Og nu tror du nok, at Tove er en lækker dame, som jeg har forført og gennemknaldet.
Men det er det ikke.
Tove er min mis. Altså den mis, som ikke sidder mellem benene på mig og heller ikke er hankatten Hilmer.
Hvad min mellem-benene-mis foretager sig om natten, vil jeg ikke uddybe her, men det er lidt forskelligt og afhænger af selskabet.
Og hvad Hilmer foretager sig om natten, aner jeg ikke. Han feder den vel i og omkring huset, for det gør han næsten altid. Han er jo mand.
Men til gengæld ved jeg nu, nøjagtig hvad TOVE foretager sig.
Situationen (som du sikkert allerede kender og har prøvet masser af gange):
Det er omkring midnat, og du sover. Alene i dit hus, da Rotterne (læs: bloggerens elskelige børn, red.) er hos deres far.
Dit vindue står åbent, fordi det er varmt. Og døren mellem soveværelset og entréen står også åben, fordi to af dine misser (gæt selv hvilke) bruger netop DIT vindue som entrance- og exit point, og de små pus skal jo have adgang til deres madskål, som står i køkkenet.
Pludselig vågner du. Du kan høre en høj skrigelyd ude fra entréen. Meget high-pitched. Så er der noget, der rumsterer. Formentlig mellem de sko og tasker, der ligger på gulvet derude. Så skriges der. Så rumsteres der. Igen og igen.
Det er en frygtelig lydkulisse, for du ved udmærket, hvad der foregår. Tove må have fanget en mus, som hun har bragt med ind i huset via ... DIT soveværelsesvindue (!), og nu leger hun med den på grusomste kattefacon, inden hun vil slå den ihjel. Mens den stakkels lille mus skriger af rædsel og prøver at gemme sig.
Og du ved, præcis hvad du skal gøre ...
... så du står op og lukker døren ud til entréen, hvor dramaet foregår.
Det nytter nemlig ingenting at indfange musen og sætte den ud, for Tove finder den selvfølgelig igen i løbet af et splitsekund. Og desuden er du jo panisk angst for stort set alt, hvad der har puls, så du ville heller aldrig TURDE nærme dig.
Så lægger du dig og venter på, at Tove forbarmer sig over den stakkels mus og gør det af med den.
Efter ti minutter er der ro i entréen, og et øjeblik senere kradser "nogen" på din dør.
Nu står du til gengæld i et dilemma:
Tove vil muligvis med stolthed præsentere dig for sit døde trofæ, og det har du SLET ikke lyst til, at hun skal. For den slags er megaklamt.
Men samtidig skal du faktisk tisse, og så er du jo ikke alene nødt til at åbne døren, du er OGSÅ nødt til at vove dig uden for trygheden i soveværelset.
PIS (bogstaveligt talt).
Du overvejer at springe ud ad vinduet og tisse i haven. For SÅ bange er du for at møde aflivede smådyr i entréen.
Men du beslutter, at det er lidt for åndssvagt. Så du tager mod til dig og linder forsigtigt på døren.
Det ER sjovt nok Tove, der har banket på, og nu kommer hun ind i rummet til dig. I munden har hun ...
... ingenting.
So far, so good.
Du stikker forsigtigt hovedet ud i entréen, mens du frygter at blive mødt af et makabert syn.
Det sker imidlertid ikke.
Der er ingen døde mus i syne. Så du ånder lettet op og lister dig skridt for skridt ud på badeværelset, mens du hele tiden er bange for at træde på noget, du har overset. Yuck!
HER falder dit blik til gengæld på en bunke ...
... FJER?
På badeværelsesgulvet.
WTF?
Musen er åbenbart ikke det eneste levende væsen, der er blevet fragtet ind ad dit soveværelsesvindue og har mødt en grusom død inde i dit hus i den time, der er gået, siden du lagde dig til at sove.
Oh dear!
Og det helt store og uoverskuelige problem er nu, at RESTEN af fuglen ikke er til at spotte, og du åbenbart har fucking TO døde dyr til at ligge på ukendte lokationer i din umiddelbare nærhed.
FUCK!
Nå, men der er ikke andet at gøre end at tøffe i seng igen, for du er for skrækslagen til ligefrem at begynde at OPSØGE dyreligene, og du beslutter, at du i morgen vil ringe efter Barn 3, som er naturmenneske, så HAN eventuelt kan bortskaffe Toves klamme efterladenskaber for dig.
So far, so good igen.
Klokken 01.50 vågner du ved endnu en lyd. Eller TO lyde faktisk.
Den første kender du. Det er Tove, der springer ind ad vinduet. Den anden lyd kender du ikke, men den er pænt foruroligende.
Det er nemlig et "DUNK".
Der er altså noget, der rammer gulvet. Som ikke er Tove, fordi hun allerede ER landet.
Du er pludselig igen lysvågen og ruller rundt, så du kan kigge ud over kanten af sengen med et forsigtigt, halvt øje.
Oh NOOO!
Det er en fucking FUGL!
Du er bange for ting med puls i almindelighed, og det er slemt nok. Men du er intet mindre end PISSEBANGE for fugle. Fugle er det VÆRSTE, du ved. Flaksende sataner.
Og nu ligger der fandme sådan en djævel på gulvet i dit soveværelse cirka en halv meter fra dit ansigt. Og den er kun HALVDØD.
Rædslerne kender jo FUCKING INGEN GRÆNSER denne nat. Tove har allerede bragt dig to fugle og en mus, og klokken er ikke en gang to.
Nå, men kattedyret slår til fuglen med poterne. Så tager hun den heldigvis i munden og forsvinder ud i entréen med den, mens den opgivende og formålsløst basker lidt med vingerne. Entréen er åbenbart Toves henrettelsesplads.
Denne gang gør hun relativt kort proces. For der går ikke mere end et par minutter, før hun atter viser sig i soveværelset. Denne gang med en DØD fugl i munden.
Den spiser hun. Og løser dermed et mysterium. For hun spiser det hele. Det HELE, folkens! Fødder, næb, fjer, knogler, kranium, indvolde.
Her er, hvad der er tilbage af fuglen:
Ikke meget, hva'?
Og den samme skæbne er selvfølgelig overgået fuglen på badeværelset. Så nu ved du i det mindste, hvor DEN er henne.
Du lægger dig nu til at sove for tredje gang og håber, at fortæringen af fuglen var enden på nattens drama.
Du tager imidlertid fejl. HELT fejl!
For klokken 04.23 er den gal igen. HELT gal!
Der rumsteres i entréen. For en gangs skyld. Og du vågner. For en gangs skyld.
Det er Tove. Sjovt nok. Og nu kommer hun ind i dit soveværelse, der efterhånden minder lidt om Fredericia Banegård i gennemgående trafik.
I munden har hun denne gang ...
... den manglende døde mus.
Another mystery solved. Nu ved du også, hvor MUSEN er.
Men det er fandme ingen lettelse, for det, som Tove NU gør, fylder dig med ren, hårrejsende panik:
HUN FUCKING KASTER MED MUSEN!
Op i luften. Højt op i luften.
I dørhåndtagshøjde flyver den døde, maltrakterede gnaver rundt i dit soveværelse og lander fuldkommen tilfældige steder. Igen og igen. Og det er formentlig kun et spørgsmål om tid, før det klamme ådsel lander hos dig i din seng.
Du ser derfor ingen andre muligheder end at rejse dig op i sengen, holde dynen foran dig som et værn og ...
... HVINE HØJT.
Meget modigt og dødsforagtende.
Nå, men miraklernes tid er heldigvis ikke forbi. Du får hylet så højt og så længe, at Tove tilsyneladende bliver træt af støjniveauet (tør sgu end ikke overveje, hvad naboerne må have tænkt) og ...
... VÆLGER AT FORTRÆKKE, woop, woop 💃💃💃
Ud ad vinduet med sit legetøj i gabet for at lege videre med den lille motherfucker i haven.
Og aldrig så snart har hun forladt lokalet, før DU eftertrykkeligt smækker dit vindue i. Og for fjerde gang lægger dig til at sove.
Rædslernes nat er forbi. Eller nuit macabre, om du vil.
I dag er du til gengæld lidt slap i betrækket. Og dræbermaskinen Tove? Hun sover selvfølgelig. Sødt og umanerlig nuttet og bedårende. Hun skal vel lade op til den kommende nats blodbad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar