Nå, men jeg fik jo pludselig en ekstra weekend 😊 I den forstand, at de planer, jeg havde for indeværende weekend, blev aflyst.
Så jeg er både hjemme. Og børnefri. Og har ligesom fået to ekstra dage foræret. Tid, som, lidt uventet, er til fuldkommen fri disposition for ... mig selv.
Hehe.
Og jeg får således udrettet nogle ting, som jeg ikke anede, jeg ville nå.
For eksempel anede jeg ikke, at jeg endelig ville få købt mig et par Skechers:
Sådan et par havde jeg ønsket mig i lang tid. Men jeg har ganske simpelt været for nærig.
Fucking 750 gode, danske kroner for sådan et par! Det er jo fuldkommen opskruet 😡
Tilsammen vejer de jo ikke mere end et stykke ristet toastbrød. Så shit, for en kilopris! Og så er de ikke engang belagt med bladguld.
Er virkelig, virkelig spændt på, om der kan være kvalitet i sådan et par fjervægtere.
Nå, men nu har jeg brugt indtil flere linjer på at sable mine nye sko ned. Der er dog en grund til, at jeg har købt dem:
Indersålen.
For et par indlæg siden jamrede jeg lidt over, at jeg var kommet til skade med min fod en aften, hvor jeg var til tennis.
Well, en del af problemet med den idiotiske fod er, at jeg har en hælspore (som jeg naturligvis har ignoreret i lang tid). Sådan en motherfucker er i virkeligheden en inflammationstilstand. I senerne under foden. Forårsaget af overbelastning.
Det gør pisseondt at gå. Navnlig på et hårdt underlag. Og det begynder at blive lidt svært at ignorere smerten.
Men så snakkede jeg med faren til en af mine elever, som jeg løb ind i, da vi havde skolefest på min skole i forrige uge.
Han havde også haft en hælspore engang. Og han havde købt et par Skechers. Og det havde hjulpet. For de har en meget blød indersål.
Endelig et stykke forældresamarbejde, der kan bruges til noget 😂
Nu har jeg høje forventninger.
Wish me luck!
Jeg anede heller ikke, at jeg skulle i haven i denne weekend.
Jeg er ellers ikke den store sucker for havearbejde. Hader det faktisk. Og set i det lys er det måske lidt bizart, at jeg har købt et hus med en have på fucking 1100 kvadratmeter.
I går kom jeg til at kigge ind i mit drivhus. Det så sådan ud:
Og til det er der kun én ting at sige:
Fuck.
Jeg blev ramt af den lidelsesfulde erkendelse, at hvis jeg vil have friske, hjemmedyrkede tomater og agurker i år, må jeg hellere se at få ... øh ... justeret drivhuset lidt 😂
Tænker også, det bliver til en tur på genbrugspladsen i dag. It's my lucky day.
Nå, men for nu at runde af i et opstemt hjørne, så anede jeg heller ikke, at jeg i denne weekend skulle få taget hul på at se Borgen.
Af en eller anden årsag er det lykkedes mig aldrig nogensinde at få set hverken Borgen eller Krøniken, selv om de to serier ellers har fået masser af hype.
Men NU.
Jeg så sidste afsnit af Krøniken fredag aften. Og nu er jeg kommet til afsnit fem i Borgen.
Nice 👍
Nå, men jeg har lige en smule mailkorrespondance, som jeg skal have fra hånden 😉 Så jeg vil slippe dig for en stund, kære bloglæser.
Husk nu at nyde det dejlige vejr i dag 🌞🌞🌞
Ingen kommentarer:
Send en kommentar