Telefonchikane

Hrmpf!

Jeg er utilfreds pissefuckingirriteret. Mildt sagt. Og forstår faktisk ikke, at den slags ikke er lodret forbudt.

Problemet er, at jeg stort set er holdt op med at tage min telefon. I hvert fald hvis jeg ikke kender det nummer, der bliver ringet fra.

Og det gør det ikke bedre, at jeg føler mig bondefanget ind i det.

Så lad dette være en advarsel: 

Lad dig fucking ALDRIG lokke af annoncer på nettet, som frister med, at du kan vinde rejser og biler og andre lyksaligheder, hvis bare du hoster op med et par oplysninger om dig selv.

Sådan en annonce klikkede jeg på for to år siden. Og jeg ved sgu ikke rigtig hvorfor. Jeg plejer ellers ALDRIG at springe med på tvivlsomme vogne som den. 

Men annoncen lå på Jyllands-Posten. Og jeg betragter JP som et mindre lyssky foretagende end så mange andre, så jeg tænkte, det var okay, klikkede ...

... og landede ved begyndelsen af et motherfucking langt spørgeskema om alt lige fra medievaner over forsikringer og energiforbrug til madpræferencer.

Og jeg svarede og svarede og svarede. Indtil jeg ikke længere svarede. Fordi det der pisseirriterende skema bare blev ved og ved. Og jeg blev mere og mere lunken ved tanken om, hvor meget jeg fortalte om mig selv.

Så jeg stoppede midt i det hele. Og lukkede siden ned. No harm done, tænkte jeg så. For jeg regnede med, at mine oplysninger ikke var blevet registreret, da jeg jo ikke havde afsluttet besvarelsen.

Right?

Wrong!

Allerede næste dag begyndte det helvede, der har varet ved lige siden. 

Den første opringning var fra et el-selskab, der ville have mig til at skifte ... el-selskab (sjovt nok). Den anden var fra en velgørenhedsorganisation, der ville have mig til at tegne abonnement. Den tredje var fra et forsikringsselskab. Den fjerde var fra en bogklub. Den femte var fra FDM. Den sjette var fra endnu et forsikringsselskab. Den syvende var fra et analyseinstitut ...

Jeg bliver kort fortalt KIMET ned under linoleumsgulvet af alle mulige foretagender, der vil vriste oplysninger eller penge ud af mig. Tre-fire gange om dagen. HVER ENESTE FUCKING DAG.

Sidste gang et ukendt nummer ringede, og jeg tog telefonen, ventede jeg ikke en gang på, at manden i den anden ende skulle fortælle, hvor han ringede fra. 

Jeg fortalte ham derimod venligt, at jeg syntes, han skulle bruge sin tid på en anden. Og hvor træls det er at blive ringet op af folk som ham. 

Og jeg sagde, at jeg synes, det var synd for ham, at han havde sådan et lortejob, hvor han skulle ringe rundt til folk som MIG. Og jeg lod ham også forstå, at jeg til sidst bliver helt opgivende, når jeg sådan bliver kontaktet i en fed, ulidelig og uophørlig strøm. 

HAN foreslog til gengæld, at jeg kunne skrive mig på Robinsonlisten, som er en liste i CPR-registeret over personer, der frabeder sig uopfordrede telefoniske henvendelser.

Og tak for det. Det er hermed gjort. Så må vi se, om det virker. 

Det håber jeg fandme. For det er lidt uholdbart sådan ikke at kunne tage sin telefon, når den ringer. Det KUNNE jo være min chef eller en anden, som jeg kender uden at have nummeret kodet ind. 

Eller min kæreste eller en af mine døtre eller sønner, der af en eller anden grund ikke havde adgang til sin egen mobil. 

Eller min mor, der var blevet indlagt. Eller en anden ud af tusind katastrofer, jeg kan komme i tanker om.

Jeg er kort sagt ikke fri for at synes, det er praktisk at kunne tage sin telefon, når den ringer.

Men jeg må sige, at jeg snart føler mig drevet derud, hvor det kan blive nødvendigt at skifte telefonnummer.

Kan det virkelig være rimeligt? Eller er det okay at kaste en fatwa over den slags telefonchikane?