lørdag den 20. april 2019

Påske

Jeg ved SIMpelt hen ikke hvorfor. 

Men det er, som om traditioner gør mig mindre og mindre våd i trussen 💧💧💧

Førhen var jeg en sucker for jul og fastelavn og Valentine's Day. Og jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har spillet tandfe og påskehare. Fordi det var hyggeligt og sjovt. Og fordi traditioner og skikke gav en vis tryghed. En kulturel forankring.

Men nu går der næsten sur tranlampe i mig, når vi nærmer os en mærkedag eller en højtid. Jeg bliver tæt på adfærdsvanskelig.

Sidste jul blev for eksempel alt for massiv til mig. For meget af det hele. For meget socialt samvær, for meget forbrug, for meget familie, for meget mad. For meget hygge (yes, jeg VED, det lyder skørt).

Overvejede seriøst, om jeg skulle rejse væk.

Og nu kan jeg gudhjælpemig mærke, at jeg er ved at blive lidt påskegnaven.

Jeg tror, det er, fordi jeg HADER når nogen eller noget dikterer en bestemt adfærd. 

Som for eksempel påskeæg. 

Påskeæg er i "I hate it, but I'll do it"-kategorien. Så jeg har i dag anskaffet seks styk. Et til hver rotte (læs: fruens fire elskelige børn, red.) og så har jeg jo to svigerrotter.

Sådan nogle papæg. Som jeg har fyldt op med bland selv-slik fra Rema 1000. 



Damen ved kassen kiggede lidt længere på mig end nødvendigt, da jeg købte for 150 kroner snolder. Og posen var fandme også ved at give efter i hjørnerne. Men jeg følte ikke, jeg behøvede forklare. Faktisk synes jeg, det er tæt på genialt, hvis hun tror, jeg gik hjem og trykkede det hele ind selv 😂😂😂

Nå, men jeg købte selvfølgelig bland selv-slik til æggene, fordi rotterne KAN LIDE fucking bland selv-slik. 

I modsætning til the person formerly known as Lucifer (læs: fruens eksmand, red.). 

HAN køber altid chokoladeæg til dem. Gerne af de rigtig dyre fra eller en anden posh chokoladebutik. Mørk skal med fyldte chokolader indeni. For dem kan han SELV lide. Og det er fint. Bortset fra den lille detalje ... at det kan børnene IKKE.

Hvilket i virkeligheden er meget symptomatisk for vores to forskellige tilgange til vores afkom.

Han vil for eksempel også gerne tilbringe meget fritid med dem. Dog på sine egne præmisser. Som i: Far bestemmer aktiviteten, og børnene skal deltage. 

Mens jeg er mere tilbøjelig til at spørge, hvad de har lyst til.

Well, well. Det var selvfølgelig også kedeligt, hvis vi allesammen var ens 😴😴😴

Nå, men i morgen kommer til at gå med at bringe æggene rundt til de rette modtagere. Måske med undtagelse af de to, der bor i Lyngby (Barn 2 + kæreste). Hvilket er lige lovlig meget at gøre ud af en papskal med bland selv-slik.

Ikke mere nu. 

Jeg skal have klargjort min grill, som i dag skal i anvendelse for første gang i år 😎 Har lavet en lækker lille marinade, som jeg for et par timer siden smed et par kyllingepatter i. Har også en dejlig hvidvin på køl.

Og senere i aften: Mere Game of Thrones.

Take care now. Og måske høres vi snart ved igen 💖💖💖

Ingen kommentarer:

Send en kommentar