Oh dear. Ved sgu ikke, hvordan jeg har haft held til det, haha 😂
Men ... jeg har altså fået nogle ret temperamentsfulde døtre.
Lad os for eksempel tage yngstebarnet. Vi kan jo kalde hende M. For det begynder hun med.
M spiller klaver. Og det er hun pissedygtig til. Hun har spillet i 8 år. Det er en del, når man kun er 14.
Når der er koncerter på hendes skole, som er en privatskole med fokus på musik, er det som regel M, der spiller det sidste nummer. Fordi hun er den bedste. (Sagt helt uden beskedenhed, men det er MIN blog, så det må jeg gerne 😉)
Hendes færdigheder på klaveret er ikke kommet af sig selv. Den slags kræver talent, dedikation og hårdt og vedvarende arbejde.
Af og til er der imidlertid en node, der driller. Den slags noder ender sådan her:
Og med fare for at gentage mig selv:
Oh dear.
Så må vi i gang med taperullen, inden M skal til den næste klavertime. Ved sgu ikke, hvad hendes klaverlærer tænker med alle de makulerede OG sammentapede nodeark, jeg sender med barnet i skole 😂
Men hun tænker velsagtens, at M bare ligner sin søster på 25. Som vi måske kan kalde M. For det begynder hun med.
M&M 😉
(Utrolig praktisk i en tekst som denne, men så er det jo godt, at jeg ikke også har tænkt mig at skrive om brormand. Som begynder med ... M 😂)
Store M gik ligeledes til klaver i skolen. Hos samme lærer. Og er også pissedygtig.
Hendes noder så lige sådan ud.
Og jeg må tage mig lidt til hovedet. For jeg er altså en meget rolig person. Og jeg ved sgu ikke, hvordan jeg har fået sådan nogle fyrige døtre.
For nylig var jeg sammen med en kvinde, som havde læst med her på Dropsene, inden hun mødte mig IRL.
Og hun var lidt forbavset. Fordi jeg er VÆSENTLIG mere kradsbørstig her, end jeg er i virkeligheden.
Dropsene er mit alter ego. Min Mr Hyde.
I virkelighedens verden går jeg ikke rundt og siger fuck efter hvertandet ord. Eller kaster fatwaer eller verbale stokkeslag efter alle mulige mennesker og ting.
Jeg er sød. Og rolig.
Men jeg er ikke fri for at synes, at det må være både fedt og sundt at få afreageret. For eksempel ved at rive sine idiotiske noder i stykker.
Er faktisk også fuld af beundring for en spansk kæreste, som min fætter engang havde. Og som i vrede savede deres dobbeltseng midt over, da han gik fra hende.
Tænk at kunne reagere sådan på en provokation 😂😂😂
Det skal måske være et nyt punkt på min bucket list.
Nå, men nu har jeg skrevet hele TO indlæg på en dag. Måske som kompensation for, at jeg jo ikke rigtig kan skrive fra mandag til torsdag. Når jeg er i sommerhus.
Til gengæld vil jeg hermed stikke piben ind. Jeg skal finde en film på Netflix eller HBO, som jeg vil fornøje mig selv og det sidste hjemmeboende M med i aften.
Take care 💘💘💘
Ingen kommentarer:
Send en kommentar