onsdag den 5. juni 2019

Om sym- og antipatier

Så er krydset sat ❌

Det BLEV Enhedslisten. Ganske som lovet 😋

For jeg fastholder stadig, at i sammenligning med klimakatastrofen er andre problemer kun falske problemer.

Derfor grønt til mig, tak 🙏

Og Enhedslisten er, sammen med klaphattene fra Alternativet, vores grønneste parti.

Tog jo ellers en kandidattest, der viste SF. 

MEN.

Nu er problemet med SF, at de var med til at stemme vores dilettantiske folkeskolereform igennem i 2013 og dermed køre lærerne over. Så vi er sure 😡

Og det skal jeg også love for, at min mor blev, da jeg i går fortalte hende, hvem der ville få min stemme i dag.

Hun begyndte faktisk at føre en intens og lidt skinger valgkamp over mobilen for at tale mig hen i en mere blå setting. Og i hendes stemme kunne jeg næsten høre panikken over, at hendes eget BARN, for helvede, kunne være SÅ forræderisk.

Den fik på tangenter som arveafgift og regler for generationsskifte i virksomheder OG Pernille Skipper, som er "frelst til det utålelige".

Åh, haha 😂😂😂

Det kan godt være, det er mig, der ikke tager det alvorligt nok, men jeg synes altså, det er lidt komisk, når man går så meget op i politik, at man ligefrem bliver vredladen over for folk med andre holdninger.

Jeg er meget stor fortaler for, at man godt kan være venner til trods for politiske holdningsforskelle. Det har således altid undret mig, når mine forældre har udtalt, at der var personer, de ikke kunne lide, FORDI de stemte rødt.

Come on!

Til gengæld er der også røde, som ikke er meget bedre. På lærerværelset hører jeg for eksempel utrolig nedsættende personlige bemærkninger om dem, der stemmer på DF.

De bliver lige puttet i en kasse og stemplet.

Altså. Med andre ord:

De fleste mennesker vil velsagtens beskrive sig selv som forholdsvis tolerante. For tolerance er en lovprist social egenskab.

MEN.

Jeg oplever somme tider, at folk er SELEKTIVT tolerante. 

Som for eksempel min mor. Der er mest tolerant over for personer med nøjagtig samme holdninger som hun selv.

Oh my god 😂 

Nå, men det var en fornøjelse at sætte mit kryds. Jeg er blevet SÅ meget rebel, efter at jeg er blevet 50 😋

Ellers vil jeg godt lige følge op på mit seneste indlæg.

Det, der handler om denne uges censorat og mit møde med en lesbisk dame med et paddleboard.

I går var jo sidste dag af min censoropgave hos omtalte dame. Og jeg mødte op på hendes skole om morgenen. Fast besluttet på, at jeg altså IKKE skulle ud på noget bræt på nogen sø og padle rundt om eftermiddagen.

Det var jo en totalt fremmed aktivitet. Langt uden for min comfort zone. 

Jeg kendte jo heller ikke damen særlig godt, og her i DK kan vi bedst lide at holde en vis distance til folk, vi ikke kender, you know 😉

Og hvis jeg plumpede i vandet? 

Og jeg havde ikke det rigtige tøj med.

Og jeg havde ligesom ikke BRUG for flere fritidsinteresser, så hvad nu, hvis det var sjovt?

So thanks, but NO thanks!

Og da jeg fem timer senere stod af hendes paddleboard efter en tur på Skanderborg Sø, havde jeg næsten besluttet at købe et selv.

😂😂😂

Ingen kommentarer:

Send en kommentar