søndag den 21. april 2019

Om miraklernes tid som ikke er forbi

Niks. Det er den nemlig ikke.

For du husker måske dette:



Gys! 😱

Det var eddermame en lille smule kaotisk at se på. Selv min ellers ret veludviklede fantasi havde VIRKELIG svært ved at få øje på tomatpotentialet i mit drivhus for i år.

Og sidste år havde jeg faktisk slet ikke gang i drivhuset. Det var ligesom nemmere bare at lukke øjnene og købe mine tomater i Rema, if you catch my drift 😉 

Så sådan havde det altså set ud i fucking halvandet år! 😂😂😂

Well, guess what:



TadAAAAH!!!

Man skulle fandme ikke tro, det var det samme drivhus.

Og jeg, som ikke er så vild med fucking HADER havearbejde!

Det har kort fortalt været pisse tidskrævende og aldeles rædselsfuldt at ... øh ... "justere" lortet, men NU er arbejdet gjort. Så skal jeg bare vente på mine friske, hjemmedyrkede økogrøntsager.

I år har jeg sat to forskellige slags tomater, to forskellige slags agurker, squash, aubergine, snackpeber og ...

... fnis ...

... PENISCHILI.




Åh, haha 😂 Kunne ikke lade være!

DEM glæder jeg mig sgu til at sætte tænderne i.

Nå, men nu har jeg lagt havearbejdet på hylden for i dag. Min tilskadekomne fod tillader nemlig ikke, at jeg bruger den ret meget mere sådan lige foreløbig. Det kan somme tider være enormt praktisk at have sådan en fod 😉

Jeg vil således lægge mig ud i haven og nyde solen med god samvittighed.

Take care, folkens, og much love herfra 💘💘💘

Om gammeldags røvfuld og andet

Så blev dagen lige kickstartet.

Med lidt hyggepost. På det dating-site, hvor jeg hænger ud.

Det er hidtil blevet til et par fine korrespondancer med et par fine kvinder 💃

Men det var ikke dem, der var post fra her til morgen.

Det var der derimod fra Mads. Han skriver, at han godt gad give mig lidt ung pik i min numse. 

Fedt. Det har jeg da også utrolig meget lyst til 😱

Gad vide, hvilken del af "Jeg er til kvinder", han ikke forstår? Det skriver jeg altså ret tydeligt i min profiltekst, at jeg er. (Men "kvinder" er selvfølgelig et forholdsvis langt ord, så det er nok her, det glipper for ham 😉)

Nå, men det var ikke det eneste henførende stykke post, der lå og ventede på mig.

For der var også en besked fra en person, der kalder sig "meste sgr tøs". Genialt navn. Og jeg vidste med det samme, at beskeden var fra en mand, for det er alle de personer på sitet, der kalder sig noget med "tøs" 😂😂😂

Hr. Tøs skriver ordret følgende:

"hejsa ja du skulle over knæ og ha gammeldagsrøvfuld hihi"

Fantastisk formuleringsevne der.

Og hvad fanden skal det der afsluttende "hihi" betyde? Det er sgudda signalforvirring i høj potens.

Oh well, så var dagen ligesom i gang. Det er ikke, fordi mit liv er kedeligt.

Nu går jeg i haven. Vender nok tilbage senere.

lørdag den 20. april 2019

Påske

Jeg ved SIMpelt hen ikke hvorfor. 

Men det er, som om traditioner gør mig mindre og mindre våd i trussen 💧💧💧

Førhen var jeg en sucker for jul og fastelavn og Valentine's Day. Og jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har spillet tandfe og påskehare. Fordi det var hyggeligt og sjovt. Og fordi traditioner og skikke gav en vis tryghed. En kulturel forankring.

Men nu går der næsten sur tranlampe i mig, når vi nærmer os en mærkedag eller en højtid. Jeg bliver tæt på adfærdsvanskelig.

Sidste jul blev for eksempel alt for massiv til mig. For meget af det hele. For meget socialt samvær, for meget forbrug, for meget familie, for meget mad. For meget hygge (yes, jeg VED, det lyder skørt).

Overvejede seriøst, om jeg skulle rejse væk.

Og nu kan jeg gudhjælpemig mærke, at jeg er ved at blive lidt påskegnaven.

Jeg tror, det er, fordi jeg HADER når nogen eller noget dikterer en bestemt adfærd. 

Som for eksempel påskeæg. 

