lørdag den 22. maj 2021

Om forfatterskab, genbrugslamper og coronapas

Jeg springer hermed ud.

Nej. 

Ikke på DEN måde, Dummkopf 😂 

For det gjorde jeg jo for mere end ti år siden. Hvor jeg åbent erklærede, at jeg finder kvinder LANGT mere pirrende end mænd, nammenam 😉 

Det, jeg i stedet mener, er, at jeg hermed springer ud her i cyberspace. Som ... forfatter!

Jeps. 

Jeg har sgu skrevet kontrakt med et forlag, folkens! 👍💃

Well, well. Nu har jeg selvfølgelig i mange år (inden jeg blev lærer) arbejdet med litteratur. Som oversætter. Og derfor står mit navn også i pænt mange bøger.

Men "I" er ikke det samme som "PÅ".

"I" betyder, at man skal kigge efter i kolofonen eller eventuelt på en af de første sider for at finde mig. Og "I" betyder, at jeg blot har skullet kopiere det, der stod i originalteksten, til et andet sprog. For eksempel dansk 😉 

Dermed var jeg forholdsvis bundet. På min kreativitet.

Jeg kunne således ikke lige peppe et fredspromoverende værk af Dalai Lama op med et hurtigt lille sexmord, selv om jeg skulle have lyst 👿

"PÅ" betyder derimod større beføjelser. Det betyder også, at man til næste år vil kunne finde mig på ... FUCKING FORSIDEN!

Arbejdet er for længst gået i gang, og ved siden af mit almindelige fuldtidsjob som lærer har jeg altså landet mig endnu en aktivitet, som beslaglægger en del af min tid. Og som går ud på at skrive manus og holde møder med forlagsredaktøren og min medforfatter. 

Men spændende er det, og jeg kommer i FLOW! Og heldigvis for det. For det er uden honorar.

Yes. Du læste rigtigt. Min aflønning består af royalties only. Så indtil videre har arbejdet så at sige båret lønnen i sig selv 😂

Til gengæld er jeg ret beæret over, at jeg har fået opgaven. 

For jeg er nemlig blevet FUCKING HEADHUNTET! Woop, woop 💃💃💃 

Af et stort lærebogsforlag. Til at lave et nyt bogsystem. Til engelskundervisningen i grundskolen. 

Jeg må jo være nogenlunde god til det, jeg gør 😊

Nå, men jeg har også fået nye lamper. 

Eller VI har fået nye lamper. Min skønne, uforlignelige Anne-Mette og jeg. 

Vi er jo ved at lave MIT hus om til VORES hjem, efter at englebassen er flyttet ind. Kvinden i mit liv skulle jo helst kunne få øje på sig selv her i forstadsvillaen, der ligger i udskældte Randers og ikke i sofistikerede Aarhus, som hun kommer fra.

Og det er PISSEhyggeligt sådan at finde ting sammen. 

I går var vi således en tur i Blå Kors-butikken ved Hobro. Og fandt de FEDESTE lamper. Som kommer til at hænge over spisebordet. Når vi altså lige har været en tur på Youtube og undersøgt, hvordan fanden man egentlig hænger den slags motherfuckere op.

De kan også anvendes til andre formål end blot at hænge over et bord 😉😂 De kan for eksempel tages på hovedet, inden man laver videoopkald til venner og familiemedlemmer fredag aften i småberuset tilstand 😏


Nu spekulerer du nok som en GAL over, hvorfor fanden vi mon var i Hobro i går. Ja, det gør du selvfølgelig.

Og jeg kan helt kort sige, at det var for at blive vaccineret. Jeg var nemlig blevet indkaldt til første stik, woop, woop 💃💃💃 Og første ledige tid var altså i en sportshal i Hobro.

Det betyder også, at jeg har fået CORONAPAS 🎆🎇🎆 Nå ja, skidtet gælder først om 13 dage, men bare tanken om, at jeg snart kan slippe for at få jakket en pind i snudeskaftet to gange om ugen, får mig til at danse lambada.

Og nærlæser man sådan et coronapas, må man konstatere, at myndighederne virkelig excellerer i tydelighed, når de skal forklare ting. Som for eksempel betydningen af ordet "VACCINERET".

For det betyder åbenbart ...

... "vaccineret": 

Breaking news, haha 😂

Og godt, de ikke underviser i folkeskolen.

Ikke mere nu. Jeg skal lave moules frites til min lækkermås af en kæreste. Det er det mest sensuelle måltid, jeg er i stand til at kreere (muslinger ligner jo små minifjammier, høhø), og det ender nok med sex senere i aften. Nice! 😉

💜💜💜



torsdag den 13. maj 2021

Om det vilde arbejdsliv

Nå.

Men.

For et par indlæg siden lovede jeg, at jeg inden længe ville skrive om mit arbejdsliv.

Sindsoprivende, I know 😂

Ikke desto mindre så er der da sket et par småting siden sidst. 

For eksempel er alle elever i grundskolen som bekendt vendt tilbage til skolen. Altså den RIGTIGE skole. Den med murstenene. Ikke bare den der bizarre attrapskole, som vi kalder online-undervisning.

Og sammen med eleverne har vi lærere i-fucking-GEN måttet omstille os efter ændrede arbejdsvilkår. Vi er fandme lige så fleksible som et stykke overkogt spaghetti. Os lærere. Verdensmestre i agility. Mindre kan vist ikke gøre det.

Prøv nu bare at se her:

  1. Først var det "alle hjem", som fru Statsminister proklamerede i december. 
  2. Så var det nødundervisning af de mest sårbare elever hver dag fra 8.00 til 11.20 på skolen, mens alle andre var hjemme. 
  3. Så var det 0. til 4. årgang af sted i skole igen. 
  4. Så var det 9. årgang tilbage hver anden uge, mens 5. til 8. årgang fortsat modtog online-undervisning, MEN fik lov at mødes en dag om ugen ude i skoven. 
  5. Så var det alle tilbage hver anden uge: 7. og 9. årgang i de ulige uger og 6. og 8. i de lige. Med krav om, at hver klasse kun måtte undervises af højst to lærere pr. dag.
  6. Så var det 9. årgang tilbage HVER uge, men KUN i 80 % af tiden, mens alle andre fortsat mødte ind hver anden.
  7. Og nu er alle altså tilbage. Men fortsat kun med højst to forskellige lærere pr. dag. 
Elever fra forskellige klasser må ikke blandes, hvilket skyder idrætsundervisning og valgfag ned og gør det til et helvede at have gård- eller gangvagt, fordi det er pissesvært at forklare og håndhæve over for englebasserne, at man altså ikke må være sammen med sin BFF i frikvartererne, hvis denne BFF går i en anden klasse, men at man gerne må ses, så snart sidste klokke ringer ud.

Omstilling med omstilling på. Og så lige toppet op med ... omstilling. Med mere omstilling på.

Mens man samtidig skal forsøge at bibringe ungdommen faglige færdigheder i et eller andet omfang. Hvilket har været stort set umuligt. Da det er FUCKING svært at planlægge noget som helst, når man ikke på forhånd kender sine vilkår.

Fuck! Jeg får fandme lange patter og hårrejsninger i metervis.

Nå, men jeg tror, min pointe er, at hvis man bare har været almindeligt hjemsendt fra sit job, har man været forholdsvis heldig.

Til gengæld har jeg sørme fået et ekstra hold at tage mig af. Min plade var ellers mere end fuld. For jeg har haft for mange lektioner hen over året. Fordi jeg er for PISSEgod af mig og gerne påtager mig en tjans ekstra, hvis det er det, der skal til. 

Så da en skøn kollega i april sagde op, fordi hun skulle flytte til København. 

Og chefen derpå spurgte, om jeg kunne hjælpe med denne kollegas 9. klasse, som tilFÆLdigvis lige skal til afgangsprøve i mundtlig engelsk til juni.

Skreg hver en celle i min smækre kvindekrop: "No, no, no, no, NOOOOO!!!", og fortsatte: "Du har haft ALT for mange timer i år, og du KENDER jo for helvede ikke eleverne i denne klasse, og du behøver ikke føle, at det er fucking DIT problem, at de nu står uden engelsklærer!"

Mens mine lange, uregerlige klaverfingre fik deres eget liv og naturligvis skrev: "Jada, det skal jeg nok" i min svarmail til chefen.

Fuck!

Nu har jeg så fået tre lektioner ekstra om ugen og skal altså føre englebasserne til prøve lige om lidt. 

Men ellers går det fint.

Min nyfundne kærlighed, som gør mig SÅ glad og lykkelig og fylder min krop med sommerfuglevinger og champagnebobler, arbejder jo på samme skole som jeg. Og det er vidUNDERligt!

Det er dejligt at stå op sammen om morgenen. Forcere fucking E45 i fællesskab. Og bare være samme sted hele dagen. Somme tider kan vi liste os til et kys i lærergarderoben. Og forleden dag landede vi "tilfældigvis" bag den samme låste toiletdør, hvor læber mødtes, og hænder gik på opdagelse 😉😋

Kollegerne siger, vi er søde. De smiler, når de ser os sammen. Og for et par dage siden fik jeg oven i købet at vide, at jeg virker meget gladere end før.

Ja, det tror sgu fanden! Mit livs kærlighed er jo kommet ridende. Ind på min skole og lige ind i mit hjerte 🐎💘

Nå, men selv om alt er godt, får man selvfølgelig somme tider en lille kniv i ryggen alligevel. 

For eksempel i tirsdags, da jeg sad og spiste frokost i personalerummet, og en af mine kolleger, som er AGF-fan, syntes, at han ville tale meget højt.

"Hey, er der ikke nogen, som vil være med til at tage ind til Aarhus Stadion på torsdag og spytte på Randers FCs spillerbus? 'Randers i Røven' skal spille pokalfinale."

Det var i grunden ikke så pænt sagt, når jeg sad lige ved siden af. For jeg kommer jo fra Randers altså. Og holder sådan lidt med Randers FC i solidaritet med min ældste søn, der har spillet i klubben.

Men jeg var ikke overrasket. For fodboldfans kan somme tider levere en usædvanlig primitiv og nedladende retorik. Det kradser bare lidt i mig, at jeg ikke ved, om han sagde det, fordi han var bevidst om mit nærvær og gerne ville provokere.

Til gengæld har jeg nærmest kun jordforbindelse med det yderste af tåneglene i skrivende stund. For kampen er i gang. Randers spiller mod SønderjyskE på Aarhus Stadion ... og fører FUCKING 3-0, woop, woop!

Karmaloven lever altså op til alle forhåbninger i dag 💃💃💃 Og jeg må slutte med at skrive nu, for jeg skal have planlagt, hvordan jeg skal hovere over for min kollega på mandag.

Muahahahaaaaah! 👿👿👿



søndag den 18. april 2021

Om den vilde kærlighed

Ja, her er jeg så. Som lovet, sidst jeg skrev noget herinde. Altså skrev min appetizer. You know 😉

Og nu vil jeg så sjovt nok benytte lejligheden til at skrive om mit vilde kærlighedsliv 💘💘💘

Af den simple årsag, at det var item one i min velordnede punktopstilling i ovenfor nævnte indlæg.

I dette indlæg vil jeg formidle hele fucking TO vilde ting.

For det FØRSTE vil jeg vise et fotografi af mig og min smukke, dejlige, sexede, kloge, karismatiske, kærlige, omsorgsfulde og HELT uforlignelige kæreste.

Her er hun så. Sammen med mig. Det er Anne-Mette til venstre.


Hvis du er fast læser her på Dropsene, ved du, at lækkermåsen og jeg er kolleger. Og hvis du er ny læser, ved du ... øh ... også, at vi er kolleger. I hvert fald hvis du har læst dette afsnit kronologisk.

Men ja. 

Anne-Mette blev ansat på min skole sidste sommer og havde første arbejdsdag primo august 2020.

Rent fagligt havde vi ikke mange grænseflader, da AM underviser på en anden årgang end jeg og i nogle helt andre fag.

MEN.

Ved tilfældighedernes spil kom vi til at sidde ved siden af hinanden i lærerforberedelsen. Og her faldt vi tit i snak.

Det kunne for eksempel lyde således:

AM: "Hvad har du lavet i weekenden?"

Fruen: "Jeg har hygget med kæresten. Og jeg har også haft lidt tid for mig selv. Og begge dele har været kringeling. For jeg elsker at være sammen med andre. Næsten lige så meget, som jeg elsker alenehed."

AM: "Det gør jeg også. ELSKER alenehed altså. Faktisk har jeg besluttet, at jeg ALDRIG skal bo sammen med nogen igen."

Fruen: "Hmmm, det tror jeg heller ikke, jeg skal. For jo mere jeg tænker over det, jo mere tror jeg, at jeg trives bedst med at bo alene. Og jeg flytter under alle omstændigheder IKKE sammen med nogen, før yngstebarnet, Barn 4, er flyttet hjemmefra. Det er sådan et princip, jeg har."

Right.

Sådan lød det i november 2020.

Vi spoler frem til april 2021 ... 

... hvor lækkermåsen og jeg efterhånden har boet sammen i min forstadsvilla i tre måneder. Og der formentlig stadig er 3-4 år, til Barn 4 flytter ud 😂😂😂 

Så principfast kan man altså være 😋

Til gengæld er vi til grin i lærerforberedelsen. I særdeleshed hos de kolleger, som overhørte samtalen ovenfor.

Nå, men fuck det. 

Det er bare superfedt at have englebassen i min nærhed i så stor en del af tiden. Jeg er ovenud in luuuuuv. Får stadig champagnebobler i maven, hver gang mit blik falder på mit hjertes udkårne, og har aldrig følt mig så meget in sync med en kæreste før.

Og jajaja. Jeg VED fucking godt, at man er momentant sindssyg, når man er forelsket. Ser alting gennem et floromvundet, kniplingsbesat, lyserødt filter og ikke tænker lige.

Men, folkens. Her har vi altså en kvinde, som jeg vitterlig har lyst til at dele resten af livet med 💘💘💘

Bum! 💥

So there you have it, min allerkæreste bloglæser: Du har nu set et billede af min skønne lækkermås og ved, at vi er flyttet sammen.

Hermed har jeg således serveret de to godbidder, jeg lovede dig øverst i indlægget. Og der er for nuværende ikke andet tilbage for mig end at ønske dig en henrivende tid, indtil næste gang vi høres ved.

Take care and keep cruisin'!

💜💜💜














mandag den 5. april 2021

En appetizer

SurPRIIISE!!! 😱

DET havde du sgu nok ikke regnet med. Hva', pomfrit?

At du skulle klikke herind på Dropsene og så rent faktisk finde et dugfrisk, nyslået indlæg, altså.

Det er jo fucking MÅNEDER siden, mine små, fede pølser sidst har danset lambada på tastaturet.

Og måske har du været forbi helt idiotisk mange gange for at søge efter selv det mindste tegn på liv. Bare en enkelt lillebitte stavelse.

Og måske er du tilmed kommet alvorligt i tvivl. Måske var du begyndt at tro, at jeg slet ikke HAVDE flere stavelser at dele med dig. Eller at jeg ikke var i stand til det.

It's a jungle out there, you know, og man kan jo aldrig vide, om jeg eventuelt skulle have fået amputeret begge arme. Eller noget andet sandsynligt.

But here I am 💃💃💃 

I hvert fald for en kort bemærkning.

Og jeg HAR alle ekstremiteter i behold.

Men jeg har haft så FUCKING travlt, at jeg kun lige hænger fast på vognen med det yderste af fingerneglene.

Derfor får du heller ikke andet end en lille appetizer nu. I forventning om en forhåbentlig snarlig bedring af tidsproblematikken.

Jeg LOVER således, at du snart kommer til at høre om:

  1. Mit kærlighedsliv. Hvor der er sket noget vildt og i grunden lidt uventet 💘😉
  2. Mit arbejdsliv. Hvor jeg har påtaget mig en fuldkommen gakket arbejdsbyrde.
  3. Mit forfatterskab. Hvor jeg er godt i gang med en bog.
  4. Mit navn. Som jeg har ændret.
  5. Og hvad der ellers falder mig ind.
Jeps. Det lover jeg.

Så jeg håber, at du hænger på lidt endnu 🙏😊

Take care, stay gorgeous, og vi høres ved 💜


søndag den 10. januar 2021

Om kærlighed og job

Jeg skrev for nylig, at jeg af en trofast læser er blevet opfordret til at kaste detaljer om min skønne nye kærlighed på bordet.

Og det gjorde jeg så her.

Derudover kan jeg oplyse, at samme trofaste læser OGSÅ ønsker at høre lidt om jobbet. Og da jeg gerne vil gøre alle tilpas. I aim to please, you know 😉 Ja, så kommer her en redegørelse:

Jeg var ret nervøs i forhold til jobbet. Man hører jo somme tider om arbejdspladser, der frabeder sig, at medarbejderne begynder at kysse og knalde fast med hinanden.

Og jeg er umanerlig glad for mit job.

Faktisk så glad, at jeg i snart fucking OTTE år har pendlet 120 kilometer om dagen for at komme til og fra arbejde. Og det til trods for, at vi rent faktisk HAR skoler i Randers, hvor jeg bor. Der rent faktisk HAR brug for sproglærere.

But no!

Jeg er faldet SÅ godt til på min skole i den fjerntliggende provinsby, at jeg nok ville føle et anstrøg af mishag absolut ville HADE at skulle undervise et andet sted.

Alligevel er min vidunderlige kæreste så FUCKING ... øh ... vidunderlig (creative, I know 😂), at jeg om nødvendigt ville indvillige i at gøre det. Jeg ville lade mig overflytte til en anden skole, hvis det ikke kunne være anderledes.

Så bum! There you have it: Jeg ELSKER hende, så jeg ville ofre en hel del for at blive sammen med hende.

Anne-Mette var ikke nær så bekymret.

Jeg tror, hun tænkte, at skolen ville være GODT dum ved at skille sig af med nogen af os.

Og hvor HAR hun i grunden ret. Vi er begge to så pisse fucking respekterede, vellidte og dygtige til vores job, at de næsten lige så godt kunne nedlægge skolen, hvis vi forsvandt 😂

Vi besluttede alligevel at rådføre os med vores tillidsrepræsentant. For ligesom at vide, hvordan vi stod.

Og hun bragte vores spørgsmål videre til lærerforeningens lokalkreds, som kunne oplyse, at der ikke var noget som helst til hinder for, at to personer på den samme skole kunne være kærester. Medmindre der var tale om en leder og en medarbejder. Og det er der ikke.

Så turde vi gå til chefen.

Vi bookede et møde i hans kalender og troppede op på hans kontor.

"Ved du, hvorfor jeg smiler lidt bredere, end jeg plejer, chef?" lagde jeg kækt ud med at sige.

Det gjorde chefen ikke.

Til gengæld smilede han selv ret bredt, da han hørte årsagen.

Woop, woop! 💃💃💃

Anne-Mette og jeg havde på forhånd besluttet, at vores kærlighed ikke skulle være hemmelig. Vi har begge to i løbet af mange år fået mere end nok af at skjule vores seksualitet for andre og sejle under falsk, heteroseksuelt bekvemmelighedsflag.

På den anden side set havde vi ikke ligefrem lyst til at stille os op på et personalemøde og udbasunere nyheden for Gud og hver mand kvinde (jeg tror jo ikke på Gud, you know, OG jeg synes, at vores gode danske modersmål er alt for FUCKING kønsdiskriminerende 😉).

