Blank

Ville have skrevet et langt indlæg om et eller andet.

Men jeg kan ikke tænke to sammenhængende tanker. Åbenbart.

Jeg kan i hvert fald ikke huske, hvilket brillant indlæg det var, jeg havde planlagt. Er helt blank, actually.

Så i stedet for at lade det regne med morsomme og åndrige bemærkninger om livets forunderlige gang vil jeg bare nøjes med at fordømme meningsløs vold. 

(Gad egentlig vide, hvorfor man siger "meningsløs" vold, for giver vold nogensinde mening?)

Nu tænker den opmærksomme læser, at det i grunden er bizart sådan uden varsel at skrive om vold. Mine indlæg plejer at være mere upbeat (okayokay, måske er det dårlig stil at bruge udtrykket "upbeat" i denne sammenhæng, men det betyder jo faktisk "muntert").

Det korte af det lange er imidlertid, at min dag tog en forrykt drejning, da en person, som jeg har en hel del sympati for og ofte omgås, i eftermiddags blev slået ned.

Jeg har aldrig før været så tæt på et voldeligt overfald, og jeg er rystet.

Jeg kender også overfaldsmanden. 

Det er en af mine Facebook-venner (eller VAR, skulle jeg måske sige). Og denne person har med sin idiotiske handling ikke blot krænket en anden dybt, men også fucket sit eget liv op. Mister formentlig både job, respekt og selvrespekt.

Fik jeg sagt det tydeligt nok?

Stop volden!