Om forfatterskab, genbrugslamper og coronapas

Jeg springer hermed ud.

Nej. 

Ikke på DEN måde, Dummkopf 😂 

For det gjorde jeg jo for mere end ti år siden. Hvor jeg åbent erklærede, at jeg finder kvinder LANGT mere pirrende end mænd, nammenam 😉 

Det, jeg i stedet mener, er, at jeg hermed springer ud her i cyberspace. Som ... forfatter!

Jeps. 

Jeg har sgu skrevet kontrakt med et forlag, folkens! 👍💃

Well, well. Nu har jeg selvfølgelig i mange år (inden jeg blev lærer) arbejdet med litteratur. Som oversætter. Og derfor står mit navn også i pænt mange bøger.

Men "I" er ikke det samme som "PÅ".

"I" betyder, at man skal kigge efter i kolofonen eller eventuelt på en af de første sider for at finde mig. Og "I" betyder, at jeg blot har skullet kopiere det, der stod i originalteksten, til et andet sprog. For eksempel dansk 😉 

Dermed var jeg forholdsvis bundet. På min kreativitet.

Jeg kunne således ikke lige peppe et fredspromoverende værk af Dalai Lama op med et hurtigt lille sexmord, selv om jeg skulle have lyst 👿

"PÅ" betyder derimod større beføjelser. Det betyder også, at man til næste år vil kunne finde mig på ... FUCKING FORSIDEN!

Arbejdet er for længst gået i gang, og ved siden af mit almindelige fuldtidsjob som lærer har jeg altså landet mig endnu en aktivitet, som beslaglægger en del af min tid. Og som går ud på at skrive manus og holde møder med forlagsredaktøren og min medforfatter. 

Men spændende er det, og jeg kommer i FLOW! Og heldigvis for det. For det er uden honorar.

Yes. Du læste rigtigt. Min aflønning består af royalties only. Så indtil videre har arbejdet så at sige båret lønnen i sig selv 😂

Til gengæld er jeg ret beæret over, at jeg har fået opgaven. 

For jeg er nemlig blevet FUCKING HEADHUNTET! Woop, woop 💃💃💃 

Af et stort lærebogsforlag. Til at lave et nyt bogsystem. Til engelskundervisningen i grundskolen. 

Jeg må jo være nogenlunde god til det, jeg gør 😊

Nå, men jeg har også fået nye lamper. 

Eller VI har fået nye lamper. Min skønne, uforlignelige Anne-Mette og jeg. 

Vi er jo ved at lave MIT hus om til VORES hjem, efter at englebassen er flyttet ind. Kvinden i mit liv skulle jo helst kunne få øje på sig selv her i forstadsvillaen, der ligger i udskældte Randers og ikke i sofistikerede Aarhus, som hun kommer fra.

Og det er PISSEhyggeligt sådan at finde ting sammen. 

I går var vi således en tur i Blå Kors-butikken ved Hobro. Og fandt de FEDESTE lamper. Som kommer til at hænge over spisebordet. Når vi altså lige har været en tur på Youtube og undersøgt, hvordan fanden man egentlig hænger den slags motherfuckere op.

De kan også anvendes til andre formål end blot at hænge over et bord 😉😂 De kan for eksempel tages på hovedet, inden man laver videoopkald til venner og familiemedlemmer fredag aften i småberuset tilstand 😏

Nu spekulerer du nok som en GAL over, hvorfor fanden vi mon var i Hobro i går. Ja, det gør du selvfølgelig.

Og jeg kan helt kort sige, at det var for at blive vaccineret. Jeg var nemlig blevet indkaldt til første stik, woop, woop 💃💃💃 Og første ledige tid var altså i en sportshal i Hobro.

Det betyder også, at jeg har fået CORONAPAS 🎆🎇🎆 Nå ja, skidtet gælder først om 13 dage, men bare tanken om, at jeg snart kan slippe for at få jakket en pind i snudeskaftet to gange om ugen, får mig til at danse lambada.

Og nærlæser man sådan et coronapas, må man konstatere, at myndighederne virkelig excellerer i tydelighed, når de skal forklare ting. Som for eksempel betydningen af ordet "VACCINERET".

For det betyder åbenbart ...

... "vaccineret": 

Breaking news, haha 😂

Og godt, de ikke underviser i folkeskolen.

Ikke mere nu. Jeg skal lave moules frites til min lækkermås af en kæreste. Det er det mest sensuelle måltid, jeg er i stand til at kreere (muslinger ligner jo små minifjammier, høhø), og det ender nok med sex senere i aften. Nice! 😉

💜💜💜

Om det vilde arbejdsliv

Nå.

Men.

For et par indlæg siden lovede jeg, at jeg inden længe ville skrive om mit arbejdsliv.

Sindsoprivende, I know 😂

Ikke desto mindre så er der da sket et par småting siden sidst. 

For eksempel er alle elever i grundskolen som bekendt vendt tilbage til skolen. Altså den RIGTIGE skole. Den med murstenene. Ikke bare den der bizarre attrapskole, som vi kalder online-undervisning.

Og sammen med eleverne har vi lærere i-fucking-GEN måttet omstille os efter ændrede arbejdsvilkår. Vi er fandme lige så fleksible som et stykke overkogt spaghetti. Os lærere. Verdensmestre i agility. Mindre kan vist ikke gøre det.

