søndag den 28. april 2019

... og søndag

Hmmm, søndag.

Har i grunden aldrig været vild med søndag. Det er jo lille mandag, for helvede. Og så er al spas jo forbi.

Men denne søndag har sgu været okay.

Yngstebarnet har i hvert fald været tændt hele dagen.

Hun er netop stået på en bus, som hen over de næste 15 timer vil bringe hende til Gdansk med resten af hendes klasse. Det passer mig umanerlig fint :-D Så har Mutti nemlig en hel uge for sig selv, hehe.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er super glad for alle mine fire rotter (læs: fruens elskelige børn, red.). MEN. Jeg ELSKER også alenehed.

Barn 4, som er mit sidste hjemmeboende barn, og som jo altså netop nu er på vej sydøstover, udmærker sig ved at være den af mine rotter, der snakker SUVERÆNT mest. Hooooold nu kæft altså, haha. Hun snakker jo mine ører til blods.

Om heste og hår.

Heste, fordi ridning er hendes altoverskyggende fritidsinteresse. Og hår, fordi hun lige har fået krøller. Anede ikke, at sådan en omgang permanent kunne fylde SÅ meget. Desværre forholder det sig sådan, at hverken heste eller hair styles kan gøre mig særlig våd i trussen. Så jeg lytter pænt med mine kvæstede ører og forsøger at sige "ja", "nå" og "nej" på de rette steder.

Men NU, hehe. Nu har jeg ro i en uge.

For eksempel ro til at skrive alle de blogindlæg og e-mails og chatbeskeder til damer, jeg har lyst til. Og frihed til at spise fisk. Og råderet over fjernbetjeningen. Og fri adgang til badeværelset. Og jeg har mine hårprodukter i fred. Og mit tøj. Og jeg kan lægge snolder i skabet og regne med, det er der, næste gang jeg åbner lågen.

Wuhuuu :-D

Men ellers er der ikke sket det vilde i dag. Og det er skønt med sådan en dag.

Jeg lod for eksempel sofaen springe på mig og tog en lang lur.

Sammen med Erling. Og nej, jeg er ikke pludselig blevet helbredt for min homoseksualitet og ligger med en mand. Erling og Anker er de to af mine tre misser, der rent faktisk er katte, høhø. De er teenagekatte. Og hvis min idiotiske tablet ville lade mig sætte billeder ind i et blogindlæg, ville jeg gøre det nu. Har et godt billede af mig og Erling, der sover om kap i eftermiddags.

Jeg nyder i DEN grad at tage en morfar, for det kunne jeg aldrig få lov til, da jeg var gift med the person formerly known as Lucifer. Han så det nærmest som syndigt, hvis man ikke til hver en tid foretog sig noget nyttigt. Og så var det i øvrigt ham, der definerede, hvad der var nyttigt. Det var aldrig nyttigt, hvis jeg trængte til en lur om eftermiddagen. Eftermiddagssøvn var blacklistet, med mindre det var HAM, der havde behovet.

Lucifers regime er heldigvis et overstået kapitel nu. Og jeg sover, når jeg vil :-)

Jamen, så er der ikke mere at fortælle om i dag. Og det er fandme da nice! Helt ned i gear med andre ord. Gotta love it <3

Så nu vil jeg kigge lidt på min 60-tommer. Netflix, tænker jeg.

Take care <3 <3 <3

lørdag den 27. april 2019

Også en okay lørdag

Argh!

Jeg får lange patter!

Har glemt min idiotiske strømforsyning på min idiotiske skole, da jeg kørte hjem i går. Og nu er jeg henvist til at skrive på min tablet og det motherfucking idiotiske touch-tastatur, den er født med.

Nå, men jeg vil bare fortælle, at det har været en okay lørdag 😄

For det første har det jo været et fremragende vejr til sådan en havehader som mig: pisregn så det var bedst at blive inde.

Og for det andet har jeg tilbragt dagen i smukt selskab med to af mine absolutte yndlingsmennesker: Barn 1 og 4, aka mine døtre, aka M&M (mest fordi de begge hedder noget med M).

Vi har været på shoppetur. Mutti havde brug for nye jeans. Og så skulle vi have købt et par konfirmationsgaver.

Vi skal til konfirmation i næste weekend. Jeg er fadder til konfirmandinden, så jeg skal med i kirke.

Øh.

Nu er vi lige enige om, at jeg ikke tror på nogen gud, ikke? Og at jeg for længst har meldt mig ud af folkekirken? Og at jeg mener, religion kan være noget idiotisk, menneskeundertrykkende lort?

Fantastisk fadder at vælge til sit barn 😉

Nå, men nu er gaverne i hvert fald i hus.

Men inden da lagde vi ud med at spise frokost på street food. Nammenam! Elsker "anderledes" mad.

Og mens vi sad der, tog jeg et temmelig fjollet billede af Barn 4, som havde fået en temmelig fjollet sodavand ved navn Leninade, som mest var sjov, fordi barnet rejser til et gammelt østblokland i morgen.


Right.

Og da vi så gik, lagde jeg min mobil med det fjollede billede i min lomme. I sikker forvisning om, at lortet var låst.

Og da vi så nåede op i Salling, tog jeg min mobil op af lommen. Og kunne konstatere. At det idiotiske telefonapparat måtte have fået sit eget liv!

I hvert fald havde motherfuckeren på EGET initiativ valgt at rundsende det ovenfor nævnte fjollede billede til ... en lang række tilsyneladende tilfældigt udvalgte Messenger-kontakter, hvoraf jeg ikke havde været i korrespondance med flere i adskillige år.

Det har jeg så nu, kan jeg fortælle 😕

Well, jeg er vel hjemme igen. Og ejer tilmed et par spritnye jeans. Nice!

Tjekkede lige min postkasse på datingsitet. Der lå en besked. Fra en dreng på 15.

!

Han skrev, at hans mor er interesseret i mig.

Åh, haha, hvor sjovt.

Jeg skrev pænt tilbage og foreslog, at mor selv opretter en profil.

Det var min lørdag. I aften skal jeg fede den foran en skærm.

Take care 💜💜💜

En okay fredag

Ja, det var det sgu 😄

Sådan i det store og hele.

Lagde ud med et ret åbenlyst forsøg på påvirkning af mine elever på 6. årgang. For det GØR lærere jo 😉 Præger, påvirker, justerer, sliber kanter. Hvis vi kan. Muahahaaah 😈

Så jeg lod englebasserne læse en tekst, der hedder "I have two dads". Med efterfølgende samtale om forskellige familietyper. 

På et tidspunkt spurgte jeg eleverne, om de kendte nogen med to mødre eller fædre.

Joh, svarede en af drengene. Det mente han da nok, at de allesammen gjorde.

?

Og så pegede han på en anden dreng.

"Det har Werner." (Som ikke hedder Werner, men hans navn ER redaktionen bekendt 😉) "Han har to mødre."

What the fuck?!

Nu har jeg stået i klassen i fem timer om ugen siden fucking august, hvor jeg omhyggeligt sprang ud i allerførste lektion for at vise eleverne, at man altså godt kan være homoseksuel OG normal på samme tid, og så er der ingen ... som i fucking INGEN ... der har fortalt mig om Werners to mødre?!!!

Nå, men det er jo fantastisk 💃 For det viser bare, at englebasserne er pisseligeglade med, om man er homo eller ej. Og det er præcis DER, jeg gerne vil hen. Det er et smukt mål af tolerance, når det ikke betyder en rygende fis 👍

Da jeg spurgte ham, kunne Werner da også kun bekræfte, at ingen nogensinde har sagt noget ubehageligt eller bare så meget som stillet spørgsmål om hans familiekonstellation.
SÅ fedt at høre 😄

Nå, men dagen var ikke forbi. Og det var heller ikke alt, der var så fucking fedt. For midt på formiddagen tikkede følgende besked ind på min Messenger:

"Mor? Hvor er mit pas?"

Suk 😡

Ikke lige, hvad jeg havde brug for.

Efter planen skal jeg sætte yngstedatteren på en bus til Gdansk i morgen aften, og så dur det jo for helvede ikke, hvis barnet ikke kan finde sit skide pas!

Omgående tænkte jeg worst case. Selvfølgelig. Det ville jo være en katastrofe, hvis barnet gik glip af sin skolerejse. Og så på grund af sådan en fucking fodfejl.

