Varmt

Det er det i mere end én forstand for tiden. 

Varmt altså.

Det har været den varmeste maj måned ever, og de høje temperaturer er trukket med over i juni so far.

Nice 💃💃💃

Og somme tider IKKE så nice.

For jeg går rundt med mit eget oliefyr indeni. En indre ild.

Eller også kan man bare kalde det overgangsalderen. Med de der fucking hedeture. Dag og nat. Mest nat. 

Men så er tingene selvfølgelig også flot og harmonisk fordelt. Med Guds varmekanon om dagen og min egen om natten.

Bortset fra at det egentlig også kunne være rart med en pause nu og da.

Af nysgerrighed har jeg slået fænomenet op på Netdoktor. Og det lader til, at jeg koger, fordi jeg ikke længere producerer så meget østrogen som før. Derfor bliver min krop åbenbart mere følsom over for temperaturstigninger. Og hvis kropstemperaturen så stiger blot en smule, vil kroppen forsøge at komme af med overskudsvarmen ved at udvide alle de små blodkar tæt på huden, så de får en større overflade og dermed kan slippe af med mere varme.

Så ved man det. 

Og dermed giver det også mening, at jeg oplever en del hedninger om natten under dynen.

Nå, men egentlig er det ikke særlig originalt at begynde at skrive om overgangsalderen. For det er der andre, der har gjort før mig. 

Nogle føler sig sårbare, melankolske. Reflekterer over den tid, der er gået, og den, der er tilbage. Og har det stramt med tanken om ikke længere at kunne føde børn.

Det er ikke der, jeg er. På ingen måde.

Jeg tror, jeg var igennem sårbarheden, melankolien og refleksionerne i en helt anden sammenhæng: 

Da jeg for otte år siden forstod, at jeg havde brugt halvdelen af min forventede tid på Guds grønne jord på at leve det FUCKING FORKERTE LIV. Og derfor gik i nærpanik. MÅTTE skifte hest og springe ud som homoseksuel. Ud i en helt ny og utryg virkelighed.

Det var MY major life change/crisis. Og set i sammenligning med DET er overgangsalderen lige så skræmmende som en bananflue. Jeg skælver ikke det mindste. (Bliver højst lidt irriteret, hvis den lander i min rødvin.)

Ikke engang udsigten til aldrig at kunne føde endnu et barn kan ryste mig. Jeg er cool. For det valg traf jeg aktivt, allerede da jeg besluttede at fortsætte med en kvinde.

Desuden HAR jeg jo børn. Og det tilmed i hobetal.

Menstruationerne kommer jeg ikke til at savne. Blodige sataner. Og en af naturens big mistakes. Pisseupraktisk at skulle kampbløde hver eneste fucking måned. Under ledsagelse af smerter, irritabilitet og almindelig materialetræthed. Vågne op med ulækre røde pletter på lagenet. Frygte at bløde igennem i upassende situationer. Måtte takke nej til sex, fordi det er klamt, selv om lysten i netop DEN periode uforståeligt nok peaker.

They won't be missed.

Når det er sagt, så er det selvfølgelig noget lort at blive ældre, og jeg kan godt forstå, at nogle kvinder bliver lidt frygtsomme ved den tanke. Men det er i hvert fald en del bedre end alternativet 👍

Og "ældre" er jeg ikke endnu 💃💃💃