Det har nærmest været en slags retreat. Ikke at jeg er yogamenneske. Den slags knuder kan jeg ikke slå på mig selv.
Men jeg tror, jeg kan opnå næsten samme zen-følelse uden at tage benene på nakken.
For meget af det handler vel om ro i knolden, og det kan jeg udmærket opnå uden at hyre specialister i hverken yoga eller mindfulness, som vil anbringe min stive og usmidige kvindekrop i bizarre og smertefulde positioner.
MIT retreat har mest handlet om alenehed. Og ikke om at komme NED i gear. Men faktisk UD af gear. Stille tomgang.
Og det har jeg haft god lejlighed til i de sidste tre uger, hvor Yngstedatteren, som jo normalt bor hos mig, har været på ferie hos og med sin far.
Så der har været dage, hvor jeg ganske simpelt ikke har talt med andre. Perioder med komplet stilhed. Og refleksion. Og også UDEN refleksion faktisk. Hvor jeg må have været tæt på at opfylde hjernedødskriteriet.
SO nice! At jeg ikke har skullet forholde mig til nogen. Tage stilling, gøre rede, kommunikere, argumentere, pleje relationer. Den slags har jeg jo ligesom en del af i mit arbejdsliv.
Og så har der været andre perioder med Rammstein for fuld udblæsning. For nu har jeg jo købt billetter til næste års koncert i Aarhus, og jeg må hellere lære sangene, så jeg kan synge med.
Det har været lige så befriende og lykkebringende. For selv om "Rammstein" og "zen" måske ikke naturligt hører til i samme sætning, så HAR det givet mig en ro, at jeg ikke har skullet afstemme noget med nogen. Heller ikke i forhold til, hvad der skulle flyde ud ad højttalerne.
Med passende intervaller har jeg valgt at bryde min alenehed. Jeg har været nogle gange på tennisbanen, indtil Ulla rejste til Portugal. Jeg har været på date. Jeg har haft besøg af en god seminarieveninde. Jeg har været på vandretur med en skøn kollega. Jeg har overnattet hos min mor og plejet HENDE lidt. Og jeg har været på sommerhusbesøg.
God og hyggelig afveksling fra alt det der zen.
Zen var der heller ikke meget af i Fjellerup i går. Fjellerup er et forfærdeligt sted. Turismevulgaritet i høj potens.
Det er egentlig bare et gammelt sommerhusområde på nordsiden af Djursland (som er Jyllands "næse"). Flankeret af to-tre campingpladser.
Men for helvede altså. Et par måneder om året sander området fuldstændig til med turister. I tætpakkede sværme. Larm og uro. Hylende unger. Irriterede forældre. Markeder med lavkvalitetspis. Og lange køer fucking ALLE vegne 😖
Damn.
Nu kan man måske undre sig over, at jeg i går søgte til Fjellerup, når jeg ikke er udpræget fan 😂
Og det er der faktisk en forklaring på: Det er lavvandet.
Jeg har jo købt mig et paddleboard. Det ved du, hvis du har fulgt med her på Dropsene i den senere tid.
Og dette paddleboard skal bruges. Men først skal jeg jo fucking LÆRE at bruge det. Og det er ikke helt nemt, kan jeg så afsløre. Så man falder i. Og når man falder i, skal man jo OP på motherfuckeren igen. Og det er bare lettest, hvis man kan bunde. An indisputable fact.
Derfor Fjellerup.
Til gengæld var det fantastisk at komme hjem til min mennesketomme matrikel i går aftes. Tilbage til zen 😊
Men nu er det slut. I eftermiddag runder jeg min alenetid af og tager til 30-års fødselsdag hos en kollega. I morgen kommer Yngstedatteren hjem og skal være hos mig i de næste par uger. Og på tirsdag suser vi til Dublin.
Det bliver ikke mindre fedt. Bare anderledes.
Nu vil jeg i bad.
Take care 💘💘💘
lørdag den 20. juli 2019
tirsdag den 16. juli 2019
Nyt afsnit i føljetonen
Måske husker du dette indlæg. Og dette.
Og måske husker du ligefrem, at en bestemt rekvisit spillede en ikke ubetydelig rolle i sidstnævnte indlæg:
Yes: eksmandens gasdrevne redningsvest. Som viste sig ikke at være nær så smart-i-en-fart, som jeg havde troet.
Da jeg tog den på, var den således ret fiks 😎
Men så faldt jeg i vandet ... 😱
Well, i går fulgte så tredje afsnit i min sommerthriller:
Min nye veninde, som vi jo kalder H, fordi hun hedder noget med H, var ikke sen til at spotte et forbedringspotentiale i mit udstyr 😉 For det går jo ikke rigtig an, at man ikke kan padle, fordi man er pakket ind i redningsvest. I hvert fald ikke, når man står på et paddleboard (for padling er ligesom noget af idéen med sådan en motherfucker).
Nå, men H er en hjælpsom kvinde, så da jeg var kommet hjem fra min jomfrurejse/Titanic-færd, skrev hun en besked:
"Var det noget?" Efterfulgt af et link. "Jeg køber nok en til min kone, og så kan jeg også lige bestille en til dig."
Jeg klikkede på linket, og frem tonede en svømmevest.
Ahhh, YES please! 🙏😄 Sådan en kunne jeg fandme godt bruge.
H var ikke sen til at omsætte ord til handling, og et splitsekund senere var vestene bestilt (efter at hun havde spurgt om min vægt, og jeg naturligvis havde løjet den lavere, end den er).
Hun var tilmed så betænksom at bestille dem til levering på et pakkeafhentningssted i Randers, for så kunne jeg hente dem, så snart de kom, og behøvede dermed ikke vente, til H og konen var vendt hjem fra den ferie i Frankrig, de skulle af sted på næste dag.
Så alt var smukt og lykkeligt.
H og konen kørte sydover, og jeg modtog et par dage senere besked fra H om, at pakken var klar til afhentning. Ledsaget af den sms med pakkenummer, hun havde modtaget fra transportfirmaet.
Inden jeg kørte ud for at hente pakken, spurgte jeg for god ordens skyld H om, hvilket navn vestene var bestilt i. Man plejer jo at blive bedt om at medbringe ID ved afhentning af pakker, og det kunne i grunden være praktisk, hvis det var MIT navn, der stod på pakken.
Den var bestilt i Hs navn.
Fuck.
Ingen af os havde altså tænkt den tanke, at det ville være gunstigt, hvis pakken var bestilt i et navn, der passede med mit ID. Fælles brainfart.
Nå, men jeg er jo ikke den, der ikke er frisk på et bluffnummer nu og da 😋 Så i går formiddags kørte jeg hen til afhentningsstedet, mens jeg beroligede mig selv med, at jeg stort set ALDRIG bliver bedt om rent faktisk at VISE mit ID, når jeg skal hente pakker.
Og så måtte jeg jo bare forfalske Hs underskrift på kvitteringen for modtagelsen. No problemo 😄
Well. Jeg kan imidlertid fortælle, at man tilfældigvis i går var ved at oplære en ny medarbejder i den kiosk, hvor min pakke skulle hentes. Og at alle ekspeditioner som følge deraf fandt sted HELT efter bogen.
"Og når du så har scannet stregkoden på pakken, skal du bede om ID," fik hun således at vide.
Fuuuuck 😱😱😱
Et øjeblik senere stod jeg der og klappede mig selv dumt på bukserne, som om jeg ikke anede, at jeg fucking ALDRIG ville kunne hive Hs ID op af MIN lomme.
😂
"Øh ... naaaaarj ... jeg har vist ikke ID med," løj jeg. "Skal man have det?"
Oh my god! Jeg HADER at spille SÅ dum.
Som om jeg ikke kunne læse, hvad der med ret tydelige bogstaver stod allerøverst i min afhentnings-sms:
"Medbring ID og oplys pakkenummer"
Right.
Men hey! Miraklernes tid er ikke forbi.
For netop som jeg var ved at forberede mig på at forlade butikken med uforrettet sag, lød det fra den dame, der tydeligvis havde ansvaret:
"Det går nok. Jeg har jo set, at du har fået sms-beskeden."
(Det havde hun måske nok. Men hun havde sgu ikke spottet, at den var VIDERESENDT fra en anden telefon 😋)
Derefter gik det som smurt i sildesalat:
Jeg kvitterede for modtagelsen med en ulæselig underskrift og susede hjem med min pakke under armen.
Man lever vel på kanten 😂😎😂
Og måske husker du ligefrem, at en bestemt rekvisit spillede en ikke ubetydelig rolle i sidstnævnte indlæg:
Yes: eksmandens gasdrevne redningsvest. Som viste sig ikke at være nær så smart-i-en-fart, som jeg havde troet.
Da jeg tog den på, var den således ret fiks 😎
Men så faldt jeg i vandet ... 😱
Well, i går fulgte så tredje afsnit i min sommerthriller:
Min nye veninde, som vi jo kalder H, fordi hun hedder noget med H, var ikke sen til at spotte et forbedringspotentiale i mit udstyr 😉 For det går jo ikke rigtig an, at man ikke kan padle, fordi man er pakket ind i redningsvest. I hvert fald ikke, når man står på et paddleboard (for padling er ligesom noget af idéen med sådan en motherfucker).
Nå, men H er en hjælpsom kvinde, så da jeg var kommet hjem fra min jomfrurejse/Titanic-færd, skrev hun en besked:
"Var det noget?" Efterfulgt af et link. "Jeg køber nok en til min kone, og så kan jeg også lige bestille en til dig."
Jeg klikkede på linket, og frem tonede en svømmevest.
Ahhh, YES please! 🙏😄 Sådan en kunne jeg fandme godt bruge.
H var ikke sen til at omsætte ord til handling, og et splitsekund senere var vestene bestilt (efter at hun havde spurgt om min vægt, og jeg naturligvis havde løjet den lavere, end den er).
Hun var tilmed så betænksom at bestille dem til levering på et pakkeafhentningssted i Randers, for så kunne jeg hente dem, så snart de kom, og behøvede dermed ikke vente, til H og konen var vendt hjem fra den ferie i Frankrig, de skulle af sted på næste dag.
Så alt var smukt og lykkeligt.
H og konen kørte sydover, og jeg modtog et par dage senere besked fra H om, at pakken var klar til afhentning. Ledsaget af den sms med pakkenummer, hun havde modtaget fra transportfirmaet.
Inden jeg kørte ud for at hente pakken, spurgte jeg for god ordens skyld H om, hvilket navn vestene var bestilt i. Man plejer jo at blive bedt om at medbringe ID ved afhentning af pakker, og det kunne i grunden være praktisk, hvis det var MIT navn, der stod på pakken.
Den var bestilt i Hs navn.
Fuck.
Ingen af os havde altså tænkt den tanke, at det ville være gunstigt, hvis pakken var bestilt i et navn, der passede med mit ID. Fælles brainfart.
Nå, men jeg er jo ikke den, der ikke er frisk på et bluffnummer nu og da 😋 Så i går formiddags kørte jeg hen til afhentningsstedet, mens jeg beroligede mig selv med, at jeg stort set ALDRIG bliver bedt om rent faktisk at VISE mit ID, når jeg skal hente pakker.
Og så måtte jeg jo bare forfalske Hs underskrift på kvitteringen for modtagelsen. No problemo 😄
Well. Jeg kan imidlertid fortælle, at man tilfældigvis i går var ved at oplære en ny medarbejder i den kiosk, hvor min pakke skulle hentes. Og at alle ekspeditioner som følge deraf fandt sted HELT efter bogen.
"Og når du så har scannet stregkoden på pakken, skal du bede om ID," fik hun således at vide.
Fuuuuck 😱😱😱
Et øjeblik senere stod jeg der og klappede mig selv dumt på bukserne, som om jeg ikke anede, at jeg fucking ALDRIG ville kunne hive Hs ID op af MIN lomme.
😂
"Øh ... naaaaarj ... jeg har vist ikke ID med," løj jeg. "Skal man have det?"
Oh my god! Jeg HADER at spille SÅ dum.
Som om jeg ikke kunne læse, hvad der med ret tydelige bogstaver stod allerøverst i min afhentnings-sms:
"Medbring ID og oplys pakkenummer"
Right.
Men hey! Miraklernes tid er ikke forbi.
For netop som jeg var ved at forberede mig på at forlade butikken med uforrettet sag, lød det fra den dame, der tydeligvis havde ansvaret:
"Det går nok. Jeg har jo set, at du har fået sms-beskeden."
(Det havde hun måske nok. Men hun havde sgu ikke spottet, at den var VIDERESENDT fra en anden telefon 😋)
Derefter gik det som smurt i sildesalat:
Jeg kvitterede for modtagelsen med en ulæselig underskrift og susede hjem med min pakke under armen.
Man lever vel på kanten 😂😎😂
mandag den 15. juli 2019
Bliver tæppebombet ...
... med notifikationer fra Google og Facebook for tiden: "Genoplev denne dag".
Og hvis jeg klikker på notifikationerne, åbner jeg en hel masse billeder, som jeg har taget med min mobiltelefon og/eller lagt på Facebook sidste sommer. Eller sommeren før. Eller sommeren før den. Eller ... ja, fortsæt selv 😉
Det er fine, glade sommerferiebilleder. Med sol, kølige drinks på terrasser, storslåede naturscenerier i fremmede lande. Skønne minder 💘
Men det er OGSÅ en nekrolog over mit forliste parforhold.
For gæt selv, hvem der toner frem på mange af billederne.
Jepper: ekskæresten.
Eller The Woman Formerly Known As Lady Godiva (indtil hun blev pissed over, at jeg somme tider omtalte hende her på Dropsene, og jeg som reaktion fjernede alle indlæg, hvor hun optrådte).
Suk.
Det giver altså en vis ambivalens, kan jeg så fortælle.
Nu er der gået mere end et halvt år, siden jeg forlod hende, og jeg er for længst kommet videre. Jeg dater et udvalg af kvinder (hehe 😋) og har allerede haft et temmelig heftigt crush på en anden.
Derudover stornyder jeg min singletilværelse og kan somme tider mærke en varm lykkefølelse over, at jeg ikke skal stå til regnskab.
Her i ferien er det blevet meget tydeligt for mig:
Rotterne er hos deres far i disse uger, og jeg behøver ikke foretage mig andet end det, der falder mig ind. Jeg skal ikke gøre rede for, hvad jeg bruger tiden på, eller hvem jeg tilbringer den med. Jeg skal ikke være noget sted på noget bestemt tidspunkt. Jeg kan takke ja til spontane invitationer. Og jeg oplever en fuldkommen uvant, uforpligtende frihed.
Det er completely priceless 💘
Så nej, denne Godiva fylder ikke ret meget.
Men ... det sørger Google og Facebook så for, at hun gør alligevel.
Med alle disse fantastiske sommerminder, som de nådesløst og uophørligt kaster i min retning.
Og det i en grad, så jeg faktisk kom til at savne hende lidt forleden dag.
Pis! Og NOT by intention, kan jeg roligt sige 😡
Men indtil vi ikke var det mere, var vi virkelig et lækkert match. In sync på langt de fleste områder i livet. Vi gik godt i "indhak", som hun sagde.
Og det var sgudda også lidt af en rejse, vi foretog sammen.
I de første år var vi hinandens faste støtter igennem krise efter krise. Udspring, skilsmisse, retssager, politiransagninger, ledighed, forældres intolerance. You name it.
Og så den lange række af skønne, lykkebringende oplevelser. Lækker damesex, vandreture, rejser, kulturoplevelser i næsten enhver afskygning, daseaftener med Netflix, grillhygge, lange, lange, dybe samtaler, fingerflet i biffen.
Så ja, der VAR mange gode ting. Og det er velsagtens naturligt fra tid til anden at kunne blive ramt af et stik af savn og sorg over, at det ikke længere ER sådan.
I løbet af de 8½ år vi var sammen, har vi jo også været med til at gøre hinanden til de mennesker, vi er i dag. For vi er jo alle summen af vores fortid.
Når jeg lader mig lokke for langt ud ad den tangent og ønsker at vende tilbage til virkeligheden og lyksaligheden over at have det, præcis som jeg har det lige nu, kender jeg heldigvis et simpelt trick, der virker hver gang:
Jeg tænker bare på hendes reaktioner, da jeg gik fra hende. Det er navnlig to ting, der effektivt bringer mig ud af mit savn:
Og hvis jeg klikker på notifikationerne, åbner jeg en hel masse billeder, som jeg har taget med min mobiltelefon og/eller lagt på Facebook sidste sommer. Eller sommeren før. Eller sommeren før den. Eller ... ja, fortsæt selv 😉
Det er fine, glade sommerferiebilleder. Med sol, kølige drinks på terrasser, storslåede naturscenerier i fremmede lande. Skønne minder 💘
Men det er OGSÅ en nekrolog over mit forliste parforhold.
For gæt selv, hvem der toner frem på mange af billederne.