Det gik hurtigt op for mig, at vi umuligt kunne nå at få lavet et midlertidigt pas. For Borgerservice er ikke specielt tilgængelige om fredagen. Ved ikke, hvad fanden de foretager sig på det kontor op til weekenden, men kundevenlige åbningstider har de i hvert fald ikke. 

Måske har de travlt med at drikke fredagsbajere, så de er absolut nødt til at lukke ved middagstid.

Nå, men jeg var egentlig kommet ret langt ud ad en tangent, hvor jeg i tankerne planlagde at sende barnet med fly til Gdansk på mandag. Så måtte jeg jo bare tage en feriedag. Og det kunne jeg da lige gå hen til sekretærerne og arrangere ...

Da det faldt mig ind at flekse tidligt ud og suse hjem og lede efter passet ... som ...

... lå hvor det plejer at ligge!

Fuck altså! Den lille slambert! Så havde barnet fundet passet uden lige at give Mutti besked. 

Damn 😡😡😡

Nå, men all is well that ends well. Og jeg kom tidligt hjem på weekend, hehe. Ligesom dem på Borgerservice.

Dagen var imidlertid ikke forbi.

Jeg var også en tur på datingsitet. Naturligvis.

And guess what: ingen klamme beskeder! (Når man altså lige ser bort fra Mads, der elskværdigt syntes, han ville fortælle om en pågående rejsning.)

Derimod beskeden "lækker kvinde". Ganske vist fra en eller anden mand, men det var okay.

"Sødt smil" var indledningen til en mail fra en smuk ung dame, som gerne ville mødes. Og jeg var helt sikkert smigret. Overvejede tilmed et kort sekund, om jeg skulle drikke den latte med hende ...

Men.

Når jeg skriver "ung", så mener jeg altså MEGET ung. Som i 24!

Øh.

Jeg har sådan set en datter på 25.

Og selv om det formentlig ville have givet mig en anselig street credit hos mine mandlige kolleger sådan at have nedlagt en skønhed på 24, endte det med et nej tak. Det ville være en tand for grænseoverskridende. Kan dog godt leve højt på den i nogen tid, tænker jeg 😉

Der lå også beskeder fra andre kvinder. 

Ikke nogen, jeg har noget "kørende" med, men nogen, jeg kan lide at skrive med. Det er ikke alt på datingsitet, der går op i flirt og opfordringer til sex. Man kan faktisk også føre interessante korrespondancer med spændende mennesker. Det kan jeg lide 👍

Well, så var fredagen ved at være til ende. Det blev sgu en okay dag.

Nu vil jeg liste en tur under bruseren, og så skal jeg til Aarhus på shoppetur med mine to døtre.

Nice 💃💃💃

Hav nu en forrygende lørdag, og så høres vi sgu nok ved 💘💘💘

torsdag den 25. april 2019

Ting jeg samler på

Jeg er ikke den store samler. Slet ikke.

Jeg tror ikke ret meget på materielle værdier. Dertil har jeg levet alt for mange år med en person, som er alt for glad for ting.

For det kan jo ikke passe, at noget af det værste, der kan hænde en, er, at der kommer klorin på et par strømper.

Eller at noget andet materielt går i stykker.

Jeg tror for eksempel ikke, jeg nogensinde har set the person formerly known as Lucifer (læs: min eksmand, red.) mere panisk, end engang jeg tabte et glas på køkkengulvet i vores hus, og han troede, jeg havde slået en flis af en klinke.

Shit altså. Så er man fattig, tænker jeg.

Ting var gode. Men designerting var bedre.

Derfor har jeg ingen designerting.

Helt blottet for samlergener er jeg imidlertid ikke. For prøv nu bare at se, hvad der hænger på min væg:



Gamle glas i smukke farver 😄 Jeg er en sucker for farver. Og jeg har tre hylder som denne. Fyldt med glas 🍷

Jeg samler også på noget andet (og nu bevæger vi os en lille smule bort fra det materielle, for noget af det, jeg tilskriver allerstørst værdi, koster ingenting):

Smukke ord.

Det er ingen hemmelighed, at jeg ingen partner har. Lige nu.

Men før jeg trådte ind i singlelivet, gennemlevede jeg to lange forhold. Et på 21 år med the person formerly known as Lucifer og et på 8½ år med min eksdamekæreste, som jeg gik fra lige inden jul.

Fælles for begge ekspartnere er, at de havde svært ved at udtrykke hengivenhed.

Umiddelbart et dårligt match med mig, for jeg har nemlig brug for bekræftelse for helt at trives, og den fik jeg ikke rigtig. I hvert fald ikke verbalt.

De sagde kort fortalt aldrig, at de elskede mig. Ikke spontant. 

Det var, som om der gik peanutbutter i lige netop DE ord, så de klæbede til ganen. Og HVIS de sagde "the words", var det som regel, fordi jeg havde sagt dem først. Og så er det ikke det samme.

Jeg er således ikke vildt forvænt med komplimenter. Og jeg fæstner mig ved alle søde ord, der rettes mod mig. De varmer mig om hjertet 💘

Som for eksempel i går:

Jeg var til bestyrelsesmøde på yngstedatterens skole. 

Det er en af mine fritidsinteresser. 

Der er ganske vist dem, der undrer sig over, at jeg kan arbejde i folkeskolen og samtidig sidde i bestyrelsen på en privatskole. Men jeg vælger at betragte privatskolerne som et nødvendigt alternativ. Den anskuelse kan man godt have uden at anfægte betydningen af folkeskolen som en af vores vigtigste kulturbærende institutioner 😉

Til bestyrelsesmøderne får vi i øvrigt altid højt belagt smørrebrød. Og det er jo i sig selv grund nok til at sidde i bestyrelsen 😋

Nå, men vi har snart generalforsamling. 

Jeg er ikke på valg i år. Men det var jeg sidste år. Og jeg overvejede at trække mig. For yngstedatteren går nu i 8. klasse, og jeg syntes, det var åndssvagt, at jeg skulle sidde i bestyrelsen i de sidste to år af hendes skoletid og træffe en masse beslutninger på andres vegne. Min egen datter får i hvert fald ikke meget fornøjelse af de ting, jeg lige for tiden er med til at beslutte.

Og her kommer det så:

Til mødet i går aftes så vi kort tilbage på sidste års generalforsamling. Og ALLE var enige om, at det var superheldigt, at jeg lod mig overtale til at blive hængende!

💃💃💃

Det var sgudda NICE at høre 👍

DEN kompliment lagde jeg i min samlemappe.

Men den ligger ikke længere øverst, hehe 😄

For i dag har jeg undervist på 9. årgang. Det plejer jeg ikke. Jeg opererer normalt på 8. årgang. I år i hvert fald.

Men jeg havde lovet en kollega at hjælpe hende med at undervise hendes årgang i dag. For eleverne skulle lave deres dispositioner, som de skal bruge ved den obligatoriske prøve i mundtlig engelsk her til sommer.

Og det var fandme rart at stå der foran 70 elever, som jeg faktisk ikke kender, og blive præsenteret med ordene:

"Dette her er Fruen (bortset fra, at min kollega selvfølgelig brugte mit RIGTIGE navn, for det kender hun nemlig 😉). Og HENDE skal I bare spørge om alt, hvad I vil, for hun er MEGAsej og dygtig til at føre elever til prøve."

Den har jeg også taget med hjem i samlemappen.

Men heller ikke DEN ligger længere øverst. Hehe igen 😄

For i spisepausen blev jeg trukket til side af en anden kollega. Han havde fået en træls mail fra en meget kværulerende far til en meget doven elev. Og nu vidste han ikke, hvad han skulle svare. Så jeg havde lovet at hjælpe ham.

Og så fandme. Mens vi sidder der og finder på diplomatiske udtryk, som er imødekommende uden at være FOR imødekommende, ja, så siger han sgu:

"Altså, frue (bortset fra, at han selvfølgelig brugte mit RIGTIGE navn, for ... ja). Du er bare sådan en, som alle kan lide. Og som alle super gerne vil arbejde sammen med!"

Well, well. Det var sgudda lige en ting mere til samlemappen, skal jeg love for 🎷🎶🎉

Så det har været en fantastisk dag, og jeg er sikkert fuldkommen ulidelig at være sammen med lige nu, haha 😂😂😂

Godt, at jeg kan udtrykke mig her på Dropsene uden nogen form for beskedenhed 😉

Nu må jeg videre i programmet.

Take care 💘💘💘


tirsdag den 23. april 2019

Om religion

I går morges kunne jeg med dyb forfærdelse læse, at et dansk forældrepar har mistet tre af deres fire børn under søndagens terrorbombninger af kirker og hoteller i Sri Lanka.

Og tre uskyldige børn har mistet livet.

Det er selvfølgelig også frygteligt for alle andre, som har lidt meningsløse tab i forbindelse med anslagene i forgårs.

Men jeg føler, jeg i en eller anden grad lettere kan relatere til den danske familie. 

Dels er jeg jo selv dansker, og dels har jeg også fire børn.

Selv om min evne til at relatere af indlysende årsager ganske vist stopper her, har jeg somme tider tænkt, hvor ødelæggende det måtte være for mig, hvis mine børn kom noget til. For eksempel hvis de var hoppet på et fly med deres far. Og der skete en ulykke, så de med et slag blev fjernet fra mit liv. 

Jeg ville aldrig nogensinde blive det samme menneske igen.

Og det tænker jeg heller ikke, det danske forældrepar fra Sri Lanka-tragedien bliver.

At de har mistet deres børn som følge af en bevidst og formentlig nøje planlagt handling gør ikke situationen bedre.

Tværtimod.

Det er åbenbart islamister, der mistænkes for at stå bag. Og det forbavser mig ikke. Der er ligesom noget ved selvmordsbombere, der peger mod et bestemt religiøst tilhørsforhold.

Og det gør ikke min holdning til konceptet religion mildere.

For jeg synes, at religion er en af de mest idiotiske konstruktioner i universet.

Religion har gang på gang været årsag til had, diskrimination, forfølgelse, krig og terroranslag.

Det er det perfekte middel til at styre og undertrykke hele befolkningsgrupper.

Og jeg tror sgu ikke, der er nogen af verdensreligionerne, der kan sige sig fri for at have gjort sig skyldig i uhyrligheder af en eller anden art.

Jeg behøver blot at nævne jødeforfølgelserne under 2. Verdenskrig, undertrykkelse af kvinder i ortodokse jødiske miljøer, katolske præsters misbrug af små drenge, Islamisk Stat, radikale buddhistmunkes voldsanslag mod muslimer i Myanmar. Kastesystemet i hinduismen. Og jeg tror sgu, jeg kunne blive ved og ved.

Den ene modbydelighed efter den anden. Både religionerne imellem og inden for samme religion.

Til gengæld har det været sådan hele vejen op igennem historien i de sidste par tusind år.

Der er ganske vist dem, der siger, at det ikke er religioner, der foretager nederdrægtige, brutale handlinger, men derimod mennesker. 

Og det kan der selvfølgelig være noget om. 

Men hvis man forulemper andre i sin religions navn eller som følge af at være blevet ansporet til en bestemt adfærd af sin religion, eller fordi man har en negativ holdning til mennesker, der bekender sig til en bestemt religion, kan man vel ikke afvise, at religion på en eller anden måde er fedtet ind i det.

(Som et lille eksempel kan jeg da bare lige nævne, at danske racister helt sikkert er blevet bestyrket i deres snæversynede, antimuslimske holdninger af de tåbelige terroranslag i Sri Lanka. Også selv om fredelige herboende muslimer intet har med sagen at gøre.)

Og da jeg samtidig er ret overbevist om, at enhver gud er en stærkt fiktiv størrelse, er min holdning klar:

Afskaf lortet. Eller lad i det mindste tro være en privatsag.

For det er virkelig ærgerligt, at trosretninger skal spille så stor en rolle for de holdninger og den adfærd, mennesker viser hinanden.

søndag den 21. april 2019

Om miraklernes tid som ikke er forbi

Niks. Det er den nemlig ikke.

For du husker måske dette:



Gys! 😱

Det var eddermame en lille smule kaotisk at se på. Selv min ellers ret veludviklede fantasi havde VIRKELIG svært ved at få øje på tomatpotentialet i mit drivhus for i år.

Og sidste år havde jeg faktisk slet ikke gang i drivhuset. Det var ligesom nemmere bare at lukke øjnene og købe mine tomater i Rema, if you catch my drift 😉 

Så sådan havde det altså set ud i fucking halvandet år! 😂😂😂

Well, guess what:



TadAAAAH!!!

Man skulle fandme ikke tro, det var det samme drivhus.

Og jeg, som ikke er så vild med fucking HADER havearbejde!

Det har kort fortalt været pisse tidskrævende og aldeles rædselsfuldt at ... øh ... "justere" lortet, men NU er arbejdet gjort. Så skal jeg bare vente på mine friske, hjemmedyrkede økogrøntsager.

I år har jeg sat to forskellige slags tomater, to forskellige slags agurker, squash, aubergine, snackpeber og ...

... fnis ...

... PENISCHILI.




Åh, haha 😂 Kunne ikke lade være!

DEM glæder jeg mig sgu til at sætte tænderne i.

Nå, men nu har jeg lagt havearbejdet på hylden for i dag. Min tilskadekomne fod tillader nemlig ikke, at jeg bruger den ret meget mere sådan lige foreløbig. Det kan somme tider være enormt praktisk at have sådan en fod 😉

Jeg vil således lægge mig ud i haven og nyde solen med god samvittighed.

Take care, folkens, og much love herfra 💘💘💘

lørdag den 20. april 2019

Påske

Jeg ved SIMpelt hen ikke hvorfor. 

Men det er, som om traditioner gør mig mindre og mindre våd i trussen 💧💧💧

Førhen var jeg en sucker for jul og fastelavn og Valentine's Day. Og jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har spillet tandfe og påskehare. Fordi det var hyggeligt og sjovt. Og fordi traditioner og skikke gav en vis tryghed. En kulturel forankring.

Men nu går der næsten sur tranlampe i mig, når vi nærmer os en mærkedag eller en højtid. Jeg bliver tæt på adfærdsvanskelig.

Sidste jul blev for eksempel alt for massiv til mig. For meget af det hele. For meget socialt samvær, for meget forbrug, for meget familie, for meget mad. For meget hygge (yes, jeg VED, det lyder skørt).

Overvejede seriøst, om jeg skulle rejse væk.

Og nu kan jeg gudhjælpemig mærke, at jeg er ved at blive lidt påskegnaven.

Jeg tror, det er, fordi jeg HADER når nogen eller noget dikterer en bestemt adfærd. 

Som for eksempel påskeæg. 

Påskeæg er i "I hate it, but I'll do it"-kategorien. Så jeg har i dag anskaffet seks styk. Et til hver rotte (læs: fruens fire elskelige børn, red.) og så har jeg jo to svigerrotter.

Sådan nogle papæg. Som jeg har fyldt op med bland selv-slik fra Rema 1000. 



Damen ved kassen kiggede lidt længere på mig end nødvendigt, da jeg købte for 150 kroner snolder. Og posen var fandme også ved at give efter i hjørnerne. Men jeg følte ikke, jeg behøvede forklare. Faktisk synes jeg, det er tæt på genialt, hvis hun tror, jeg gik hjem og trykkede det hele ind selv 😂😂😂

Nå, men jeg købte selvfølgelig bland selv-slik til æggene, fordi rotterne KAN LIDE fucking bland selv-slik. 

I modsætning til the person formerly known as Lucifer (læs: fruens eksmand, red.). 

HAN køber altid chokoladeæg til dem. Gerne af de rigtig dyre fra eller en anden posh chokoladebutik. Mørk skal med fyldte chokolader indeni. For dem kan han SELV lide. Og det er fint. Bortset fra den lille detalje ... at det kan børnene IKKE.

Hvilket i virkeligheden er meget symptomatisk for vores to forskellige tilgange til vores afkom.

Han vil for eksempel også gerne tilbringe meget fritid med dem. Dog på sine egne præmisser. Som i: Far bestemmer aktiviteten, og børnene skal deltage. 

Mens jeg er mere tilbøjelig til at spørge, hvad de har lyst til.

Well, well. Det var selvfølgelig også kedeligt, hvis vi allesammen var ens 😴😴😴

Nå, men i morgen kommer til at gå med at bringe æggene rundt til de rette modtagere. Måske med undtagelse af de to, der bor i Lyngby (Barn 2 + kæreste). Hvilket er lige lovlig meget at gøre ud af en papskal med bland selv-slik.

Ikke mere nu. 

Jeg skal have klargjort min grill, som i dag skal i anvendelse for første gang i år 😎 Har lavet en lækker lille marinade, som jeg for et par timer siden smed et par kyllingepatter i. Har også en dejlig hvidvin på køl.

Og senere i aften: Mere Game of Thrones.

Take care now. Og måske høres vi snart ved igen 💖💖💖

fredag den 19. april 2019

Hjemme igen

Aaahhh!

(Så. Allerede nu har jeg røbet, at der kommer et overvejende positivt indlæg. Og dermed har jeg fjernet ethvert element af spænding. You can thank me later 😋)

Har haft et par skønne dage på Langeland. Smashing faktisk 💃💃💃

Som nævnt andetsteds her på Dropsene har jeg kun besøgt Langeland en enkelt gang før: da jeg i 1991 cyklede en tur til Prag. 

Og ved den lejlighed skulle jeg lige suse fra Lohals i nord til Bagenkop i syd på ingen tid for at nå en færge, så det blev ikke til sightseeing. Faktisk snarere til irritation over at have så fucking travlt 😂

Men det gjorde det i denne uge. Blev til sightseeing altså.

Pissefedt sted ellers. Det der Langeland 👍 

Med super smuk natur og masser af fine og velholdte gamle bindingsværkshuse. Og et utal af spændende oldtidsminder strøet over landskabet med rund hånd. 

Dertil vilde heste (øh ... i det omfang man kan kalde heste vilde, når de går i en indhegning 😂) og Rudkøbing:




  

Jeg var af sted med min mor og alle mine fire rotter (læs: fruens elskelige børn, red.). Plus to bonusbørn i form af min niece og min nevø. 

Så der var dælme knald på.

Brætspillene glødede.

Og der blev badet, brrrr.

Ja, ikke mig selvfølgelig. Jeg er fandme ikke den, der bader, når vandet er fucking 7 grader varmt. Jeg strandbader i det hele taget helst ikke. For jeg HADER at være kold og våd. Eller ... nej ... jeg hader ikke at være våd, men den slags våd ER bare ikke våd på den fede måde 😉

Sten fra stranden blev kunstfærdigt dekoreret:





Maden skiftedes vi til at lave. 

Jeg tog aften 1 og dykkede ned i det franske landkøkken med en rustik grydesteg stegt med hele tomater og løg, vin og kviste af frisk rosmarin. Dertil ovnkartofler, salat og bønnefritter, nammenam 😋

Min mor slog over i den mere dansk-traditionelle mørbradgryde med ris på aften 2. 

Og børnene sluttede af.

Oh my god, haha.

Med dette:



Fuck for et klamt kødtårn fedtet ind i snasket yoghurt 😱

Yikes!

Heldigvis er tiden for happy endings ikke forbi: For det klamme kødtårn forvandlede sig til lækker kyllingegyros:



Hehe 😉

Nu er jeg hjemme igen. 

Fantastisk tidspunkt at komme hjem på. For ferien er jo på ingen måde forbi.

Og jeg har kastet mig over mit idiotiske drivhus. Som ser helt forfærdeligt ud. Er dog nået så langt i dag, at jeg satser på at få sat tomater i morgen. Så der er lys forude, woop, woop 💃💃💃

Wish me luck.

Nu glider jeg. Har lokket Barn 4 til at se Game of Thrones med mig. Hun er endelig gammel nok. Så jeg er startet forfra. Vi er nået til sæson 1, afsnit 3. Og der er heldigvis langt til den anden ende 👍

Take care now. Og så høres vi sgu nok ved en af dagene.

💘💘💘


søndag den 14. april 2019

Sidste hilsen i lang tid

Eller ...

Ja, meget er selvfølgelig relativt.

For eksempel spørgsmålet om, HVOR lang tid, lang tid egentlig er.

Men i betragtning af, hvor meget jeg PLEJER at skrive her på Dropsene, når jeg har ferie, så kommer jeg ikke til at skrive ret meget de næste fire feriedage.

Eller ...

