tirsdag den 30. april 2013

Jeg er en late adopter

Det siger min kæreste i hvert fald, og så passer det naturligvis ;-)

(Okay, jeg vil medgive hende, at det er lidt utjekket, når jeg stadig render rundt med armene i vejret af begejstring over, hvor ... øh ... smart ... min ret nye smartphone er.)


Nu fik jeg for eksempel i sidste uge øje på Marie Key. Hende er jeg også begejstret over. Det er ganske vist ikke så meget hendes musik, der skiller hende ud fra pop-masserne. 


Men hendes tekster! Yeeeeehaaw!! 


Det er således gået op for mig, at kvinden synger om ... kærlighed til kvinder.


FEDT, Marie Key! Me like. Det er dælmeda sådan nogle som dig, vi har brug for her i den lesbiske lejr: sympatiske, dygtige, modige kvinder, der tør stå ved, hvem de er, og ikke har travlt med at mase sig frem med rundsave på albuerne og højlydt promovere sig uden egentlig at have noget synderligt at byde på. 


Som for eksempel Medina.

søndag den 28. april 2013

Kære kassemedarbejder: Klap nu i

Har lige været i Rema 1000. Udmærket butik ellers. Sidste år læste jeg om en prissammenligning mellem supermarkedskæderne i DK: En almindelig familie kan spare op til 24.000 kroner årligt på dagligvarer ved at skifte Føtex ud med Rema 1000 eller Lidl. 

Lige noget for mig!

Men hvad der IKKE er noget for mig, er det idiotiske ønske, jeg altid får kastet i ansigtet af kassemedarbejderen - og det gælder for den sags skyld ALLE dagligvarebutikker.

Hav en god dag.

Hvor tåbeligt! Jeg kan da udmærket gennemskue, at mit personlige velbefindende egentlig ikke ligger kassemedarbejderen særligt på sinde. Det stakkels menneske er tydeligvis blevet instrueret ovenfra i at sige sådan til alle kunder og må velsagtens sidde der og smålyve på samme måde cirka to millioner gange om dagen. Og de stakkels kunder må som høflige medborgere pænt gengælde ønsket.

Mange tak og i lige måde.

But guess what: DET HAR JEG SJOVT NOK IKKE LYST TIL, for det klinger kunstigt og hult.

Så kære Føtex, Rema 1000, Kiwi, Netto, Kvickly, Brugsen, Aldi, Fakta og hvad I ellers kalder jer: Hold venligst op med at tvinge mig (og jeres stakkels kassemedarbejdere) til det fis.

Hrmpf!


Nå, er du lesbisk? Jamen, kan du så ikke lige ...

Går rundt og er ret skuffet VIRKELIG vred! 

Jeg bor i en nydelig lejlighed i stueetagen i en nydelig ældre ejendom. På første sal bor et nydeligt ægtepar i tredserne. Manden er forretningsmand og politiker, mens konen arbejder i modebranchen, og de er altid høflige og imødekommende, når jeg møder dem på trappen. Et nydeligt ægtepar.

Et par gange har jeg spist middag med dem for det gode naboskabs skyld. Under en af disse middage berettede jeg, at jeg er lesbisk og altså har en kvindelig kæreste. Når jeg fortæller folk det, iagttager jeg altid deres reaktion meget nøje i et forsøg på at spore deres holdning til homoseksualitet. Der var ikke det mindste tegn på fobi at se hos mine pæne overboer. 

So far, so good.

Men så en dag for et par uger siden blev jeg trængt op i en ukomfortabel krog. Nede i vaskekælderen. Jeg var småfløjtende ved at lægge strømper og trusser i maskinen, da manden trådte ind med favnen fuld af vådt tøj, der skulle hænges op, og ... sagde noget, der skulle få mig til at se rødt:

Tak for sidst. Det havde da været hyggeligt. Han var gået hjem før konen, fordi han havde håbet, at hun og jeg så måske havde fundet ind under dynen sammen (!) Hun havde jo engang haft et forhold til en kvinde, og han kunne se på hendes blik, at hun trængte til en igen. Kunne jeg ikke invitere hende ned til en kop kaffe?

Eller sagt på en anden måde:

"Nå, er du lesbisk? Kan du så ikke lige knalde min kone?"

HVAD FANDEN ER MENINGEN?! 

Står der "Tag-selv-bord" i panden af mig, fordi jeg elsker en anden kvinde? Jeg må tage kraftig afstand fra den opfattelse, at alle homoseksuelle uden videre boller til højre og venstre, og i stedet udbede mig en smule respekt. 

Hrmpf!