tirsdag den 28. maj 2013

Svigermor

Søn har fået kæreste, og det er vel, objektivt set, i orden.

Men ... øh ... det betyder jo, at jeg er blevet SVIGERMOR - en betegnelse med en ret dårlig karma.

Shit.

Her gik man og troede, at man stadig var ung og rap, og så kommer han rendende og spiller kærestekortet.

Nu kan jeg lige så godt fise ud og fylde garderoben op med støttestrømper og storblomstrede rayonkjoler. Når jeg altså lige har tilmeldt mig det kursus i stramajbroderi, de tilbyder henne i Ældresagen.

Dobbeltshit.

Eller måske skulle man bare beslutte at være tante Carol:



YEAH!!

mandag den 27. maj 2013

Skuffet over ... mig selv

Var til jobsamtale i fredags ... og burde sparke mig selv 14 gange over skinnebenet og stikke ild til mit hår.

Jeg har absolut INGEN problemer med at udmelde til den brede offentlighed, at jeg er til kvinder.

I almindelighed altså.

Så hvad skete der så i fredags, når jeg sådan kunne bruge hele køreturen derud på at finde på smarte måder at sno mig uden om oplysningen på?

Jeg var sgu da bange for ikke at få jobbet, hvis jeg tonede rent flag. 

Pis!

lørdag den 25. maj 2013

Det er en ommer, Clausen!


Var en tur i Clausens Fiskehandel på havnen i Aarhus sammen med Lady Godiva i går. Det var fredag, vi havde aftalt at hygge os med en lækker grillet laks, der for en gangs skyld ikke kom fra køledisken i Rema 1000, og Clausen plejer at kunne levere varen.

Vi trådte over dørtrinnet cirka 17.31 og blev mødt af en håndfuld medarbejdere, der gik og spulede gulvet i en fisketom butik. Det var et minut efter lukketid.

Nu kunne medarbejderne have valgt venligt at oplyse, at butikken desværre var lukket, hvorpå Godiva og jeg nok bare var fortrukket til Rema 1000, men det gjorde de ikke. 

En temmelig vranten skidesur en af slagsen kom derimod hen og spurgte, hvad vi skulle have.

Et stykke laks, tak.

Den sure mand forsvandt med tydelig fornærmet tavshed ud i et baglokale og kom lidt efter tilbage med en lakseside, som han knaldede ned i bordet foran os og begyndte at befri for småben med en lille tang og hidsige bevægelser.

Det vil være en MEGAtilsnigelse at sige, at Lady Godiva og jeg ligefrem følte os velkomne i butikken, men et splitsekund efter at laksen med et højt klask havde ramt bordpladen, sagde den arrige ekspedient noget, der fik os til at tabe underkæben af overrasket forurettelse. 

På Godivas høflige forespørgsel om prisen på laksen svarede manden følgende:

"Altså, skal du have noget, eller skal du ikke? For jeg gider ikke stå her og bruge min fritid på at fjerne ben, hvis du ikke skal købe noget!"

Shit for alletiders elendige, ubehøvlede, arrogante kundebetjening!

Det er HELT tydeligt, at Fiskehandler Clausen på havnen i Aarhus bare har ALT for mange kunder, og at det derfor er komplet ligegyldigt, hvordan man behandler dem. 

Næste gang tager vi i Rema 1000.

onsdag den 15. maj 2013

Har været i El-Giganten i dag

Mor til barn 4 på 8: "Jeg tager lige i El-Giganten og køber en farvepatron til min printer."
Barn 4 til mor på 45: "Okay. Tager du så ikke lige en iPad med til mig?"

Åh, hahahaaaah!

Hvorfra får det barn dog sin virkelighedsnære fornemmelse for prisen på højstatusprodukter kontra sin mors lavstatusøkonomi?

Fik faktisk en rigtig god service af den flinke ekspedient derude. Har ellers de sidste par gange mødt et par vandkæmmede typer og måttet dukke mig for tæppebombardementer af smarte sælgerbemærkninger ...

... men ... øh ...

... har selvfølgelig også de sidste par gange været i selskab med Godiva, der er gudindeskøn og får de fleste mænd til at dreje hovedet efter hende.

De skulle bare vide, hvem Godiva drejer hovedet efter ;-) 

mandag den 13. maj 2013

I kløerne på amatørerne

Har lige læst i en online-avis, at jobcentrene koster 11 milliarder at drive årligt.

11 svimlende milliarder!! 

Og hvad får vi så for de penge?

Vi får i hvert fald ikke ledige i arbejde. Jeg mener at have hørt, at over 90% af de ledige, der kommer i arbejde, finder job helt uden om jobcentrene.

Hvilket ikke er så sært i betragtning af, at man på jobcentrene beskæftiger en flok medarbejdere, der kalder sig "jobkonsulenter", men for en stor dels vedkommende blot er komplet inkompetente amatører. Jobcentrene stiller nemlig tilsyneladende ingen uddannelsesmæssige krav til deres medarbejdere, hvorfor man som kunde risikerer at blive betjent af sagsbehandlere med baggrund som vinduespudser eller pornofotograf, som Ugebrevet A4 skriver i en artikel.

Og virksomheder udtaler, at de opgiver at bruge jobcentrene til at besætte ledige stillinger, fordi jobkonsulenterne ikke magter at udpege folk med de rette kvalifikationer.

Jeg har også selv haft et par uforglemmelige oplevelser med mit lokale jobcenter: 

  • forkert brevdatering, så svarfrist allerede var udløbet, inden brevet var modtaget
  • indkaldelse til OG deltagelse i tre FULDKOMMEN ENS gruppeinformationsmøder for nyledige, som i indkaldelsen camoufleredes under overskriften "Individuel jobsamtale" - løgn og latin
  • generøst tilbud om at blive testet for ordblindhed til trods for, at det tydeligt fremgår af mine papirer, at jeg har arbejdet med litteratur i 14 fucking år. Jeg er ikke ordblind!
  • skriftlig indkaldelse til aktiveringssamtale, afsendt fire dage efter at jeg havde meldt mig ud af dagpengesystemet 
Og det er kun et udpluk af de absurditeter, jeg oplevede i min tid som ledig.

Derudover foregår al kommunikation fra jobcenteret i en udsædvanlig nedladende tone garneret med trusler om stop af dagpengeudbetaling, hvis man ikke omgående klapper hælene sammen og parerer de ordrer, jobcenteret måtte have udstukket (og således indfinder sig til det tredje identiske info-møde for nyledige).

Og nu er jeg snart færdig med den uddannelse, jeg kastede mig ud i for at slippe for mere ydmygende jobcenter-bureaukrati. 

Så er jeg i kløerne på amatørerne igen. SUUUUUK!

Orker næsten ikke tanken og håber, at regeringen skynder sig at tage livet af den ubegavede flok pengeslugere, der æder så mange milliarder hvert eneste år uden at levere en anvendelig vare. Overlad deres ansvar til a-kasserne. Det er i forvejen svært at skelne mellem de to instansers funktioner, og der er ingen grund til at spise dyr dobbeltkonfekt.

lørdag den 11. maj 2013

Go home, Anna Karenina!

Var en tur i biffen med Lady Godiva i går. Anna Karenina har fået gode anmeldelser, og vi glædede os til en aften, hvor vi kunne dyrke hinanden i selskab med en anmelderrost film.

Aaargh! Bad choice!

Jeg tænder overhovedet ikke på en film, der hele tiden fortæller mig, at den er enormt konstrueret. Anna Karenina udspiller sig inden for rammerne af et teater, hvilket vil sige, at de fleste sceneskift markeres med bagtæpper, der glider op og ned, og scenemedarbejdere, der pludselig bryder ind i filmen for at fjerne eller indsætte rekvisitter, mens mange kulisser er malede og tydeligvis tilstræbt kunstige. Indimellem kommer så nogle naturscener, som er virkelig smukke, men til gengæld komplet malplacerede, når nu filmen foregår på et teater.

Da selve handlingen er ret tynd og meeeeeget langtrukken, er det nok disse forstyrrende, bizarre og somme tider overdrevet teatralske detaljer, der begejstrer anmelderne. 

Mig kan de ikke gøre våd i trussen. Jeg havde ret svært ved at leve mig rigtigt ind i filmen og har endnu en gang måttet minde mig selv om, at jeg aldrig må stole på en anmelder.

Den mest positive del af oplevelsen var, at jeg havde rig lejlighed til at kysse på Godiva deroppe på bagerste række uden at gå glip af noget. Kunne jo lige så godt bruge tiden fornuftigt ;-)

tirsdag den 7. maj 2013

Facebook-ævl

Til min store morskab bliver Facebook ved med at poste reklamer for tilbehør til gnavere i højre kolonne på min væg. Åh, haha, hvordan skulle dette lille cyber-vidunder da også kunne vide, at når jeg i mine statusopdateringer skriver om "rotterne", så er det mine børn, jeg omtaler :-D

Og apropos Facebook, så har jeg en ven, som jeg seriøst overvejer at "unfriende." Fuuuuuck, hvor er han irriterende altså!

Facebook er et udstillingsvindue med en selv som hovedattraktion, hvor man kan portrættere sig, præcis som man ønsker. Og denne mand ønsker altså at fortælle verden, hvor umanerlig frelst og lykkelig han er. Mens sana in corpore sano.

Konsekvent. Og utroværdigt.

Yuck!

Enten beskriver han sig som den perfekte sportsmand og har lige løbetrænet eller svømmetrænet eller håndboldtrænet eller cross-fit-trænet, eller også er han den perfekte familiefar og har bagt morgenbrød til hele familien eller haft shopping-samvær med døtrene eller vasket bil efter dagens 140 armbøjninger. Samtidig lever han naturligvis i et fuldkommen harmonisk ægteskab med en fantastisk, succesrig kvinde og har fire dygtige, populære, veltrimmede børn og en strålende karriere.

Et forkromet og blankpoleret liv.

Kan ikke forestille mig, at den mand nogensinde går rundt en hel dag med birkes mellem tænderne. Eller at hans bukser revner i fuld offentlighed. Eller at hans frisør er så rundhåndet med hårfarven, at det er svært at se, hvor hans øjenbryn stopper og hans hårgrænse begynder, hvad der alt sammen ikke er usædvanligt i mit eget liv eller på min egen Facebook-profil, der med al tydelighed viser, at jeg altså somme tider er komplet kikset.

Og man MÅ ganske simpelt spekulere over, hvilke skeletter han har skjult i skabet.

Måske er han kleptoman.

søndag den 5. maj 2013

TJEK!


  • Afslutte skriftlig eksamensopgave i fag 1 til aflevering mandag. TJEK!
  • Afslutte synopsis i fag 2 til aflevering mandag. TJEK! 
  • Være en lousy og adfærdsvanskelig mor for rotterne børnene under skriveprocesserne. TJEK!
  • Indkøbe rødvin til fejring af opgaveafslutning. TJEK! 
  • Anskaffe snolder til børnene for at fejre mors tilbagevenden fra Zombieland. TJEK!

fredag den 3. maj 2013

I crack myself up!

Fuck altså, jeg leder og leder, men jeg kan ikke finde noget hul! ... Øh, og det plejer jeg ellers at være meget god til ...

Åh, haha, det er altid morsomt at iagttage folks reaktion, når man fyrer en uventet borderline-plathed af. 

Som nu i dag, hvor jeg og et par flittige medstuderende søgte efter en USB-indgang på en af skolens printere for at udskrive et fælles dokument, og jeg efter nogen tids forgæves granskning af maskinen råbte ovennævnte status over skulderen.

Fedt at være lesbisk og kunne sige den slags vel vidende, at folk udmærket forstår de slet skjulte seksuelle undertoner, men lader bemærkningen hænge ukonfronteret i luften, mens de usikkert vejrer, om det er okay at grine, eller om det sømmer sig bedre at lade den passere i tavshed.

Hehe :-D

Fatwa over byens P-vagter og også lidt over Sundhedsstyrelsen

Oplevede i går et tandlægebesøg og en parkeringsbøde i en uskøn symfoni af sammenfaldende vederstyggeligheder.

Hrmpf.

Jeg havde ellers ikke parkeret ulovligt særlig ulovligt. Holdt pænt inden for båsen og overskred ikke den gratis parkeringstid på to timer. Meeeeeen ... jeg havde glemt at indstille parkeringsskiven, og så fanger bordet. Damn!

Så jeg blev pænt irriteret på mig selv, for jeg ved jo, at netop det sted i byen afpatruljeres af P-vagter cirka hvert tredje minut. Og tænk på, hvor meget god rødvin, jeg kunne have købt og delt med min kæreste, Lady Godiva, for de 590 spir!

Men det er en ret disharmonisk oplevelse sådan at gå og skumme over sin egen forsømmelighed. Så er det alligevel mere bekvemt at rette stokkeslagene mod en anden ;-) For eksempel P-vagten. 

So here it is:

Den lille ubegavede, formentlig magtbegærlige, emsige, omsætningsfikserede djævel, der lusker omkring og bare venter på at fange ellers pæne og lovlydige borgere på det forkerte ben i deres harmløse glemsomhed! Dobbelt-hrmpf!!

Og når jeg nu er i gang, så kan Sundhedsstyrelsen også få et hak i tuden. 

Her går jeg og forsøger efter bedste evne at spise sundt, begrænse mit alkoholindtag, dyrke motion, lade være med at ryge (hvilket ikke er så vanskeligt, da jeg ikke ryger) og få min nattesøvn i den rette mængde i alle hverdage, og så kommer en frelst og bedrevidende Sundhedsstyrelse tonsende og løfter en truende pegefinger, fordi jeg spiser chips og drikker rødvin, når jeg hygger mig i weekenden. 

Skam jer!

Det er, som om man ikke må noget af det gode. Snart er det vel også usundt at gå i biffen, læse en indholdsrig bog og dyrke sex.

Aaahhh, letting out steam ;-) 

torsdag den 2. maj 2013

Måske kan nogen fortælle mig ...

... hvorfor fanden min eksmand ikke blot får ordinært, men tilmed FORHØJET statsligt børnetilskud for det af vores børn, der har adresse hos ham, når han har en månedsløn på fucking 120.000 kroner!

Det var hele to F-ord i samme sætning, men jeg fatter simpelt hen ikke, hvordan selv de mest velhavende borgere i vores samfund kan være på offentlig støtte.

There is something rotten ...

onsdag den 1. maj 2013

Lad dem spise kage

1. maj.

Det har vist ikke været nogen dans på suicidal-demokratiske roser for Thorning og Conspiratoriske Corydon at være på podiet i dag. Deres bizarre blå venstrefløjspolitik giver dem ikke mange slyngkammerater.

Gyser ved tanken om, at jeg var lige ved at stemme på Vestager ved sidste valg. Yikes! Men det var selvfølgelig før hun med et nedladende skuldertræk stak kniven i ryggen på dagpengemodtagerne med bemærkningen om, at "sådan er det jo."

"Så lad dem spise kage," kunne hun næsten lige så godt have sagt. Ligesom Marie Antoinette i 1700-tallets Frankrig skal have sagt, da hun hørte, at de fattige ikke havde brød.

Og vi ved jo alle, hvordan det gik Marie Antoinette: Hun tabte hovedet magten. Så har jeg ikke sagt for meget.

Reddet på målstregen

Var til beboermøde hos det nydelige ægtepar på 1. sal i går aftes. Shiiiiit, hvor er det akavet efter mandens lidet diskrete seksuelle opfordring for nogle uger siden! (Se indlæg den 28/4)

Så jeg indfandt mig med rædsel for endnu en komplet upassende under-bæltestedet-agtig dialog. Og min rædsel blev ikke mindre, da manden trak mig til side, så snart jeg trådte over dørtærskelen.

Om jeg ikke kunne blive hængende lidt, når de andre var gået hjem?

"ALDRIG I LIVET!" tænkte jeg. "Han drikker mig sgudda fuld og lader konen udnytte mig, mens han selv ser på."

"Jo, det kan jeg da godt," sagde jeg så.

Somme tider bestemmer mine ord selv, hvilke af dem jeg skal sige. Not practical!

Men miraklernes tid er ikke forbi :-) W fra 2. sal syntes, sammenkomsten var så hyggelig, at hun også blev hængende. 

Og så var det pludselig sent nok til at absentere sig.

Pheeew!