Påskeæg er i "I hate it, but I'll do it"-kategorien. Så jeg har i dag anskaffet seks styk. Et til hver rotte (læs: fruens fire elskelige børn, red.) og så har jeg jo to svigerrotter.

Sådan nogle papæg. Som jeg har fyldt op med bland selv-slik fra Rema 1000. 



Damen ved kassen kiggede lidt længere på mig end nødvendigt, da jeg købte for 150 kroner snolder. Og posen var fandme også ved at give efter i hjørnerne. Men jeg følte ikke, jeg behøvede forklare. Faktisk synes jeg, det er tæt på genialt, hvis hun tror, jeg gik hjem og trykkede det hele ind selv 😂😂😂

Nå, men jeg købte selvfølgelig bland selv-slik til æggene, fordi rotterne KAN LIDE fucking bland selv-slik. 

I modsætning til the person formerly known as Lucifer (læs: fruens eksmand, red.). 

HAN køber altid chokoladeæg til dem. Gerne af de rigtig dyre fra eller en anden posh chokoladebutik. Mørk skal med fyldte chokolader indeni. For dem kan han SELV lide. Og det er fint. Bortset fra den lille detalje ... at det kan børnene IKKE.

Hvilket i virkeligheden er meget symptomatisk for vores to forskellige tilgange til vores afkom.

Han vil for eksempel også gerne tilbringe meget fritid med dem. Dog på sine egne præmisser. Som i: Far bestemmer aktiviteten, og børnene skal deltage. 

Mens jeg er mere tilbøjelig til at spørge, hvad de har lyst til.

Well, well. Det var selvfølgelig også kedeligt, hvis vi allesammen var ens 😴😴😴

Nå, men i morgen kommer til at gå med at bringe æggene rundt til de rette modtagere. Måske med undtagelse af de to, der bor i Lyngby (Barn 2 + kæreste). Hvilket er lige lovlig meget at gøre ud af en papskal med bland selv-slik.

Ikke mere nu. 

Jeg skal have klargjort min grill, som i dag skal i anvendelse for første gang i år 😎 Har lavet en lækker lille marinade, som jeg for et par timer siden smed et par kyllingepatter i. Har også en dejlig hvidvin på køl.

Og senere i aften: Mere Game of Thrones.

Take care now. Og måske høres vi snart ved igen 💖💖💖

fredag den 19. april 2019

Hjemme igen

Aaahhh!

(Så. Allerede nu har jeg røbet, at der kommer et overvejende positivt indlæg. Og dermed har jeg fjernet ethvert element af spænding. You can thank me later 😋)

Har haft et par skønne dage på Langeland. Smashing faktisk 💃💃💃

Som nævnt andetsteds her på Dropsene har jeg kun besøgt Langeland en enkelt gang før: da jeg i 1991 cyklede en tur til Prag. 

Og ved den lejlighed skulle jeg lige suse fra Lohals i nord til Bagenkop i syd på ingen tid for at nå en færge, så det blev ikke til sightseeing. Faktisk snarere til irritation over at have så fucking travlt 😂

Men det gjorde det i denne uge. Blev til sightseeing altså.

Pissefedt sted ellers. Det der Langeland 👍 

Med super smuk natur og masser af fine og velholdte gamle bindingsværkshuse. Og et utal af spændende oldtidsminder strøet over landskabet med rund hånd. 

Dertil vilde heste (øh ... i det omfang man kan kalde heste vilde, når de går i en indhegning 😂) og Rudkøbing:




  

Jeg var af sted med min mor og alle mine fire rotter (læs: fruens elskelige børn, red.). Plus to bonusbørn i form af min niece og min nevø. 

Så der var dælme knald på.

Brætspillene glødede.

Og der blev badet, brrrr.

Ja, ikke mig selvfølgelig. Jeg er fandme ikke den, der bader, når vandet er fucking 7 grader varmt. Jeg strandbader i det hele taget helst ikke. For jeg HADER at være kold og våd. Eller ... nej ... jeg hader ikke at være våd, men den slags våd ER bare ikke våd på den fede måde 😉

Sten fra stranden blev kunstfærdigt dekoreret:





Maden skiftedes vi til at lave. 

Jeg tog aften 1 og dykkede ned i det franske landkøkken med en rustik grydesteg stegt med hele tomater og løg, vin og kviste af frisk rosmarin. Dertil ovnkartofler, salat og bønnefritter, nammenam 😋

Min mor slog over i den mere dansk-traditionelle mørbradgryde med ris på aften 2. 

Og børnene sluttede af.

Oh my god, haha.

Med dette:



Fuck for et klamt kødtårn fedtet ind i snasket yoghurt 😱

Yikes!

Heldigvis er tiden for happy endings ikke forbi: For det klamme kødtårn forvandlede sig til lækker kyllingegyros:



Hehe 😉

Nu er jeg hjemme igen. 

Fantastisk tidspunkt at komme hjem på. For ferien er jo på ingen måde forbi.

Og jeg har kastet mig over mit idiotiske drivhus. Som ser helt forfærdeligt ud. Er dog nået så langt i dag, at jeg satser på at få sat tomater i morgen. Så der er lys forude, woop, woop 💃💃💃

Wish me luck.

Nu glider jeg. Har lokket Barn 4 til at se Game of Thrones med mig. Hun er endelig gammel nok. Så jeg er startet forfra. Vi er nået til sæson 1, afsnit 3. Og der er heldigvis langt til den anden ende 👍

Take care now. Og så høres vi sgu nok ved en af dagene.

💘💘💘


søndag den 14. april 2019

Sidste hilsen i lang tid

Eller ...

Ja, meget er selvfølgelig relativt.

For eksempel spørgsmålet om, HVOR lang tid, lang tid egentlig er.

Men i betragtning af, hvor meget jeg PLEJER at skrive her på Dropsene, når jeg har ferie, så kommer jeg ikke til at skrive ret meget de næste fire feriedage.

Eller ...

Måske på torsdag, når jeg kommer hjem.

Fra Langeland.

Jeg har ikke været på Langeland siden sommeren 1991. 

Og dengang så jeg ikke en skid.

Jeg cyklede bare fra den ene ende til den anden. Fra Lohals til Bagenkop. Undervejs fra Aarhus til Prag. På et ekset baghjul. Og sammen med the person formerly known as Lucifer (læs: min eksmand, som var djævelsk modbydelig, lige da jeg var gået fra ham, men som siden hen har rettet sig en del, red.).

Det var sgu tider.

Tænk at cykle næsten 900 kilometer på en defekt cykel. Og med telt og Trangia. Fuck, for et drive!

Nå, men vi havde travlt hen over Langeland, for vi skulle nå en færge til Kiel.

Denne gang har jeg bedre tid. Til at undersøge, hvad fanden det egentlig er for et sted, det der Langeland.

Jeg har allerede fortalt, at jeg skal være sammen med min mor og alle Rotterne (læs: mine elskelige fire børn, red.). Og derudover min søsters to.

Det skal nok blive spas 💃💃💃

Håber bare, min mor kan lade være med at provokere nogen, haha 😂

For hun er fandme blevet så upoleret på sine ældre dage.

Tag nu for eksempel sidste gang hun var på besøg her i forstadsvillaen.

Så kommer yngstebarnet hen til mormor med Anker (den ene af vores nuttede små missekatte) på armen og siger:

"Se, mormor. Er han ikke sød?"

Hvortil mormor svarer:

"Nej! Han er grim!"

Jamen, lille mormor dog 😂😂😂

Og da vi 20 minutter senere er i Rema 1000. (Jeg var på krykker, og min mor tog med for at hjælpe mig med at handle.) 

Henne ved kassen rækker jeg hende det net, som jeg altid har med i lommen for at spare plasticposer. Så hun kan pakke varerne for mig.

Det er et net, som yngstedatteren har dekoreret fint i skolen og foræret mig i morsdagsgave for et par år siden.

Og aldrig så snart har jeg afleveret det til min mor, før hun siger:

"Hvad er det for et dumt net?!"

"Det er da ikke et dumt net, mor," svarer jeg en kende forbavset.

"Jo, det er. Det er et dumt net. Og grimt. Og det er alt for lille."

Oh my god altså 😲

Det var fandme heldigt, at barnet selv ikke var med i butikken. 

Jeg ved ikke, om det bare er mig, men jeg synes, jeg somme tider støder på ældre mennesker, der ligesom mangler et filter.

Sådan ville min mor i hvert fald aldrig have sagt før i tiden.

Er det, fordi man med alderen får nok af at sige pæne ting, man ikke mener? Eller forsvinder situationsfornemmelsen?

Jeg ved godt, at jeg også somme tider er ret ... øh ... "direkte" her på Dropsene. Men jeg KAN forsikre dig for, at jeg ikke taler på den måde i virkeligheden.

Et eller andet sted kan jeg selvfølgelig godt lide, at folk er ærlige. Så ved jeg, hvor jeg har dem. 

Men somme tider kan det altså være en god strategi bare at holde næbbet flettet. For eksempel, når man med sin ærlighed unødigt ville komme til at såre andre.

Nå, men jeg kan sagtens bære over med min mor. Håber bare ikke, der er nogen af børnene, der lader sig provokere.

For eksempel min ældste søn. Som vi jo kan kalde ... P. Mest fordi han begynder med P. 

(HA! Gotcha! Efter mit sidste indlæg i går troede du nok, at alle mine fire børn begynder med M. Well, guess what: Det gør de ikke! 😂)

P udmærker sig ved tydeligt at sige fra, når han synes, der er grund til det.

Så mormor og P under samme tag i fire dage kan være en spændende cocktail 😂😂😂

Det vil du sikkert høre mere om senere, kære læser.

Nå, men jeg må hellere lade dig være lidt. Jeg har jo ellers en tilbøjelighed til at skrive indlæg så lange, at man bliver helt tør i øjnene af at læse dem. Begrænsningens kunst evner jeg ikke her på bloggen 😉

Pas nu på dig selv, til vi høres ved igen.

Og tak fordi du læser med 💘💘💘

lørdag den 13. april 2019

Om temperament

Oh dear. Ved sgu ikke, hvordan jeg har haft held til det, haha 😂

Men ... jeg har altså fået nogle ret temperamentsfulde døtre.

Lad os for eksempel tage yngstebarnet. Vi kan jo kalde hende M. For det begynder hun med.

M spiller klaver. Og det er hun pissedygtig til. Hun har spillet i 8 år. Det er en del, når man kun er 14.

Når der er koncerter på hendes skole, som er en privatskole med fokus på musik, er det som regel M, der spiller det sidste nummer. Fordi hun er den bedste. (Sagt helt uden beskedenhed, men det er MIN blog, så det må jeg gerne 😉)

Hendes færdigheder på klaveret er ikke kommet af sig selv. Den slags kræver talent, dedikation og hårdt og vedvarende arbejde.

Af og til er der imidlertid en node, der driller. Den slags noder ender sådan her:



Og med fare for at gentage mig selv:

Oh dear.

Så må vi i gang med taperullen, inden M skal til den næste klavertime. Ved sgu ikke, hvad hendes klaverlærer tænker med alle de makulerede OG sammentapede nodeark, jeg sender med barnet i skole 😂

Men hun tænker velsagtens, at M bare ligner sin søster på 25. Som vi måske kan kalde M. For det begynder hun med.

M&M 😉 

(Utrolig praktisk i en tekst som denne, men så er det jo godt, at jeg ikke også har tænkt mig at skrive om brormand. Som begynder med ... M 😂)

Store M gik ligeledes til klaver i skolen. Hos samme lærer. Og er også pissedygtig. 

Hendes noder så lige sådan ud.

Og jeg må tage mig lidt til hovedet. For jeg er altså en meget rolig person. Og jeg ved sgu ikke, hvordan jeg har fået sådan nogle fyrige døtre.

For nylig var jeg sammen med en kvinde, som havde læst med her på Dropsene, inden hun mødte mig IRL.

Og hun var lidt forbavset. Fordi jeg er VÆSENTLIG mere kradsbørstig her, end jeg er i virkeligheden. 

Dropsene er mit alter ego. Min Mr Hyde.

I virkelighedens verden går jeg ikke rundt og siger fuck efter hvertandet ord. Eller kaster fatwaer eller verbale stokkeslag efter alle mulige mennesker og ting.

Jeg er sød. Og rolig.

Men jeg er ikke fri for at synes, at det må være både fedt og sundt at få afreageret. For eksempel ved at rive sine idiotiske noder i stykker.

Er faktisk også fuld af beundring for en spansk kæreste, som min fætter engang havde. Og som i vrede savede deres dobbeltseng midt over, da han gik fra hende.

Tænk at kunne reagere sådan på en provokation 😂😂😂

Det skal måske være et nyt punkt på min bucket list.

Nå, men nu har jeg skrevet hele TO indlæg på en dag. Måske som kompensation for, at jeg jo ikke rigtig kan skrive fra mandag til torsdag. Når jeg er i sommerhus.

Til gengæld vil jeg hermed stikke piben ind. Jeg skal finde en film på Netflix eller HBO, som jeg vil fornøje mig selv og det sidste hjemmeboende M med i aften.

Take care 💘💘💘

Om måder at skilles på

Jeg kan altså være lidt weird og irrationel. Men det ved du selvfølgelig, hvis du har fulgt med her på bloggen 😛

Kom for eksempel lige til at reflektere over, hvordan jeg egentlig foretrækker at skilles fra folk.

Eller ... "foretrækker" er måske ikke det helt rette ord. For det lyder jo, som om det er noget, jeg har overvejet. Som om der er flere alternativer, som jeg omhyggeligt har vejet op mod hinanden. Og sådan er det altså ikke.

Det foregår nærmest på automatpilot:

Jeg lukker døren.

Og låser den.

Og barrikaderer den.

Og forsegler den.

Ret hermetisk.

Somme tider hører man om mennesker, som tidligere har været partnere, og som bliver ved med at ses og være venner efter forholdets afslutning.

Ikke mig.

Jeg lukker døren.

Og låser den ...

Og så videre.

Hvis man altså lige ser bort fra "the person formerly known as Lucifer" (nu: "eksmanden"). Ham var jeg jo for helvede nødt til at bevare en relation til, for vi har jo ligesom fire styk fælles afkom. Og vi omgås efterhånden hinanden på en ret pæn måde.

Men tag nu for eksempel min ekskæreste, som jeg gik fra før jul. 

Vi kan jo kalde hende Lena. (Mest fordi det er det, hun hedder 😉)

Jeg bliver somme tider spurgt, om jeg har været i kontakt med hende siden bruddet. Og svaret er: ikke ét eneste sekund. Ikke én stavelse har vi udvekslet.

Jeg er også holdt op med at gøre mange af de ting, vi gjorde sammen.

Af den ganske simple årsag, at de minder mig om hende. Om os. Og det har jeg ikke lyst til at blive mindet om. For jeg må videre.

Vi plejede at komme i kunstbiografen Øst for Paradis i Aarhus måske to gange om måneden. 

Well, guess what: Jeg har ikke været der i de sidste fire måneder.

Vi lyttede altid til Mads & Monopolet lørdag formiddag.

Og gæt selv hvad: ...

Right!

Jeg vandrer ikke de steder, vi plejede at vandre. 

Jeg laver kun sjældent den mad, vi plejede at lave sammen.

Og sådan kan jeg blive ved i lang tid.

Eller tag for eksempel mit seneste crush, som hurtigt blev til et crash, og som jeg for nylig har omtalt i et par indlæg:

Jeg har omgående knaldet den bog i, som jeg på hendes foranledning var ved at læse. Og som egentlig var ret interessant. Men det er der jo ligesom ikke noget at gøre ved, når det er hende, der har anbefalet den, haha 😂 



Så væk med den.

Kunne heller ikke drømme om at lytte mere til Indigo Girls. Ikke, fordi jeg ikke synes de er skide gode. Men de er blevet præsenteret for mig af ... Ja, gæt selv 😉

Tænker desuden ikke, jeg tager til det foredrag i Aarhus med Birgitte Possing, som jeg egentlig skulle til i start maj. For billetten er købt på et tip fra ...? 

Right again!

Og skyndte mig i øvrigt at aflyse et møde, jeg skulle have haft med Amnesty International om at blive frivillig oplægsholder for dem. For det var en bestemt person, der havde inspireret mig til det.

Åh, haha 😂😂😂 Hvor modent og rationelt er DET lige?

Jeg er sikker på, at mine eksrelationer føler sig meget ramt 😂

Så kan de lære det!

Nå, men i det mindste er jeg da ikke voldsomt udadreagerende.

Da jeg gik fra Lena, reagerede hun ved at smide de ting, jeg havde liggende hos hende ud i regnen. Så kunne jeg hente dem der.

Og da jeg bad om, at hun betalte mig, hvad hun skyldte for nogle flybilletter, jeg havde lagt ud for i efteråret, ville hun modregne det, som det formentlig havde kostet hende i ekstra varme, el og vand de weekender, jeg havde besøgt hende. 

Så jeg fik naturligvis ikke en krone.

Da jeg gik fra eksmanden, klippede han mit dankort i stykker og spærrede min adgang til vores fælles konto.

Det var inden vores tre retssager og de to politiransagninger af min lejlighed og Lenas hus, som han foranledigede.

Så set i DET lys reagerer jeg faktisk engleblidt og næsten smukt på et brud. Også selv om jeg er lidt weird.

Nå, men det var så formiddagens refleksion.

Nu vil jeg drikke min hjemmerørte pulverkaffe færdig og sætte i gang. Der er mange kroge på matriklen, der trænger til en justering.

Take care og hav en skøn lørdag 💜💜💜