Om en dame og nogle piger og en dame til

Om en dame

Okay. Nu må jeg kaste en fatwa. Det er ikke tit, det sker, men hør lige her:

Jeg var en tur i Rema 1000. Ikke at det i sig selv er noget særligt. For det er jeg næsten hver dag.

Men i går havde jeg faktisk taget 8C med 😄

8C er en skøn og dejlig flok børn. Som ligger på en blød plet i mit hjerte. Og i går havde jeg lovet dem is.

Det var midt i engelsktimen, så selvfølgelig bad jeg dem om at tale engelsk. Fra vi forlod skolen, og til vi var tilbage igen. For vi taler konsekvent engelsk i timerne (øh ... bortset fra i TYSKtimerne altså 😉).

I går skulle ikke være nogen undtagelse. Og 8C gør, hvad fruen siger.

Tænker, det har været en "anderledes" oplevelse for de fodgængere på byens fortove, der måtte have bemærket 21 storpludrende, engelsktalende, danske børn i højt humør 😂

Nå, men sådan fortsatte vi. Hele vejen ind i butikken og hen til frysedisken.

Det var på en eller anden måde super sødt. Og uskyldigt. Og fint: glade skoleelever i butikken med deres lærer, som ville forære dem en is på en lun sommerdag.

Well. Det var så lige, indtil nogle af eleverne kom til at stå foran en ældre dame i kassekøen. Ikke alle, men de få, der ikke var nået ud af butikken endnu.

En sur og intolerant og fuldkommen stereotyp gammel møgkælling. Som naturligvis syntes, det var for galt med alle de ulidelige, larmende børn i butikken, og derfor begyndte at skælde dem ud. Og komplet ubehøvlet foreslog, at de skred, hvis de alligevel ikke skulle købe noget.

WTF?!

MINE børn?! Mine søde, glade elever? Som opførte sig rigtig pænt og nok ikke kan have generet nogen med andet end deres blotte tilstedeværelse?

Damen kunne jo også have valgt at blive glad i låget over sådan en livsbekræftende flok børn.

Så jeg er altså nødsaget til at kaste en fatwa over dig, din idiotiske gamle tranlampe:

Jeg håber, at dit gebis ryger med i toiletkummen, næste gang du ørler!

Og at din ringmuskel bliver så slap, at du prutter i forsamlinger!

Dertil ønsker jeg dig luft i maven!

Hrmpf! 😡😡😡

Om nogle piger

Nu til noget helt andet. 

Eller ... jeg kan udmærket tabe sutten over noget af det, men jeg vil nok ikke fyre hele TRE sure emojier af sted.

Jeg har jo været ude som censor i denne uge. Mundtlig engelsk.

Det kan jeg godt lide. At komme ud og se lidt andet end min egen skoles fire vægge. Møde andre mennesker. Og såd'n.

Men for helvede altså. Ungdommen nutildags. Eller nærmere betegnet: 12-talspigerne.

FUCK for en forstyrret kreds.

Havde en af dem inde. Og hun var nervøs. Det er de fleste elever, når de skal til prøve. Jeg trykker i hvert fald mange svedige hænder som censor.

Nå, men denne pige havde ingen grund til bekymring. For hun kørte bare med klatten. Hun kunne sit stof, tog masser af initiativ og gjorde kloge betragtninger. På et smukt og stort set fejlfrit engelsk. Hun lå rigtig, rigtig lunt i svinget.

Og sådan gik det som smurt i sildesalat. Lige indtil hun i tabte tråden. Der var et enkelt ord, hun ikke lige kunne komme i tanker om, så hun måtte standse sin talestrøm.

Ikke noget alvorligt. 

Vi var midt i en spontan samtale, og det er helt normalt, at man fra tid til anden lige må tænke, inden man pludrer videre. Det gør vi alle. Også på dansk. Hendes lille slip-up (som jeg nærmest ikke en gang vil kalde det) kunne med andre ord aldrig have kostet hende 12-tallet. 

MEN ... pigen blev, lige der for øjnene af mig, ramt af et psykisk meltdown. Hun lignede et spejl, der gik i stykker. Hænderne rystede. Øjnene flakkede. Stemmen sitrede. Tårerne VÆLTEDE ud. Jeg troede et øjeblik, at hun var ved at falde af stolen.

Og jeg troede, det var løgn.

I første omgang blev jeg irriteret på den unge dame. Tænk sådan at begynde at flæbe, fordi man frygter, at ens 12-tal skal blive til et katastrofalt 10-tal. Fuck mand, hvor arrogant.

Jeg havde lige udstukket to gange 00 til et par af hendes klassekammerater. Som begge to havde taget det med et smil, fordi de godt vidste, at mundtlig engelsk er svært for dem. De tog det så pænt og sødt, at mor blev helt rørt.

Og så sidder hun der og hyler, fordi hun er bange for tallet 10.

Det virkede forkælet og usympatisk.

Men ved nærmere refleksion ved jeg selvfølgelig godt, at noget i hendes miljø har præget hende til at blive sådan. At hun ikke selv VÆLGER at reagere på den måde over sådan en bagatel. For det er jo ikke særlig tjekket at falde sammen som et korthus.

Så jeg er nok egentlig mest rystet 😱

For der findes jo mange af hende. Så mange, at de har fået en samlebetegnelse: 12-talspiger. Som underlægger sig et enormt pres for hele tiden at levere perfektion. Mindre kan ikke gøre det. 

Små, ulykkelige stakler.

Nå, men den unge præstationspressede dame blev heldigvis efterfulgt af en anden ung dame.

Som på spørgsmålet:

"What animals can you meet in the Scottish nature?"

svarede:

"Squirrels and unicorns".

Åh, haha 😂 

Censor ville i grunden gerne have stillet et opfølgende spørgsmål, men måtte i stedet klukke lidt af grin indeni.

Og således landede vi atter på jorden og fik den gode stemning genoprettet.

Og om en dame til

God stemning bliver der også i forstadsvillaen i aften: 

Übermensch kommer og spiser. (Hvis du følger med på bloggen, ved du, hvem Übermensch er. Ellers må du lige søge lidt.)

DET glæder jeg mig til. 

For Übermensch er skøn og sjov og crazy og skarp og favnende, og jeg nyder virkelig hendes selskab. Hun kender mig bedre end nogen anden, og det er SÅ befriende. Der er ingen facader. Hun siger det, der falder hende ind. Og dermed er der stort set intet presserende emne, der ligger uberørt hen.

Der er HELLER ingen tavshed 😂

Det bliver der til gengæld på bloggen nu. Jeg skal lige finde ud af, hvad jeg skal servere i aften. Og så skal huset justeres lidt.

Take care and keep cruisin' 💘💘💘