mandag den 29. juni 2015

Tak til Rema

Tak til Rema 1000 for en udtømmende og grammatisk innovativ forklaring på gårsdagens ... øh ... udsolgte situationer i mælkekøleren.


Hehe :-D

onsdag den 24. juni 2015

Hej Frau Deutschlehrerin

"Rosa har ikke været i skole i dag og kommer heller ikke i morgen, da hun i dag er til One Direction-koncert.

Vh Rosas mor"

Den besked tikkede ind på min arbejdsmail tirsdag i sidste uge. 

Altså bortset fra, at jeg ikke hedder Frau Deutschlehrerin, og min elev ikke hedder Rosa.

Jeg troede, det var en fucking joke. 

En 48-timers koncert altså? Come on and get real!

Men det var sgu alvorligt ment.

Og hvis jeg lige må tage bladet fra munden (og det må jeg godt, for det er min blog), så er jeg ganske enkelt pisseforarget.

Hvad fanden i helvede er det for en slatten holdning til barnets undervisning?! 

Det er sgudda ikke så sært, at nogle elever er fuldstændig blottet for respekt for både skolen og lærerne, når deres forældre udsender det budskab, at det sandelig er helt i orden at holde FUCKING TO HELE DAGE FRI for at tage til en pisse popkoncert. 

Helt ærligt altså!

Omtalte popkoncert fandt sted tirsdag AFTEN og ikke mere end 20 minutters kørsel fra pigens bopæl, men det var altså alligevel tvingende nødvendigt, at englebassen tog hele tirsdag fri. 

For at ligge i kø.

Og hele onsdag med.

For at sove ud efter den ulidelige anstrengelse, det må have været sådan at ligge og holde sin plads i køen en hel dag og derpå lytte til et par timers musik.

Right!

Og hvad har pigen så lært af det? I hvert fald ikke noget, hun kan bruge på en fremtidig arbejdsplads, der har helt andre behov OG sanktionsmuligheder end den åbenbart ligegyldige grundskole. 

Vi sender jo en strøm af små slappe, forkælede, selvbehagelige, navlebeskuende, ansvarsløse egoister videre i systemet, når der ikke stilles rimelige krav til dem. For eksempel om at tage deres skoleundervisning alvorligt.

Hold kæft, hvor har jeg somme tider lyst til at tage nogle børns forældre i nakken og ruske dem.

Get your priorities straight, dirt bags!

mandag den 22. juni 2015

Det lugter lidt ...

... af sommerferie.

Altså mest for eleverne. Som i denne uge tilsyneladende lider af kollektivt ungdomssløvsind. Fødderne slæber. Øjenlågene hænger. Fokus er væk. Tror sgu ikke, de gider mere for i år. 

Det gør jeg egentlig heller ikke.



Og i den forbindelse vil jeg godt mane en myte i jorden:

Lærere har IKKE seks ugers sommerferie. 

Jeg skal møde på skolen hver dag i næste uge. Til oprydning, planlægning, møder. Og så skal jeg også lige være der i 40 timer i uge 32 - altså ugen INDEN elevernes skolestart. 

Det giver fire ugers ferie. Som en hel del af de lønmodtagere, jeg kender, efterhånden holder.

Og i næste skoleår skal lærerne på min skole i øvrigt være på arbejde i 40 timer ugentligt. HVER arbejdsuge. 8-16.

Den opmærksomme læser vil formentlig bemærke, at min arbejdsuge således er tre timer længere end andre overenskomstansattes. Det skyldes, at lærere har mere tvungen ferie i årets løb end de fleste. Hvilket opvejes af længere arbejdsuger.

Så de, der måtte mene, at lærerne er nogle dovne svin, der aldrig arbejder, bedes flette næbbet.

Bum.

Og nu vil jeg tage moussakaen ud af ovnen. Glæder mig for vildt til at sætte tænderne i den, nammenam.


Take care, og så høres vi snart ved igen.

søndag den 21. juni 2015

Blød i bolden

Havde Barn 4 med en tur i det lokale storcenter i sidste weekend. Hun skulle have nye sandaler. I vores naive tro på, at vi nok skal få sommer i år.

Det kunne vi godt have sparet os. 

For prinsessen kunne i hele storcenteret ikke finde et eneste par sandaler, der bare tilnærmelsesvis faldt i smag (hvis altså man ser bort fra et par af mærket Ecco, som forretningen mente, at de med rimelighed kunne forlange FUCKING 800 KRONER for, hvorved Mutti med et forarget og lidet feminint gutturalt grynt slog hælene i).

Og her opstod så et interessant fænomen, som jeg også ved enkelte andre lejligheder har observeret:

Når man berøves muligheden for at tilegne sig et lovet produkt (som i ovennævnte tilfælde), opstår somme tider en instant craving efter et andet produkt. ET NÆSTEN HVILKET SOM HELST PRODUKT. 

Velsagtens som udjævning af disharmonien mellem forventning og realitet.

Produkttypen er fuldkommen underordnet. 

Så længe man ikke vender hjem med lige så tomme hænder, som da man bakkede ud ad indkørslen.

Og i sidste weekend faldt englebarnets blik i mangel af egnede sandaler altså på en lyserød gummibold til 29,95 i Intersport:



"Jamen, lille skat, du har jo 7.000 bolde derhjemme," forsøgte jeg for at få hende til at indse det tåbelige i situationen.

Men burde jo nok have vidst, at ekspedienten, som overhørte vores samtale, sandsynligvis havde været på kursus i salg af netop lyserøde gummibolde til 29,95.

Så jeg måtte endelig ikke tro, at denne bold bare var en hvilken som helst almindelig dagligdags bold. 

"Den er utrolig effektiv til træning af fingermusklerne," lød det således fra manden. "Man skal bare klemme på den. Du må gerne prøve."

Jeg tog bolden og konstaterede omgående, at den måtte være fyldt til bristepunktet med hormonforstyrrende plastikblødgørere. Eller phthalater, som de hedder med et meget mundret ord.

Så den var super blød og rar at røre ved, og jeg vidste med det samme, at den skulle vi nok holde os langt væk fra.

Manden var imidlertid ikke sen til at aflæse mit forbeholdne ansigtsudtryk og valgte så at spille sit trumfkort:

"Den bliver meget brugt til afstressning ... for eksempel blandt folkeskolelærere."

Øh ... WTF?!

Er jeg virkelig så nem at gennemskue? Kan man rent faktisk SE på mig, at jeg er lærer? Eller var det bare et heldigt gæt?

Det finder jeg aldrig ud af. 

Men jeg kastede håndklædet i ringen og købte den lille giftige bold. For tænk, hvis bæstet virkelig kunne hjælpe mig af med den stress, som jeg ganske vist endnu ikke føler, men man kan jo aldrig vide. Og er forebyggelse måske ikke bedre end helbredelse? 

Og det var nok en god idé. For se bare, hvad man kan læse på TV2 online

Skolelærer er nr. 7 på listen over de mest stressende jobs herhjemme.

Yikes! 

Godt, at jeg har min bold (som prinsessen i begrænset omfang får lov at låne) ;-)


lørdag den 20. juni 2015

Splittet

Der var en lidt ophedet stemning på lærerværelset i går. 

Jeg tænker ikke, at ret mange af kollegerne har stemt DF til det nyligt afholdte folketingsvalg.

Mit bud er faktisk, at ret mange overhovedet ikke har stemt blåt. Derimod tror jeg, at Alternativet har en stor gruppe tilhængere blandt lærere.

Så der blev sendt drøje, nedladende verbale sværdhug mod de idioter, der har stemt på Thulesen Dahl og hans slæng. De må jo være undermedicinerede, forstås.

Jeg har heller ikke stemt DF. Af flere årsager. Blandt andre denne.

I den artikel, jeg her linker til, citeres flere DF-politikere for modbydelige udtalelser som for eksempel:

”Homoseksuelle er handikappede, fordi de ikke kan opfylde betingelserne for et ægteskab og skabe en familie. Derfor kan de heller ikke forlange at blive ligestillet på det område”.

Og

”Forslaget er ligesom homovielserne i kirken endnu et forsøg fra regeringen på at eliminere kernefamilien. Hvis der bliver åbnet for det her, er der ingen grænser for, hvilket ragnarok det vil være. Hvorfor lige fire forældre, hvad med fem eller seks? Der er jo ingen grænser for, hvilke konstellationer, man kan forestille sig. Hvad bliver det næste? At man kan gifte sig med sin hund”.

Nej, den artikel er ikke for sarte homoseksuelle sjæle. 

Og, som kollegerne, siger jeg tak for crap til de vælgere, der har givet DF så meget indflydelse, som de har fået. Det er dælme øv.

MEN

Det er også demokrati. Og demokratiet er en gave, som i nogle lande slet ikke findes.

Vi har allesammen fået nøjagtig EN stemme, som vi har brugt efter bedste overbevisning. 

Det er smukt, og det er fair, og det er noget, vi skal værdsætte. Også selv om vi ikke er enige med det sejrende parti i denne runde. 

Om fire år kan vi lave det om.

torsdag den 11. juni 2015

Meningsmåling

Fuck, hvor jeg hader det pis.

Suk.

Suksuksuksuk!

Nå, men for at gøre det mere klart, hvad jeg egentlig mener med det, kan jeg sige, at min skole tilsyneladende ikke mener, at lærerne har nok at se til med implementeringen af småting som skolereform og den nye arbejdstidsaftale. Og derfor har valgt at velsigne os med noget besværligt lort, der hedder Visible Learning.

For Visible Learning er skolernes nye mantra. Og vi er selvfølgelig langt fremme i mantrabussen hos os.

Ophavsmanden til lortet hedder John Hattie. 

Han er vist en slags gud. 

Og denne gud har tydeligvis øjnet en chance for en milliondollarforretning i konsulentydelser verden over og formidler nu den banebrydende opdagelse, at det er godt for skoleelever blandt andet at vide:

  1. hvilke mål de arbejder hen imod
  2. hvordan de når dem
  3. hvor langt de er kommet i målopfyldelsesprocessen.


Virkelig dybt altså. Breaking news! For de tanker var vi nok aldrig nået frem til selv.

Problem:

Vi skal måle fucking ALT. Og taste ind i regneark.

Effektmålinger. Tests. Med kolde tal.

Før-målinger inden et undervisningsforløb. Og efter-målinger efter samme undervisningsforløb. Så vi kan se, hvilken effekt vores undervisning har på englebasserne.

Og det er alt sammen meget godt ... 

... øh ... HVIS MAN ALTSÅ UNDERVISER I FUCKING MATEMATIK. Hvor svaret enten er rigtigt eller forkert.

Men hvordan fanden måler man dannelse? Eller kreativitet? Eller fortolkning af en tekst? 

Og i sprogfagene er vi da særligt begejstrede for disse principper. For sprog handler om kommunikativ kompetence. Eller evnen til at formidle et budskab på et andet sprog.

Prøv lige at sætte det ind i en formel.

Hrmpf!

Vi skal også måle os selv og vores "impact" på eleverne.

Derfor udleverede jeg i går et spørgeskema til en af mine klasser. En meningsmåling. Hvor eleverne blev bedt om anonymt at foretage en evaluering af læreren - altså mig - på 13 punkter.



Meget enig
Enig
Uenig
Meget uenig
Min lærer kontrollerer tit, om jeg forstår arbejdet




Min lærer hjælper mig, så jeg kan lave noget, jeg ikke troede, jeg kunne finde ud af




Min lærer mener, at alle kan lære noget




Min lærer støtter mig, når jeg skal lære




Min lærer ved, hvordan han/hun skal hjælpe mig




Min lærer ved, hvor mit niveau er




Min lærer taler med mig - jeg føler mig ikke talt ned til




Min lærer udfordrer mig




Min lærer giver mig tid til selv at finde ud af tingene (jeg bliver ikke hjulpet for hurtigt)




Min lærer kan lide mig




Jeg stoler på min lærer




Det er okay at lave fejl i denne lærers klasse




Min lærer opmuntrer mig til at blive ved med at koncentrere mig - selv når det er svært





Og, to be honest, guys, jeg var ret nervøs. Det var jo sandhedens øjeblik. Yikes! Og jeg har kun været lærer i to år og har derfor ikke et arsenal af erfaringer at undervise ud fra. Så jeg har prøvet mig frem.

Overvejede, om jeg skulle give hele banden flødeboller inden evalueringen. Men droppede så tanken, da det jo kunne opfattes som en slags bestikkelse ... øh ... hvad det selvfølgelig også ville have været ;-)

Kunne imidlertid have sparet mig mine bekymringer. 

For da jeg havde indsamlet skemaerne, kunne jeg ved et hurtigt gennemsyn se, at SAMTLIGE elever satte alle deres krydser i de to venstre kolonner. 

YIP, YIP :-D Og PHEW! Big time!!!

Troede jeg.

Så jeg dansede lambada to etager ned og hen i lærergarderoben med mine nyslåede meningsmålinger under armen for at lægge bunken i mit skab.

Vendte så tilbage til klasselokalet for at undervise i resten af lektionen.

Og fandt endnu et spørgeskema på katederet. Som var blevet afleveret, mens jeg et kort øjeblik havde forladt englebasserne og været i garderoben.

Sofie havde villet være sikker på, at jeg ikke fandt ud af, at skemaet kom fra hende, så hun havde, snedigt nok, ventet med at aflevere, til jeg var gået.

Øh, bortset fra at hun altså var den eneste, der ikke personligt havde været henne og stikke mig sit skema i hånden. Så det var en virkelig smal sag at regne ud, at det kom fra hende.

Der stod:

"Meget uenig, meget uenig, meget uenig, meget uenig, meget uenig, meget uenig, uenig (til en forandring), meget uenig, uenig, meget uenig, meget uenig, meget uenig, meget uenig".

Okay så.

Det er, som om hun ikke kan lide mig.

Det kan jeg godt forstå.

For det må satanedme også være irriterende, at jeg somme tider beder hende om at lægge mobiltelefonen i lommen. 

At jeg vækker hende, når hun lægger sig til at sove i mine timer. 

At jeg skriver "Kom for sent" i protokollen, når hun kommer daskende 20 minutter inde i en lektion. 

At jeg kontakter hendes mor, når hun pjækker. 

At jeg påtaler det, når hun ikke har sine bøger med, når hun ikke har lavet lektier, og når hun gamer på sin laptop i stedet for at arbejde med de opgaver, jeg har stillet.

Og at jeg forleden dag efterlyste bare EN ELLER ANDEN fucking form for ambition hos den unge dame.

Jep. Jeg må være en fandens pitbull af en pestilens.

Godt for Sofie, at hun begynder på efterskole efter sommerferien.

Også godt for mig og undervisningsmiljøet i klassen. 

Hun skulle nødig smitte andre med sin selvdestruktive adfærd.

Ikke mere nu. Jeg skal lave mad. Dåsesuppe. Til rotternes ufortyndede begejstring.

mandag den 8. juni 2015

Kandidattest

OMfuckingG, jeg er rundt på gulvet.

Problem:

Folketingsvalget i næste uge.

Jeg har skrevet om det før. Jeg ser det som min demokratiske pligt at stemme. 

MEN. 

Hvem fanden skal jeg stemme på?

Thorning? Gucci-Helle med de dyre vaner?

Løftebryder og skattesnyder. 

Og hendes tilsyneladende følelseskolde bulldog Corydon? Som forrige år trampede hele lærerstanden flad i en bizar omgang forhåndsafgjorte ikke-forhandlinger.

I think not!

Hvad så med de radikale? 

Som på en utrolig arrogant måde har ladet rigtig mange mennesker glide ud af dagpengesystemet. "Sådan er det jo," lød det med et skuldertræk fra partitoppen (har de ikke noget brød, så lad dem spise kage). Det husker jeg tydeligt.

Og nu varsler samme parti yderligere stramninger over for dagpengemodtagere. 

Og boligejerne får en ordentlig en med skattemukkerten.

I think not again!


Da Ladyen og jeg var til Priden i Århus i lørdags,
 bemærkede vi, at den havepavillon, som
Radikale Venstre havde opstillet på
festpladsen, kollapsede totalt i vinden.
Måske meget symbolsk ;-)
Enhedslisten?

Har fat i noget. For eksempel en kritik af politikernes urimeligt lukrative pensionsordninger. Og så har de en homovenlig attitude. (Og en laber forkvinde, hehe.)

Desværre er de bindegale på mange andre felter. For eksempel må det være forbigået deres opmærksomhed, at rendyrket socialisme har spillet helt fallit stort set alle andre steder end i Nordkorea. Hvor befolkningen tydeligvis stortrives.

So I think not!

Lars Løkke så?

En upålidelig lille mandsling af en svindler. Uden politisk karisma og gennemslagskraft.

Nope!

Liberal Alliance?

HA!

Mere NOPE end noget andet parti! 

Øh ... næsten altså. For skal jeg nævne et andet parti, som virkelig giver mig lyst til at ørle, så er Kristendemokraterne en stærk kandidat.

Føj for dælen. Velkommen tilbage til middelalderen. Nu skal man selvfølgelig aldrig lægge hovedet på blokken. Men jeg tror altså ikke, jeg nogensinde kommer til at stemme homofjendsk.

Så jeg gentager lige: 

HVEM FANDEN SKAL JEG STEMME PÅ? Jeg gider jo i virkeligheden ikke se hverken Helle Thorning eller Lars Løkke på statsministertaburetten. Og der er ingen partier, der rigtig kalder på mig.

FUCK. Uanset hvor jeg sætter mit kryds, vil det formentlig føles forkert.

Og således politisk rundtosset tog jeg i sidste uge Jyllands-Postens kandidattest. Jeg tænkte, det kunne give mig en eller anden klarhed.

And guess what: 

Jeg skal åbenbart enten stemme på Alternativet, hvis økonomiske politik grænser til kamikaze, eller ... 

... fucking KRISTENDEMOKRATERNE!

AAAAARGH!