Om fodboldsprog

Spillede skolefodbold i torsdags.

Øh ... det vil sige ... JEG spillede sgu ikke skolefodbold. Det gjorde VI. Altså min skoles fodboldhold.

Først pigerne og så drengene.

Men min indsats var ikke mindre heroisk end spillernes, vil jeg vove at påstå. For kan DU måske huske, hvordan vejret var i torsdags?

Lortevejr. 

Det er muligt, at årstiderne har skiftet. Men vejret er sgu stadigvæk, som det har været i hele juli. 

Kulde og pisregn.

Hvis der er noget, der ikke kan tage røven på mig. Så er det imidlertid vejret. 

Derfor var jeg naturligvis iført en praktisk regnjakke. Bukserne var ikke nødvendige, tænkte jeg, så de var blevet hjemme i forstadsvillaen.

Not the cleverest move, kan jeg så fortælle.

For hvad tror du, der sker, når alle Guds fucking sluser er lukket op, og man kun har en regnjakke på?

Ja, så bliver man jo gennemblødt sådan cirka fra livet og ned, Einstein.

Så der stod jeg ved sidelinjen og heppede på vores tapre piger og drenge, men kunne egentlig lige så godt have stået i en andedam til navlen.

Under drengenes kamp havde jeg taget opstilling ved siden af et par af holdets spillere fra 9. årgang, som ventede på at blive skiftet ind.

Det var fint nok.

Indtil de begyndte at kommentere modstandernes spillere.

"Se lige ham bøssen der," lød det taktfuldt fra den ene. "Han kan kraftedeme da ikke ramme bolden."

"Nej, han er fandme en svans," lød det lige så taktfuldt fra den anden.

"De er bare nogle fucking megafaggots. Jeg løber dem sgu ned, når jeg kommer ind," rundede den første så deres hjertevindende samtale af.

Suk.

Til nye læsere skulle jeg måske berette, at jeg er en kvinde. Der er fascineret af en anden kvinde. I en grad, så vi kysser. Og nusser. Og elsker så dejligt og så tit, vi kan. Og ser hinanden som livspartnere.

Jeg færdes samtidig dagligt i et af de mest homofobiske miljøer, der findes herhjemme: den danske folkeskole.

Det er her, jeg tjener min svimlende løn.

Jeg plejer at sige fra, når mine elever bruger ord som "Fucking homo" og andre charmerende udtryk. For jeg bliver ked af det, når nedsættende bemærkninger om en ret uskyldig minoritet - og tilmed en minoritet, som jeg selv tilhører - bliver fremsat igen og igen som en helt naturlig del af daglig tale.

Det er ikke så sært, at det er svært for unge homoseksuelle at finde sig til rette med deres seksualitet, når de gang på gang hører sig selv omtalt som skældsord.

Mine elever plejer heldigvis at skrue lidt ned for charmen, når jeg er i nærheden. Det bilder jeg mig i hvert fald ind.

Men de to drenge på fodboldbanen var ikke mine elever. Det er muligt, at de har hørt, jeg er homo. Den slags information elsker folk i almindelighed at formidle til andre, så jeg tror da, at hele skolen ved det. Til gengæld følte de ikke, det var nødvendigt at vise hensyn.

De har formentlig slet ikke spekuleret over det.

Det er det, der er problemet.