Men nej, det skulle ikke ske i en fælles bekendtgørelse, så vi lod det lige så stille sive.

Anne-Mette lod det sive til sit team. 

Og JEG lod det sive til mine fire mænd. Altså de fire skønne, dejlige drenge, som jeg indtil for få måneder siden var i team med, og som jeg holder meget af.

Mine mænd reagerede, som jeg havde håbet. Men kæmpestore grin og anerkendende blikke. Min Anne-Mette er nemlig en smuk og sexet kvinde, som de fleste hankønsvæsener drejer hovedet efter. Og rigtige mænd anerkender en god scoring 😂

En af dem rakte tilmed armene triumferende i vejret. I sådan en slags hyldest 👏👏👏

Og en anden af dem ønskede tillykke, men tilføjede med et skævt smil, at han ellers havde håbet, jeg måske var skabshetero. En gigantkompliment fra omtalte mand. Som dermed fortalte mig, at jeg heller ikke er helt uden appeal 😉

Nå, men siden da har både Anne-Mette og jeg følt, at vi har skabt glæde omkring os. Vi tænker, at vi sprudler, stråler og glimter endnu mere, end vi plejer. Og den slags smitter.

Lige nu er det med jobbet selvfølgelig blevet til en online-forestilling, da vi jo er corona-hjemsendt. Men det går sgu som en leg, for englebassen og jeg sidder bare i hvert sit rum på samme matrikel og kan liste os til mange kys og kram i løbet af en arbejdsdag 💋💋💋

Så har jeg da vist redegjort godt og grundigt for det ene job.

Nu til det andet:

"Det andet?" tænker så den faste dropslæser. "Hvad fanden mener kvinden? Og hvorfor har hun ikke nævnt, at hun har mere end ét job?! Ved hun ikke, at hun har FUCKING OPLYSNINGSPLIGT?!!!" 😡

Og jo, det ved jeg selvfølgelig, at jeg har. Men jeg ville ikke jinxe noget, og det hele er først faldet på plads for ganske nylig:

Jeg skal være forfatter 💃💃💃

Og det ved jeg selvfølgelig godt, at jeg for helvede allerede ER. Her på Dropsene.

Men jeg mener RIGTIG forfatter. Sådan en, der har en kontrakt med et forlag. Og bliver trykt i et førsteoplag på flere tusinde eksemplarer. Og rent faktisk tjener PENGE på lortet.

SÅDAN en forfatter skal jeg være.

Jeg går for alvor i gang med arbejdet i næste uge. Og så får jeg travlt 🚀🚀🚀 Men travlt på den FEDE måde.

Og Anne-Mette? Hun er stolt. Og hvor er det vidunderligt at have en kæreste, der er stolt af en. Det er jeg ikke forvænt med. Men jeg kan GODT blive afhængig 😂

Nu vil jeg til gengæld slutte af for i dag. Blockbuster skal jo også passes. Det bliver den nyeste Almodóvar-film, som englebassen og jeg skal flette fingre til, inden vi skal tidligt i seng.

Take care now 💘💘💘

mandag den 21. december 2020

En måned og seks dages-dag

Jeps. Det er det, vi har i dag.

Min skønne, smukke, kloge, sjove, gavmilde, omsorgsfulde, kærlige, sexede lækkermås af en kæreste og jeg.

En måned og seks dages-dag.

En mærkedag af de store.

"Hvor er min gave?" indledte jeg således dagen med at sige.

"Lige her," svarede hun med et skævt grin og trykkede sin dejlige, nøgne kvindekrop mod min under dynen.

Hun er ved at vænne sig til mine bizarheder. (Jaja, jeg ved det godt. Det er der ikke noget, der hedder, men jeg udfordrer gerne Dansk Sprognævn 😉). Og hun håndterer mig med ret stor coolness, når jeg siger noget mærkeligt.

For et par dage siden blev jeg af en trofast læser opfordret til at smide nogle flere detaljer på bordet.

Om min nye kærlighed.

Det vil jeg gerne. For som nævnt i et tidligere indlæg, kan jeg knap tænke to sammenhængende stavelser, uden at hun blander sig i mindst den ene.

So here it comes:

Hun kunne sagtens hedde Ximena og være spansk senorita 💃💃💃 

For hun er lidenskabelig, sensuel, flamboyant og fyrig. Har ild i sjælen og går med store, flotte smykker og farvestrålende tørklæder. Er super ekspressiv og udtrykker gerne følelser, både via samtale, poesi, tegnekunst og dans.

Hun har naturlige krøller i sit lange, mørke hår og et inderligt blik i sine smukke, dybe øjne.

I virkeligheden hedder hun Anne-Mette og underviser i dansk, historie, samfundsfag og kristendom. 

Og geografi, men det var vist mest ved et uheld, fordi skemaet VAR lagt, da hun blev ansat på min skole.

Om søndagen går hun somme tider i joggingtøj og hyggesokker.

Og i går sad vi i sofaen i forstadsvillaen og havde bøvsekonkurrence, fordi vi drak danskvand, og så er man jo nødt til at se, hvem der mon kan levere den klammeste ræbelyd.

Vi bruger uendelig mange timer på at samtale. Om alt lige fra impressionistisk kunst til skedeprutter.

Jeg ved godt, at man er momentant sindssyg, når man er forelsket. Og ser alting gennem et glitrende, lyserødt filter. 

Men FUCK, hvor er hun perfekt! Hun er så perfekt, at hun kun har lige præcis den ene lille fejl, der bekræfter hendes perfekthed.

Det er sådan lidt som med undtagelsen, der bekræfter reglen.

Hun er ... henrivende klodset 😂💘

Hun taber ting. Vælter ting. Hænger fast i ting. Støder ind i ting. Hvis hun da ikke smækker sig ude af sin lejlighed eller dumper sine briller mellem skruetrækkere og svensknøgler i værktøjskassen, så hun ikke kan finde dem. I dagevis.

Hvilket er et paradoks, fordi hun har været balletdanser og har en imponerende kropsholdning og -kontrol. Og hun er lærer og har et fantastisk overblik.

"Hov!" og "Ups!"  er således en hyppigt anvendt del af englebassens vokabularium, og jeg fucking ELSKER det 💘💘💘

Ligesom jeg elsker hele hendes væsen og sjæl. Og hendes smukke, indbydende kvindekrop. 

Damn, jeg er solgt til den dame!

HUN elsker til gengæld ... MIG 🎆🎇🎆 Det forsømmer hun ikke en lejlighed til at fortælle mig, og det er SÅ feelgood.

Og vi kysser så meget, at jeg i begyndelsen var helt bekymret for, om man mon sådan kan overbelaste den nederste del af ansigtet. Ved at råsnave. Tænk, hvis man fik en eller anden form for paralyse 😱 Hængekæbe 😂 Kan dog berette, at den slags åbenbart kan trænes op 😉

Nå, men nu skal jeg spise. Yngstedatteren og hendes temmelig langlemmede og halvt grønlandske kæreste, som barnet med manglende politisk korrekthed kalder Kæmpeeskimoen, har lavet lækker spinatlasagne.

More details to follow. So stay tuned!

💜💜💜


lørdag den 12. december 2020

Fortabt

Shit.

Jeg er fortabt. 

Håbløst. Nådesløst. 

Er i afmagt.

Prisgivet faktisk.

Og nu tænker du nok, kære bloglæser, at det i grunden lyder lidt synd. At min sindstilstand åbenbart matcher det røvsyge vintervejr udenfor.

Og du funderer over, hvad i alverden der mon er i vejen. 

Måske tænker du også på, at det egentlig er lang tid siden, jeg sidst har skrevet et drop herinde. Og at det måske har noget med mit tydeligvis halvdepressive mode at gøre.

Hvis du var min mor, ville du blive downright bekymret over sådan en melding. Og så ville du komme farende med hjemmestrikkede hyggesokker og brunkagedej for at muntre mig op.

MEN.

Jeg har IKKE brug for sokker og juleknas for at finde livsgnisten.

For.

Livsgnist har jeg masser af 💃💃💃

Og når jeg skriver, at jeg er fortabt. Så MENER jeg ... at jeg er fortabt ... 

... i en kvinde.

Yes.

Som i fuldkommen solgt! Head over heels. Infatuated.

Forelsket 💘💘💘 

I en grad så jeg ikke kan fucking tænke to sammenhængende stavelser, der IKKE har med omtalte kvinde at gøre.

Og det er ... FORTRYLLENDE 😄🎆🎇🎉

For når man som jeg har brugt 40 ÅR på at undertrykke sin egen seksualitet, ja, så er man altså ikke forvænt med gengældt forelskelse.

Men det oplever jeg nu. Og jeg er SÅ taknemlig for hvert eneste nanosekund 💘

Så nej. Det røvsyge vintervejr kan slet ikke trænge ind bag det skjold af regnbuer og klokkeblomster og enhjørninger, jeg er omsluttet af.

Skulle egentlig bare på café og drikke en mokka med en ny kollega, som jeg sidder ved siden af i lærerforberedelsen.

Vi har siden august haft mange kollegiale chit-chats om lidt af hvert, og jeg syntes, hun var sød. 

Meget sød 😉

Men efter min bedste overbevisning var hun heteroseksuel, da hun var kæreste med en mand. Mens jeg også selv var i et forhold.

Samtidig var hun umanerlig karismatisk. Tjekket. Smuk. Cool. Populær. Sådan en, som alle ligesom bare ... VIL.

Og således helt uopnåelig.

Så jeg lagde låg på. Gav mine spirende følelser en dosis Roundup med ukrudtssprøjten. For jeg vidste, at det var en lost cause. Og jeg havde det jo også godt i mit daværende forhold.

Men for satan altså.

Så sad hun der over for mig på caféen. Vi havde konverteret kaffe til hvidvin. Og jeg var sådan lidt star struck. Sådan lidt vantro over, at denne overjordiske kvinde virkelig gad bruge søndag eftermiddag på ... MIG?

Men inden jeg fik set mig om, havde hun betroet mig ... øh ... ting.

Og jeg måtte konstatere, at min ukrudtssprøjte alligevel ikke havde indeholdt Roundup, men derimod ECOstyle Ukrudtsfri, som ikke virker nær så godt.

Nu er den underskønne kvinde min kæreste 💃💃💃

Til gengæld er jeg SÅ taknemlig for, at jeg får lov at prøve DET igen. Da jeg jo, som ovenfor antydet, i det meste af mit liv har sejlet under falsk, heteroseksuelt flag, er det ikke sket mange gange før. Og jeg forstår at værdsætte det. Big time.

Jeg oplever HELE pakken: 

Jeg har kun jordforbindelse med det yderste af tåspidserne. Løftet op af berusende champagnebobler og sommerfuglevinger, der får det til at krible i hele min forelskede kvindekrop 🐛🍹 

(Okay, mit idiotiske blogprogram indeholder nogle fucking UANVENDELIGE emojis 😡. Der er således ingen sommerfugle eller champagneglas, når man skal bruge dem. Og derfor må DU, kære bloglæser, nøjes med en klam larve og en tropisk cocktail. Hrmpf!)

Jeg er kort fortalt så optaget af min nyfundne kærlighed, at jeg ikke kan rumme meget andet end hende. Jeg nyder at tilbringe hvert ledigt øjeblik i hendes livgivende selskab og sætter mit øvrige liv på standby

Så der har du forklaringen på min tavshed herinde. 

Men mon ikke jeg finder på at skrive mere om lidt. Jeg har nemlig meget på hjerte.

So stay tuned! Og så høres vi ved igen.

💜