Det har været superhyggeligt med alle de mange sammenkomster, ugen har budt på. Med sommerglad pludder i tonsvis. Og lækker mad. Og gode grin. Og vikingespil og stigegolf. Og krammere til højre og venstre.
Fredag skilte sig måske en lille smule ud.
For fredag sagde vi på skolen farvel til eleverne og sendte dem hjem på ferie.
Den dag er fuld af tradition.
Vi begynder om morgenen med morgenmad i klasserne. Venligst tilvejebragt af de respektive forældreråd.
I forbindelse med morgenmaden er jeg i den underskønne situation, at jeg er kontaktlærer i to klasser.
("Klasselæreren" er afskaffet. Vist nok fordi klasselæreropgaven er en opgave, der udløser timer, hvilket vil sige, at den post vurderes at være så tidskrævende, at man så til gengæld ikke skal undervise i helt så mange lektioner som andre for at være på fuld tid. Det koster således skolerne et eller andet kronebeløb at have "klasselærere".
Til gengæld er "kontaktlæreren" opstået. "Kontaktlæreren" har stort set samme funktion som "klasselæreren". Opgaverne er stort set de samme og lige så tidskrævende. Så titlen er bare en anden. MEN da man omdøbte posten, fjernede man samtidig de timer, den hidtil havde udløst. Smart. Men gennemskueligt.)
Min kontaktlæreropgave i de to klasser giver mig mange interessante gøremål. Den giver mig OGSÅ mulighed for at vælge mellem morgenmadsbuffeter på de dage, hvor vi spiser morgenmad med eleverne i klasserne.
For jeg deler nemlig kontaktlæreropgaven med to af mine mænd. Men da de hver især kun er kontaktlærer i en enkelt klasse, spiser mændene jo i sagens natur morgenmad i den klasse, de er kontaktlærer i.
Mens JEG har mulighed for at vælge.
Hehe.
Som nu i fredags.
8C havde hverken medbragt drikkevarer eller smør til rundstykkerne. Så beslutningen var ret ligetil: morgenmad til fruen i 8A.
Har også somme tider tilvalgt 8B. Der er jeg ganske vist ikke kontaktlærer, men jeg har lige så mange lektioner derinde som i de to andre klasser. Og somme tider har 8B æg og bacon med 😋😋😋
Nå, men efter morgenmaden er der aktivitetsløb for hele skolen nede på boldbanerne i et par timer, og så går vi på Bøgescenen.
Yes: DEN bøgescene 😉
Her taler Store Leder til masserne. Skolepatruljen og elevrådene takkes for deres indsats i årets løb. Vi synger et par sange. Vi uddeler scones og æblejuice til alle elever. Krammer dem en for en (hvilket kan være en krydret oplevelse, når man underviser udskolingselever, der endnu ikke har inkorporeret deodorant i deres faste morgenrutine). Og sender dem hjem på ferie.
Og SÅ ...
... går lærerne tilbage til skolen og begynder at forberede aftenens sommerfest.
Det vil sige. Nogle lærere går selvfølgelig hjem for at skifte tøj. Men jeg har jo 60 kilometer hjem, så det giver ingen mening for mig. Derfor har jeg altid festtøjet med hjemmefra og skifter på skolen. Gerne med den første iskolde dåseøl i hånden.
Og så er der ellers fest. Og det er bare nogle supergode fester. Hvor man jo kender og har meget til fælles med alle. Og vi snakker og synger og danser. Og er glade og behageligt overrislede.
I år skete der imidlertid noget uventet.
Min telefon ringede. Lidt over middag. Mens jeg stod ude ved Bøgescenen og netop havde ønsket den sidste elev god sommerferie.
Det var Barn 4. Yngstedatteren. På 14.
"Mor. Jeg er hoppet i Randers Havn," lød meldingen.
Jaså.
Ikke at der egentlig var noget overraskende ved dén melding. Jeg har gennem tiden modtaget mange sjove meldinger 😂
Og eleverne i Yngstedatterens klasse hopper åbenbart i havnen på varme dage.
"Og mor?" fortsatte barnet så imidlertid. "Jeg tror, jeg er kommet til skade. Med mit knæ. Det gør ikke så ondt, men det bløder meget."
Fuck, hvor irriterende. Mor var jo lige på vej til fest. Og så skulle barnet absoLUT hoppe i havnen og slå hul på sig selv.
And one more thing: Der er cirka et kvarters gang fra Bøgescenen til skolen. Og dernæst ville det formentlig tage mellem tre kvarter og en time at køre hjem til Randers og få bragt barnet til læge.
I det hele taget en lidt ... øh ... uhensigtsmæssig situation.
Nå, men så er det jo godt, at man har mormor. Som ikke bor så langt fra Randers. Og selv om mormor somme tider har lidt svært ved at holde hovedet koldt, så hjælper hun gerne et nødstedt barnebarn, der heldigvis SELV kan bevare både ro og overblik.
Så eventyret endte, som eventyr skal: Barnet blev lappet sammen med et par sting (i øvrigt uden bedøvelse - fuck, det må gøre ondt), og mor kom til fest.
Temafest.
Grisefest på Mallorca. Med helstegt pattegris. Mænd i hawaiiskjorter. Damer i store solhatte. Og temarelaterede "props".
Pissesjovt.
Tog toget hjem ved 22-tiden. Og tænker, at jeg KAN have tiltrukket et par blikke fra de andre passagerer, da jeg på bordet og gulvet foran mig i togvognen anbragte mine props:
En knaldrød solskærm, en oppustelig palme og en fake blomsterkrans, der har stået flot til min pæne kjole og mine nylonstrømper. (Kattemaden var til Erling og Anker, der var løbet tør herhjemme, og havde ingen relation til festen. In case you were wondering 😉 Man er jo ikke gak, vel?)
Nå, men nu restituerer jeg. Jeg var til hyggelig 18-års fødselsdag i går aftes. Hos Übermensch og hendes søn.
Om lidt vil jeg gå op ad bakken til hendes hus og hente min bil, så jeg kan komme til tennis.
Og om to dage har jeg ferie 💃😎🍹
Hav en fortsat dejlig søndag 💜💜💜
