mandag den 21. december 2020

En måned og seks dages-dag

Jeps. Det er det, vi har i dag.

Min skønne, smukke, kloge, sjove, gavmilde, omsorgsfulde, kærlige, sexede lækkermås af en kæreste og jeg.

En måned og seks dages-dag.

En mærkedag af de store.

"Hvor er min gave?" indledte jeg således dagen med at sige.

"Lige her," svarede hun med et skævt grin og trykkede sin dejlige, nøgne kvindekrop mod min under dynen.

Hun er ved at vænne sig til mine bizarheder. (Jaja, jeg ved det godt. Det er der ikke noget, der hedder, men jeg udfordrer gerne Dansk Sprognævn 😉). Og hun håndterer mig med ret stor coolness, når jeg siger noget mærkeligt.

For et par dage siden blev jeg af en trofast læser opfordret til at smide nogle flere detaljer på bordet.

Om min nye kærlighed.

Det vil jeg gerne. For som nævnt i et tidligere indlæg, kan jeg knap tænke to sammenhængende stavelser, uden at hun blander sig i mindst den ene.

So here it comes:

Hun kunne sagtens hedde Ximena og være spansk senorita 💃💃💃 

For hun er lidenskabelig, sensuel, flamboyant og fyrig. Har ild i sjælen og går med store, flotte smykker og farvestrålende tørklæder. Er super ekspressiv og udtrykker gerne følelser, både via samtale, poesi, tegnekunst og dans.

Hun har naturlige krøller i sit lange, mørke hår og et inderligt blik i sine smukke, dybe øjne.

I virkeligheden hedder hun Anne-Mette og underviser i dansk, historie, samfundsfag og kristendom. 

Og geografi, men det var vist mest ved et uheld, fordi skemaet VAR lagt, da hun blev ansat på min skole.

Om søndagen går hun somme tider i joggingtøj og hyggesokker.

Og i går sad vi i sofaen i forstadsvillaen og havde bøvsekonkurrence, fordi vi drak danskvand, og så er man jo nødt til at se, hvem der mon kan levere den klammeste ræbelyd.

Vi bruger uendelig mange timer på at samtale. Om alt lige fra impressionistisk kunst til skedeprutter.

Jeg ved godt, at man er momentant sindssyg, når man er forelsket. Og ser alting gennem et glitrende, lyserødt filter. 

Men FUCK, hvor er hun perfekt! Hun er så perfekt, at hun kun har lige præcis den ene lille fejl, der bekræfter hendes perfekthed.

Det er sådan lidt som med undtagelsen, der bekræfter reglen.

Hun er ... henrivende klodset 😂💘

Hun taber ting. Vælter ting. Hænger fast i ting. Støder ind i ting. Hvis hun da ikke smækker sig ude af sin lejlighed eller dumper sine briller mellem skruetrækkere og svensknøgler i værktøjskassen, så hun ikke kan finde dem. I dagevis.

Hvilket er et paradoks, fordi hun har været balletdanser og har en imponerende kropsholdning og -kontrol. Og hun er lærer og har et fantastisk overblik.

"Hov!" og "Ups!"  er således en hyppigt anvendt del af englebassens vokabularium, og jeg fucking ELSKER det 💘💘💘

Ligesom jeg elsker hele hendes væsen og sjæl. Og hendes smukke, indbydende kvindekrop. 

Damn, jeg er solgt til den dame!

HUN elsker til gengæld ... MIG 🎆🎇🎆 Det forsømmer hun ikke en lejlighed til at fortælle mig, og det er SÅ feelgood.

Og vi kysser så meget, at jeg i begyndelsen var helt bekymret for, om man mon sådan kan overbelaste den nederste del af ansigtet. Ved at råsnave. Tænk, hvis man fik en eller anden form for paralyse 😱 Hængekæbe 😂 Kan dog berette, at den slags åbenbart kan trænes op 😉

Nå, men nu skal jeg spise. Yngstedatteren og hendes temmelig langlemmede og halvt grønlandske kæreste, som barnet med manglende politisk korrekthed kalder Kæmpeeskimoen, har lavet lækker spinatlasagne.

More details to follow. So stay tuned!

💜💜💜


lørdag den 12. december 2020

Fortabt

Shit.

Jeg er fortabt. 

Håbløst. Nådesløst. 

Er i afmagt.

Prisgivet faktisk.

Og nu tænker du nok, kære bloglæser, at det i grunden lyder lidt synd. At min sindstilstand åbenbart matcher det røvsyge vintervejr udenfor.

Og du funderer over, hvad i alverden der mon er i vejen. 

Måske tænker du også på, at det egentlig er lang tid siden, jeg sidst har skrevet et drop herinde. Og at det måske har noget med mit tydeligvis halvdepressive mode at gøre.

Hvis du var min mor, ville du blive downright bekymret over sådan en melding. Og så ville du komme farende med hjemmestrikkede hyggesokker og brunkagedej for at muntre mig op.

MEN.

Jeg har IKKE brug for sokker og juleknas for at finde livsgnisten.

For.

Livsgnist har jeg masser af 💃💃💃

Og når jeg skriver, at jeg er fortabt. Så MENER jeg ... at jeg er fortabt ... 

... i en kvinde.

Yes.

Som i fuldkommen solgt! Head over heels. Infatuated.

Forelsket 💘💘💘 

I en grad så jeg ikke kan fucking tænke to sammenhængende stavelser, der IKKE har med omtalte kvinde at gøre.

Og det er ... FORTRYLLENDE 😄🎆🎇🎉

For når man som jeg har brugt 40 ÅR på at undertrykke sin egen seksualitet, ja, så er man altså ikke forvænt med gengældt forelskelse.

Men det oplever jeg nu. Og jeg er SÅ taknemlig for hvert eneste nanosekund 💘

Så nej. Det røvsyge vintervejr kan slet ikke trænge ind bag det skjold af regnbuer og klokkeblomster og enhjørninger, jeg er omsluttet af.

Skulle egentlig bare på café og drikke en mokka med en ny kollega, som jeg sidder ved siden af i lærerforberedelsen.

Vi har siden august haft mange kollegiale chit-chats om lidt af hvert, og jeg syntes, hun var sød. 

Meget sød 😉

Men efter min bedste overbevisning var hun heteroseksuel, da hun var kæreste med en mand. Mens jeg også selv var i et forhold.

Samtidig var hun umanerlig karismatisk. Tjekket. Smuk. Cool. Populær. Sådan en, som alle ligesom bare ... VIL.

Og således helt uopnåelig.

Så jeg lagde låg på. Gav mine spirende følelser en dosis Roundup med ukrudtssprøjten. For jeg vidste, at det var en lost cause. Og jeg havde det jo også godt i mit daværende forhold.

Men for satan altså.

Så sad hun der over for mig på caféen. Vi havde konverteret kaffe til hvidvin. Og jeg var sådan lidt star struck. Sådan lidt vantro over, at denne overjordiske kvinde virkelig gad bruge søndag eftermiddag på ... MIG?

Men inden jeg fik set mig om, havde hun betroet mig ... øh ... ting.

Og jeg måtte konstatere, at min ukrudtssprøjte alligevel ikke havde indeholdt Roundup, men derimod ECOstyle Ukrudtsfri, som ikke virker nær så godt.

Nu er den underskønne kvinde min kæreste 💃💃💃

Til gengæld er jeg SÅ taknemlig for, at jeg får lov at prøve DET igen. Da jeg jo, som ovenfor antydet, i det meste af mit liv har sejlet under falsk, heteroseksuelt flag, er det ikke sket mange gange før. Og jeg forstår at værdsætte det. Big time.

Jeg oplever HELE pakken: 

Jeg har kun jordforbindelse med det yderste af tåspidserne. Løftet op af berusende champagnebobler og sommerfuglevinger, der får det til at krible i hele min forelskede kvindekrop 🐛🍹 

(Okay, mit idiotiske blogprogram indeholder nogle fucking UANVENDELIGE emojis 😡. Der er således ingen sommerfugle eller champagneglas, når man skal bruge dem. Og derfor må DU, kære bloglæser, nøjes med en klam larve og en tropisk cocktail. Hrmpf!)

Jeg er kort fortalt så optaget af min nyfundne kærlighed, at jeg ikke kan rumme meget andet end hende. Jeg nyder at tilbringe hvert ledigt øjeblik i hendes livgivende selskab og sætter mit øvrige liv på standby

Så der har du forklaringen på min tavshed herinde. 

Men mon ikke jeg finder på at skrive mere om lidt. Jeg har nemlig meget på hjerte.

So stay tuned! Og så høres vi ved igen.

💜