1
Har lige sendt en god kollega på pension. Velfortjent, synes hun selv. Svinagtigt tidligt, synes jeg, når hun smutter i en alder af 62: en umanerligt dårlig tendens, if you ask me.Nå, men der var så afskedsreception for damen i dag. Nede i aulaen. Med tapas og vin, nammenam.
Jeg havde taget plads over for en anden kollega, som også går på pension svinagtigt tidligt lige om lidt. Vi kan jo kalde denne kollega for E. Øh ... fordi hun HEDDER noget med E.
Det var hyggeligt nok. Altså lige indtil E tiltalte en tredje kollega. Som fucking OGSÅ snart går på pension. I en alder af 60. Ham kan vi kalde K. Fordi ... ja.
K havde åbenbart i går eftermiddags foreslået E, at han jo kunne ledsage Es mand på en planlagt rejse til Indien her i efteråret. De kender åbenbart hinanden. Kollega K og Es mand.
E havde lovet at spørge sin mand, når hun kom hjem efter fyraften i går, og i dag vendte hun så tilbage med hans svar.
Det lød sådan:
"Nej, min bedre halvdel, vil gerne alene af sted til Indien. For hvis han rejser med en anden mand, tror de bare, han er bøsse."
Hvor taktfuldt af E, når jeg sad lige overfor. Heldigvis indså hun hurtigt sin fodfejl og skyndte sig at udbedre skaden ved at henvende sig til MIG:
"Altså, no offence."
Problem solved, right?
...
Wrong!
Jeg kan sgu godt forstå, at Es mand ikke vil være bøsse. For så måtte han jo finde sig i den slags bemærkninger. I hvert fald ugentligt.
Det var den første ting.
Her kommer den anden.
2
Jeg kører hjemad i Yarisen efter afskedsreceptionen på skolen. Træt efter en megalang uge med både vold og homofobi og sene arbejdsdage. Og derfor i længsel efter en afslappende weekend.
Nu kunne det være underskønt at komme hjem og lade sofaen springe på ryggen af mig. bare en halv time.
Det er det mål, jeg har sat mig. Men planen tåler ikke for mange trafikale forsinkelser, for det er ved at være hen på eftermiddagen, så hvis jeg skal nå at snuppe en morfar, inden sengetiden nærmer sig, skal det være inden alt for længe.
Og det går sådan set udmærket. Der er ganske vist mange biler på E45, men trafikken glider okay.
Indtil cirka 10 kilometer før Randers Syd. Her går lortet så i stå. Røde bremselygter overalt.
Jeg skruer væk fra reklamerne på Nova og ind på P4 Østjylland for at høre, hvad fanden der er galt.
Cykelløb. Postnord Danmark Rundt. Randers midtby er spærret helt af for trafik, og der må forventes kødannelse på E45. Op til halvanden time.
Ja, det må de kraftedeme nok have lov at sige.
Med sensationsagtig stemmeføring stiller studieværten om til den udsendte medarbejder i Randers midtby for at få en dugfrisk melding om trafiksituationen.
Og den udsendte medarbejder forstår nok at gøre sit arbejde med omhu, for hun har hapset en ekspert, som er villig til at give en udtalelse.
"Jah, vi har jo spærret midtbyen af," lyder det fra eksperten. "Og det gav selvfølgelig en smule problemer. Indtil biltrafikanterne lige havde vænnet sig til situationen. Ellers har der ikke været det store."
WTF?!
På det tidspunkt har jeg holdt 45 minutter i kø på motorvejen, og jeg kan se på alle de broer, jeg passerer i den umiddelbare nærhed af byen, at situationen er lige så helvedesagtig der.
Men så kommer jeg i tanker om noget:
Eksperten i radioen blev sgudda præsenteret som den ingeniør, der havde haft ansvaret for vejspærringerne.
Så tror da fanden, at han ikke synes, der har været nævneværdige problemer på vejene.
Fuck altså.
De små Einsteiner i lokalradioen har et ret klart udviklingspotentiale, når det gælder kildekritik.
Fake news, siger jeg. Og kald mig bare Trump.
Til slut vil jeg godt harcelere lidt over, at sådan et fucking systematiseret dopingmisbrug (aka professionelt cykelløb) får lov at sætte dele af landet helt i stå i dagevis. Når man nu vælger at forbyde de motionsløb, der har samme effekt, om end mere kortvarigt.
Jeg kan i hvert fald sagtens leve uden små kemikaliepumpede cykelmænd.
Bum.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar