tirsdag den 28. oktober 2014

Skriver ikke

Ingen blogindlæg fra mig i dag (skriver jeg så i et blogindlæg).

Kørte hjemmefra klokken 6.55 i morges og kan velsagtens være hjemme igen ved 21-tiden.

Det giver en arbejdsdag på godt og vel 14 timer inklusive transport.

Tænker, at jeg ruller om på skjoldet foran fjernsynet fra 21.00 til 21.45, hvorpå jeg skal skynde mig at sove, fordi jeg skal tidligt op og på arbejde.

Jeg blev rystet over de verbale stokkeslag, der i netavisernes online-debatter blev slynget mod lærerne under "forhandlingerne" om lærernes arbejdstid sidste år.

Lærerne var nogle dovne svin, lød det fra mange af BTs læsere.

Jeg føler mig ikke den mindste smule doven.

Bum.

 

mandag den 27. oktober 2014

Tak til større supermarkedskæde

Har lige været en tur i Rema 1000.

Rema 1000 harmonerer fint med mine indkøbspræferencer, da jeg her kan købe gode varer til en ret lav pris.

Til sammenligning handler jeg næsten aldrig i Føtex, fordi man her kan købe gode varer til en ret HØJ pris.

På årsbasis kan en standardfamilie således spare op til 24.000 gode danske spir ved konsekvent at vælge Rema 1000 frem for Føtex.

Det har jeg læst.

Og det svarer til 14.400 ruller tilbudstoiletpapir eller en uges charterferie til Gran Canaria for fem personer.

Og hvem vil måske ikke hellere til Gran Canaria (eller kunne tørre måsen utrolig mange gange) end handle i Føtex?

Så det er altså Rema 1000 til mig, og i dag fik jeg oven i købet et grin med hjem.

For prøv bare at se, hvad man kan købe i ovennævnte og af bloggeren højt besungne butik:


Lede lyskæder!

Høhø.

Så mangler vi bare et godt tilbud på kyniske kalenderlys og afstumpede adventskranse.  

torsdag den 23. oktober 2014

Har en date i morgen. Eller ting der gør skolelæreren glad.

Yep, har en date i morgen ;-)

Med undervisningsministeren.

Yep.

Det tåler gentagelse: med undervisningsministeren.

Hehe.

Men det er nu hverken, fordi jeg tror, at fru Antorini er lesbisk, eller fordi det er slut mellem min Lady og mig.

Det er, fordi jeg skal til årsmøde. I Privatskoleforeningen. 

Som medlem af bestyrelsen på mine børns skole er jeg nemlig inviteret helt til Nyborg fra fredag til lørdag. Hvor jeg altså i morgen vil lægge øre til undervisningsministeren, som skal holde et indlæg for forsamlingen.

Det skal blive spændende at høre, hvad hun synes om reformen.

Tror nu ikke, hun kan gøre mig våd i trussen. Som folkeskolelærer er jeg ikke hendes største fan. 

Bum.

Men to positive ting er der allerede kommet ud af årsmødet:

Jeg skal have fri fra skole i morgen, og mine elever er kede af at skulle have vikar.

Me like :-D

onsdag den 22. oktober 2014

Ting der gør lebben glad

Kom forleden dag forbi dette kunstværk på væggen i et hus:


Hehe.

Det er fandme skønt med en regnbue nu og da :-D


Om tudser og børneopdragelse

Det har hidtil været tudsefri uge (tudserne = mine aldrende forældre) her på min ret så nyindkøbte forstadsmatrikel.

Siden juli har de ellers været her næsten hver dag. De har malet og lagt trægulv i huset, og jeg er mildt sagt imponeret over, at det er lykkedes dem at gøre gulvet færdigt. De mangler kun ganske få fodlister omkring pejsen, og så er den ged sgu barberet :-)

Så det er klart, at jeg står i en helt astronomisk høj taknemlighedsgæld til dem.

Derfor er jeg også rigtig dårlig til at sige fra (og så måske fordi jeg er en af de mest konfliktsky små kyllinger i verdenshistorien).

Men for dælen altså nogle pædagogiske metoder, de har.

Et eksempel:
  1. Barn 4 på 10 har glemt at lægge et par underbukser i vasketøjskurven og i stedet efterladt dem på gulvet på sit nye værelse.
  2. Mormor finder dem og synes, det er TOTALT upassende, at de ligger der.
  3. Barn 4 slår dynen i sin seng til side samme dags aften for at lægge sig til at sove og opdager til sin undren, at mormor har lagt de beskidte underbukser op i sengen med det ret så nyvaskede sengetøj.
  4. Barn 4 har ikke siden efterladt sine underbukser på gulvet, når hun har vidst, at mormor ville gøre sin entre i en nær fremtid (mens hun ikke har været helt så disciplineret, når mormor har været på sikker afstand).
 Et andet eksempel:
  1. Barn 4 kommer op at toppes med sin kusine under vores nyligt overståede familieferie i sidste uge.
  2. Min søster trækker sin datter til side og irettesætter pædagogisk.
  3. Min mor trækker MIN datter til side og irettesætter med et fast greb om hendes håndled, inden jeg selv når at håndtere barnet.
Et tredje eksempel:
  1. De to kusiner er igen kommet på kant med hinanden under sidste uges familieferie. Denne gang fysisk.
  2. Jeg indfinder mig på skuepladsen et splitsekund senere.
  3. Og opdager, at min far allerede er GODT i gang med at give min datter en ordentlig overhaling. Ikke min søsters datter. MIN datter.
  4. Et øjeblik senere beordrer han hende ud i køkkenet for at hente en klud, så hun kan fjerne nogle gamle fedtpletter fra en skabslåge i det hus, vi havde lejet til ferien. Det skal velsagtens forstås som en slags straf, men barnet undrer sig tydeligvis og kan ikke se sammenhængen. Hvortil min far siger: "Nej, det er nok for meget at forvente, at du kan finde ud af det."
  5. Jeg får af vidner til episoden mellem de to kusiner at vide, at det ikke var MIT barn, der begyndte med at slå.
Pyhada.

Samtidig har jeg en veninde, hvis barn jeg selv ikke en gang ville bede om at hjælpe med borddækning eller andet praktisk. Fordi min veninde har givet udtryk for, at hun føler sin moderrolle invaderet, hvis andre giver barnet direktiver. Den slags skal hun nok klare selv.

To yderpunkter i det samme spektrum.

Men det kan godt være, at min veninde har mere ret i sin tilgang, end jeg har i min, for jeg må tilstå, at jeg faktisk føler mig krænket, når mine forældre træder ind på mit territorium som i eksemplerne ovenfor.






søndag den 19. oktober 2014

Det er på tide




Hvis du ikke tidligere har hørt Hozier synge Take Me To Church og set hans video, er det på tide.

Videoen er et stærkt statement imod homofobi, og sangen er pissegod og giver mig kuldegysninger og tårer i øjnene.

Please enjoy.

Lidt om selfies

Jeg bliver nok aldrig en glødende tilhænger af begrebet selfies. 

Det er selvfølgelig okay at tage et billede af sig selv. 

Det har jeg da også gjort. Og sendt dem til Ladyen. (Nogle af dem tilmed af nøgne kropsdele, jeg ikke sædvanligvis sender billeder af til folk ;-))

Helle Thorning gør det også. Selv til begravelser.

Og jeg tænker, at når folk nede fra mig selv og op til statsministerinden helt oppe i spidsen af den sociale trekant gør det, så må det være et ret almindeligt fænomen.

Og at hvis ingen gjorde det, så ville apps som for eksempel Snapchat velsagtens kun have begrænset succes.

Men når det er sagt, så synes jeg, det er lidt sørgeligt, at så mange mennesker rundt omkring åbenbart har massiv fokus på sig selv en stor del af tiden. Som jeg har både læst i medierne og set hos mine elever.

Og var det så bare ægte øjebliksbilleder. Men det er så fucking perfekt. 

Ingen kiksede og uelegante positurer her. Makeuppen sidder upåklageligt. Udtrykket i ansigtet er nøje konstrueret. Og man gør det igen og igen. Klik, klik, klik. Og sender videre til vennerne. Selviscenesættelse i høj potens. 

Ret idiotisk og falsk, if you ask me.

Well guys, nu har jeg så mødt denne selviscenesættelse i en endnu mere idiotisk form: the selfie stick.

En selfie stick er kort fortalt en stang på cirka en meter, hvor man i den ene ende kan montere sin mobiltelefon eller sit kamera. På den måde kan man altså forlænge sin arm, så kameraet kommer på større afstand, inden man knipser sig selv.

Dybest set måske ikke så ny en idé. Og måske heller ikke så idiotisk.

Før mobiltelefoner og iPads har vi jo i mange år haft kameraer med selvudløserfunktioner, der blandt andet var opfundet med samme sigte: Man kan sætte kameraet til at tage et billede, som man selv kan nå at springe ind i.

Men hold nu kæft, hvor bliver det idiotisk, når man går rundt på gaden i fantastiske Barcelona og suger indtryk til sig. Og gang på gang støder på japanere (sjovt nok), der render rundt med deres mobiltelefoner på en lang pind og skyder selviscenesættende film.

Disse japanere kan naturligvis ikke fjerne blikket fra telefonen i så meget som et øjeblik, for hvis de ikke er opmærksomme på deres kamera, glider de måske ud af fokus og forsvinder fra filmen. Tænker, at der kun skal en lillebitte uheldig håndbevægelse til, for at kameraet optager noget helt andet end dem selv.

Gad vide, om de har tænkt på, at de via deres optagethed af mobiltelefonen på stangen kun oplever verden på en mikroskopisk skærm. Og kun ser de ting, de allerede ER kommet forbi.

Suk.

torsdag den 9. oktober 2014

Øffer lidt

Øffer sgu lidt over Ryanair.

Jeg har lige checket ind til på lørdag, hvor rotterne og jeg og tudserne og brormand på 54 og hans familie og lille søs på 36 og hendes familie rejser til Barcelona i et stort familiesammenkog. 

Kald os bare Stroganoff ;-)

Og hold nu ved, hvor skal man vide, hvilke knapper man skal trykke på hos netop dette flyselskab for ikke at komme til at tilkøbe et eller andet i processen. 

En kabinekuffert eller en udlejningsbil eller et hotelværelse. Eller bustransport til et sted, hvor man slet ikke skal hen.

Eller betale et sindssygt gebyr for en obskur service, der ikke rigtig er til at få øje på.

Da jeg for et par år siden skulle rejse til London med Barn 1, kom jeg således til at bestille fly på den forkerte udrejsedato.

Flybilletterne kostede 149 kroner pr person. 

Men gebyret for at ændre udrejsedato beløb sig til FUCKING 800 KRONER.

Shit.

Og prøv så lige at checke en kuffert ind. Det koster mere end at købe billet til et levende menneske.

Misforstå mig dog ikke: Bortset fra at Ryanair betaler deres medarbejdere sulteløn og stiller fuldstændig urimelige krav i deres kontrakter, har jeg ikke noget imod selskabet. For hvem har dog noget imod billige flybilletter?

Men FUCK, hvor skal man altså have tungen lige i munden for at navigere med mindst mulige omkostninger i deres komplekse, omsætningsgenererende cyberunivers.

Tænker her især på mine naive aldrende forældre, som ikke er vant til netplattenslagere. Håber sgu, de får checket ind hos Ryanair uden at skaffe sig en udlejningsbil oven i den, de allerede har bestilt ved Interrent.

tirsdag den 7. oktober 2014

Gårdvagt

Tirsdag.

Gårdvagt i spisepausen.

Øh ...

... har du bemærket vejret i dag?

Pis.

To formildende omstændigheder:
  1. Der var ingen børn på legepladsen. De små englebasser ville åbenbart ikke byde sig selv et udendørs ophold i lortevejret. Dermed nul behov for konfliktløsning eller behandling af skrammede knæ.
  2. Kom først i kapløbet med de andre gårdvagter om den ene af to i anledning af vejret aldeles eftertragtede gårdvagtsjakker. Eat my dirt, motherfuckers, muahahahaaahh!
Og hold nu kæft, hvor er man sexet i disse jakker. Min skole er nemlig omkostningsbevidst, så jakkerne forefindes kun i størrelse "one size fits all". Tænker, der har været rabat på den størrelse.

Hvilket altså betyder XXXL (der skal jo være plads til øldunke og gravide maver) og knælange ærmer. 

Den lidt kiksede dimension opvejes til gengæld af en utrolig rap farvesammensætning.

Et blik ned ad mig selv afslørede således ...



... en mutation mellem Cirkus Arena og Statens Vejvæsen.

Charming.