Så kan man igen læse, at Arsenal-bænkevarmeren Nicklas Bendtner har opført sig åndssvagt. Hærværk endnu en gang.
Og hvis han ikke bedriver hærværk, kører han spritkørsel eller render rundt og banker folk.
Det er virkelig heldigt for ham, at han har gode fodboldben, for tankevirksomhed har han vist ikke meget af.
Hans opførsel er egoistisk, hensynsløs, usympatisk, arrogant. Ja øh ... træls faktisk.
Den mand skal så forestille at være en helt. Tilbedt af mange små naive danske drenge.
Flot forbillede. SÅ flot altså.
Og det undrer mig pissemeget, at hr. Olsen ikke for længst har kylet dette tilsyneladende undermedicinerede kriminelle individ langt ud af landsholdets rækker. Permanent.
Det er i min optik en slags prostitution af egne moralske værdier at blive ved med at holde fast i tåben, blot fordi han kan sparke til en bold.
Hrmpf!
Og dette her er i øvrigt mit indlæg nr. 100.
Så ... øh ... tillykke til mig selv ;-)
tirsdag den 26. november 2013
fredag den 22. november 2013
Réflexion Royale
Har en god kollega, der hedder noget med J.
J udmærker sig på flere måder. Dels har hun fået så meget succes med et blog-/bogprojekt, at det steg hende over hovedet, og hun valgte at bakke ud af det (respææækt!), og dels holder hun somme tider nytår "i kongehuset," som hun siger.
Til at begynde med tænkte jeg, at det måtte være en art billedsprog, for den slags er dansklærere som J SÅ glade for altså. Men hun blev ved. Og tilmed uden at sende signal om, hvad det I VIRKELIGHEDEN var, hun mente, når hun sagde sådan.
Indtil det gik op for mig, at det i virkeligheden VAR, præcis hvad hun mente. Hun HOLDER sgu somme tider nytår i kongehuset.
Og hun var også med til lille Athenas (det er vist nok Prins Joachims datter) barnedåb sidste år.
Well, I'll be damned!
Det viser sig så, at hun har været barnepige for lille Nicolai og lille Felix på Schackenborg i Møgeltønder. Og at hun stadig bliver tilkaldt for at give en hånd nu og da.
Og med de oplysninger sendte hun mig direkte i reflekterende kredsløb om kongefamilien.
Lad mig slå fast med det samme, at jeg har været ret kongetro. Jeg har haft en romantisk forestilling om, at det er en lille smule specielt og hyggeligt og eventyragtigt at bo i et gammelt kongerige som vores, og jeg har altid haft ret stor respekt for vores dronning, som i min optik er en anstændig repræsentant for landet.
Men i de senere år er jeg altså blevet lidt mere skeptisk. Jeg giver gerne en skærv til kongehuset, men jeg vil også gerne være sikker på, at jeg får lidt for pengene, så jeg har lige været en tur omkring kongehusets hjemmeside, hvor man blandt andet kan nærstudere kongefamiliens officielle kalender for den næste halvanden måneds tid.
Heraf fremgår følgende:
J udmærker sig på flere måder. Dels har hun fået så meget succes med et blog-/bogprojekt, at det steg hende over hovedet, og hun valgte at bakke ud af det (respææækt!), og dels holder hun somme tider nytår "i kongehuset," som hun siger.
Til at begynde med tænkte jeg, at det måtte være en art billedsprog, for den slags er dansklærere som J SÅ glade for altså. Men hun blev ved. Og tilmed uden at sende signal om, hvad det I VIRKELIGHEDEN var, hun mente, når hun sagde sådan.
Indtil det gik op for mig, at det i virkeligheden VAR, præcis hvad hun mente. Hun HOLDER sgu somme tider nytår i kongehuset.
Og hun var også med til lille Athenas (det er vist nok Prins Joachims datter) barnedåb sidste år.
Well, I'll be damned!
Det viser sig så, at hun har været barnepige for lille Nicolai og lille Felix på Schackenborg i Møgeltønder. Og at hun stadig bliver tilkaldt for at give en hånd nu og da.
