Jeg skal til 24-timersløb i dag.
Ikke at jeg selv skal løbe i 24 timer. Det er der andre, der skal.
Jeg skal derimod sørge for ro i den hal, hvor deltagerne har mulighed for at tage sig et hvil.
Og jeg skal sidde i et telt og registrere hver løbet omgang på den trekilometersrute, der er udmålt.
Og jeg skal give moralsk opbakning til deltagerne, når de bliver trætte eller får ondt i futterne.
Og jeg skal måske også gå lidt til hånde ved produktionen af de frikadelle- og kyllingeburgere, der står på menuen, når deltagerne bliver sultne.
Og når det bliver mørkt, skal jeg sørge for, at der er tændte lanterner hele vejen rundt på ruten.
Og måske være med til at tænde bål, så der kan ristes en skumfidus eller en pølse.
Det bliver en arbejdsdag ud over det sædvanlige :-D
Og jeg vil give min skole et kæmpe skulderklap for at være frisk på at udvide skolernes motionsdag, som løber af stabelen over hele landet i morgen, til et løb over 24 timer. Fra i dag klokken 11 til i morgen klokken ... øh ... 11 ... sjovt nok.
Og mine kolleger får lige så stort et skulderklap for at få tingene til at glide. Jeg skal selv på job fra 15 til 23. Mens andre møder ind ved 23-tiden og bliver der hele natten.
Det er SÅ fedt et arrangement. Og jeg kan godt fortælle dig, kære læser, at nogle af mine elever vil komme til at tilbagelægge over 100 kilometer til fods i løbet af de 24 timer.
FUCKING 100 KILOMETER!
DET er dælme sejt.
Vi gjorde det også sidste år, og jeg så, at nogle af de elever, der somme tider må kæmpe lidt med det faglige i timerne, på netop denne dag får lov at shine og høste anerkendelse og beundrende blikke fra store og små.
Eleverne oplever et kæmpestort fællesskab. Man er sammen på en helt anden måde, end man plejer.
Nogle bliver klappet hele vejen igennem, når det bliver rigtig svært. Andre danner små, uventede alliancer og følges ad på ruten. Næsten alle kæmper det bedste, de har lært. Og mange prøver deres grænser af med succes og mærker en følelse af at have præsteret noget.
Og nu bliver det måske lidt lærerfagligt, men gode fællesskaber giver trivsel, og trivsel er en forudsætning for læring.
Så jeg jubler over initiativet. Alle vinder. Eller næsten alle.
For desværre er jeg også nødt til at kaste en enkelt fatwa.
Det forholder sig nemlig sådan, at nogle af mine elever dyrker sport på et ret højt niveau i nogle af byens foreninger.
Håndbold og fodbold.
Og et par af disse elever havde høje ambitioner for deres præstation til 24-timersløbet. Faktisk tror jeg på, at den ene af dem KUNNE have tilbagelagt den længste distance af alle. Selv om han kun går i syvende klasse.
Han er sej og kunne godt have brugt den succesoplevelse.
MEN.
Han skal spille håndboldkamp i efterårsferien. Og nu må han ikke være med i vores løb for sin åndssvage håndboldtræner. Han skulle jo nødig blive træt eller skadet inden håndboldkampen. Så hvis han deltager i løbet, bliver han sat af holdet. Kort og kontant.
Og det samme gælder et par af fodboldspillerne.
Altså helt ærligt!
Hvorfor fanden tror foreningerne, at de har nogen som helst ret til at blande sig i vores elevers skolegang?!
Det er da en komplet vildfarelse.
Så til alle magtliderlige sportstrænere, der mener, at de kan spille små enevældige konger og diktere vores elevers grad af deltagelse i skolens arrangementer:
Get your fucking priorities straight!
I repræsenterer en fritidsbeskæftigelse. KUN en fritidsbeskæftigelse.
I min optik må man være undermedicineret, hvis man ikke sætter skolen øverst.
Bum!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar