Har nemlig lige været der for første gang. Fra tirsdag til i går. Sammen med Barn 1 og 4 eller mine to døtre, om du vil.
Det er da en fed by.
Man kan selvfølgelig ikke nå meget andet end at kradse lidt i overfladen, når man kun har tre dage til rådighed, men vi gjorde dælme, hvad vi kunne for at kradse mest muligt.
For eksempel besøgte vi Vasamuseet. Sveriges turistattraktion numero uno. Intet mindre. Og svenskerne er pivstolte, kan jeg så fortælle.
Vasa er kort fortalt et krigsskib af gigantiske dimensioner. Et kæmpemæssigt prestigeprojekt, der på kongens ordre blev bygget i 1620erne. Rigt udsmykket med utallige smukt udskårne træfigurer og med plads til et mandskab på 445 skulle det være et imponerende symbol på Sveriges storhed og magt.
Dette skib kan man så besigtige i dag, for det står i en kæmpestor hal midt i Stockholm.
Og det første spørgsmål, der melder sig, når man træder ind i hallen, og det store skib tårner sig op foran en, er:
"Hvordan i alverden kunne denne høje, smalle konstruktion uden køl overhovedet sejle?"
Og svaret er, at det kunne den heller ikke Som der står i Turen går til Stockholm.
Den svenske flådes stolthed, regalskibet Vasa, sank nemlig på sin jomfrurejse efter kun 20 minutters sejlads.
En pænt stor fadæse altså.
Og denne fadæse har svenskerne så ophøjet til nationens fremmeste seværdighed, haha (ironi i høj potens ;-)).
Nå, men skibet lå på havets bund i 333 år. Så blev det bjærget. I en overraskende god stand. Så god en stand, at det fartøj, man i dag kan se på museet, er 95 procent originalt.
Og det er klart et besøg værd. Tøserne og jeg er faktisk rørende enige om, at Vasamuseet er den største oplevelse, vi har taget med os hjem fra den svenske hovedstad.
Men Gamla Stan er også skøn. Hvis man altså kan abstrahere fra, at souvenirbutikkerne ligger lige så tæt som teenagepiger i køen til en Justin Bieber-koncert.
I Gamla Stan oplever man brostensbelagte smågyder med gamle huse i varme jordfarver. For slet ikke at nævne det store kongeslot. Very nice.
Derudover er Stockholm jo en sydende metropol med gode shoppingkvarterer, masser af teatre og museer og hippe områder med genbrugsbutikker og etniske smårestauranter på stribe.
Tolerancen er høj. Sådan en gammel lebbe som jeg kan jo ikke rigtig stå for et regnbueflag, og dem ser man altså masser af rundt omkring i byen. Også very nice.
Handicappede må føle sig velkomne. I hvert fald tror jeg, der er flere handicaptoiletter pr. indbygger i Stockholm end i nogen anden hovedstad. Således var det standard på vores hotel, hvor alle værelser var forsynet med sådan et, og på flertallet af de spise- og drikkeetablissementer, vi besøgte. Me like.
Men hvad sker der lige for svenskerne?
Her gik jeg og troede, at de var kedelige, frelste, humorforladte, politisk korrekte og lige så reserverede som danskerne.
Men nu er jeg jo nødt til at revurdere alle mine fordomme.
Tsk, tsk.
For vi mødte ikke andet end venlighed, hjælpsomhed, smil og humor under hele vores ophold. Når man altså lige ser bort fra manden på billetkontoret i metroen, der tilsyneladende troede, vi var morons og tiltalte os i overensstemmelse med den tro.
Men bortset fra ham, så er det sgu two thumbs up til stockholmerne.
Alt i alt en helt forrygende tur.
Så har du ikke været der, er det bare om at komme af sted!
Og HAR du været der, er det bare om at komme af sted igen!
Bum.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar