mandag den 21. december 2020
En måned og seks dages-dag
lørdag den 12. december 2020
Fortabt
Shit.
Jeg er fortabt.
Håbløst. Nådesløst.
Er i afmagt.
Prisgivet faktisk.
Og nu tænker du nok, kære bloglæser, at det i grunden lyder lidt synd. At min sindstilstand åbenbart matcher det røvsyge vintervejr udenfor.
Og du funderer over, hvad i alverden der mon er i vejen.
Måske tænker du også på, at det egentlig er lang tid siden, jeg sidst har skrevet et drop herinde. Og at det måske har noget med mit tydeligvis halvdepressive mode at gøre.
Hvis du var min mor, ville du blive downright bekymret over sådan en melding. Og så ville du komme farende med hjemmestrikkede hyggesokker og brunkagedej for at muntre mig op.
MEN.
Jeg har IKKE brug for sokker og juleknas for at finde livsgnisten.
For.
Livsgnist har jeg masser af 💃💃💃
Og når jeg skriver, at jeg er fortabt. Så MENER jeg ... at jeg er fortabt ...
... i en kvinde.
Yes.
Som i fuldkommen solgt! Head over heels. Infatuated.
Forelsket 💘💘💘
I en grad så jeg ikke kan fucking tænke to sammenhængende stavelser, der IKKE har med omtalte kvinde at gøre.
Og det er ... FORTRYLLENDE 😄🎆🎇🎉
For når man som jeg har brugt 40 ÅR på at undertrykke sin egen seksualitet, ja, så er man altså ikke forvænt med gengældt forelskelse.
Men det oplever jeg nu. Og jeg er SÅ taknemlig for hvert eneste nanosekund 💘
Så nej. Det røvsyge vintervejr kan slet ikke trænge ind bag det skjold af regnbuer og klokkeblomster og enhjørninger, jeg er omsluttet af.
Skulle egentlig bare på café og drikke en mokka med en ny kollega, som jeg sidder ved siden af i lærerforberedelsen.
Vi har siden august haft mange kollegiale chit-chats om lidt af hvert, og jeg syntes, hun var sød.
Meget sød 😉
Men efter min bedste overbevisning var hun heteroseksuel, da hun var kæreste med en mand. Mens jeg også selv var i et forhold.
Samtidig var hun umanerlig karismatisk. Tjekket. Smuk. Cool. Populær. Sådan en, som alle ligesom bare ... VIL.
Og således helt uopnåelig.
Så jeg lagde låg på. Gav mine spirende følelser en dosis Roundup med ukrudtssprøjten. For jeg vidste, at det var en lost cause. Og jeg havde det jo også godt i mit daværende forhold.
Men for satan altså.
Så sad hun der over for mig på caféen. Vi havde konverteret kaffe til hvidvin. Og jeg var sådan lidt star struck. Sådan lidt vantro over, at denne overjordiske kvinde virkelig gad bruge søndag eftermiddag på ... MIG?
Men inden jeg fik set mig om, havde hun betroet mig ... øh ... ting.
Og jeg måtte konstatere, at min ukrudtssprøjte alligevel ikke havde indeholdt Roundup, men derimod ECOstyle Ukrudtsfri, som ikke virker nær så godt.
Nu er den underskønne kvinde min kæreste 💃💃💃
Til gengæld er jeg SÅ taknemlig for, at jeg får lov at prøve DET igen. Da jeg jo, som ovenfor antydet, i det meste af mit liv har sejlet under falsk, heteroseksuelt flag, er det ikke sket mange gange før. Og jeg forstår at værdsætte det. Big time.
Jeg oplever HELE pakken:
Jeg har kun jordforbindelse med det yderste af tåspidserne. Løftet op af berusende champagnebobler og sommerfuglevinger, der får det til at krible i hele min forelskede kvindekrop 🐛🍹
(Okay, mit idiotiske blogprogram indeholder nogle fucking UANVENDELIGE emojis 😡. Der er således ingen sommerfugle eller champagneglas, når man skal bruge dem. Og derfor må DU, kære bloglæser, nøjes med en klam larve og en tropisk cocktail. Hrmpf!)
Jeg er kort fortalt så optaget af min nyfundne kærlighed, at jeg ikke kan rumme meget andet end hende. Jeg nyder at tilbringe hvert ledigt øjeblik i hendes livgivende selskab og sætter mit øvrige liv på standby
Så der har du forklaringen på min tavshed herinde.
Men mon ikke jeg finder på at skrive mere om lidt. Jeg har nemlig meget på hjerte.
So stay tuned! Og så høres vi ved igen.
💜