fredag den 26. februar 2016

Refleksioner over løgn

Hmmm.

Hun spøger stadig, hende Tulle Krøyer.

I dag har jeg for eksempel læst, at der er oprettet en Tulle Krøyer hate-side på Facebook. Her opfordres hun blandt andet til at hænge sig.

Hvor sympatisk.

Eller ... NOT.

Hvad fanden sker der lige for folk på de sociale medier?!

Det var sgudda i hvert fald en fuldkommen uacceptabelt rå udmelding der. 

Og folk, der opretter hate-sider skulle fandme tage at få sig et liv, skulle de. Skam sig! (Tror, jeg vil oprette en hate-side mod folk, der opretter hate-sider.)

Når det er sagt, så må jeg selvfølgelig også vende pegepinden mod mig selv: Jeg har også kommenteret sagen og brugt uskønne vendinger om fru Krøyer.

Det har jeg faktisk fortrudt lidt nu. Delvist i hvert fald.

Jeg åd DR-programmet i mandags råt og ukritisk og fattede omgående antipati mod sagens lesbiske hovedperson. 

For hold da op, hvor har hun tidligere i sit liv gjort sig skyldig i nogle grotesk grove løgne. Og når hun har løjet før, så lyver hun vel også nu?

Det begyndte jeg i hvert fald at tro.

Og det var vel også DR-journalisternes hensigt.

Men ved nærmere eftertanke har jeg måttet sætte spørgsmålstegn ved, hvor dybt medierne egentlig kan tillade sig at grave i Tulle Krøyers fortid for at belyse den aktuelle problemstilling.

For hvis det nu var mig og ikke fru Krøyer, der havde fået smurt vinduerne ind i hundelort og haven fyldt med køkkenaffald, og medierne så begyndte at snuse rundt i min fortid for at belyse min troværdighed og finde ud af, om jeg nogensinde har stukket nogen en løgn, så ville de opdage følgende:

I 1987 udgav jeg mig for at være min egen enæggede tvilling for at slippe af med en halvretarderet bejler. 

Historien var den, at jeg var au-pair i et velhaverkvarter i Californien. 

Om aftenen sad jeg tit på baren The Dutch Goose sammen med en håndfuld andre au-pair-piger og hyggede mig med øl og pludder. 

Denne bar blev også frekventeret af halvretarderede Robert. 

Robert var enægget tvilling. Og dødeligt forelsket i mig. Og han klæbede ret heftigt til mig. 

I begyndelsen konverserede jeg pænt og høfligt med ham, men han invaderede i større og større grad min og mine veninders sfære og isolerede mig fra resten af gruppen. Han satte sig kort fortalt på mig, og pigerne og jeg måtte gøre noget. 

Derfor fik vi den geniale idé, at vi jo kunne ændre mit udseende fundamentalt, inden vi tog hen på Dutch Goose. Det var sådan et fælles projekt i venindegruppen. Jeg blev sminket til den store guldmedalje, håret blev sat kunstfærdigt, og jeg skiftede mine jeans ud med pæne kjoler og mine sneakers med højhælede sko.

Wow for en laber steg, jeg der forvandlede mig til ;-)

Lebben in disguise, haha.

Nå, men jeg bildte så Robert ind, at den kvinde, han plejede at snakke med og altså havde forelsket sig i, var blevet syg og derfor var taget på et længerevarende rekreativt krydstogt. Mens det nu tilfældigvis var hendes enæggede tvilling, der besøgte baren om aftenen. 

Robert hoppede selvfølgelig i med begge ben, for han var jo selv tvilling og samtidig ikke for knøw.

Og da mit nye jeg samtidig besad en snobbet og arrogant personlighed, der var svær at elske, trak den stakkels mand sig til sidst tilbage.

Problem solved, despicable me ;-)

Men for satan altså. Hvis medierne i en eller anden sammenhæng begynder at kulegrave min fortid for at "bevise" min mangel på troværdighed ... 

... then I'm fucked!

YIKES!

tirsdag den 23. februar 2016

Et socialt eksperiment

Sådan et vil jeg sgu lave.

På min skole.

På lærerværelset.

Et hetero-homo-kollega-eksperiment.

Hehe.

Situationen:

Vi drikker en helvedes masse hos os. 

Mest kaffe. Lidt mindre te end kaffe. Og lidt mindre kakao end te.

Tror, der bliver drukket mindst 20 - 30 kander dagligt.

Og skolen har været så venlig at stille ikke blot varme drikke med tilhørende kaffebryggerdame til rådighed, men også noget at drikke disse varme drikke af. Et smukt, hvidt stel af mærket IKEA.

Så alt burde jo være i den skønneste orden ud i indtaget af flydende, varme, non-alkoholiske stimulanser i dagligdagen.

Øh.

Bortset fra at jeg har en del kolleger, for hvem IKEA-stellet åbenbart ikke er posh nok.

Så disse kolleger har installeret egne, personlige krus på den øverste hylde i lærerkøkkenskabet. 

Det er for eksempel krus med navn, initialer, billeder af tidligere afgangsklasser, farverig og kunstfærdig udsmykning eller logoer fra engelske fodboldklubber:




Og ejerne af disse krus ser ikke med milde øjne på synderne, hvis UBETYDELIGE ANDRE ved et uheld kommer til at gå uden om IKEA og i stedet vover sig op på den forbudte hylde øverst oppe, hvor alle de personlige krus står opmarcheret. 

Åh, haha :-D 

Det kan virkelig vække misbilligende blikke og diskret sammenbidte tænder hos ejermændene, som bliver storirriterede, når det sker, men samtidig godt er klar over, at det er skide barnligt.

Vi gamle rotter på lærerværelset ved selvfølgelig bedre end at skabe unødige provokationer ved at vise os med det forkerte krus i hånden.

Til gengæld nyder vi, når andre går i fælden, muahahahaaah.

Altså intetanende vikarer, praktikanter og nyansatte lærere.

Og holdnukæft, hvor er det sjovt at se Kristian den Unge skule pigefornærmet, når nogen uforvarende har lånt hans Chelsea-krus. Eller Christian den Ældre, når det er Manchester United, der er kommet i fremmed hånd.

Det kan virkelig få dem op af stolene. Billedligt talt altså.

Og hermed er vi så kommet til mit eksperiment:

Jeg vil også have et personligt krus. Sådan et supergay et. I strålende regnbuefarver, med kyssende kvinder. Og en iøjnefaldende homotekst. Og måske lidt glimmer og glitter.

Ikke til at misforstå, med andre ord.

Mit krus skal stå i første klitrække på den øverste hylde. Eventuelt lige midt imellem Premier League-klubberne. Så det ikke er til at overse.

Og så sætter jeg mig ellers til at vente.

Og jeg tør bide mig selv i babserne på, at INGEN ved en fejl kommer til at tage MIT krus.

EVER!

Men vi får se.

I'll keep you posted.




mandag den 22. februar 2016

Om skuffelse over en lebbe

Halt da lige die Klappe, hvor er det ærgerligt noget fucking PIS med hende Tulle Krøyer.

Det gik sgu ellers lige så godt, var Ladyen og jeg enige om. 

For halvandet år siden altså. 

Da stakkels lesbiske Tulle og hendes kone blev udsat for den modbydeligste homofobiske chikane af en idiotisk religiøs sekt i Mariager.

De to sagesløse kvinder måtte nemlig flygte fra hus og hjem, fordi de gennem en længere periode angiveligt var blevet tæppebombet med ondskabsfulde breve, affald og hundelort af en sindssyg mand med tilknytning til den lokale afdeling af Pinsekirken.

Det var guf, var det. 

Set i en homoseksuel optik altså. 

For sagen blev omtalt vidt og bredt i den danske presse, og den offentlige sympati med de to lesbiske kvinder var tårnhøj.

Mens Pinsekirken og lignende hjernevaskende sekter, som ikke er mine venner (hvis du skulle være i tvivl), pludselig stod i et henrivende uheldigt lys.

Tulle tonede hyppigt frem på skærmene i de danske stuer, og Ladyen og jeg glædede os over, at vi her endelig var stødt på en værdig repræsentant for os homoer: en velartikuleret, veluddannet, tiltalende kvinde med et okay udseende (ingen betonlebber eller pinlige og skabagtige Gustav-typer her).

Positiv promovering altså. Hehe.

Men shit.

Glæden varede sgu kun indtil i går, hvor "stakkels" Tulle på TV blev afsløret i ikke at have talt sandt, da hun fik manden fra Pinsekirken anholdt.

Og i dag, hvor man i Politiken kan læse, at denne Tulle angiveligt også har gjort sig skyldig i tidligere at opdigte forskellige identiteter på sig selv og lyve sin mor død (what the FUCK?!).

Samtidig må det være forbigået Tulles opmærksomhed, at "sym" i den offentlige mening let bliver til "anti". Og omvendt.

Så det nu er Pinsekirke-manden, der er helten.

Det er faktisk en ommer, Tulle.

Jeg håber satanpissemig ikke, at du har framet en mand til at være blevet uskyldigt sigtet for hærværk og chikane i over 400 dage.

Og jeg græmmes.

Og vil under ingen omstændigheder sættes i samme bås som sådan en storløgnagtig manegeklovn som du.

Min seksuelle observans er med andre ord ikke stor nok til os begge. 

Så jeg håber, du bliver hetero lige om lidt!

Bum.

fredag den 19. februar 2016

Fuck Janteloven

Kom lige til at tænke på Janteloven i går aftes.

Føj for en motherfucker af en dårlig lov!

Her er den:

  1. Du skal ikke tro, du er noget.
  2. Du skal ikke tro, du er lige så meget som os.
  3. Du skal ikke tro, du er klogere end os.
  4. Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.
  5. Du skal ikke tro, du ved mere end os.
  6. Du skal ikke tro, du er mere end os.
  7. Du skal ikke tro, at du duer til noget.
  8. Du skal ikke le ad os.
  9. Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig.
  10. Du skal ikke tro, du kan lære os noget.
denstoredanske.dk kan man læse, at Janteloven er et udtryk for kollektivets begrænsning af det enkelte individ. Og at den er en kommentar til en generel nordisk forsigtighed, når det gælder at fremhæve egen eller andres lykke.

Det er muligt. 

Jeg kan i hvert fald godt genkende dele af den i den sociale adfærd, jeg støder på rundt omkring. Også i min egen.

Men ikke desto mindre er den sgudda en MOTHERFUCKER af en dårlig lov.

Lige så sympatisk som konceptet buræg, if you ask me.

Det er jeg selvfølgelig ikke den første, der tænker. Janteloven findes således også i en hel del positive omskrivninger, som du selv kan finde på nettet.

Og sådan en vil jeg også lave. Jeg vil sgu lave en feelgood-jantelov!

HA!

Øh ... bortset fra, at jeg ikke tror, jeg vil kalde den en "lov". For med ordet lov antyder jeg en grad af tvang, og jeg kan komme i tanker om mange tilfælde, hvor tvang ikke er feelgood.

Så jeg tror, jeg vil kalde min version af Janteloven for "tips". 

Dropsenes Feelgood Tips.

Jep.

De kommer her:
  1. Husk, at også du kan stråle. Alle er gode til noget.
  2. Husk, at du har lov til at stråle alt, hvad du kan.
  3. Husk at fejre dine sejre.
  4. Prøv at se dine nederlag som læring.
  5. Lad ikke andre pille dig ned.
  6. Tro på, at du kan bibringe verden noget godt.
  7. Sæt somme tider sætte dig selv først.
  8. Lad være med at sammenligne dig med andre. Du er unik!
  9. Og hvis du alligevel ikke kan lade være med at sammenligne dig med andre, så husk, at det, de skriver på Facebook om deres perfekte liv, ofte er en forskønnende omskrivning af virkeligheden (de er ikke så fandens fejlfri, når det kommer til stykket).
  10. Tro på, at lykke er et bedre succeskriterium end penge.
  11. Husk, at komplimenter gør glad! Øv dig i at give og modtage dem.
Bum.

Og ja, jeg ved godt, at der er 11 tips, mod de ti bud i Janteloven, men hvorfor være så konventionel?!

Bum igen.

tirsdag den 16. februar 2016

Om bøder, hrmpf!

Jajajaja, jeg ved det godt.

Det er PISSEirriterende at klikke ind på en blog, man følger, for så blot at konstatere, at der ikke er lagt en skid nye indlæg på, siden sidste gang man var der.

Så derfor vil jeg sige sorry :-( Jeg beklager inderligt, at jeg ikke har skrevet siden sidste uge.

Det er, fordi jeg har været i udlandet. Nærmere betegnet helt nede i Tostedt syd for Hamburg.

Der bor Barn1 for tiden. Hun læser til sproglærer og har valgt at tage i praktik på en skole i Tyskland. 

Og Mutti havde altså valgt at besøge barnet i weekenden.

Det var SÅ hyggeligt at se hende :-) Vi spiste sandwich og drak te og pludrede hele eftermiddagen.

Og det var SÅ rørende, at det venlige tyske politi satte pris på Muttis besøg i en grad, så de ligefrem fotograferede hende i Yarisen på vejen derned i lørdags.

De må imidlertid også have været glade for at se hende vende kølergrillen nordpå igen, for på hjemvejen søndag blev hun sørme foreviget endnu en gang, wuhuuu.

Men selv om det selvfølgelig er flatterende, at de prøjsiske pansere snart kan lave et helt album med protrætbilleder af fruen, frygter jeg, at det ikke er gratis.

Så FUCK! Fuckfuckfuckfuck!

Derfor har jeg designet en smart hovedbeklædning, som man fremover vil se mig iført under bilture i vores sydlige naboland:



So BITE ME!

Og, kære bloglæser, DU er naturligvis velkommen til at kopiere idéen, næste gang du skal sydpå i egen bil ;-)

onsdag den 10. februar 2016

Om at være en pestilens

Forestil dig situationen:

Du går i 9. klasse.

Det er mandag morgen. Den første dag i en pissetræls uge, hvor du skal til terminsprøver både onsdag og torsdag.

Og du har tysk i første time om mandagen, hvilket ikke ligefrem gør situationen lettere at udholde.

Og du har en fandens pestilens af en tysklærer, som træder storsyngende ind i klassen, fordi hun på vej på arbejde har hørt et eller andet fucking dårligt popnummer på Radio Nova, som åbenbart har sat sig fast i hendes pisseirriterende tysklærerhjerne.

Samtidig er denne fredsnegligerende dame-Hitler tydeligvis fuldkommen ligeglad med, hvor uretfærdig HELE verden er mod dem, der går i 9.

For eksempel hvor URIMELIGT det er, at man skal tidligt op for at foretage sig noget så nederen som at gå i skole, når man har gamet til langt ud på natten og derfor har fortjent at sove.

Eller hvor SVÆRT det er at møde i klassen til tiden, når det nu er mere nødvendigt at stå udenfor på gangen og sende sms'er til kæresten på den anden skole.

Eller hvor UOVERKOMMELIGT det er at få lektier for i mere end ét fag om ugen.

Eller hvor HÅRDT det er at have to tysktimer i træk uden at bruge en halv times undervisningstid på at spille dødbold i gymnastiksalen.

Eller hvor FULDKOMMEN UACCEPTABELT det er, at man ikke må spise chips og pizza og cookies og drikke energidrik i timen.

Denne tranlampe af en tysklærer må du altså trækkes med.

Hun stiller det ene krav efter det andet og rabler op om "ordentlighed" mig her og "ordentlighed" mig der. Og hun forstår ikke en BJÆLDE af, hvor umuligt det er at være stakkels dig.

Og det er mandag morgen, husker du nok.

...

OG SÅ TILLADER HUN SIG KRAFTEDEME AT LÆGGE SÅDAN EN MOTHERFUCKER PÅ BORDET FORAN DIG:


Hvorpå hun smågriner, fordi hun selv synes, hun er sjov!

Hende har du fandme ikke været heldig med.

Stakkels, mishandlede dig :-(

tirsdag den 9. februar 2016

Griner lidt

Fordi Dansk Folkepartis dyrevælfærdsordfører hedder Karina Due :-D

Det er sgudda sjovt, haha.

Nå, men jeg vil tjekke ud fra Lindas, hvor jeg lige har trykket en ægogrejesandwich ind, nammenam, og gå hen og møde Ladyen i Dokk1, hvor vi skal til foredrag med Jacob Holdt.

Amerikanske Billeder (version 800 formentlig).

Take care og bis bald!

søndag den 7. februar 2016

Søndag

Ikke min yndlingsdag. Det har den aldrig været. Den repræsenterer jo afslutningen på weekenden og en ny arbejdsuges forestående begyndelse.

Det er heller ikke Barn 4s yndlingsdag. Det understregede hun tydeligt, da jeg for et par uger siden foreslog en kødfri dag om ugen:

"Så skal det være søndag. For den dag er alligevel så træls, og så kan vi også lige så godt spise vegetarmad," lød det således fra englebassen.

Men når alt det nu er sagt, så tror jeg, at denne søndag bliver helt acceptabel :-D

Den Fortabte Søn (læs: Barn 2, som for nogle måneder siden flyttede til Udkantsdanmark - nærmere betegnet hjem til Lucifer i Charlottenlund, der tydeligvis ligger helt ude i et randområde af landet (jeg har selv kigget på et kort) - for at læse til kemiingeniør på DTU, red.) er hjemme på weekend hos Mutti.

Det er dejligt at se ham. Og skønt, at en knægt på 20 stadigvæk kan være lidt morsyg og komme og give lange krammere i køkkenet.

Som den gode dreng, han er, har han også lavet aftaler med både farmor og farfar og mormor og morfar, som alle bor her i området, så han lige kan få pludret lidt med dem, inden han i morgen vender tilbage til hverdagen langt herfra.

Vi skal således en tur omkring Tudserne (læs: mine aldrende forældre, red.) til søndagsfrokost. Det bliver hyggeligt :-) 

Jeg ved, at min mor har strikket en lun sweater, som hun vil forære ungersvenden i dag. Det er der noget virkelig sødt og kærligt over.

Så det bliver en fin dag :-D

Øh ... bortset fra, at jeg kan nå at male lidt i køkkenet inden afgang.

Håber, din søndag ikke bliver alt for slem ;-)

tirsdag den 2. februar 2016

Bibelen bogstaveligt talt

I går skrev jeg et indlæg, der ligesom hvilede på to søjler:

  1. flatulens (eller prutter, om du vil)
  2. homofobi i Guds navn
I dag vil jeg til gengæld lade flatulens være flatulens og i stedet koncentrere mig om søjle 2:

HOMOFOBI I GUDS NAVN

I gårsdagens indlæg gjorde jeg således nogle betragtninger over en homofobisk kommentar, jeg har modtaget her på bloggen. 

Det var Thomas V, der skrev, at Satan prøver at forlede folk til at tro, at homoseksualitet er naturligt, men det er det ikke.

Som dokumentation brugte Thomas Bibelen. For her står udtrykkeligt, at det er MAND OG KVINDE, der hører sammen.

Så Bibelens bogstavelige ordlyd er tydeligvis SANDHEDEN for verdens Thomasser, right?

Well ...

Hvis det er tilfældet, så vil jeg her med største fornøjelse i uddrag gengive en tekst, jeg har fundet på det store internet. Den er skrevet på engelsk, men jeg skulle mene, at jeg er kompetent nok til at gengive hovedindholdet på dansk.

Here it comes:


"Hvorfor må jeg ikke eje en canadier?

Dr. Laura Schlessinger er en radiovært, som rådgiver personer, der ringer ind til hendes program. For nylig sagde hun, at hun som ortodoks jøde og i henhold til 3. Mosebog 18:22 betragter homoseksualitet som en vederstyggelighed, der ikke under nogen omstændigheder kan tolereres. Nedenstående er (uddrag af, red.) et åbent brev stilet til dr. Laura, skrevet af en person fra den amerikanske østkyst og offentliggjort på internettet:

Kære dr. Laura

Tak fordi du gør så meget for at oplyse folk om Guds lov. Jeg har lært en hel masse af dit program, og jeg prøver at dele den viden med så mange mennesker, som jeg kan. Når nogen for eksempel forsøger at tage den homoseksuelle livsstil i forsvar, minder jeg dem blot om, at homoseksualitet i følge 3. Mosebog 18:22 er en vederstyggelighed. End of debate. Jeg har imidlertid brug for, at du giver mig nogle råd om nogle af Guds andre konkrete love, og hvordan man overholder dem:
  1. Når jeg brænder en tyr på alteret som offergave, ved jeg, at der ifølge 3. Mosebog 1:9 opstår en duft, som Gud kan lide. Problemet er mine naboer. De siger, at de ikke bryder sig om lugten. Skal jeg slå dem ned?
  2. Jeg ved, at jeg ikke må have nogen kontakt med en kvinde, mens hun har menstruation, fordi hun i den periode er uren (3. Mosebog 15:19-24). Men hvordan kan jeg vide, hvornår det er? Jeg har prøvet at spørge, men de fleste kvinder bliver fornærmede.
  3. I 3. Mosebog 25:44 står, at jeg gerne må have slaver, både mandlige og kvindelige, såfremt de er købt i et naboland. En af mine venner siger, at det gælder mexicanere, men ikke canadiere. Kan du uddybe? Hvorfor må jeg ikke eje en canadier?
  4. Jeg har en ven, der insisterer på at arbejde på sabbatten. I 2. Mosebog står med al tydelighed, at han skal dræbes. Er jeg moralsk forpligtet til selv at slå ham ihjel?
  5. I 3. Mosebog 21:20 står, at jeg ikke må nærme mig alteret, hvis jeg har synsproblemer. Jeg må tilstå, at jeg bruger læsebriller. Skal mit syn være perfekt, eller er der plads til en vis afvigelse?
  6. Min onkel har en bondegård. Han krænker 3. Mosebog 19:19 ved at dyrke to forskellige slags afgrøder på den samme mark, ligesom hans kone bryder denne lov ved at gå med tøj, der er vævet af to forskellige slags tråd (bomuld og polyester). Han bander også meget. Er det virkelig nødvendigt, at vi samler hele landsbyen for at stene dem til døde (3. Mosebog 24:10-16)? Kan vi ikke nøjes med at brænde dem ihjel ved en privat familiesammenkomst?"

Og her stopper jeg så.

Der er også andre morsomme passager i omtalte brev, som du kan finde her.

Min pointe er vist bare, at man måske ikke altid skal tage det, i min optik, fiktive værk, som Bibelen er, helt bogstaveligt.

Og at det måske også gælder passagerne om homoseksualitet.

Bum.