Om at blive headhuntet

Nåda.

Så har man sgu prøvet det med altså. At blive forsøgt headhuntet.

Haha, det er spas 💃 Mere af det, tak!

Blev således ringet op i mandags. Lige midt i et møde med mine teamkolleger på skolen (mine fire mænd, blink, blink).

Det var hr. Skoleleder fra Hipsomhap Skolen. Og han ville da lige høre, om jeg ikke syntes, jeg skulle arbejde for dem.

Det var fandme let at svare på:

Nope!

Men hold nu kæft, hvor blev jeg smigret. Jeg troede sgudda, at det kun var på ledelsesgangene, at der sådan blev headhuntet i vildskab. Men det gør der altså også, hvis man har nogenlunde styr på durch, für, gegen og tilmed har papir på det.

Nice ;-)

Og det var da også fristende. For Hipsomhap Skolen ligger ret tæt på min bopæl, og det gør min nuværende skole eddermame ikke.

MEN.

Jeg er glad for mit job. Glad for at være præcis på MIN skole. Med MINE børn. Og MINE skønne kolleger.

Og apropos kolleger, så kunne jeg selvfølgelig ikke undgå at plapre løs rundt omkring på lærerværelset om mit flatterende jobtilbud. Hvortil samtlige svarede, at DET kunne jeg fandme bare lige vove på.

Og det var jo også en slags nice.

Der ER altså nogen derude, der kan lide mig 💃

Nå, men hr. Skoleleder ringede heldigvis ikke forgæves, for jeg leverede den ypperlige service at henvise til Barn 1 (læs: min dygtige ældstedatter, der om nøjagtig 18 dage dimitterer som tysklærer og andet guf). Og nu skal hun til samtale, woop, woop.

Nå, men ellers kan jeg fortælle, at det går ad helvede til. Blandt andet med helbredet. For jeg har raget en sommerforkølelse til mig i den bakteriesuppe, jeg kalder mit arbejde.

Damn. Jeg HADER at have knolden spartlet ud med beton og næsen med snot. Nu håber jeg så på en speedy recovery, for jeg har jo planer i morgen.

Må vist ind på divaneseren.

Take care now.