Bazar Vest: et par kæmpestore lagerhaller ude i ghettoen i Brabrand fyldt med duften af røgelse, falafel og billig aftershave, med hudfarver i mange forskellige nuancer af chokolade, med klokkeformede kvinder i tørklæder og niqab'er, med halal-slagtere, grønthandlere og småbutikker med hylder, der bugner af smagløs bling i plastic og guldmalede porcelænsfigurer, og med politi, der jævnligt afpatruljerer området.
Så fruen morer sig over lille ven, der med få ord ville beskrive dette farvestrålende etablissement for fruens børn, der aldrig har været der.
"Det er sådan en slags indvandrer-Magasin."
Åh, haha, gad vide, hvad "du Nord" ville sige til den sammenligning!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar