Om et politisk korrekt, miljørigtigt og virkelig klamt produkt

Føj for den lede!

Ad! Ew! Igitt! Beurk! Asco!

Eller sagt på en anden måde: Jeg ØRLER.

I et anfald af momentan sindsyge. Eller miljøfrelsthed, om du vil. Købte jeg således i sidste uge et ret hypet produkt.

Et produkt, som af jubelentusiastiske miljøforkæmpere/helsefreaks er blevet kaldt en glimrende og velsmagende erstatning for ... oksekød.

Yep, you probably guessed it:

Og jeg ved stadig ikke, hvilken mental kortslutning der fik mig til at hoppe på den.

For nu skal jeg lige fortælle dig, hvad det var for et klamt lorteprodukt, jeg pludselig stod med:

Lavet af ærter, men med samme gråbrune farve som den dej, jeg lagde i toiletkummen i morges (måske var denne uappetitlige kulør et håbløst forsøg på at få produktet til at ligne hakket oksekød ... der jo som bekendt er brunt, når det ligger der i køledisken ... eller ... nå nej). Men til gengæld med en klæg konsistens som vådt dekorationsler. 

Og en smag som ... øh ... noget, der ikke smagte særlig godt (det kan være vanskeligt at beskrive en smag).

Faktisk kan jeg nok bedst fortælle, hvor afskyeligt det smagte, ved at beskrive set-uppet:

Vi ville lave burgere. Havde købt lækre brioche-boller. Ost. Dejlige, friske grøntsager. Mangodressing. Rodfrugtfritter.

Nammenam!

Ikke noget galt med DET set-up.

One problem though:

Ingen spiste deres burger op. Som i INGEN.

For lortet smagte ganske enkelt ad helvede til.

Efter at have kæmpet en heroisk, men ulige kamp mod tiltagende kvalme i nogen tid (eller efter at have opført en lidt bizar version af Kejserens nye klæder, om du vil) fandt den ene af os heldigvis mod til åbent at bekende ubehaget. 

Hvorpå vi alle efter en vis kødannelse ved bioskraldespanden lod mindst halvdelen af vores burger ryge direkte ud. 

Den sidste "bøf", som lå på panden røg samme vej. For ikke en gang Erling og Anker (vores to bedårende kattekillinger) ville røre ved denne vederstyggelighed.

Og det var med en vis lettelse, at jeg klappede lågen til skraldespanden i og dermed satte punktum for en tragedie.

Somme tider MÅ man altså give den politiske korrekthed en fuckfinger.

Så mit råd til dig, kære bloglæser:

Lad pakkerne med plantefars ligge i køledisken. Bare gå forbi og lad som ingenting.

Og hvis du gerne vil skåne miljøet, så spis for helvede en vegetarret, som ikke udgiver sig for at være noget, den ikke er.

Bum.