Sidste hilsen i lang tid

Eller ...

Ja, meget er selvfølgelig relativt.

For eksempel spørgsmålet om, HVOR lang tid, lang tid egentlig er.

Men i betragtning af, hvor meget jeg PLEJER at skrive her på Dropsene, når jeg har ferie, så kommer jeg ikke til at skrive ret meget de næste fire feriedage.

Eller ...

Måske på torsdag, når jeg kommer hjem.

Fra Langeland.

Jeg har ikke været på Langeland siden sommeren 1991. 

Og dengang så jeg ikke en skid.

Jeg cyklede bare fra den ene ende til den anden. Fra Lohals til Bagenkop. Undervejs fra Aarhus til Prag. På et ekset baghjul. Og sammen med the person formerly known as Lucifer (læs: min eksmand, som var djævelsk modbydelig, lige da jeg var gået fra ham, men som siden hen har rettet sig en del, red.).

Det var sgu tider.

Tænk at cykle næsten 900 kilometer på en defekt cykel. Og med telt og Trangia. Fuck, for et drive!

Nå, men vi havde travlt hen over Langeland, for vi skulle nå en færge til Kiel.

Denne gang har jeg bedre tid. Til at undersøge, hvad fanden det egentlig er for et sted, det der Langeland.

Jeg har allerede fortalt, at jeg skal være sammen med min mor og alle Rotterne (læs: mine elskelige fire børn, red.). Og derudover min søsters to.

Det skal nok blive spas 💃💃💃

Håber bare, min mor kan lade være med at provokere nogen, haha 😂

For hun er fandme blevet så upoleret på sine ældre dage.

Tag nu for eksempel sidste gang hun var på besøg her i forstadsvillaen.

Så kommer yngstebarnet hen til mormor med Anker (den ene af vores nuttede små missekatte) på armen og siger:

"Se, mormor. Er han ikke sød?"

Hvortil mormor svarer:

"Nej! Han er grim!"

Jamen, lille mormor dog 😂😂😂

Og da vi 20 minutter senere er i Rema 1000. (Jeg var på krykker, og min mor tog med for at hjælpe mig med at handle.) 

Henne ved kassen rækker jeg hende det net, som jeg altid har med i lommen for at spare plasticposer. Så hun kan pakke varerne for mig.

Det er et net, som yngstedatteren har dekoreret fint i skolen og foræret mig i morsdagsgave for et par år siden.

Og aldrig så snart har jeg afleveret det til min mor, før hun siger:

"Hvad er det for et dumt net?!"

"Det er da ikke et dumt net, mor," svarer jeg en kende forbavset.

"Jo, det er. Det er et dumt net. Og grimt. Og det er alt for lille."

Oh my god altså 😲

Det var fandme heldigt, at barnet selv ikke var med i butikken. 

Jeg ved ikke, om det bare er mig, men jeg synes, jeg somme tider støder på ældre mennesker, der ligesom mangler et filter.

Sådan ville min mor i hvert fald aldrig have sagt før i tiden.

Er det, fordi man med alderen får nok af at sige pæne ting, man ikke mener? Eller forsvinder situationsfornemmelsen?

Jeg ved godt, at jeg også somme tider er ret ... øh ... "direkte" her på Dropsene. Men jeg KAN forsikre dig for, at jeg ikke taler på den måde i virkeligheden.

Et eller andet sted kan jeg selvfølgelig godt lide, at folk er ærlige. Så ved jeg, hvor jeg har dem. 

Men somme tider kan det altså være en god strategi bare at holde næbbet flettet. For eksempel, når man med sin ærlighed unødigt ville komme til at såre andre.

Nå, men jeg kan sagtens bære over med min mor. Håber bare ikke, der er nogen af børnene, der lader sig provokere.

For eksempel min ældste søn. Som vi jo kan kalde ... P. Mest fordi han begynder med P. 

(HA! Gotcha! Efter mit sidste indlæg i går troede du nok, at alle mine fire børn begynder med M. Well, guess what: Det gør de ikke! 😂)

P udmærker sig ved tydeligt at sige fra, når han synes, der er grund til det.

Så mormor og P under samme tag i fire dage kan være en spændende cocktail 😂😂😂

Det vil du sikkert høre mere om senere, kære læser.

Nå, men jeg må hellere lade dig være lidt. Jeg har jo ellers en tilbøjelighed til at skrive indlæg så lange, at man bliver helt tør i øjnene af at læse dem. Begrænsningens kunst evner jeg ikke her på bloggen 😉

Pas nu på dig selv, til vi høres ved igen.

Og tak fordi du læser med 💘💘💘