Det var min fødselsdagsgave. Fra en person, jeg godt kan lide.
En weekend i Amsterdam. Woop, woop!
Jeg havde ikke været i Amsterdam, siden jeg for 28 år siden var der et par timer en eftermiddag. Så byen var så godt som helt ukendt for mig.
Jeg havde taget en feriedag i fredags, så det var bare af sted sydvestpå i overlydsfart fra tidlig morgen, for at vi kunne nå frem og stadig få lidt ud af eftermiddagen ...
... øh ... troede jeg.
Det blev bare ikke helt så tidlig morgen, som jeg havde bildt mig ind.
Du kender sikkert situationen:
Du skal på weekendtur til Amsterdam og vil lige som noget af det første trille ind på en tank for at købe en kop tag med-kaffe til at nyde i bilen.
Og det går i grunden ganske planmæssigt. Der kommer kaffe ud af maskinen, og det bliver hurtigt din tur til at betale ved disken.
So far, so good.
Men så er det bare, at betalingsterminalen ikke vil tage imod dit Visa-Dankort.
"Æh ..." siger du lidt forfjamsket, men ikke super forfjamsket, for du har da før prøvet, at en terminal ikke lige ville tage dit kort, og det plejer den så at ville i andet eller tredje forsøg.
No sweat.
Men.
Det vil denne terminal så bare ikke.
Sweat!
Du tænker imidlertid hurtigt, for du er dælme skarp i dag.
"Tager I eventuelt imod Mobile Pay?" spørger du damen bag disken.
"Øh ... ja, det gør vi vist," svarer hun imødekommende og finder en mobiltelefon frem.
Du gør det samme. Og logger ind på din app. Og taster beløbet. Og taster damens telefonnummer. Og swiper "Send".
Nothing. Bortset selvfølgelig fra en besked på mobilens display om, at der er noget galt med det betalingskort, der er tilknyttet funktionen.
Oh dear. Og der står din labre, dampende varme latte, og du kan ikke betale, for du har næsten aldrig kontanter på dig.
Undtagen de sølle 140 euro, som du aftenen forinden har hævet i en automat på Østervold i Randers. Ikke mange euro at tage med på sådan en tur, men du havde jo dit Visa-Dankort og det ville blive dit primære betalingsmiddel i Amsterdam. Ifølge planen.
Damn!!!!!
Miraklernes tid er heldigvis ikke forbi:
Du FÅR din kaffe, for tankdamen tager også imod euro.
Men du står tilbage med en lille problematisk detalje:
Dit betalingskort virker åbenbart ikke, og du har nu 130 euro tilbage til din weekend i Amsterdam. Disse 130 euro skal i princippet dække både brændstof til Yarisen, restaurantbesøg, entrébilletter, souvenirs og gaver til rotterne (læs: dine elskelige børn, red.).
Og hvad fanden er der lige galt med det fucking kort?!
Så du ringer til banken.
"Dit kort er blevet spærret, fordi der er forsøgt hævet på det fra udlandet i nat. Nogen må have opsnappet dine kortoplysninger på nettet, så vi kan desværre ikke åbne det igen," lød beskeden fra den venlige bankdame.
Beundringsværdig timing fra de satans udenlandske svindlere! Hundehoveder, hængerøve, socialdemokrater og småbørnspædagoger!!!
Så du må altså af sted med dine skide 130.
Jeps, den situation kender du sikkert ;-)
Nå, men det blev jo alligevel en herlig weekend. (Og selv om vi måtte lade os forsinke lidt af Visa-Dankort-gate, nåede vi frem, så vi kunne nyde en fortryllende aften.)
Min rejsefælle var heldigvis forsynet med rigelige betalingsmidler, så jeg kunne låne af hende.
Fuck, det er en dejlig by, Amsterdam. Har du ikke været der, skulle du se at komme af sted.
Atmosfæren er fantastisk. Stille og rolig. Og tolerant. Det er, som om alle bare er super velkomne.
Vejret var selvfølgelig fremragende. (Sol og 20 grader.)
Og det var Van Gogh-museet også.
Og kanalrundfarten.
Og ved du hvad?
Amsterdam er en HOMOBY.
Yes!
Homoseksuelle er velkomne rigtig mange steder.
Se nu bare de billeder, jeg har skudt:
Alle steder regnbueflag.
Det var en fantastisk følelse af frihed, som vi desværre ikke oplever herhjemme.
Jeg turde holde i hånd med min kæreste på åben gade. Og jeg kyssede hende. På en bar. Og flettede fingre med hende. Over bordet på en restaurant. Og ingen gad kigge.
Det var SÅ fedt.
Gid det kunne være sådan her hos os.
Vi spiste også hashkager. For det må man godt i Amsterdam.
Man kan bare gå ind i en butik og købe dem. Og man kan købe cannabisslikkepinde og cannabisvingummi og cannabischokolade.
Se bare her:
Og blev enig med mig selv om, at det ville det helt klart.
Så det gjorde jeg selvfølgelig. Hashte og hashcookies. Til hende på 24 og ham på 19. Så er der lige til en hyggelig aften.
Hehe.
Det varer nok et stykke tid, inden jeg bliver optaget i speltmødrenes klub.
Ikke mere nu.
Bare skynd dig til Amsterdam!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar