Kan du finde et minut og treoghalvtreds sekunder?
Hvis du kan, så prøv at klikke her:
Shit! Ikke?
Det er SÅ smukt, at jeg næsten ikke kan være i mig selv af ... øh ... rørthed (hvis der altså er noget, der hedder sådan).
Og hvis du har det ligesom jeg, så kan du næsten høre englene synge, når du lytter til det 👼
Well. Måske ikke lige denne engel:
Og som jeg for et par uger siden købte på et loppemarked og havde tænkt som gave i en pakkeleg. Hvor det IKKE handler om at komme med gaver, der på nogen måde er hverken smagfulde eller anvendelige.
Til en julefrokost med platte deltagere.
Der i mellemtiden er blevet corona-aflyst.
Hvorfor jeg er fucking STUCK med sutte-pik-englen indtil næste års julefrokost 😱 Således, at hun lige nu står og pynter på mit køkkenbord.
Men nej. Det er ikke denne engel, man hører synge, når man lytter til det smukke klaverstykke, tænker jeg.
Det er derimod alle Guds keruber og serafer, som stemmer i den samme himmelske lovprisning.
Her er noderne:
Og jeg øver mig.
Er dog bange for, at man ikke hører englesang i helt samme grad som i klippet ovenfor, når det er MIG, der sidder ved tangenterne 😱😂 Men jeg arbejder på det, og jeg kommer i flow (slå det selv op), når jeg spiller. Så alt er godt.
Bortset fra.
At Barn 4 på 16 spiller stykket cirka 10.000 gange bedre end Mutti 😭
Øv.
Jeg er jo vant til, at barnet oplever Mutti som en ophøjet person, som VED og KAN alting bedre. Som kan vise vejen. En fucking GUDINDE!
Men jeg bliver sgudda mere og mere udfordret på den overlegne værdighed, jo ældre den unge dame bliver.
For ungmøen er jo efterhånden fuldkommen sublim i fucking ALLE discipliner.
Og jeg klynger mig krampagtigt til min spinkle førerposition, selv om jeg godt ved, det er på lånt tid.
Damn!
Nu har omtalte ungmø så fået den idé, at jeg skal spille MIN version af nummeret for hende.
Og DET, mine damer og herrer, siger hun KUN, fordi hun fucking VED, at Mutti vil komme til kort, og barnet dermed kan sole sig i sin EGEN mestring af klaverstykket.
Lille bæst, haha 👿😂
Jeg må vist indse at det er one of life's lessons:
Jeg vil blive overgået af mine børn. Ikke kun af ungmøen, men også af hendes tre ældre søskende. Og ikke kun i klimperi på pianoet.
Netop som man tror, man er verdensmester i alt, kommer poderne snigende. Sådan lidt ligesom Biden i Pennsylvania. Og så er vi sat af. Sådan lidt ligesom Trump.
Bortset fra, at jeg blankt erkender mine nederlag og tilmed føler en vis stolthed over mine arvtageres formåen.
De er fandme dygtige, og de har fortjent enhver succes.
Det var dagens vise ord.
Nu vil jeg køre en tur til Aarhus og gå i biffen. Erna i krig skulle være god.
Take care 💘💘💘