Jepper: ekskæresten.
Eller The Woman Formerly Known As Lady Godiva (indtil hun blev pissed over, at jeg somme tider omtalte hende her på Dropsene, og jeg som reaktion fjernede alle indlæg, hvor hun optrådte).
Suk.
Det giver altså en vis ambivalens, kan jeg så fortælle.
Nu er der gået mere end et halvt år, siden jeg forlod hende, og jeg er for længst kommet videre. Jeg dater et udvalg af kvinder (hehe 😋) og har allerede haft et temmelig heftigt crush på en anden.
Derudover stornyder jeg min singletilværelse og kan somme tider mærke en varm lykkefølelse over, at jeg ikke skal stå til regnskab.
Her i ferien er det blevet meget tydeligt for mig:
Rotterne er hos deres far i disse uger, og jeg behøver ikke foretage mig andet end det, der falder mig ind. Jeg skal ikke gøre rede for, hvad jeg bruger tiden på, eller hvem jeg tilbringer den med. Jeg skal ikke være noget sted på noget bestemt tidspunkt. Jeg kan takke ja til spontane invitationer. Og jeg oplever en fuldkommen uvant, uforpligtende frihed.
Det er completely priceless 💘
Så nej, denne Godiva fylder ikke ret meget.
Men ... det sørger Google og Facebook så for, at hun gør alligevel.
Med alle disse fantastiske sommerminder, som de nådesløst og uophørligt kaster i min retning.
Og det i en grad, så jeg faktisk kom til at savne hende lidt forleden dag.
Pis! Og NOT by intention, kan jeg roligt sige 😡
Men indtil vi ikke var det mere, var vi virkelig et lækkert match. In sync på langt de fleste områder i livet. Vi gik godt i "indhak", som hun sagde.
Og det var sgudda også lidt af en rejse, vi foretog sammen.
I de første år var vi hinandens faste støtter igennem krise efter krise. Udspring, skilsmisse, retssager, politiransagninger, ledighed, forældres intolerance. You name it.
Og så den lange række af skønne, lykkebringende oplevelser. Lækker damesex, vandreture, rejser, kulturoplevelser i næsten enhver afskygning, daseaftener med Netflix, grillhygge, lange, lange, dybe samtaler, fingerflet i biffen.
Så ja, der VAR mange gode ting. Og det er velsagtens naturligt fra tid til anden at kunne blive ramt af et stik af savn og sorg over, at det ikke længere ER sådan.
I løbet af de 8½ år vi var sammen, har vi jo også været med til at gøre hinanden til de mennesker, vi er i dag. For vi er jo alle summen af vores fortid.
Når jeg lader mig lokke for langt ud ad den tangent og ønsker at vende tilbage til virkeligheden og lyksaligheden over at have det, præcis som jeg har det lige nu, kender jeg heldigvis et simpelt trick, der virker hver gang:
Jeg tænker bare på hendes reaktioner, da jeg gik fra hende. Det er navnlig to ting, der effektivt bringer mig ud af mit savn:
- Da jeg ville hente de ejendele, jeg havde liggende hos hende, havde hun lagt dem udenfor i decemberregnen. Sådan lidt ligesom Sys Bjerre, der synger om en X-Box på Enghavevej 😂
- Da jeg bad om afregning for nogle flybilletter, jeg havde lagt ud for, ville hun modregne det, som det nok havde kostet hende i ekstra el, vand og varme de gange, jeg havde overnattet hos hende. Så jeg så selvfølgelig aldrig en krone.
Det var arrogant og respektløst og minder mig om andre uheldige oplevelser i samme kategori. Og når tankerne er tænkt til ende, bliver mit savn hurtigt erstattet af lettelse over at være fri af damen.
Sådan kan jeg heldigvis manipulere mig selv. Og det har jeg god brug for under bombardementet fra Google og Facebook.
Sådan kan jeg heldigvis manipulere mig selv. Og det har jeg god brug for under bombardementet fra Google og Facebook.
Nå, men det var dagens strøtanker. Jeg må hellere liste ud i haven. Der er et par opgaver at løse derude 😉
Take care og vi høres ved 💜💜💜
søndag den 14. juli 2019
Sikke da nogle store ...
... motherFUCKERE, jeg har frembragt i mit drivhus.
Faktisk er min squashplante blevet så gigantisk, at den er ved at indtage drivhuset på bekostning af mine stakkels små tomater og agurker og penischilier.
Det er jo næsten en gyser i Hitchcock-klassen 😱😱😱
Skal man absolut gisne om, hvad fruen mon skal have at spise de næste fire-fem uger, så ville noget med squash nok være et godt bud 😂
Faktisk er jeg i skrivende stund ved at lave squashdip, som jeg vil indtage til mine squashfrikadeller i aften.
Jeg ved sgu ikke, hvordan det bliver, for jeg har selv digtet opskriften.
Men nu har jeg altså skåret den lille af motherfuckerne på billedet ud i tern, som jeg har vendt i en skål med olivenolie, løgpulver, hvidløgspulver, salt og peber. Så har jeg hældt ternene i en bradepande med bagepapir og jakket hele lortet i ovnen ved 175 grader.
Og nu har jeg tænkt mig at vente i 40-45 minutter. Indtil min squash er lækker bagt og blød.
Så vil jeg blende den sammen med olivenolie, lime, hvidløg, frisk chili, persille, tahin og lidt cremefraiche 38% og smage til med spidskommen.
Opskriften til mine squashfrikadeller har jeg fundet her. Jeg tror dog, at jeg også vil tilsætte lidt revet parmesan. For jeg er en sucker for cheese, hehe 😋
Dertil vil jeg lave hjemmelavede fritter og en tomat/avocado-salat med mozzarella og frisk basilikum.
Min rosé har ligget på køl i et par timer allerede.
Uha, det bliver lækkert! Jeg ved nok, hvad der er godt for mig 😉
Og jeg behøver sikkert ikke fortælle, at jeg stadig nyder min alenehed big time 💃
Nå, men der er endnu 20 minutter, til mine squashtern skal ud af ovnen, så jeg tænker lige, at jeg også vil fortælle, jeg har købt billetter til Rammstein (change of subject, I know 😂).
Yes! Selveste Rammstein!!! Som besøger Aarhus i august 2020.
Det bliver SÅ fedt 🎇🎉🎆
Jeg ved ikke, hvem jeg inviterer med. Jeg så bare, at billetterne var til salg, og så måtte jeg jo hellere købe to.
Jeg tænker dog, at min yngste søn, M, vil være velegnet. Jeg skal nemlig bede ham om at passe sin lillesøster, M, i tre uger til efteråret, mens jeg selv er i Australien. Så det kunne måske være en passende tak 🙏
Du kan jo selv gætte, hvad jeg hører nonstop på Spotify lige nu 😉 De er fandme gode!
Nå, men jeg skal kigge til mine tern.
Take care 💘💘💘
Faktisk er min squashplante blevet så gigantisk, at den er ved at indtage drivhuset på bekostning af mine stakkels små tomater og agurker og penischilier.
Det er jo næsten en gyser i Hitchcock-klassen 😱😱😱
Skal man absolut gisne om, hvad fruen mon skal have at spise de næste fire-fem uger, så ville noget med squash nok være et godt bud 😂
Faktisk er jeg i skrivende stund ved at lave squashdip, som jeg vil indtage til mine squashfrikadeller i aften.
Jeg ved sgu ikke, hvordan det bliver, for jeg har selv digtet opskriften.
Men nu har jeg altså skåret den lille af motherfuckerne på billedet ud i tern, som jeg har vendt i en skål med olivenolie, løgpulver, hvidløgspulver, salt og peber. Så har jeg hældt ternene i en bradepande med bagepapir og jakket hele lortet i ovnen ved 175 grader.
Og nu har jeg tænkt mig at vente i 40-45 minutter. Indtil min squash er lækker bagt og blød.
Så vil jeg blende den sammen med olivenolie, lime, hvidløg, frisk chili, persille, tahin og lidt cremefraiche 38% og smage til med spidskommen.
Opskriften til mine squashfrikadeller har jeg fundet her. Jeg tror dog, at jeg også vil tilsætte lidt revet parmesan. For jeg er en sucker for cheese, hehe 😋
Dertil vil jeg lave hjemmelavede fritter og en tomat/avocado-salat med mozzarella og frisk basilikum.
Min rosé har ligget på køl i et par timer allerede.
Uha, det bliver lækkert! Jeg ved nok, hvad der er godt for mig 😉
Og jeg behøver sikkert ikke fortælle, at jeg stadig nyder min alenehed big time 💃
Nå, men der er endnu 20 minutter, til mine squashtern skal ud af ovnen, så jeg tænker lige, at jeg også vil fortælle, jeg har købt billetter til Rammstein (change of subject, I know 😂).
Yes! Selveste Rammstein!!! Som besøger Aarhus i august 2020.
Det bliver SÅ fedt 🎇🎉🎆
Jeg ved ikke, hvem jeg inviterer med. Jeg så bare, at billetterne var til salg, og så måtte jeg jo hellere købe to.
Jeg tænker dog, at min yngste søn, M, vil være velegnet. Jeg skal nemlig bede ham om at passe sin lillesøster, M, i tre uger til efteråret, mens jeg selv er i Australien. Så det kunne måske være en passende tak 🙏
Du kan jo selv gætte, hvad jeg hører nonstop på Spotify lige nu 😉 De er fandme gode!
Nå, men jeg skal kigge til mine tern.
Take care 💘💘💘
lørdag den 13. juli 2019
Om en jomfrurejse
"Sker det egentlig tit?" spurgte jeg.
Hun drejede hovedet og kiggede på mig, mens vi sad der i solen på terrassen ved hendes og konens nyindkøbte sommerhus med hver sin iskolde dåseøl i hånden.
Tavst afventende. Og det kan jeg godt forstå, for jeg havde jo endnu ikke signaleret, hvad det egentlig var, jeg gerne ville vide 😉
Så jeg fortsatte:
"At du lige hapser en tilfældig censor og gør hende til din veninde?"
Hun grinede højt.
Nej, det var faktisk ikke sket så tit igen.
Oh dear for en skøn og ret unik situation 😂
Måske husker du forhistorien. Du kan læse den her. Men jeg kan også hurtigt opsummere:
Jeg var censor i mundtlig engelsk i begyndelsen af juni måned i år. Fremmed skole, hvor jeg aldrig før havde været censor. Fremmed lærer, som jeg aldrig før havde mødt.
Jeg faldt godt i snak med læreren. Og under vores samtaler kom det frem, at vi begge er homoseksuelle. Det var feelgood, for jeg føler mig somme tider lidt ensom i min seksuelle orientering.
Efter prøverne inviterede læreren mig med ud at prøve sit paddleboard. Jeg takkede ja. Og det var spas.
Inden vi skiltes sagde hun, at jeg jo kunne komme og besøge hende og konen i deres sommerhus ude ved vandet på et tidspunkt. Så kunne jeg prøve boardet igen.
Det var sådan cirka historien. I hvert fald første kapitel.
Nå, men der gik et par uger ... og så købte jeg sgu selv et paddleboard. "Impulsiv" er et af mine mange mellemnavne. Det har jeg fra min far.
Og det VAR lidt gakket ligefrem at købe et board, når jeg ikke havde prøvet at sejle mere end 10 meter på sådan en motherfucker. Jeg havde ikke en gang været oppe at stå. Det hele var foregået på knæ. Og jeg anede INTET om stand up paddling (eller "SUP", om du vil) 😂😂😂
Så da jeg ikke havde begreb om, hvordan mit nye board skulle anvendes, fik det i begyndelsen lov at ligge på mit stuegulv i originalemballagen, mens jeg omhyggeligt listede uden om det og samtidig overvejede, hvordan i alverden jeg skulle komme i gang.
Der lå det så, uberørt af menneskehånd, indtil i onsdags.
Så kom der sgu en messenger-besked fra ovennævnte lærer (som vi jo nedenfor kan kalde "H" ... fordi hun rent faktisk HEDDER noget med H 😉)
"Jeg tror, jeg skal ud med boardet oppe ved sommerhuset i morgen, som vejrudsigten ser ud. Skal du med?"
Øh ...?
Ja? Tak! 🙏 HA! 😄
Det ville jeg sgudda gerne 💃
Men jeg var overrasket, fordi alle gode intentioner om at ses, når man har så spinkel en fælles historik som vores, fandme aldrig bliver til noget. Man bliver lige grebet af øjeblikket, aftaler at mødes igen, og så gør man det ikke.
Men det gjorde vi altså alligevel 😄
Og jeg skylder en stor tak til H for at være min kyndige vejleder, da jeg således for første gang begav mig ud på mit nye board.
Hun sørgede lige for, at boardet blev pakket ud og fyldt op med den helt rette mængde luft, at halefinnen blev monteret, at længden på min padle blev afpasset efter min højde, at min "leash" (læs: en snor, som man binder sig fast til boardet med, så det ikke driver ad helvede til, hvis man skulle falde i, red.) blev fastgjort rigtigt, og instruerede mig i, hvordan jeg skulle komme op at stå på motherfuckeren.
Og jeg skylder en tak til The Person Formerly Known As Lucifer (læs: fruens eksmand, red.) for at have "lånt" mig sin gasdrevne redningsvest. Det er nemlig, hvad der sker, når man overlader mig nøglen til sit hus, så jeg kan vande blomster, mens man selv er på ferie: Så forsvinder ens gasdrevne redningsveste fra matriklen 😂
Og endnu en tak til H for at være mit yderst lattermilde publikum, da jeg efter få sekunder i oprejst position på mit board, røg på hovedet i vandet. Så gaspatronen i eksmandens vest med et brag eksploderede og på et splitsekund fyldte så meget luft i vesten, at fruen knap kunne vrikke med ørerne. (Måske skulle jeg have valgt en vest uden gas, for den slags egner sig vist mest til stabile fartøjer, hvorfra man IKKE falder i vandet, og det kan man dælme ikke sige om mit board. Slet ikke med MIG som kaptajn 😵)
Dramaet var således intakt. I hvert fald indtil man rejste sig ... og kun stod i vand til knæene 😎
Det var episk 😂😂😂
Og den øl, vi drak på terrassen efter vandgangen, var totalt velfortjent.
Ikke mere nu. Jeg skal i haven. Og i aften skal jeg på ... date! 💃 Med en dame fra København.
Take care and keep cruisin' 💘💘💘
Hun drejede hovedet og kiggede på mig, mens vi sad der i solen på terrassen ved hendes og konens nyindkøbte sommerhus med hver sin iskolde dåseøl i hånden.
Tavst afventende. Og det kan jeg godt forstå, for jeg havde jo endnu ikke signaleret, hvad det egentlig var, jeg gerne ville vide 😉
Så jeg fortsatte:
"At du lige hapser en tilfældig censor og gør hende til din veninde?"
Hun grinede højt.
Nej, det var faktisk ikke sket så tit igen.
Oh dear for en skøn og ret unik situation 😂
Måske husker du forhistorien. Du kan læse den her. Men jeg kan også hurtigt opsummere:
Jeg var censor i mundtlig engelsk i begyndelsen af juni måned i år. Fremmed skole, hvor jeg aldrig før havde været censor. Fremmed lærer, som jeg aldrig før havde mødt.
Jeg faldt godt i snak med læreren. Og under vores samtaler kom det frem, at vi begge er homoseksuelle. Det var feelgood, for jeg føler mig somme tider lidt ensom i min seksuelle orientering.
Efter prøverne inviterede læreren mig med ud at prøve sit paddleboard. Jeg takkede ja. Og det var spas.
Inden vi skiltes sagde hun, at jeg jo kunne komme og besøge hende og konen i deres sommerhus ude ved vandet på et tidspunkt. Så kunne jeg prøve boardet igen.
Det var sådan cirka historien. I hvert fald første kapitel.
Nå, men der gik et par uger ... og så købte jeg sgu selv et paddleboard. "Impulsiv" er et af mine mange mellemnavne. Det har jeg fra min far.
Og det VAR lidt gakket ligefrem at købe et board, når jeg ikke havde prøvet at sejle mere end 10 meter på sådan en motherfucker. Jeg havde ikke en gang været oppe at stå. Det hele var foregået på knæ. Og jeg anede INTET om stand up paddling (eller "SUP", om du vil) 😂😂😂
Så da jeg ikke havde begreb om, hvordan mit nye board skulle anvendes, fik det i begyndelsen lov at ligge på mit stuegulv i originalemballagen, mens jeg omhyggeligt listede uden om det og samtidig overvejede, hvordan i alverden jeg skulle komme i gang.
Der lå det så, uberørt af menneskehånd, indtil i onsdags.
Så kom der sgu en messenger-besked fra ovennævnte lærer (som vi jo nedenfor kan kalde "H" ... fordi hun rent faktisk HEDDER noget med H 😉)
"Jeg tror, jeg skal ud med boardet oppe ved sommerhuset i morgen, som vejrudsigten ser ud. Skal du med?"
Øh ...?
Ja? Tak! 🙏 HA! 😄
Det ville jeg sgudda gerne 💃
Men jeg var overrasket, fordi alle gode intentioner om at ses, når man har så spinkel en fælles historik som vores, fandme aldrig bliver til noget. Man bliver lige grebet af øjeblikket, aftaler at mødes igen, og så gør man det ikke.
Men det gjorde vi altså alligevel 😄
Og jeg skylder en stor tak til H for at være min kyndige vejleder, da jeg således for første gang begav mig ud på mit nye board.
Hun sørgede lige for, at boardet blev pakket ud og fyldt op med den helt rette mængde luft, at halefinnen blev monteret, at længden på min padle blev afpasset efter min højde, at min "leash" (læs: en snor, som man binder sig fast til boardet med, så det ikke driver ad helvede til, hvis man skulle falde i, red.) blev fastgjort rigtigt, og instruerede mig i, hvordan jeg skulle komme op at stå på motherfuckeren.
Og jeg skylder en tak til The Person Formerly Known As Lucifer (læs: fruens eksmand, red.) for at have "lånt" mig sin gasdrevne redningsvest. Det er nemlig, hvad der sker, når man overlader mig nøglen til sit hus, så jeg kan vande blomster, mens man selv er på ferie: Så forsvinder ens gasdrevne redningsveste fra matriklen 😂
Og endnu en tak til H for at være mit yderst lattermilde publikum, da jeg efter få sekunder i oprejst position på mit board, røg på hovedet i vandet. Så gaspatronen i eksmandens vest med et brag eksploderede og på et splitsekund fyldte så meget luft i vesten, at fruen knap kunne vrikke med ørerne. (Måske skulle jeg have valgt en vest uden gas, for den slags egner sig vist mest til stabile fartøjer, hvorfra man IKKE falder i vandet, og det kan man dælme ikke sige om mit board. Slet ikke med MIG som kaptajn 😵)
Dramaet var således intakt. I hvert fald indtil man rejste sig ... og kun stod i vand til knæene 😎
Det var episk 😂😂😂
Og den øl, vi drak på terrassen efter vandgangen, var totalt velfortjent.
Ikke mere nu. Jeg skal i haven. Og i aften skal jeg på ... date! 💃 Med en dame fra København.
Take care and keep cruisin' 💘💘💘
onsdag den 10. juli 2019
Intet nyt ...
... er jo godt nyt.
Så der må siges at være en hel masse godt nyt herfra.
For der er ikke sket en skid siden sidst, jeg skrev. Og det fungerer faktisk fremragende for mig 💃😎💃
Eller ... jo ... jeg har da spillet tennis. Men det er der jo ikke noget nyt i.
Det nye skulle da lige være, at jeg i de næste tre uger IKKE skal spille tennis. For Ulla rejser til Portugal i dag og kommer ikke hjem, før jeg er rejst til Dublin den 23. Så der er ingen at tæve foreløbig.
Breaking news, I know 😂
Og så har jeg klippet hæk. FUCKING hæk, skulle jeg måske sige. For jeg hader hække. I hvert fald min egen. Når den skal klippes.
Jeg plejer at bruge børnearbejdere (læs: mine to sønner på 21 og 23, red.) til den slags, men de er fandme rejst til udlandet begge to. Og så må mor selv i gang (hrmpf 😡), til trods for at hun jo faktisk FORETRÆKKER at sidde i haven med et glas kold rosé og føre TILSYN med arbejdet. Og lige stikke et par gode råd af sted her og der. Fuldkommen pain in the butt-agtigt 😂
Rosé i haven er jeg dog ikke blevet helt snydt for. Jeg har nemlig startet en udmærket tradition: en time i solen i ret afklædt tilstand og med noget køligt, alkoholisk i den ene hånd efter en lang dags slid med hæk og ukrudt.
SÅ spiller det for Mutti 🍹😎💃
Og det gjorde det i øvrigt også i går aftes, da jeg fandt en ny lebbe-serie på HBO: Gentleman Jack.
Da mit sidste hjemmeboende barn, Yngstedatteren, jo er på ferie med sin far, har jeg for en gangs skyld fuld råderet over fjernbetjeningen, hehe 😋 Og jeg trykker gerne film og serier med homoseksuelt indhold ind. Det er feelgood for mig.
Gentleman Jack rammer min smag ret godt.
Den er baseret på en sand historie om den engelske godsejer, Anne Lister, som i 1800-tallet måtte kæmpe for at drive sit gods i en mandsdomineret verden, OG den ... øh ... "interesse", det vakte i det omgivende samfund, at hun dannede par med en kvinde.
Nice 👍
Nå ja, og apropos kvinder, så forsøger jeg at få en aftale i stand med en, som jeg i længere tid har skrevet rigtig godt med derinde på mit dating-site. Det er altid spændende at få sat et ansigt på, og jeg håber, det vil lykkes os at mødes 😄
Så. Nu vil jeg slutte. I betragtning af at der ikke rigtig er noget nyt at fortælle, har jeg faktisk fortalt en del, haha 😋
Men sådan er det med mig. Jeg producerer en masse tomme kalorier 😂 Og det ved du. (Hvis du altså har fulgt med her på bloggen. Og hvis du er ny læser, så ved du det også nu 😉).
Take care 💘💘💘
Så der må siges at være en hel masse godt nyt herfra.
For der er ikke sket en skid siden sidst, jeg skrev. Og det fungerer faktisk fremragende for mig 💃😎💃
Eller ... jo ... jeg har da spillet tennis. Men det er der jo ikke noget nyt i.
Det nye skulle da lige være, at jeg i de næste tre uger IKKE skal spille tennis. For Ulla rejser til Portugal i dag og kommer ikke hjem, før jeg er rejst til Dublin den 23. Så der er ingen at tæve foreløbig.
Breaking news, I know 😂
Og så har jeg klippet hæk. FUCKING hæk, skulle jeg måske sige. For jeg hader hække. I hvert fald min egen. Når den skal klippes.
Jeg plejer at bruge børnearbejdere (læs: mine to sønner på 21 og 23, red.) til den slags, men de er fandme rejst til udlandet begge to. Og så må mor selv i gang (hrmpf 😡), til trods for at hun jo faktisk FORETRÆKKER at sidde i haven med et glas kold rosé og føre TILSYN med arbejdet. Og lige stikke et par gode råd af sted her og der. Fuldkommen pain in the butt-agtigt 😂
Rosé i haven er jeg dog ikke blevet helt snydt for. Jeg har nemlig startet en udmærket tradition: en time i solen i ret afklædt tilstand og med noget køligt, alkoholisk i den ene hånd efter en lang dags slid med hæk og ukrudt.
SÅ spiller det for Mutti 🍹😎💃
Og det gjorde det i øvrigt også i går aftes, da jeg fandt en ny lebbe-serie på HBO: Gentleman Jack.
Da mit sidste hjemmeboende barn, Yngstedatteren, jo er på ferie med sin far, har jeg for en gangs skyld fuld råderet over fjernbetjeningen, hehe 😋 Og jeg trykker gerne film og serier med homoseksuelt indhold ind. Det er feelgood for mig.
Gentleman Jack rammer min smag ret godt.
Den er baseret på en sand historie om den engelske godsejer, Anne Lister, som i 1800-tallet måtte kæmpe for at drive sit gods i en mandsdomineret verden, OG den ... øh ... "interesse", det vakte i det omgivende samfund, at hun dannede par med en kvinde.
Nice 👍
Nå ja, og apropos kvinder, så forsøger jeg at få en aftale i stand med en, som jeg i længere tid har skrevet rigtig godt med derinde på mit dating-site. Det er altid spændende at få sat et ansigt på, og jeg håber, det vil lykkes os at mødes 😄
Så. Nu vil jeg slutte. I betragtning af at der ikke rigtig er noget nyt at fortælle, har jeg faktisk fortalt en del, haha 😋
Men sådan er det med mig. Jeg producerer en masse tomme kalorier 😂 Og det ved du. (Hvis du altså har fulgt med her på bloggen. Og hvis du er ny læser, så ved du det også nu 😉).
Take care 💘💘💘
mandag den 8. juli 2019
Om barberede geder
Jep.
Så er dén ged barberet. Onduleret faktisk 🐐🐐🐐
For på min mail ligger to bekræftelser. En fra Kilroy på en returbillet til Australien. Og en fra Supersaver på en indenrigsflyvning dernede.
I september/oktober.
Hehe 😎
Det er min mors omgang. Og min søster rejser med.
(Og min søn og min datter og min niece, men vi rejser i to grupper, og de unge ordner selv alt det praktiske vedrørende flybilletter, visumansøgning, overnatningssteder og billeje. De er jo ikke snotforkælede curlingrotter.)
Det holdt ellers lidt hårdt. For den der fucking ged ville jo ikke ligge helt stille.
For eksempel skal min søster rejse hjem på en anden dato end min mor og jeg. Og fra en anden by. Og vi købte hendes billet først.
Men!
Så er der jo det der pis med, at rejsebureauerne på deres bestillingssider ALTID bruger det lille psykologiske kunstgreb at bilde kunderne ind, der ikke er ret mange billetter tilbage på lige netop dén flyvning, de ønsker.
(Og det er for den sags skyld det samme med alle hotelbookingportalerne. Man bibringes fucking ALTID en følelse af, at det haster. Prøv bare at lægge mærke til det: "14 personer kigger i øjeblikket på dette hotel". Eller: "Dette hotel blev senest booket for fem minutter siden". Eller: "Kun TO værelser tilbage til denne pris.")
Nå, men det er egentlig rimelig ubehageligt at sidde der og føle, at ens rejse er ved at blive solgt til anden side. Og det er selvfølgelig hele idéen med tricket: Man skal presses ud i et hurtigt køb.
Og bedre blev det ikke af, at vi jo var nødt til at bestille i to omgange på grund af det med forskellige datoer og afrejselufthavne.
Og bedre blev det fandme HELLER ikke af, at der jo var tale om flybilletter til over 10.000 kroner stykket, og at det i sådan en bestillingssituation er MERE end fucking vigtigt at tjekke og dobbelttjekke og trippeltjekke, at alle datoer og destinationer og tidspunkter og flynumre passer. OG at det er de HELT rigtige personnavne, der tastes ind.
Hvilket alt sammen clasher lidt med idéen om et hurtigt køb.
Nå, men det lykkedes at booke min søsters billetter. Den bedste deal var via Kilroy.
Så skulle vi bare SKYNDE OS at få booket billetter på samme fly til min mor og mig. Her så det ud til, at den bedste deal var via Travellink.
Og nu vil jeg så benytte lejligheden til at kaste en ond fatwa over Travellink. Sikke et smatfirma.
For da jeg troede, jeg var nået til vejs ende (med hjertet oppe i halsen på grund af mit oplevede tidspres), og havde indtastet betalingsoplysningerne fra min mors MasterCard, ja, så ville betalingen ikke gå igennem.
Fuck 😱😱😱
På skærmen stod: "Din booking behandles".
Og det blev der ved med at stå.
Hvilket i virkeligheden ikke er så mærkeligt, for min mors kort var lige blevet brugt til min søsters billet, og dermed var den daglige beløbsgrænse på kortet nået, så systemet kunne ikke trække pengene.
Og vi var tæt på panik. For tiden var jo ved at løbe fra os. Troede vi.
Her er så problemet med Travellink:
Vi havde brug for at trække pengene på et andet kort. Men det fremgår ikke på Travellinks hjemmeside, hvordan helvede man gør det: altså bremser betalingerne fra ét kort og indtaster betalingsoplysningerne fra et andet.
Der kom kortvarigt en dialogboks op, hvor det KUNNE have ladet sig gøre, men den forsvandt hurtigt og var ikke til at finde igen.
Så vi besluttede at ringe.
Well, guess what: Travellinks hjemmeside rummer ikke et telefonnummer. I hvert fald ikke et, der umiddelbart er til at finde.
Så vi måtte lave en almindelig Google-søgning på firmaet for at finde et brugbart nummer.
Jeg tastede nummeret og fik en maskingenereret mand på tråden.
Med en hel masse valgmuligheder, og uanset hvilke muligheder jeg valgte, blev jeg hele tiden kørt rundt i et loop og tilbage til de SAMME fucking valgmuligheder, indtil jeg til sidst blev smidt af tråden.
Jeg ringede op tre-fire gange. Men det lykkedes mig aldrig at tale med et rigtigt menneske.
Det var et mareridt, og det er eddermame for ringe 😡😡😡
Vi kunne ikke se andre muligheder end at booke forfra hos et andet bureau. Og panikken var ikke blevet mindre af, at vi jo havde spildt i hvert fald en halv time på idiotiske Travellink.
Kilroy var en anelse dyrere, men løste til gengæld opgaven smukt 😄
Ged: barberet 👍
Nu har jeg så andre geder, der venter på en trimning.
For eksempel min terrasse. Den ser således ud:
Det er Anker, der står midt på terrassen. I baggrunden ses mit højbed.
Oh dear, haha 😂😂😂
Nu er biodiversitet selvfølgelig det nye sort. Så jeg kunne også bare være trendy og lade lortet stå.
Vi må se, hvad jeg føler mig fristet til. Det er spændende 😱
Take care 💘
Så er dén ged barberet. Onduleret faktisk 🐐🐐🐐
For på min mail ligger to bekræftelser. En fra Kilroy på en returbillet til Australien. Og en fra Supersaver på en indenrigsflyvning dernede.
I september/oktober.
Hehe 😎
Det er min mors omgang. Og min søster rejser med.
(Og min søn og min datter og min niece, men vi rejser i to grupper, og de unge ordner selv alt det praktiske vedrørende flybilletter, visumansøgning, overnatningssteder og billeje. De er jo ikke snotforkælede curlingrotter.)
Det holdt ellers lidt hårdt. For den der fucking ged ville jo ikke ligge helt stille.
For eksempel skal min søster rejse hjem på en anden dato end min mor og jeg. Og fra en anden by. Og vi købte hendes billet først.
Men!
Så er der jo det der pis med, at rejsebureauerne på deres bestillingssider ALTID bruger det lille psykologiske kunstgreb at bilde kunderne ind, der ikke er ret mange billetter tilbage på lige netop dén flyvning, de ønsker.
(Og det er for den sags skyld det samme med alle hotelbookingportalerne. Man bibringes fucking ALTID en følelse af, at det haster. Prøv bare at lægge mærke til det: "14 personer kigger i øjeblikket på dette hotel". Eller: "Dette hotel blev senest booket for fem minutter siden". Eller: "Kun TO værelser tilbage til denne pris.")
Nå, men det er egentlig rimelig ubehageligt at sidde der og føle, at ens rejse er ved at blive solgt til anden side. Og det er selvfølgelig hele idéen med tricket: Man skal presses ud i et hurtigt køb.
Og bedre blev det ikke af, at vi jo var nødt til at bestille i to omgange på grund af det med forskellige datoer og afrejselufthavne.
Og bedre blev det fandme HELLER ikke af, at der jo var tale om flybilletter til over 10.000 kroner stykket, og at det i sådan en bestillingssituation er MERE end fucking vigtigt at tjekke og dobbelttjekke og trippeltjekke, at alle datoer og destinationer og tidspunkter og flynumre passer. OG at det er de HELT rigtige personnavne, der tastes ind.
Hvilket alt sammen clasher lidt med idéen om et hurtigt køb.
Nå, men det lykkedes at booke min søsters billetter. Den bedste deal var via Kilroy.
Så skulle vi bare SKYNDE OS at få booket billetter på samme fly til min mor og mig. Her så det ud til, at den bedste deal var via Travellink.
Og nu vil jeg så benytte lejligheden til at kaste en ond fatwa over Travellink. Sikke et smatfirma.
For da jeg troede, jeg var nået til vejs ende (med hjertet oppe i halsen på grund af mit oplevede tidspres), og havde indtastet betalingsoplysningerne fra min mors MasterCard, ja, så ville betalingen ikke gå igennem.
Fuck 😱😱😱
På skærmen stod: "Din booking behandles".
Og det blev der ved med at stå.
Hvilket i virkeligheden ikke er så mærkeligt, for min mors kort var lige blevet brugt til min søsters billet, og dermed var den daglige beløbsgrænse på kortet nået, så systemet kunne ikke trække pengene.
Og vi var tæt på panik. For tiden var jo ved at løbe fra os. Troede vi.
Her er så problemet med Travellink:
Vi havde brug for at trække pengene på et andet kort. Men det fremgår ikke på Travellinks hjemmeside, hvordan helvede man gør det: altså bremser betalingerne fra ét kort og indtaster betalingsoplysningerne fra et andet.
Der kom kortvarigt en dialogboks op, hvor det KUNNE have ladet sig gøre, men den forsvandt hurtigt og var ikke til at finde igen.
Så vi besluttede at ringe.
Well, guess what: Travellinks hjemmeside rummer ikke et telefonnummer. I hvert fald ikke et, der umiddelbart er til at finde.
Så vi måtte lave en almindelig Google-søgning på firmaet for at finde et brugbart nummer.
Jeg tastede nummeret og fik en maskingenereret mand på tråden.
Med en hel masse valgmuligheder, og uanset hvilke muligheder jeg valgte, blev jeg hele tiden kørt rundt i et loop og tilbage til de SAMME fucking valgmuligheder, indtil jeg til sidst blev smidt af tråden.
Jeg ringede op tre-fire gange. Men det lykkedes mig aldrig at tale med et rigtigt menneske.
Det var et mareridt, og det er eddermame for ringe 😡😡😡
Vi kunne ikke se andre muligheder end at booke forfra hos et andet bureau. Og panikken var ikke blevet mindre af, at vi jo havde spildt i hvert fald en halv time på idiotiske Travellink.
Kilroy var en anelse dyrere, men løste til gengæld opgaven smukt 😄
Ged: barberet 👍
Nu har jeg så andre geder, der venter på en trimning.
For eksempel min terrasse. Den ser således ud:
Det er Anker, der står midt på terrassen. I baggrunden ses mit højbed.
Oh dear, haha 😂😂😂
Nu er biodiversitet selvfølgelig det nye sort. Så jeg kunne også bare være trendy og lade lortet stå.
Vi må se, hvad jeg føler mig fristet til. Det er spændende 😱
Take care 💘
lørdag den 6. juli 2019
Sikke en god dag
Sidder i mit køkken i forstadsvillaen.
Og glæder mig inderligt over regnen 🙏 Som ikke ligefrem plasker ned, men dog alligevel forhindrer mig i at klippe hæk, hehe. Og dermed henviser mig til at sidde ved computeren med en dejlig ginger beer og skrive et blogindlæg til dig 💘
Kom for resten lige til at nærstudere ginger beer-dåsen (for nu er jeg jo glad for dåser 😋).
Den kommer fra Harboe. Det ligger i Skælskør. Og i Skælskør vil man åbenbart gerne være sådan lidt smart-i-en-fart og skrive ting på engelsk på deres dåser. One problem though:
Hvis man absolut SKAL forsyne sine dåser med smarte ting på et fremmedsprog, er det en god idé at kunne stave.
Det hedder for eksempel ikke "CARIBIAN".
Hvis nogen fra Harboe læser med, kan de jo prøve at slå ordet op 😉
Nå, men det var egentlig hverken Harboe Bryggeri eller engelsk retskrivning, jeg ville fortælle om, men derimod dagen i går. Til gengæld skal jeg skynde mig lidt, for nu er det ved at klare op udenfor, og så ved vi jo ligesom godt, hvad klokken er slået.
Fandens osse 😡
Nå, men det var en god dag i går. Af flere årsager.
For det første lå jeg med måsen i vejret ude på fortovet foran forstadsvillaen hele formiddagen og pillede ukrudt op mellem fliserne.
Ikke at det i sig selv er noget at juble over. For det er et pisseirriterende arbejde.
Men er du klar over, hvor meget goodwill en aktivitet som netop den fremkalder hos de gamle koner i nabolaget, der kommer forbi sådan en formiddag? Gamle koner fucking ELSKER den slags pilleri. Og synes, det er yndigt, at jeg forskønner kvarteret.
(Personligt foretrækker jeg en helt anden slags pilleri, men det ligger jeg ikke på fortovet og gør 😋)
Nå, men det gav et par hyggelige småsnakke med et par venlige koner. Og det var faktisk feelgood 😄
Så blev jeg ringet op af en redaktør fra Lindhardt & Ringhof. Det er et forlag i København. De ville gerne købe rettighederne til en bog, jeg har oversat.
Eller ... øh ... "købe" er måske så meget sagt. De ville gerne OVERTAGE rettighederne til en bog, jeg har oversat. Og udgive den som lydbog, e-bog og/eller POD. Mod at jeg får royalties.
Det sagde jeg ja til.
Som oversætter får man normalt ikke royalties for salget af de titler, man har oversat. Så det kan da KUN være et skridt fremad. Og jeg blev glad.
Dernæst spillede jeg tennis med Ulla.
Jeg vil gerne bilde mig ind, at jeg gav hende tæv. Men jeg tror sgu, jeg fik lige så mange selv. Dog havde jeg flere gange held til at lade mine bolde kysse linjerne helt efter bogen, og det tænder mig for vildt at levere et præcist og velgennemført slag. Weird, I know, at man sådan kan tænde på at ramme en bold med en ketcher. Men jeg har aldrig påstået, at jeg ikke er en lille smule crazy 😵😵😵
Det var SKØNT at rykke ud på terrassen, da jeg kom hjem. Svedig og varm. Og med en halv liter iskold dåseøl.
Og ikke mindre skønt, at min have er så lukket på alle sider, at jeg kan smide alt det tøj, jeg vil, og lade brysterne strutte, som jeg har lyst. (Okay, der fik jeg rodet mig ud i en forskønnende omskrivning (eller eufemisme, om du vil). "Hænge og dingle" er måske mere nøjagtigt 😂😂😂, men her har jeg jo frihed til at justere sandheden lidt, hvis det skulle falde mig ind 😉)
Og som jeg sad der, blev jeg ramt af en fantastisk rar fornemmelse i maven. En ret inderlig følelse af tilfredshed. For damn, jeg har det godt 😎
Der er ikke ret mange ting, jeg ønsker mig anderledes. Faktisk bliver jeg mere og mere glad for den frihed, der ligger i mit singleliv. At jeg kan bruge min fritid, som jeg vil. Uden at en partner blander sig i, hvor jeg er, hvem jeg er sammen med, og hvad jeg foretager mig. Gotta love it 💘
Så yep, den lune følelse blev jeg lige overskyllet af, mens jeg sad der i solen på terrassen.
Følte så, at det var my lucky day og besluttede, at jeg hellere måtte spille med i Eurojackpot. For hvem kan måske ikke lige bruge 63 mill?
Og jeg vandt!
72 kroner.
Hehe 😄
Nå, men sådan var dagen i går. Pisseokay 👍
Nu vil jeg liste under bruseren og skylle den del af hækken ud, som har sat sig i mit hår. Og så vil jeg daffe hjem til min mor, så vi kan få bestilt en rejse 😋
Som du måske kan gætte, nåede jeg ikke mere hæk i dag. Ærgerligt, ærgerligt 😔
Take care og så høres vi sgudda ved 😍😍😍
Og glæder mig inderligt over regnen 🙏 Som ikke ligefrem plasker ned, men dog alligevel forhindrer mig i at klippe hæk, hehe. Og dermed henviser mig til at sidde ved computeren med en dejlig ginger beer og skrive et blogindlæg til dig 💘
Kom for resten lige til at nærstudere ginger beer-dåsen (for nu er jeg jo glad for dåser 😋).
Den kommer fra Harboe. Det ligger i Skælskør. Og i Skælskør vil man åbenbart gerne være sådan lidt smart-i-en-fart og skrive ting på engelsk på deres dåser. One problem though:
Hvis man absolut SKAL forsyne sine dåser med smarte ting på et fremmedsprog, er det en god idé at kunne stave.
Det hedder for eksempel ikke "CARIBIAN".
Hvis nogen fra Harboe læser med, kan de jo prøve at slå ordet op 😉
Nå, men det var egentlig hverken Harboe Bryggeri eller engelsk retskrivning, jeg ville fortælle om, men derimod dagen i går. Til gengæld skal jeg skynde mig lidt, for nu er det ved at klare op udenfor, og så ved vi jo ligesom godt, hvad klokken er slået.
Fandens osse 😡
Nå, men det var en god dag i går. Af flere årsager.
For det første lå jeg med måsen i vejret ude på fortovet foran forstadsvillaen hele formiddagen og pillede ukrudt op mellem fliserne.
Ikke at det i sig selv er noget at juble over. For det er et pisseirriterende arbejde.
Men er du klar over, hvor meget goodwill en aktivitet som netop den fremkalder hos de gamle koner i nabolaget, der kommer forbi sådan en formiddag? Gamle koner fucking ELSKER den slags pilleri. Og synes, det er yndigt, at jeg forskønner kvarteret.
(Personligt foretrækker jeg en helt anden slags pilleri, men det ligger jeg ikke på fortovet og gør 😋)
Nå, men det gav et par hyggelige småsnakke med et par venlige koner. Og det var faktisk feelgood 😄
Så blev jeg ringet op af en redaktør fra Lindhardt & Ringhof. Det er et forlag i København. De ville gerne købe rettighederne til en bog, jeg har oversat.
Eller ... øh ... "købe" er måske så meget sagt. De ville gerne OVERTAGE rettighederne til en bog, jeg har oversat. Og udgive den som lydbog, e-bog og/eller POD. Mod at jeg får royalties.
Det sagde jeg ja til.
Som oversætter får man normalt ikke royalties for salget af de titler, man har oversat. Så det kan da KUN være et skridt fremad. Og jeg blev glad.
Dernæst spillede jeg tennis med Ulla.
Jeg vil gerne bilde mig ind, at jeg gav hende tæv. Men jeg tror sgu, jeg fik lige så mange selv. Dog havde jeg flere gange held til at lade mine bolde kysse linjerne helt efter bogen, og det tænder mig for vildt at levere et præcist og velgennemført slag. Weird, I know, at man sådan kan tænde på at ramme en bold med en ketcher. Men jeg har aldrig påstået, at jeg ikke er en lille smule crazy 😵😵😵
Det var SKØNT at rykke ud på terrassen, da jeg kom hjem. Svedig og varm. Og med en halv liter iskold dåseøl.
Og ikke mindre skønt, at min have er så lukket på alle sider, at jeg kan smide alt det tøj, jeg vil, og lade brysterne strutte, som jeg har lyst. (Okay, der fik jeg rodet mig ud i en forskønnende omskrivning (eller eufemisme, om du vil). "Hænge og dingle" er måske mere nøjagtigt 😂😂😂, men her har jeg jo frihed til at justere sandheden lidt, hvis det skulle falde mig ind 😉)
Og som jeg sad der, blev jeg ramt af en fantastisk rar fornemmelse i maven. En ret inderlig følelse af tilfredshed. For damn, jeg har det godt 😎
Der er ikke ret mange ting, jeg ønsker mig anderledes. Faktisk bliver jeg mere og mere glad for den frihed, der ligger i mit singleliv. At jeg kan bruge min fritid, som jeg vil. Uden at en partner blander sig i, hvor jeg er, hvem jeg er sammen med, og hvad jeg foretager mig. Gotta love it 💘
Så yep, den lune følelse blev jeg lige overskyllet af, mens jeg sad der i solen på terrassen.
Følte så, at det var my lucky day og besluttede, at jeg hellere måtte spille med i Eurojackpot. For hvem kan måske ikke lige bruge 63 mill?
Og jeg vandt!
72 kroner.
Hehe 😄
Nå, men sådan var dagen i går. Pisseokay 👍
Nu vil jeg liste under bruseren og skylle den del af hækken ud, som har sat sig i mit hår. Og så vil jeg daffe hjem til min mor, så vi kan få bestilt en rejse 😋
Som du måske kan gætte, nåede jeg ikke mere hæk i dag. Ærgerligt, ærgerligt 😔
Take care og så høres vi sgudda ved 😍😍😍
fredag den 5. juli 2019
Bedre sent ...
Endelig.
Endelig, endelig, ENDELIG!
Min gamle mor har hængt umanerlig længe i bremsen. Som i helt utrolig FUCKING umanerlig længe.
Som i:
mandag: ja, tirsdag: nej, onsdag: ja, torsdag: nej. Og gæt selv resten.
I pendulfart mellem "go" og "stay". Igen og igen. I månedsvis. Uden at træffe en beslutning.
Argumenterne imod var talrige: Hun var bange for at være til ulejlighed. Hun frygtede, at helbredet ikke kunne holde til det. Hun ville blive træt af at tale engelsk hele tiden. Osv. Osv. Osv.
Jeg havde ellers kørt det hele i stilling. Allerede for et halvt år siden faktisk.
Høfligst anmodet hele TO ledere om lov til at holde ferie i de uger, det kunne berøre. Overføre feriedage fra et år til et andet. Og selv betale for tjenestefrihed i resten af perioden.
Arrangeret "pasning" af Yngstedatteren herhjemme, imens det stod på.
Så jeg ventede bare på grønt lys fra min mor. Men hun nåede fandme aldrig rigtig til andet end gult.
Indtil i forgårs altså 💃💃💃
For i forgårs (oh happy day 😄🎉🌷) ...
I forgårs ringede hun og sagde, at hun havde besluttet sig. Hun havde snakket med onkel Down Under. Og takket JA til invitationen.
Så hun skal til bryllup i Australien til oktober (onkels datter skal giftes) ...
... og det skal jeg dermed også!
Min mor tør nemlig ikke rejse alene. Så hun har inviteret mig med. Og min søster.
Til Australien i tre uger.
Den lader jeg lige hænge lidt ...
...
...
Woop, woop 😎🍹😎
Fantastisk, at det blev den beslutning, hun traf!
Jeg tænker ikke, at hun vil have energi og overblik til at lave ret mange lange rejser mere i sit liv, og det er da super skønt for hende, at hun springer ud i dette her. Hun savner sin bror. Selv om han har boet i Australien siden midt 70erne, har hun kun besøgt familien derude en enkelt gang. Så det må også siges at være på tide 😉
For at sikre, at Mutti ikke får "gode" idéer og begynder at ombestemme sig, tager jeg hjem til hende i morgen, så vi kan få købt flybilletterne med det samme.
Og så skulle den ged være barberet 🐐
Som ekstra bonus har min ældste datter, M på 26, og min brors yngste datter, L på 27, besluttet også at rejse derud. Ligesom min ældste søn, P på 23, vil prøve at få at få sine kurser på DTU til at passe, så han ligeledes kan være med.
Det trækker altså op til en lang og lækker rejse med min mor, min søster, min datter, min søn og min niece.
Og jeg glæder mig allerede for vildt! 😄😄😄
Nu vil jeg i haven. Den ligner lort.
Take care now 💘💘💘
Endelig, endelig, ENDELIG!
Min gamle mor har hængt umanerlig længe i bremsen. Som i helt utrolig FUCKING umanerlig længe.
Som i:
mandag: ja, tirsdag: nej, onsdag: ja, torsdag: nej. Og gæt selv resten.
I pendulfart mellem "go" og "stay". Igen og igen. I månedsvis. Uden at træffe en beslutning.
Argumenterne imod var talrige: Hun var bange for at være til ulejlighed. Hun frygtede, at helbredet ikke kunne holde til det. Hun ville blive træt af at tale engelsk hele tiden. Osv. Osv. Osv.
Jeg havde ellers kørt det hele i stilling. Allerede for et halvt år siden faktisk.
Høfligst anmodet hele TO ledere om lov til at holde ferie i de uger, det kunne berøre. Overføre feriedage fra et år til et andet. Og selv betale for tjenestefrihed i resten af perioden.
Arrangeret "pasning" af Yngstedatteren herhjemme, imens det stod på.
Så jeg ventede bare på grønt lys fra min mor. Men hun nåede fandme aldrig rigtig til andet end gult.
Indtil i forgårs altså 💃💃💃
For i forgårs (oh happy day 😄🎉🌷) ...
I forgårs ringede hun og sagde, at hun havde besluttet sig. Hun havde snakket med onkel Down Under. Og takket JA til invitationen.
Så hun skal til bryllup i Australien til oktober (onkels datter skal giftes) ...
... og det skal jeg dermed også!
Min mor tør nemlig ikke rejse alene. Så hun har inviteret mig med. Og min søster.
Til Australien i tre uger.
Den lader jeg lige hænge lidt ...
...
...
Woop, woop 😎🍹😎
Fantastisk, at det blev den beslutning, hun traf!
Jeg tænker ikke, at hun vil have energi og overblik til at lave ret mange lange rejser mere i sit liv, og det er da super skønt for hende, at hun springer ud i dette her. Hun savner sin bror. Selv om han har boet i Australien siden midt 70erne, har hun kun besøgt familien derude en enkelt gang. Så det må også siges at være på tide 😉
Og så skulle den ged være barberet 🐐
Som ekstra bonus har min ældste datter, M på 26, og min brors yngste datter, L på 27, besluttet også at rejse derud. Ligesom min ældste søn, P på 23, vil prøve at få at få sine kurser på DTU til at passe, så han ligeledes kan være med.
Det trækker altså op til en lang og lækker rejse med min mor, min søster, min datter, min søn og min niece.
Og jeg glæder mig allerede for vildt! 😄😄😄
Nu vil jeg i haven. Den ligner lort.
Take care now 💘💘💘
Abonner på:
Opslag (Atom)