Og med de oplysninger sendte hun mig direkte i reflekterende kredsløb om kongefamilien.
Lad mig slå fast med det samme, at jeg har været ret kongetro. Jeg har haft en romantisk forestilling om, at det er en lille smule specielt og hyggeligt og eventyragtigt at bo i et gammelt kongerige som vores, og jeg har altid haft ret stor respekt for vores dronning, som i min optik er en anstændig repræsentant for landet.
Men i de senere år er jeg altså blevet lidt mere skeptisk. Jeg giver gerne en skærv til kongehuset, men jeg vil også gerne være sikker på, at jeg får lidt for pengene, så jeg har lige været en tur omkring kongehusets hjemmeside, hvor man blandt andet kan nærstudere kongefamiliens officielle kalender for den næste halvanden måneds tid.
Heraf fremgår følgende:
- Der er i alt 26 konkrete punkter på programmet for hele kongefamilien, fordelt på 5 personer og 45 dage.
- Dronningen deltager i de 13.
- Prins Henrik deltager i 7, hvoraf de 6 handler om nytårskuren (karetture og den slags), og det sidste er en årsfest på Musikkonservatoriet = party, party, party
- Prinsesse Marie deltager i 4.
- Prinsesse Benedikte deltager i 4.
- Kronprinsesse Mary deltager i 2.
- Kronprinsen deltager i et enkelt arrangement.
- Prins Joachim har ingen officielle pligter i perioden.
Hele banden er på overførselsindkomst, guys! Og den eneste, der bare tilnærmelsesvist har et program, er dronningen selv.
Dertil kommer, at grevinde Alexandra modtager cirka 2 mio. skatteyderbetalte kroner årligt for absolut ingenting at lave.
Argh! Jeg kunne fandme for eksempel godt ønske mig, at sådan en som kronprinsen lavede andet end at flimre rundt til kapsejladser og marathonløb og på skiferier for det rundhåndede beløb, han modtager.
Og hvad med Henrik? For et par måneder siden så jeg ham køre rundt i en monsterstor åben amerikanerbil i Aarhus midtby. Tænker, at han havde glemt en dåse foie gras på kongeskibet, som han havde været nede for at hente. Det var naturligvis en privatchauffør, der kørte bilen, mens prinsen selv sad på passagersædet ved siden af, og hans livvagt sad på bagsædet.
Og jeg hørte omgående MINE skattekroner fosse ud af statskassen. Der er tale om en mand, som tilsyneladende ikke har andre forpligtelser end at gå til fest.
Øv!
torsdag den 21. november 2013
Fra grå til lilla
Yep, jeg har skiftet farve. På bloggen. Fra grå til lilla. Nice! For nu ER lilla jo min yndlingsfarve.
Den er sammensat, lilla. Og rummer både rødt og blåt, varmt og koldt. Kontraster altså.
Og jeg tænker, at kontraster ofte gør livet interessant. Hvem gider for eksempel spise Beluga-kaviar hver eneste dag? Nej, vel? For så bliver Beluga-kaviar uinteressant.
Men må man pludselig i en periode nøjes med havregrød (evt. efter finax' opskrift, hehe), ja så finder man sgu nok til sidst fornyet interesse for Beluga ;-)
Den slags ved jeg alt om. Pure specialist knowledge!
For jeg har nemlig haft æggesalat med i skole på min rugbrød i madpakken hver dag i sådan cirka to måneder, fordi det var nammenam. Og nu gider jeg faktisk ikke længere spise æggesalat. Så jeg mangler bare at definere en kontrast til æggesalat, som jeg kan tage med i madpakken. Og derpå vente, til min craving efter æggene dukker op igen.
So there you have it! For Beluga-kaviar og æggesalat ER jo stort set det samme. Forskellen ligger blot i den ubetydelige detalje, at de æg, man trykker ind, ikke kommer fra helt samme dyr.
Det med at skifte fra grå til lilla er i øvrigt også det perfekte symbol på mit dristige udspring fra hetero til homo.
Pludselig så jeg verden i FARVER, guys! Dejlige, livsglade farver. I en kæmpemæssig kontrast til dagligdagen med Lucifer.
BAZINGAAA!
Den er sammensat, lilla. Og rummer både rødt og blåt, varmt og koldt. Kontraster altså.
Og jeg tænker, at kontraster ofte gør livet interessant. Hvem gider for eksempel spise Beluga-kaviar hver eneste dag? Nej, vel? For så bliver Beluga-kaviar uinteressant.
Men må man pludselig i en periode nøjes med havregrød (evt. efter finax' opskrift, hehe), ja så finder man sgu nok til sidst fornyet interesse for Beluga ;-)
Den slags ved jeg alt om. Pure specialist knowledge!
For jeg har nemlig haft æggesalat med i skole på min rugbrød i madpakken hver dag i sådan cirka to måneder, fordi det var nammenam. Og nu gider jeg faktisk ikke længere spise æggesalat. Så jeg mangler bare at definere en kontrast til æggesalat, som jeg kan tage med i madpakken. Og derpå vente, til min craving efter æggene dukker op igen.
So there you have it! For Beluga-kaviar og æggesalat ER jo stort set det samme. Forskellen ligger blot i den ubetydelige detalje, at de æg, man trykker ind, ikke kommer fra helt samme dyr.
Det med at skifte fra grå til lilla er i øvrigt også det perfekte symbol på mit dristige udspring fra hetero til homo.
Pludselig så jeg verden i FARVER, guys! Dejlige, livsglade farver. I en kæmpemæssig kontrast til dagligdagen med Lucifer.
BAZINGAAA!
onsdag den 20. november 2013
Mit bud er, at den bliver lidt tynd ...
... men man får ikke ondt i tyggemusklerne på den måde, og så ER det selvfølgelig trendy at undgå kulhydrater.
Dermed rider FINAX Økologiske Havregryn fint med på tidens helsebølge.
Øh ... eller også mangler de en korrekturlæser.
Dermed rider FINAX Økologiske Havregryn fint med på tidens helsebølge.
Øh ... eller også mangler de en korrekturlæser.
tirsdag den 19. november 2013
"Jeg, en gemen tyv" eller "Den store badeværelsesmåttekrig"
Damn, hvor blev jeg irriteret for et par måneder siden, da NOGEN - formentlig litauerne nede i kælderetagen, da de jo ER litauere og dermed østeuropæere og sikkert tyvagtige - havde neglet min hvide Ikea-badeværelsesmåtte fra mit tørrestativ i vores fælles vaskekælder.
DER sætter jeg eddermame grænsen, guys. Mine Ikea-ting holder man bare sine lange, klamme pølser fra.
Bum.
Og tilsvarende stor var min undren så, da jeg for et øjeblik siden indfandt mig i omtalte vaskekælder for at sætte en vask over ...
... og så ...
... MIN BADEVÆRELSESMÅTTE snurre lystigt rundt derinde i maskinen.
Kan ikke beslutte, om det er frækheden eller dumheden, der er mest overvældende.
Man lægger sgudda ikke sine tyvekoster i maskinen i den vaskekælder, man har hugget dem fra!
Så nu har jeg stjålet min måtte tilbage. HA!
So far, so good.
Bortset fra to ting:
DER sætter jeg eddermame grænsen, guys. Mine Ikea-ting holder man bare sine lange, klamme pølser fra.
Bum.
Og tilsvarende stor var min undren så, da jeg for et øjeblik siden indfandt mig i omtalte vaskekælder for at sætte en vask over ...
... og så ...
... MIN BADEVÆRELSESMÅTTE snurre lystigt rundt derinde i maskinen.
Kan ikke beslutte, om det er frækheden eller dumheden, der er mest overvældende.
Man lægger sgudda ikke sine tyvekoster i maskinen i den vaskekælder, man har hugget dem fra!
Så nu har jeg stjålet min måtte tilbage. HA!
So far, so good.
Bortset fra to ting:
- Øh ... jeg ved strengt taget ikke, om det er min måtte. Tænker, at Ikea har produceret og solgt den slags måtter i gazillionvis, og der er sgu nok en eller anden statistisk sandsynlighed for, at nogle af mine medlejere på de øvrige etager KAN have anskaffet sig et eksemplar som min.
- Hvad gør jeg lige, når måtten bliver beskidt og skal vaskes? Lægger den i maskinen og hænger den til tørre der, hvor den blev neglet in the first place? Til endnu en omgang fri ran?
Det er monsterstore problemer, man sådan tumler med ellers.
Valgdag
Fuck, hvor har jeg aldrig været mere i tvivl om, hvor krydset skal sættes!
Som udgangspunkt har jeg jo en demokratisk pligt til at stemme. For det der med valg er en betingelse for demokrati. Og demokratiet er i grunden bevaringsværdigt, synes jeg.
Yep.
So far, so good altså: Vi har hermed konstateret, at jeg må en tur i stemmeboksen.
Og her lander vi så i solar plexus på det spørgsmål, der er ved at få mig til at stikke ild til håret af ren ubeslutsomhed.
Where to put the damn X!
Jeg er unægtelig en sammensat person.
Førhen var det så enkelt:
Jeg var virksomhedsindehaver, bosat i velhaverkvarter og gift med Lucifer, der havde en skræmmende psykologisk indflydelse på mig og ikke kunne drømme om at stemme andet end blåt. Ligesom mine to kloge tudser (også somme tider kaldet mor og far), der gennem hele min barndom med usvigelig sikkerhed har stemt til højre for midten og aldrig lagt skjul på det.
Arv og miljø = blå blok.
Men nu:
Nyuddannet folkeskolelærer med uprætentiøs folkeskolelærerøkonomi, adresse i ludergaden, lesbisk.
Aktuel situation = rød blok.
Det burde altså være simpelt nok:
Jeg skal stemme rødt.
Men så kommer jeg til at tænke på, hvordan mit jobcenter fuckede med mig, da jeg som ledig og uden jobchancer for to år siden søgte om at tage min uddannelse på dagpenge. Smækkede kassen i med et øredøvende brag, så jeg længe måtte forsørge mine fire børn med en månedlig indkomst på 0,00 kroner, mens jeg kunne se, at alle mine medstuderende på studiet uden videre fik enten dagpenge eller revalidering under uddannelsen. Fordi de bor i en anden kommune. Urimeligt. Og resultatet af en socialdemokratisk lokalledelse her hos mig.
Men hov?! Det er da ikke rød politik sådan at udtvære folk, der allerede ligger ned?
Jo, det er det jo så altså blevet. Det er der talrige eksempler på, i hvert fald på landsplan:
Som udgangspunkt har jeg jo en demokratisk pligt til at stemme. For det der med valg er en betingelse for demokrati. Og demokratiet er i grunden bevaringsværdigt, synes jeg.
Yep.
So far, so good altså: Vi har hermed konstateret, at jeg må en tur i stemmeboksen.
Og her lander vi så i solar plexus på det spørgsmål, der er ved at få mig til at stikke ild til håret af ren ubeslutsomhed.
Where to put the damn X!
Jeg er unægtelig en sammensat person.
Førhen var det så enkelt:
Jeg var virksomhedsindehaver, bosat i velhaverkvarter og gift med Lucifer, der havde en skræmmende psykologisk indflydelse på mig og ikke kunne drømme om at stemme andet end blåt. Ligesom mine to kloge tudser (også somme tider kaldet mor og far), der gennem hele min barndom med usvigelig sikkerhed har stemt til højre for midten og aldrig lagt skjul på det.
Arv og miljø = blå blok.
Men nu:
Nyuddannet folkeskolelærer med uprætentiøs folkeskolelærerøkonomi, adresse i ludergaden, lesbisk.
Aktuel situation = rød blok.
Det burde altså være simpelt nok:
Jeg skal stemme rødt.
Men så kommer jeg til at tænke på, hvordan mit jobcenter fuckede med mig, da jeg som ledig og uden jobchancer for to år siden søgte om at tage min uddannelse på dagpenge. Smækkede kassen i med et øredøvende brag, så jeg længe måtte forsørge mine fire børn med en månedlig indkomst på 0,00 kroner, mens jeg kunne se, at alle mine medstuderende på studiet uden videre fik enten dagpenge eller revalidering under uddannelsen. Fordi de bor i en anden kommune. Urimeligt. Og resultatet af en socialdemokratisk lokalledelse her hos mig.
Men hov?! Det er da ikke rød politik sådan at udtvære folk, der allerede ligger ned?
Jo, det er det jo så altså blevet. Det er der talrige eksempler på, i hvert fald på landsplan:
- regeringens arrogante behandling af ledige - "sådan er det jo-syndromet" kan vi jo kalde det
- regeringens arrogante behandling af SU-modtagere til fordel for skattelettelser til erhvervslivet
- regeringens arrogante behandling af lærerne
Rød blok fører blå politik.
Skal jeg så helt ud at stemme Enhedslisten, hvis jeg vil have et rødt parti?
Ikke på vilkår, pomfrit. Jeg går for eksempel ikke ind for vold, anarki og det retsløse samfund.
Shit.
mandag den 18. november 2013
HADER, når grædende 15-årige drenge opsøger mig på lærerværelset ...
... navnlig når det er fruen selv, der er årsag til, at de græder.
Pis og hæmorider!
Men P HAR altså fortjent det 2-tal, jeg har givet ham i mundtlig engelsk. Rent fagligt. For han tager ikke sit arbejde seriøst. Løser ikke sine opgaver. Og det skal man, når man går i 9. klasse.
Bum.
Problemet er bare, at P har det svært derhjemme. Sådan som alt for mange af mine elever har. Jeg står dagligt over for børn af svært alkoholiserede forældre og den slags, som livet alt for ofte serverer lort med lort på. Oven på lort. Og derpå toppet op med ... øh ... lort. (Så HVORFOR løser P mon ikke sine opgaver?)
And to make matters even worse:
P har samtidig et virkelig stort hjerte og viser en rørende omsorg for sine klassekammerater, når DE har det svært. Er den første til at trøste, you know. Og tale deres sag. Typisk, at den i en klasse, der viser den største sociale omsorg, også er en af dem, der har mest brug for den.
Så jeg sender stående ovationer til Ps medmenneskelige overskud. På det empatiske plan har han fortjent et klokkerent 12-tal. Og jeg ville frygtelig meget ønske, at jeg kunne have givet ham en højere faglig bedømmelse, for hans ulykkelige tårer ramte mig lige midt i solar plexus.
Mundtlig engelsk var hans eneste chance for at score en anstændig karakter, sagde han.
Øv :-(
Pis og hæmorider!
Men P HAR altså fortjent det 2-tal, jeg har givet ham i mundtlig engelsk. Rent fagligt. For han tager ikke sit arbejde seriøst. Løser ikke sine opgaver. Og det skal man, når man går i 9. klasse.
Bum.
Problemet er bare, at P har det svært derhjemme. Sådan som alt for mange af mine elever har. Jeg står dagligt over for børn af svært alkoholiserede forældre og den slags, som livet alt for ofte serverer lort med lort på. Oven på lort. Og derpå toppet op med ... øh ... lort. (Så HVORFOR løser P mon ikke sine opgaver?)
And to make matters even worse:
P har samtidig et virkelig stort hjerte og viser en rørende omsorg for sine klassekammerater, når DE har det svært. Er den første til at trøste, you know. Og tale deres sag. Typisk, at den i en klasse, der viser den største sociale omsorg, også er en af dem, der har mest brug for den.
Så jeg sender stående ovationer til Ps medmenneskelige overskud. På det empatiske plan har han fortjent et klokkerent 12-tal. Og jeg ville frygtelig meget ønske, at jeg kunne have givet ham en højere faglig bedømmelse, for hans ulykkelige tårer ramte mig lige midt i solar plexus.
Mundtlig engelsk var hans eneste chance for at score en anstændig karakter, sagde han.
Øv :-(
lørdag den 9. november 2013
Verdensrundtur i Homofobia
Da jeg for nylig blev interviewet til avisen, lavede jeg for mine elevers skyld lidt research om diskrimination af homoseksuelle på verdensplan. Det kunne jo være, de kunne bruge noget af det til deres artikel.
Det blev til en rundtur i Homofobia:
Sex med en person af samme køn har ikke været lovligt i USA før 2003.
I 34 amerikanske stater er det lovligt at fyre en medarbejder, hvis arbejdsgiveren opdager og misbilliger, at pågældende medarbejder er homoseksuel.
I de fleste amerikanske stater, kan boligejere nægte at leje ud til homoseksuelle.
Det giver en mildere straf at slå et menneske ihjel, hvis offeret er af samme køn som gerningsmanden, og gerningsmanden hævder, at han følte, den anden "lagde an".
Ligeledes i Australien må trosbaserede organisationer som kirker og visse skoler og hospitaler nægte at ansætte homoseksuelle.
Homoseksualitet er forbudt ved lov og kan straffes med bøder, pisk, anden fysisk afstraffelse eller fængsel.
Homoseksualitet straffes med fængsel eller henrettelse.
Det er strafbart at uddele informationsmateriale om homoseksualitet eller på anden måde propagandere for en anden livsstil end den traditionelle. Desuden risikerer homoseksuelle at blive frataget deres børn, som til gengæld risikerer anbringelse på et russisk børnehjem.
Disse lande er berygtede for deres hate crimes mod homoseksuelle. Myndighederne søger systematisk at lægge hindringer i vejen for Priden.
Prøv at indtaste "homoseksuelle skal" i søgefeltet på Google og se så, hvad Google selv foreslår som det tredje ord.
Det er mig, Google her skriver om :-(
Så ved du det.
Det blev til en rundtur i Homofobia:
USA:
I 34 amerikanske stater er det lovligt at fyre en medarbejder, hvis arbejdsgiveren opdager og misbilliger, at pågældende medarbejder er homoseksuel.
I de fleste amerikanske stater, kan boligejere nægte at leje ud til homoseksuelle.
Australien:
Ligeledes i Australien må trosbaserede organisationer som kirker og visse skoler og hospitaler nægte at ansætte homoseksuelle.
Afghanistan, Algeriet, Angola, Antigua, Barbuda, Bangladesh, Barbados, Belize, Bhutan, Botswana, Brunei, Burundi, Cameroon, Comorerne, Cook-øerne, De Forenede Arabiske Emirater, Den Dominikanske Republik, Egypten, Eritrea, Etiopien, Gambia, Gaza, Grenada, Guinea, Guyana, Jamaica, Kenya, Kiribati, Kuwait, Libanon, Lesotho, Liberien, Libyen, Malawi, Malaysia, Maldiverne, Mauritius, Marokko, Mozambique, Myanmar, Namibia, Namibia, Nauru, Nordcypern, Oman, Pakistan, Palau, Papua Ny Guinea, Qatar, St. Kitts og Nevis, St. Lucia, St. Vincent og Grenadinerne, Samoa, São Tomé og Principe, Salomonøerne, Senegal, Seychellerne, Sierra Leone, Singapore, Sri Lanka, Swaziland, Syrien, Tanzania, Togo, Tonga, Trinidad og Tobago, Tunesien, Turkmenistan, Tuvaly, Uganda, Uzbekistan, Zambia og Zimbabwe:
Saudi-Arabien, Iran, Mauretanien, Sudan, Yemen og dele af Nigeria og Somalia:
Rusland:
Estland, Letland og Litauen:
Google:
Det er mig, Google her skriver om :-(
Så ved du det.
Sekt på den ufede måde
Jeg hader religiøse sekter. De er gennemgribende usympatiske. De udnytter svage, ensomme, manipulerbare sjæle. Lokker dem ind i deres fanatiske net med deres overfladiske omsorg og medmenneskelighed. Hjernevasker dem. Bruger dem.
Jeg havde engang en religionslærer i gymnasiet. Hun hed Ellen. Hun blev under et ritual (vist nok) banket ihjel af Uffe, som var leder af den religiøse sex-sekt, der havde indfanget stakkels Ellen.
Shit.
Og min søns bedste ven, T, tilhører sekten Jehovas Vidner. Hans søster blev smidt ud hjemmefra, da hun forelskede sig i en "vantro" dreng. Arrivederci, pomfrit!
Mere shit. Også fordi T har forelsket sig i en "vantro" pige. De har været sammen i et par år. Og hans forældre ved ingenting, for T kender jo konsekvensen af en tilståelse.
Nu har min datter så truffet en fyr. De er ikke kærester, men de snakker godt sammen. Han tilhører Pinsekirken. Og han er homofjendsk.
Forleden dag udbredte han sig om alt det uhyrlige ved homoseksualitet. Rablede løs i længere tid. Min datter, som kan være ret spidsfindig, lod ham løbe linen helt ud og snakke sig tom for ord om emnet.
"Min mor er homoseksuel," sagde hun så.
HA! Well done, skat!
Men det affødte selvfølgelig bare en forklaring om, at man for eksempel også udmærket kan elske det at stjæle, fordi det er spændende. Men at man jo inderst inde godt ved, at det er forkert.
Lighedstegn mellem tyveri (lovbrud) og homoseksualitet altså.
Hjernevask, siger jeg jo.
Jeg synes, min datter skal invitere fyren med herhjem. Jeg vil gerne hilse på ham.
Jeg havde engang en religionslærer i gymnasiet. Hun hed Ellen. Hun blev under et ritual (vist nok) banket ihjel af Uffe, som var leder af den religiøse sex-sekt, der havde indfanget stakkels Ellen.
Shit.
Og min søns bedste ven, T, tilhører sekten Jehovas Vidner. Hans søster blev smidt ud hjemmefra, da hun forelskede sig i en "vantro" dreng. Arrivederci, pomfrit!
Mere shit. Også fordi T har forelsket sig i en "vantro" pige. De har været sammen i et par år. Og hans forældre ved ingenting, for T kender jo konsekvensen af en tilståelse.
Nu har min datter så truffet en fyr. De er ikke kærester, men de snakker godt sammen. Han tilhører Pinsekirken. Og han er homofjendsk.
Forleden dag udbredte han sig om alt det uhyrlige ved homoseksualitet. Rablede løs i længere tid. Min datter, som kan være ret spidsfindig, lod ham løbe linen helt ud og snakke sig tom for ord om emnet.
"Min mor er homoseksuel," sagde hun så.
HA! Well done, skat!
Men det affødte selvfølgelig bare en forklaring om, at man for eksempel også udmærket kan elske det at stjæle, fordi det er spændende. Men at man jo inderst inde godt ved, at det er forkert.
Lighedstegn mellem tyveri (lovbrud) og homoseksualitet altså.
Hjernevask, siger jeg jo.
Jeg synes, min datter skal invitere fyren med herhjem. Jeg vil gerne hilse på ham.
tirsdag den 5. november 2013
Stjerne for en dag
Shit, hvor har jeg ikke haft ret god tid til at pleje mit lille barn (bloggen altså) på det seneste :-(
Jeg skal nemlig give standpunktskarakterer i tysk og engelsk til 90 af mine 130 andre børn lige om lidt, og jeg kan jo knap nok navnene på dem alle efter kun tre måneders ansættelse på min skole.
Jeg skal også lave elevplaner for alle 90. Dvs. en plan for hver enkelt skide elev, hvor jeg skal skrive, præcis hvordan han eller hun klarer sig inden for lyttefærdighed, talefærdighed, læsefærdighed og skrivefærdighed i mine fag, hvordan arbejdsindsatsen er i timerne, og på hvilke områder det kunne være en idé at give den en ekstra tand i den næste tid.
Fuuuuuck altså!
Og det var ellers mig, der underBjarne Corydons og KLs usympatiske, konspiratoriske nedsabling af lærerne overenskomstforhandlingerne mellem lærerne og KL i foråret mest af alt havde lyst til at bilde folk ind, at jeg var rengøringsassistent eller langturschauffør i stedet for lærerstuderende, fordi alle de onde udsagn om lærernes karakter og arbejdsmoral, der kom frem i diverse online debatfora, fik mig til at føle, at jeg havde ordene "DOVENT SVIN" tatoveret i panden.
Nu føler jeg mig sjovt nok ikke længere doven.
For jeg har så travlt, at jeg er en vandret streg i luften. Så travlt, at jeg nok snart bliver Des med rotterne, forstås.
Men i dag skete der nu alligevel noget, som jeg er NØDT til at lægge elevplanerne fra mig for at fortælle.
Jeg er blevet interviewet, hehe. Til avisen. Og tilmed ikke til en hvilken som helst avis. Men til den avis, jeg nok allerhelst vil omtales i: 8. årgangs bidrag til Jyllandspostens aviskonkurrence for skoleelever.
Mine elevers egen avis, you know.
Og temaet? Min oplevelse af at være homoseksuel:
Hvordan oplever jeg andre menneskers fordomme? Tror jeg, hate crimes er kommet for at blive? Hvordan opdagede jeg, at jeg var homoseksuel? Hvordan reagerede mine omgivelser? Hvad frygter jeg i forbindelse med min homoseksualitet? Tror jeg, at min homoseksualitet har påvirket mine jobchancer? Og meget mere.
Så jeg har løbet rundt med armene over hovedet af ren fryd hele dagen. Hvor er det SKØNT, at mine elever ikke opfatter min homoseksualitet som tabu. At de har mod til at tage fat i emnet, konfrontere giraffen direkte og spørge så åbent.
For det er præcis, hvad jeg har arbejdet på siden skolestarten. At gøre det fremmede (læs: den klamme homoseksualitet) mindre fremmed for dem.
Og det lader til at lykkes. Stille og roligt.
DET er fandme da feelgood!
Jeg skal nemlig give standpunktskarakterer i tysk og engelsk til 90 af mine 130 andre børn lige om lidt, og jeg kan jo knap nok navnene på dem alle efter kun tre måneders ansættelse på min skole.
Jeg skal også lave elevplaner for alle 90. Dvs. en plan for hver enkelt skide elev, hvor jeg skal skrive, præcis hvordan han eller hun klarer sig inden for lyttefærdighed, talefærdighed, læsefærdighed og skrivefærdighed i mine fag, hvordan arbejdsindsatsen er i timerne, og på hvilke områder det kunne være en idé at give den en ekstra tand i den næste tid.
Fuuuuuck altså!
Og det var ellers mig, der under
Nu føler jeg mig sjovt nok ikke længere doven.
For jeg har så travlt, at jeg er en vandret streg i luften. Så travlt, at jeg nok snart bliver Des med rotterne, forstås.
Men i dag skete der nu alligevel noget, som jeg er NØDT til at lægge elevplanerne fra mig for at fortælle.
Jeg er blevet interviewet, hehe. Til avisen. Og tilmed ikke til en hvilken som helst avis. Men til den avis, jeg nok allerhelst vil omtales i: 8. årgangs bidrag til Jyllandspostens aviskonkurrence for skoleelever.
Mine elevers egen avis, you know.
Og temaet? Min oplevelse af at være homoseksuel:
Hvordan oplever jeg andre menneskers fordomme? Tror jeg, hate crimes er kommet for at blive? Hvordan opdagede jeg, at jeg var homoseksuel? Hvordan reagerede mine omgivelser? Hvad frygter jeg i forbindelse med min homoseksualitet? Tror jeg, at min homoseksualitet har påvirket mine jobchancer? Og meget mere.
Så jeg har løbet rundt med armene over hovedet af ren fryd hele dagen. Hvor er det SKØNT, at mine elever ikke opfatter min homoseksualitet som tabu. At de har mod til at tage fat i emnet, konfrontere giraffen direkte og spørge så åbent.
For det er præcis, hvad jeg har arbejdet på siden skolestarten. At gøre det fremmede (læs: den klamme homoseksualitet) mindre fremmed for dem.
Og det lader til at lykkes. Stille og roligt.
DET er fandme da feelgood!
Abonner på:
Opslag (Atom)