lørdag den 1. juni 2019

Ingen Pride og andet

Nåda. Der kan man sgu bare se. Jeg kom ikke til Pride i dag. For første gang i måske seks år.

For jeg blev brændt af 😟

Skulle jo ellers have været af sted med en ung hankollega. Fordi det plejer vi at være. Af sted sammen altså. Og det er hyggeligt 😃

Fra denne unge hankollega kom imidlertid i går aftes en sms. Han var blevet forhindret. Noget med en udflugt med familien.

WTF?

Nu er det et helt år siden, vi aftalte, at vi skulle til Pride i dag. Så kan han sgudda ikke brænde mig af! Bare fordi han vægter familien højere end en gay parade med en midaldrende lebbekollega.

Fnys 😡

Men når det er sagt. Så okay. Jeg forstår ham faktisk godt. 

Han har små børn og en kæreste med skiftende arbejdstider, så det kan nok være svært at finde familileweekender.

Så jeg droppede Priden. 

Havde ellers en løs aftale om at sige hej til en dame, som jeg skriver med på mit dating site, og som skulle være frivillig derinde. Men jeg havde altså ikke lyst til at tage alene af sted. Så kan det være, jeg kan hilse på damen ved en anden lejlighed. Jeg kan i hvert fald godt lokkes af huse til en øl 😋

Og det var fandenrendme heldigt, jeg blev hjemme, kan jeg så lige så godt afsløre. 

For jeg har haft cat fight hele eftermiddagen. I en grad, så mit badeværelse, som jeg ellers brugte 1½ time på at gøre rent i går, kom til at ligne en scene fra Slaughterhouse 5.

FUCK altså!

Jeg måtte rense skabe, hylder, bordplade, vægge og vindue ... for BLOD 😱😱😱

Og nej, det var ikke, fordi jeg havde besøg af ekskæresten. Det var ikke den slags cat fight.

Det var sgu Erling og Anker (læs: de to af fruens tre misser, der rent faktisk er katte, red.).

Det forholder sig nemlig sådan, at Erling ved et uheld slap ud i går. Vi har ellers besluttet at holde misserne inde, indtil de er blevet kastreret, hvilket er programsat til den 11. juni.

For vi har hørt, at de ikke strejfer så langt væk hjemmefra, når de har fået ordnet bollerne.

Men i går slap Erling altså ud. Fordi han kan åbne hoveddøren, som jeg i et upåagtet øjeblik havde glemt at låse.

Det er i sig selv ikke noget problem. For Erling er ret god til at komme hjem igen efter ret kort tid. 

Problemet er, at Anker bliver pissesur, når Erling har været ude. Man skulle fandme tro, han var skolepige i 5A. Lille bitch.

Nå, men det går ikke stille for sig, når Anker er sur. For han bliver ret fysisk. Og det er åbenbart ham, der er Überkater her i huset. Hvilket er totalt urimeligt, fordi Erling var her først. 

Men Anker MÅ altså åbenbart tæve Erling, når Erling har været ude. 

Domestic violence. I tell you!

Så forstadsvillaen har i eftermiddag genlydt af hyl og skrig og adskillige potteplanter mod gulv efter fald fra vindueskarm.

Det har været frygteligt. 

Og min forfærdelse nåede et klimaks, da jeg for et par timer siden oven på et badeværelsesskab spottede en blodpøl på størrelse med en mellemstor frokosttallerken.

Fuck mand!

Nu har jeg fået skilt de stridende parter ad. 

Anker er lukket ud i haven (!), så jeg kan nurse Erling lidt. Jeg kan sgu ikke rigtig se, hvor der er gået hul på ham, men han var sølet ind i blod ned ad bagbenene, så jeg tænker, det måske er ved haleroden.

Det krævede ellers lidt af en indsats at få ham lokket ud i lyset fra den sofa, han havde gemt sig under. Men frem kom han til sidst og bliver nu overspoiled af Mutti.

Han har i øvrigt også knækket en negl. Og se, DET er jo noget, mange kvinder kan forholde sig til 😉

Nå, men ellers har jeg været på date 😃 I går aftes. Og jeg ved ikke, om damen læser med her, men hvis hun gør, så vil jeg fortælle, at jeg havde en fin aften 💃💃💃 Og sige mange tak 🙏

Det gik, som jeg havde forestillet mig: Vi pludrede. Og pludrede. Og pludrede. Og jeg er super glad for, at vi havde forventningsafstemt inden mødet. For ingen af os forventede mere end en hyggelig aften. Og det var nøjagtig det, vi fik. 

Nice 👍😄

Med de ord vil jeg slutte.

Eller ... NÆSTEN slutte. 

For inden det er helt forbi, vil jeg lige nå at glæde mig over at have haft mange gæster på Dropsene i dag. Tak til alle læsere, fordi I gider kigge forbi.

Love it 💘💘💘 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar