fredag den 5. juli 2013

Skelsættende vedtægtsændring



Var til møde hos min a-kasse i sidste uge. Det er ase.

Der kunne sagsbehandleren med stor alvor i stemmen underrette mig om, at a-kassen har ændret kravene til ledige siden sidste gang, jeg var i kontakt med systemet:

Dengang skulle man ifølge vedtægterne søge "mindst to stillinger om ugen", og nu skal jeg være MEGET opmærksom på, at man fra centralt hold har ændret formuleringen til "FLERE END EN stilling om ugen." 

Det sidste blev fremført meeeeeeget laaaaaangsomt og tyyyyyyydeligt, så damen lissom var sikker på, at jeg havde forstået budskabet.

Vi er altså gået fra "mindst to" til "flere end en."

Øh ...? 

Skelsættende vedtægtsændring. 

Gad vide, hvor lang tid det har taget arbejdsgruppen at nå frem til det resultat ...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar