Nå da. Du er sikkert overrasket over at høre fra mig 😂
For det er satme lang tid siden, jeg sidst har skrevet.
Men her er jeg igen. I hvert fald for en lillebitte stund.
Jeg har ikke skrevet i lang tid, fordi ...
... jeg er blevet meget optaget af en dame. Som i forelsket faktisk. Og hun fylder en del. For denne gang er det tilmed en dame, som synes, jeg er dejlig, og gerne vil have mig 💘💘💘
Så jeg er super glad. Og det bobler indeni 🎉🎈🎉
Nå ja. Og så rejser jeg i øvrigt til Australien om en time.
Det fylder også lidt 😉
Derfor er det "farvel". Men det er også "på gensyn". Er hjemme igen om tre uger. Og så har jeg nok en hel fucking masse at fortælle.
Take care, og vi høres ved 💜
lørdag den 28. september 2019
onsdag den 4. september 2019
Mutti er ikke skuffet ...
... hun er både skuffet OG vred (og også glad, men det kommer vi til senere i dette lidt ambivalente one size fits all-indlæg).
Hvis jeg nu lægger ud med at bringe de negative vibes i spil, så kan jeg altid udligne med de positive til sidst (vi begynder altså med stegt lever og slutter af med oreo ice cream 😋😂).
So here it is:
Måske husker du dette indlæg? Og dette?
I de to indlæg kaster jeg først verbale stokkeslag mod udvekslingsorganisationen AFS, fordi man her diskriminerer ret groft mod homoseksuelle par som værtsfamilier for unge udvekslingsstudenter.
Diskriminationen ligger i, at kommende udvekslingsstudenter hos AFS ikke kan fravælge den værtsfamilie i udlandet, de får tilbudt, medMINDRE der er tale om en enlig person uden børn eller ... et homoseksuelt par.
Suk 😢
Og dernæst fortæller jeg, at jeg i en mail direkte til organisationen spørger lidt ind til hvorfor.
Jeg synes selv, at jeg skriver ganske pænt og sobert, og efterspørger egentlig bare en forklaring. Ingen stokkeslag i min mail 😊
Nu er der gået et par uger, og reaktionen fra AFS på min mail har været ret forudsigelig:
Den er ... ikke kommet. Jeg har ikke hørt en lyd. Jeg skal åbenbart ties ihjel. For måske glemmer jeg så, at jeg har skrevet? Eller noget.
Well, I think not.
Så jeg har lyst til at tage næste skridt: prøve at sende linkene til mine blogindlæg til et eller andet medie.
One problem though: Jeg er SÅ glad for min anonymitet her på Dropsene.
Det har aldrig været meningen, at jeg ville ud til en større læserskare. Jeg er godt tilfreds med de læsere jeg har (ja, DIG 💘), og jeg ønsker ikke på nogen måde, at personer som for eksempel mine elever eller deres forældre skal kunne læse med. For så må jeg skrue ned for åbenheden.
So what to do?
Jeg har skrevet og spurgt min kloge veninde fra det sidste af de to indlæg til råds. Så må vi se, hvad hun svarer.
Ti minutter senere:
Og nu har hun svaret 😂
Hun foreslår, at jeg skriver en mail til et homomagasin, hvor jeg beskriver min oplevelse til informationsmødet og formulerer mig lidt mere "moderat og diplomatisk", end jeg gør i mine indlæg her.
Hvor har hun ret! Jeg SAGDE jo, hun var klog 🏆
Det bliver et af weekendens projekter. Og DU skal nok høre nærmere 😉
Det var således den stegte lever. Nu kommer vi til isdesserten.
Jeg har fået en kompliment i dag 💃💃💃 Fra en person, der betyder rigtig, rigtig meget i mit liv:
En elev.
Mit primære kundesegment altså.
Det er SÅ vigtigt for mig at få positiv feedback fra mine elever. Så jeg ligesom får en idé om, at jeg gør et eller andet rigtigt. For det motiverer mig for vildt. Til at fortsætte med at gøre det bedste, jeg kan.
Og i dag fik jeg så den ultimative kompliment fra en elev. Der ikke anede, at den ville blive videregivet til mig.
Derfor må jeg også gå ud fra, at den er ægte. Og ikke bare skyldes de fucking standpunktskarakterer, jeg skal give lige om lidt (muahahahaaah 😈).
Jeg blev nemlig tiltalt. I spisepausen i dag. Midt i min rubber med schwarzwalder-skinke og Hellmann's mayonnaise, som er den eneste, der dur.
Det var min kollega, Hanne. Der udmærker sig ved at undervise 0. årgang, hvilket i sig selv aftvinger den dybeste respekt herfra 😱. Og som OGSÅ er håndboldinteresseret.
Det samme er omtalte elev. Og Hanne og eleven havde siddet ved siden af hinanden og set håndbold (det er lidt uklart i hvilken sammenhæng, men det er også uvæsentligt).
Hanne kendte eleven, fordi de begge færdes på samme skole hver eneste fucking dag, og benyttede lejligheden til at få en lille chit chat om elevens oplevelse af skolen.
Og så var snakken sjovt nok faldet på ... mig. Fordi jeg underviser englebassen i tysk og engelsk.
Det var den snak, der fik Hanne til at komme til mig midt i schwarzwalder-skinken i dag.
"Jeg har en kompliment til dig," lød det således, og jeg kvitterede ved at kigge meget afventende på hende.
"For jeg var sammen med en af dine elever i går (her sagde hun sjovt nok elevens navn, som ER redaktionen bekendt, men som jeg vil holde for mig selv 😉).
Og vi kom til at snakke om skolen. Og lærerne. Og så begyndte hun pludselig at snakke om dig. Og hun sagde, at du er sådan en god lærer. At du er dygtig. Og sød. Og sjov.
Og hun er megaglad for at have dig."
Dygtig, sød og sjov? Wow! 😲 Det er jo hele TRE ting!
Og tilmed de tre FORNEMSTE ting, jeg kunne ønske mig at høre fra en elev.
Så tusind tak til min skønne elev. Og til Hanne for at være så betænksom at viderebringe komplimenten til rette modtager.
🙏
Det er jo feelgood i en grad, så jeg kun har jordforbindelse med det yderste af tåneglene 💃🎉🎈
Så dermed endte den klamme hovedret i en lækker dessert.
Velbekomme 💘
Hvis jeg nu lægger ud med at bringe de negative vibes i spil, så kan jeg altid udligne med de positive til sidst (vi begynder altså med stegt lever og slutter af med oreo ice cream 😋😂).
So here it is:
Måske husker du dette indlæg? Og dette?
I de to indlæg kaster jeg først verbale stokkeslag mod udvekslingsorganisationen AFS, fordi man her diskriminerer ret groft mod homoseksuelle par som værtsfamilier for unge udvekslingsstudenter.
Diskriminationen ligger i, at kommende udvekslingsstudenter hos AFS ikke kan fravælge den værtsfamilie i udlandet, de får tilbudt, medMINDRE der er tale om en enlig person uden børn eller ... et homoseksuelt par.
Suk 😢
Og dernæst fortæller jeg, at jeg i en mail direkte til organisationen spørger lidt ind til hvorfor.
Jeg synes selv, at jeg skriver ganske pænt og sobert, og efterspørger egentlig bare en forklaring. Ingen stokkeslag i min mail 😊
Nu er der gået et par uger, og reaktionen fra AFS på min mail har været ret forudsigelig:
Den er ... ikke kommet. Jeg har ikke hørt en lyd. Jeg skal åbenbart ties ihjel. For måske glemmer jeg så, at jeg har skrevet? Eller noget.
Well, I think not.
Så jeg har lyst til at tage næste skridt: prøve at sende linkene til mine blogindlæg til et eller andet medie.
One problem though: Jeg er SÅ glad for min anonymitet her på Dropsene.
Det har aldrig været meningen, at jeg ville ud til en større læserskare. Jeg er godt tilfreds med de læsere jeg har (ja, DIG 💘), og jeg ønsker ikke på nogen måde, at personer som for eksempel mine elever eller deres forældre skal kunne læse med. For så må jeg skrue ned for åbenheden.
So what to do?
Jeg har skrevet og spurgt min kloge veninde fra det sidste af de to indlæg til råds. Så må vi se, hvad hun svarer.
Ti minutter senere:
Og nu har hun svaret 😂
Hun foreslår, at jeg skriver en mail til et homomagasin, hvor jeg beskriver min oplevelse til informationsmødet og formulerer mig lidt mere "moderat og diplomatisk", end jeg gør i mine indlæg her.
Hvor har hun ret! Jeg SAGDE jo, hun var klog 🏆
Det bliver et af weekendens projekter. Og DU skal nok høre nærmere 😉
Det var således den stegte lever. Nu kommer vi til isdesserten.
Jeg har fået en kompliment i dag 💃💃💃 Fra en person, der betyder rigtig, rigtig meget i mit liv:
En elev.
Mit primære kundesegment altså.
Det er SÅ vigtigt for mig at få positiv feedback fra mine elever. Så jeg ligesom får en idé om, at jeg gør et eller andet rigtigt. For det motiverer mig for vildt. Til at fortsætte med at gøre det bedste, jeg kan.
Og i dag fik jeg så den ultimative kompliment fra en elev. Der ikke anede, at den ville blive videregivet til mig.
Derfor må jeg også gå ud fra, at den er ægte. Og ikke bare skyldes de fucking standpunktskarakterer, jeg skal give lige om lidt (muahahahaaah 😈).
Jeg blev nemlig tiltalt. I spisepausen i dag. Midt i min rubber med schwarzwalder-skinke og Hellmann's mayonnaise, som er den eneste, der dur.
Det var min kollega, Hanne. Der udmærker sig ved at undervise 0. årgang, hvilket i sig selv aftvinger den dybeste respekt herfra 😱. Og som OGSÅ er håndboldinteresseret.
Det samme er omtalte elev. Og Hanne og eleven havde siddet ved siden af hinanden og set håndbold (det er lidt uklart i hvilken sammenhæng, men det er også uvæsentligt).
Hanne kendte eleven, fordi de begge færdes på samme skole hver eneste fucking dag, og benyttede lejligheden til at få en lille chit chat om elevens oplevelse af skolen.
Og så var snakken sjovt nok faldet på ... mig. Fordi jeg underviser englebassen i tysk og engelsk.
Det var den snak, der fik Hanne til at komme til mig midt i schwarzwalder-skinken i dag.
"Jeg har en kompliment til dig," lød det således, og jeg kvitterede ved at kigge meget afventende på hende.
"For jeg var sammen med en af dine elever i går (her sagde hun sjovt nok elevens navn, som ER redaktionen bekendt, men som jeg vil holde for mig selv 😉).
Og vi kom til at snakke om skolen. Og lærerne. Og så begyndte hun pludselig at snakke om dig. Og hun sagde, at du er sådan en god lærer. At du er dygtig. Og sød. Og sjov.
Og hun er megaglad for at have dig."
Dygtig, sød og sjov? Wow! 😲 Det er jo hele TRE ting!
Og tilmed de tre FORNEMSTE ting, jeg kunne ønske mig at høre fra en elev.
Så tusind tak til min skønne elev. Og til Hanne for at være så betænksom at viderebringe komplimenten til rette modtager.
🙏
Det er jo feelgood i en grad, så jeg kun har jordforbindelse med det yderste af tåneglene 💃🎉🎈
Så dermed endte den klamme hovedret i en lækker dessert.
Velbekomme 💘
mandag den 2. september 2019
"Jeg har lyst til at kysse dig"
sagde hun.
"Så gør det," svarede jeg.
Og så stod jeg midt i en gågade i Odense og kyssede en kvinde, jeg lige havde mødt 💋
Det er nok alligevel det øjeblik fra sidste uge, som ligesom har bidt sig mest fast.
For der er flere faktorer, der er usædvanlige.
For det første Odense. Det er virkelig sjældent, jeg slår et smut omkring den fynske hovedstad. Tror sgu ikke, jeg har været der i de sidste fem år. Jeg kører som regel udenom på vej til eller fra København. Så øh ...
Nå ja, og så plejer jeg i grunden heller ikke at gå rundt og kysse på damer, jeg lige har mødt 😂
Men det gjorde jeg den dag, og det var skønt 💃💃💃
Altså. Nu var det ikke, fordi det bare var en tilfældig dame, jeg sådan trak til side under et tilfældigt besøg i Odense.
Vi havde sandelig skrevet sammen i nogle uger (efter at have "truffet" hinanden på det der homodating-site med det provokerende navn "Boyfriend", som jeg har kastet fatwaer over i tidligere indlæg). Og snakket i telefon. Så hun var ikke fuldkommen fremmed. Men vi havde aldrig mødtes.
Det var altså vores første date. Og den var dælme ikke ret gammel, før vi pludselig stod og ... øh ... stod meget tæt (blink, blink 😉).
Oh dear 😂
Nå, men det blev en temmelig hyggelig aften, inden damen sprang på et tog tilbage til København, og jeg vendte kølergrillen på Yarisen nordover mod Randers (og nu har du også fået forklaringen på, at Odense blev vores mødested = midt imellem).
Om jeg skal se hende igen? spørger du nu.
Ja, lyder det korte svar 😉 Og så får du ikke flere detaljer 😋
Nå, men det var selvfølgelig ikke det eneste, der skete i sidste uge. Langt fra.
Jeg var jo for eksempel også på arbejde (breaking news, I know 😂).
Og somme tider fucking ELSKER jeg mit job 💖
Hør nu bare her:
Jeg havde bedt englebasserne i 9C om at lave en fremlæggelse i engelsk. Om en musikvideo. Som de også skulle vise i klassen.
Ole og Lise (det hedder de ikke i virkeligheden, men deres rigtige navne ER redaktionen bekendt 😉) havde valgt sangen I Kissed a Girl med Katy Perry.
(Somme tider er mine elever meget tilbøjelige til at vælge temaer med homoseksuelle anstrøg, når de skal lave fremlæggelser. Måske er de sig meget bevidste om, at jeg snart skal give dem standpunktskarakterer 😂😂😂)
Nå, men her kommer så det fede: Under fremlæggelsen spurgte Ole pludselig ud i klassen: "How many of you have kissed someone of the same sex?"
What?! Oh my god! 😱😱😱
Det er der sgudda fucking INGEN, der har, tænkte jeg.
Jeg har jo for nylig læst, at jeg arbejder i et af de mest homofobiske miljøer, der FINDES. Og det er ikke ret lang tid siden, jeg dagligt måtte lægge blødende ører til "fucking homo", hver gang en elev ville sige noget nedsættende til en anden.
Så nej, nu skulle jeg nok bare endnu en gang bekræftes i, at jeg er en freaking weirdo. (Eller "limited edition", som jeg har fundet på at kalde det, fordi det antyder en vis eksklusivitet 😉)
Det var jeg overbevist om.
Og derfor var min forbavselse også så meget desto større, da ...
... fucking HALVDELEN af klassen rakte hånden op, mens Ole oppe ved tavlen højlydt proklamerede, at han sandelig da havde kysset TRE gange med Alexander inde fra 9B.
Og Lise stod ved siden af Ole og pegede ned på Maia, som lidt forlegent sad med begge hænder NEDE, og råbte:
"Også dig, Maia! Du har kysset med en pige."
Hvorpå Maia så lidt uforstående ud, indtil Lise storgrinende tilføjede:
"Du har jo kysset med MIG!"
Oh dear, haha 😂
Så ja, jeg fucking KNUSELSKER somme tider mit job 💘💘💘
Det er jo SÅ skønt, at englebasserne har modet til at prøve sig selv af, og at det tilsyneladende ikke længere er forbundet med skam at kysse med en person af sit eget køn.
Jeg fik nærmest det indtryk, at det er en slags cool 😎
Kunne sgu godt ønske, det havde været sådan i min tid også.
Nå, men det var meldingen. Den må siges at være overvejende positiv i dag 💃💃💃 (damer, der danser).
Take care now 💜
"Så gør det," svarede jeg.
Og så stod jeg midt i en gågade i Odense og kyssede en kvinde, jeg lige havde mødt 💋
Det er nok alligevel det øjeblik fra sidste uge, som ligesom har bidt sig mest fast.
For der er flere faktorer, der er usædvanlige.
For det første Odense. Det er virkelig sjældent, jeg slår et smut omkring den fynske hovedstad. Tror sgu ikke, jeg har været der i de sidste fem år. Jeg kører som regel udenom på vej til eller fra København. Så øh ...
Nå ja, og så plejer jeg i grunden heller ikke at gå rundt og kysse på damer, jeg lige har mødt 😂
Men det gjorde jeg den dag, og det var skønt 💃💃💃
Altså. Nu var det ikke, fordi det bare var en tilfældig dame, jeg sådan trak til side under et tilfældigt besøg i Odense.
Vi havde sandelig skrevet sammen i nogle uger (efter at have "truffet" hinanden på det der homodating-site med det provokerende navn "Boyfriend", som jeg har kastet fatwaer over i tidligere indlæg). Og snakket i telefon. Så hun var ikke fuldkommen fremmed. Men vi havde aldrig mødtes.
Det var altså vores første date. Og den var dælme ikke ret gammel, før vi pludselig stod og ... øh ... stod meget tæt (blink, blink 😉).
Oh dear 😂
Nå, men det blev en temmelig hyggelig aften, inden damen sprang på et tog tilbage til København, og jeg vendte kølergrillen på Yarisen nordover mod Randers (og nu har du også fået forklaringen på, at Odense blev vores mødested = midt imellem).
Om jeg skal se hende igen? spørger du nu.
Ja, lyder det korte svar 😉 Og så får du ikke flere detaljer 😋
Nå, men det var selvfølgelig ikke det eneste, der skete i sidste uge. Langt fra.
Jeg var jo for eksempel også på arbejde (breaking news, I know 😂).
Og somme tider fucking ELSKER jeg mit job 💖
Hør nu bare her:
Jeg havde bedt englebasserne i 9C om at lave en fremlæggelse i engelsk. Om en musikvideo. Som de også skulle vise i klassen.
Ole og Lise (det hedder de ikke i virkeligheden, men deres rigtige navne ER redaktionen bekendt 😉) havde valgt sangen I Kissed a Girl med Katy Perry.
(Somme tider er mine elever meget tilbøjelige til at vælge temaer med homoseksuelle anstrøg, når de skal lave fremlæggelser. Måske er de sig meget bevidste om, at jeg snart skal give dem standpunktskarakterer 😂😂😂)
Nå, men her kommer så det fede: Under fremlæggelsen spurgte Ole pludselig ud i klassen: "How many of you have kissed someone of the same sex?"
What?! Oh my god! 😱😱😱
Det er der sgudda fucking INGEN, der har, tænkte jeg.
Jeg har jo for nylig læst, at jeg arbejder i et af de mest homofobiske miljøer, der FINDES. Og det er ikke ret lang tid siden, jeg dagligt måtte lægge blødende ører til "fucking homo", hver gang en elev ville sige noget nedsættende til en anden.
Så nej, nu skulle jeg nok bare endnu en gang bekræftes i, at jeg er en freaking weirdo. (Eller "limited edition", som jeg har fundet på at kalde det, fordi det antyder en vis eksklusivitet 😉)
Det var jeg overbevist om.
Og derfor var min forbavselse også så meget desto større, da ...
... fucking HALVDELEN af klassen rakte hånden op, mens Ole oppe ved tavlen højlydt proklamerede, at han sandelig da havde kysset TRE gange med Alexander inde fra 9B.
Og Lise stod ved siden af Ole og pegede ned på Maia, som lidt forlegent sad med begge hænder NEDE, og råbte:
"Også dig, Maia! Du har kysset med en pige."
Hvorpå Maia så lidt uforstående ud, indtil Lise storgrinende tilføjede:
"Du har jo kysset med MIG!"
Oh dear, haha 😂
Så ja, jeg fucking KNUSELSKER somme tider mit job 💘💘💘
Det er jo SÅ skønt, at englebasserne har modet til at prøve sig selv af, og at det tilsyneladende ikke længere er forbundet med skam at kysse med en person af sit eget køn.
Jeg fik nærmest det indtryk, at det er en slags cool 😎
Kunne sgu godt ønske, det havde været sådan i min tid også.
Nå, men det var meldingen. Den må siges at være overvejende positiv i dag 💃💃💃 (damer, der danser).
Take care now 💜
Abonner på:
Opslag (Atom)