Se min kjole

Havde en skøn dag i går 💃💃💃

Tøsedag. Med Barn 1 på 24 og Barn 4 på 13.

Ikke for at holde nogen udenfor, men Barn 2 på 22 sidder jo på sit kollegium i Lyngby og læser kemi, mens Barn 3 på 19 havde tømmermænd.

Så det blev pigerne og Mutti på tur. Til Aarhus.

Vi lagde hårdt ud med at trykke eksotiske småretter ind på Street Food. Elsker det sted 💖 Spændende, lækker mad til rimelige priser, masser af liv og en dejlig uformel atmosfære. Nammenam!

Det er en sjælden luksus at se Barn 1 for tiden. Hun har længe læst til eksamen, og lige nu forbereder hun forsvaret af sin bacheloropgave, som hun skal op i på næste mandag. Hun tager studiet seriøst og stikker af sted med det ene 12-tal efter det andet. Og når hun har forsvaret sin opgave, er hun færdig. Som lærer. Blandt andet med engelsk og tysk. Lyder det bekendt? Haha 💃

Så hun har masser at se til, og derfor bliver jeg glad, når hun kan afsætte en hel lørdag eftermiddag til hygge med Mutti, woop, woop.

Vi var egentlig taget ind til midtbyen, fordi jeg for nogle uger siden købte et par lortebukser i en butik på Strøget. Sådan nogle lyserøde nogle i trekvart længde. Med nitter ned langs siden. Og nu er jeg jo selv lidt af en hård nitte, så de passede egentlig udmærket til min rå karakter 😉

MEN.

De der fucking nitter altså. De sad jo ikke ordentlig fast. Så jeg måtte kyle bukserne lige i fjæset på butikken igen.

Og det var ikke noget problem, sagde den søde dame. Heller ikke selv om jeg ikke kunne finde min bon. Elsker god service! Og søde damer 😏

På vej ud ad butikken faldt mit blik så på denne:

Det er en kjole. Med farver og mønster. Lige mig. Jeg køber ret tit fucking ALTID tøj med farver og mønstre.

Nu hænger den i mit skab. Og venter på sommerfesten på skolen 💃

Jeg KAN nemlig ikke tage til fest uden at have kjole på. Og det er sgu lidt bizart. For jeg går aldrig med kjole til hverdag.

Og faktisk handler et af mine mest traumatiserende barndomsminder om en kjole. Som min mor stoppede mig ned i, da jeg var fire år gammel, og vi skulle til middagsselskab hos naboen. 

Allerede dengang vidste jeg, at jeg var en freak. Eller rettere sagt: Jeg var ikke klar over, at jeg IKKE var en freak. Men jeg vidste, at jeg burde have været en dreng. Og drenge gik ikke med kjoler. Det er nok de færreste, der kan forestille sig, hvor ydmygende det så var at blive stoppet ned i sådan en.

Og selv om jeg kun var en lille mus på fire år, husker jeg situationen tydeligt.

"Nej, hvor er du fin," sagde nabokonen, da hun åbnede døren, og jeg stod derude på trappen flankeret af mine forældre.

Men jeg var overhovedet ikke fin. Jeg var PIVFORLEGEN. Hvilket min mor heldigvis må have fornemmet, for hun udsatte mig aldrig mere for fimset pigetøj.

Og så blev jeg stor og kom igennem puberteten. Og på gymnasiet.

Og et eller andet sted i processen var jeg holdt op med at ønske, at jeg var dreng, men var blevet godt tilfreds med at være pige. Eller kvinde. Kom således til at hvile bedre i mig selv. Og begyndte også at gå med kjole, når jeg skulle i byen. Fandt i øvrigt i samme periode ud af, at jeg har sexede kjoleben. And what's not to like about that!

Så det har været regelen lige siden. Jeg SKAL have kjole på, når jeg skal ud. Og jeg glæder mig til at hoppe i den nye.

Nå, men for at vende tilbage til gårsdagens hyggestund med døtrene, så gik vi en tur ud i dyrehaven efter endt shopping på Strøget. En fin tur på en syv-otte kilometer, og lige hvad vi trængte til efter frokosten i byen. Under armen havde vi en stor pose gulerødder til de søde dyr. Som er megatamme og trippede hinanden over tæerne for at få en godbid.

Hvorpå vi rundede eftermiddagen smukt af med is på Marselisborg Lystbådehavn, der summede af sommerglade mennesker.

Sikke en dejlig dag 😊