Prøv nu bare at se her:

1. Først var det "alle hjem", som fru Statsminister proklamerede i december. 
2. Så var det nødundervisning af de mest sårbare elever hver dag fra 8.00 til 11.20 på skolen, mens alle andre var hjemme. 
3. Så var det 0. til 4. årgang af sted i skole igen. 
4. Så var det 9. årgang tilbage hver anden uge, mens 5. til 8. årgang fortsat modtog online-undervisning, MEN fik lov at mødes en dag om ugen ude i skoven. 
5. Så var det alle tilbage hver anden uge: 7. og 9. årgang i de ulige uger og 6. og 8. i de lige. Med krav om, at hver klasse kun måtte undervises af højst to lærere pr. dag.
6. Så var det 9. årgang tilbage HVER uge, men KUN i 80 % af tiden, mens alle andre fortsat mødte ind hver anden.
7. Og nu er alle altså tilbage. Men fortsat kun med højst to forskellige lærere pr. dag. 

Elever fra forskellige klasser må ikke blandes, hvilket skyder idrætsundervisning og valgfag ned og gør det til et helvede at have gård- eller gangvagt, fordi det er pissesvært at forklare og håndhæve over for englebasserne, at man altså ikke må være sammen med sin BFF i frikvartererne, hvis denne BFF går i en anden klasse, men at man gerne må ses, så snart sidste klokke ringer ud.

Omstilling med omstilling på. Og så lige toppet op med ... omstilling. Med mere omstilling på.

Mens man samtidig skal forsøge at bibringe ungdommen faglige færdigheder i et eller andet omfang. Hvilket har været stort set umuligt. Da det er FUCKING svært at planlægge noget som helst, når man ikke på forhånd kender sine vilkår.

Fuck! Jeg får fandme lange patter og hårrejsninger i metervis.

Nå, men jeg tror, min pointe er, at hvis man bare har været almindeligt hjemsendt fra sit job, har man været forholdsvis heldig.

Til gengæld har jeg sørme fået et ekstra hold at tage mig af. Min plade var ellers mere end fuld. For jeg har haft for mange lektioner hen over året. Fordi jeg er for PISSEgod af mig og gerne påtager mig en tjans ekstra, hvis det er det, der skal til. 

Så da en skøn kollega i april sagde op, fordi hun skulle flytte til København. 

Og chefen derpå spurgte, om jeg kunne hjælpe med denne kollegas 9. klasse, som tilFÆLdigvis lige skal til afgangsprøve i mundtlig engelsk til juni.

Skreg hver en celle i min smækre kvindekrop: "No, no, no, no, NOOOOO!!!", og fortsatte: "Du har haft ALT for mange timer i år, og du KENDER jo for helvede ikke eleverne i denne klasse, og du behøver ikke føle, at det er fucking DIT problem, at de nu står uden engelsklærer!"

Mens mine lange, uregerlige klaverfingre fik deres eget liv og naturligvis skrev: "Jada, det skal jeg nok" i min svarmail til chefen.

Fuck!

Nu har jeg så fået tre lektioner ekstra om ugen og skal altså føre englebasserne til prøve lige om lidt. 

Men ellers går det fint.

Min nyfundne kærlighed, som gør mig SÅ glad og lykkelig og fylder min krop med sommerfuglevinger og champagnebobler, arbejder jo på samme skole som jeg. Og det er vidUNDERligt!

Det er dejligt at stå op sammen om morgenen. Forcere fucking E45 i fællesskab. Og bare være samme sted hele dagen. Somme tider kan vi liste os til et kys i lærergarderoben. Og forleden dag landede vi "tilfældigvis" bag den samme låste toiletdør, hvor læber mødtes, og hænder gik på opdagelse 😉😋

Kollegerne siger, vi er søde. De smiler, når de ser os sammen. Og for et par dage siden fik jeg oven i købet at vide, at jeg virker meget gladere end før.

Ja, det tror sgu fanden! Mit livs kærlighed er jo kommet ridende. Ind på min skole og lige ind i mit hjerte 🐎💘

Nå, men selv om alt er godt, får man selvfølgelig somme tider en lille kniv i ryggen alligevel. 

For eksempel i tirsdags, da jeg sad og spiste frokost i personalerummet, og en af mine kolleger, som er AGF-fan, syntes, at han ville tale meget højt.

"Hey, er der ikke nogen, som vil være med til at tage ind til Aarhus Stadion på torsdag og spytte på Randers FCs spillerbus? 'Randers i Røven' skal spille pokalfinale."

Det var i grunden ikke så pænt sagt, når jeg sad lige ved siden af. For jeg kommer jo fra Randers altså. Og holder sådan lidt med Randers FC i solidaritet med min ældste søn, der har spillet i klubben.

Men jeg var ikke overrasket. For fodboldfans kan somme tider levere en usædvanlig primitiv og nedladende retorik. Det kradser bare lidt i mig, at jeg ikke ved, om han sagde det, fordi han var bevidst om mit nærvær og gerne ville provokere.

Til gengæld har jeg nærmest kun jordforbindelse med det yderste af tåneglene i skrivende stund. For kampen er i gang. Randers spiller mod SønderjyskE på Aarhus Stadion ... og fører FUCKING 3-0, woop, woop!

Karmaloven lever altså op til alle forhåbninger i dag 💃💃💃 Og jeg må slutte med at skrive nu, for jeg skal have planlagt, hvordan jeg skal hovere over for min kollega på mandag.

Muahahahaaaaah! 👿👿👿