Måske på torsdag, når jeg kommer hjem.

Fra Langeland.

Jeg har ikke været på Langeland siden sommeren 1991. 

Og dengang så jeg ikke en skid.

Jeg cyklede bare fra den ene ende til den anden. Fra Lohals til Bagenkop. Undervejs fra Aarhus til Prag. På et ekset baghjul. Og sammen med the person formerly known as Lucifer (læs: min eksmand, som var djævelsk modbydelig, lige da jeg var gået fra ham, men som siden hen har rettet sig en del, red.).

Det var sgu tider.

Tænk at cykle næsten 900 kilometer på en defekt cykel. Og med telt og Trangia. Fuck, for et drive!

Nå, men vi havde travlt hen over Langeland, for vi skulle nå en færge til Kiel.

Denne gang har jeg bedre tid. Til at undersøge, hvad fanden det egentlig er for et sted, det der Langeland.

Jeg har allerede fortalt, at jeg skal være sammen med min mor og alle Rotterne (læs: mine elskelige fire børn, red.). Og derudover min søsters to.

Det skal nok blive spas 💃💃💃

Håber bare, min mor kan lade være med at provokere nogen, haha 😂

For hun er fandme blevet så upoleret på sine ældre dage.

Tag nu for eksempel sidste gang hun var på besøg her i forstadsvillaen.

Så kommer yngstebarnet hen til mormor med Anker (den ene af vores nuttede små missekatte) på armen og siger:

"Se, mormor. Er han ikke sød?"

Hvortil mormor svarer:

"Nej! Han er grim!"

Jamen, lille mormor dog 😂😂😂

Og da vi 20 minutter senere er i Rema 1000. (Jeg var på krykker, og min mor tog med for at hjælpe mig med at handle.) 

Henne ved kassen rækker jeg hende det net, som jeg altid har med i lommen for at spare plasticposer. Så hun kan pakke varerne for mig.

Det er et net, som yngstedatteren har dekoreret fint i skolen og foræret mig i morsdagsgave for et par år siden.

Og aldrig så snart har jeg afleveret det til min mor, før hun siger:

"Hvad er det for et dumt net?!"

"Det er da ikke et dumt net, mor," svarer jeg en kende forbavset.

"Jo, det er. Det er et dumt net. Og grimt. Og det er alt for lille."

Oh my god altså 😲

Det var fandme heldigt, at barnet selv ikke var med i butikken. 

Jeg ved ikke, om det bare er mig, men jeg synes, jeg somme tider støder på ældre mennesker, der ligesom mangler et filter.

Sådan ville min mor i hvert fald aldrig have sagt før i tiden.

Er det, fordi man med alderen får nok af at sige pæne ting, man ikke mener? Eller forsvinder situationsfornemmelsen?

Jeg ved godt, at jeg også somme tider er ret ... øh ... "direkte" her på Dropsene. Men jeg KAN forsikre dig for, at jeg ikke taler på den måde i virkeligheden.

Et eller andet sted kan jeg selvfølgelig godt lide, at folk er ærlige. Så ved jeg, hvor jeg har dem. 

Men somme tider kan det altså være en god strategi bare at holde næbbet flettet. For eksempel, når man med sin ærlighed unødigt ville komme til at såre andre.

Nå, men jeg kan sagtens bære over med min mor. Håber bare ikke, der er nogen af børnene, der lader sig provokere.

For eksempel min ældste søn. Som vi jo kan kalde ... P. Mest fordi han begynder med P. 

(HA! Gotcha! Efter mit sidste indlæg i går troede du nok, at alle mine fire børn begynder med M. Well, guess what: Det gør de ikke! 😂)

P udmærker sig ved tydeligt at sige fra, når han synes, der er grund til det.

Så mormor og P under samme tag i fire dage kan være en spændende cocktail 😂😂😂

Det vil du sikkert høre mere om senere, kære læser.

Nå, men jeg må hellere lade dig være lidt. Jeg har jo ellers en tilbøjelighed til at skrive indlæg så lange, at man bliver helt tør i øjnene af at læse dem. Begrænsningens kunst evner jeg ikke her på bloggen 😉

Pas nu på dig selv, til vi høres ved igen.

Og tak fordi du læser med 💘💘💘