Blandet lørdag

Sådan bliver det. I dag. Blandet.

På den positive side er det lørdag. Det er ugens bedste dag. Og så er det tilmed første lørdag i efterårsferien. For nu er jeg jo et af de der dovne lærersvin, som har ferie hele tiden. Således også i næste uge. Hehe.

Og hvad vil jeg så forkæle mig selv med i dag?

Jo, nu skal du høre (eller læse):

Jeg vil rydde op og gøre rent i mine køleskabe.

Sådan. Nu er det ude.

Hylder ellers mere princippet om bare at putte flere og flere varer IND i køleskabene, indtil man næsten må lægge vægten i for at lukke dem. 

Det er ligesom det nemmeste ikke at rydde op.

Men nu har jeg nået et punkt, hvor jeg faktisk ikke aner, hvad der gemmer sig derinde i dybet. Bortset fra en styg ånde, der slår mig i møde, hver gang jeg linder på døren.

Og jeg fornemmer, at der ligger et eller andet slimet og uidentificerbart. Sådan noget, der trækker våde tråde, når man piller ved det.

Yuck!

Så nej, rengøring af køleskabe gør mig ikke våd i trussen. Men jeg må sgu hellere til det. Og det er ligesom med løbeture: Det er faktisk rart, når det er overstået.

Skal også en tur i haven. 

Den skide have.

Men jeg er NØDT til at beskære et par ting. 

For eksempel har jeg ikke klippet hækken hele vejen rundt om grunden, siden jeg flyttede ind for mere end tre år siden. Bliver sgu ved med at finde på aktiviteter, der er mere interessante. Og DET er faktisk ikke svært.

Derfor er det i virkeligheden kun den synlige del af hækken ud mod vejen, der har fået en tur med hækkeklipperen (keeping up appearances, you know).

Tænker, nogle af naboerne snart begynder at klage over min fuldkommen utrimmede liguster (og det er ikke en metafor for min kønsbehåring, for DEN har jeg styr på, og den kommer i øvrigt ikke naboerne ved).

So what a fun-filled Saturday this will be.

Heldigvis vil jeg senere på dagen belønne mig selv med at læse et par sider i en bog. På dansk! Når alt det grimme praktiske arbejde er overstået.

Eventuelt ledsaget af en dejlig kop Yogi-te.

Og DET er sand forkælelse. For jeg læser i regelen bøger på tysk. Og det kan være en lille smule anstrengende og langsommeligt.

Nu vil jeg imidlertid give mig selv lov til at læse Folkets skønhed af Merete Pryds Helle. Og jeg har høje forventninger, for den har fået gode anmeldelser.

Ikke at jeg altid tror på anmeldelser. For jeg synes, at anmeldere somme tider kan være nogle opblæste idioter. Sådan nogle, der ikke selv kan klare cuttet som forfatter eller filminstruktør eller performer og i stedet får jern på ved at ophøje sig til smagsdommere.

Og ofte er jeg lodret uenig i deres anmeldelser. 

Glemmer sgu aldrig, at jeg engang spildte tre kostbare timer af mit liv ved at gå i biffen og se Den store skønhed af Sorrentino. Hold kæft, hvor jeg troede jeg skulle dø en langsom død af kedsomhed.

Anmelderne var selvfølgelig begejstrede. Ved ikke, hvilken planet de levede på. Ikke min i hvert fald.

Men nu læser jeg altså denne bog af hende Helle-damen, og så må vi se, om jeg for en gangs skyld vil give anmelderne ret.

Sådan bliver min lørdag.

Håber, du får en dejlig en af slagsen.