... ønske godt nytår 🙏
Jeg håber, du får en super dejlig aften og et lykkebringende 2019, kære bloglæser.
Jeg kommer til at bruge årets sidste dag på ... arbejde. Har stadig urimelig mange skriftlige engelskopgaver, som jeg umanerlig gerne vil være færdig med at rette, når jeg møder ind på job på torsdag.
Jeg skal naturligvis også have ringet rundt til alle Rotterne (læs: fruens fire elskelige børn, red.). De skal have et kærligt nytårsønske og en moderlig formaning om at passe godt på sig selv derude.
Og til min gamle, genfundne veninde. Vi har ikke rigtig fået snakket endnu, selv om vi ellers har en del af snakke om, tænker jeg. Det blev til et varmt kram i forgårs, da vi tilfældigt løb på hinanden. Men en lille pludder, det skal vi altså også have.
Endelig har jeg naturligvis aftalt et møde på tennisbanen. Denne gang i tømmermandsfri tilstand, så jeg håber at kunne give Ulla de samme smæk, som hun gav mig i går 😉
Og så daffer jeg hjem til min mor og hendes veninde sidst på eftermiddagen, så vi kan nå dronningen i god ro og orden.
Det er dagens program. Må hellere sætte i gang.
Take care, og så håber jeg, at du også i det nye år finder på at svinge forbi Dropsene 💟😍😘
Ingen kommentarer:
Send en kommentar