Lidt om en ung dame

Måske kender du det ikke:

Du stormer rundt på tennisbanen, det bedste du har lært, for at banke din tennismakker, Ulla.

"Din telefon ringer," lyder det så fra Ulla, som spiller i den ende af banen, hvor din taske står, og derfor kan høre, hvad der sker i den. "Men det er nok ikke Mette, for jeg har kun hørt én ringetone."

Mette er din datter. Det yngste barn af fire. På 16 år. 

Og når Ulla kun har hørt én ringetone og deraf kan slutte, at det ikke er Mette, der ringer, så er det, fordi Mette er en meget insisterende ung dame. Så når hun skal have fat i sin mor, upåagtet at barnet UDMÆRKET ved, Mutti flintrer omkring med en tennisketcher i hånden, ja, så skal det altså ikke være om hverken to, tre eller fire sekunder!

Hun ringer således først over Messenger. Og svarer fruen ikke omgående, så ringer barnet på mors mobilnummer. Og så tilbage til Messenger. Og når hun har vekslet lidt frem og tilbage en syv-otte gange, så skriver hun en besked:

"Måtter! Tag så din telefon!"

Somme tider er det sjovt lige at trække den ti minutter, før man reagerer 😂

Nå, men da Ulla i går kun havde hørt en enkelt ringetone, kunne hun således sagtens have haft ret i, at det nok ikke var Mette, der ringede. Men hun havde ikke hørt mobilen til ende, for et øjeblik senere lød ringetone 2.

Det var sjovt nok Mette. 

Hun havde et meget presserende spørgsmål, som nok kunne retfærdiggøre en afbrydelse af Muttis tennisdyst:

"Mor, må Gabriel tage med i sommerhus i næste uge?"

Oh my freakin' god!

Barnet mestrer utrolig mange ting. Og behovsudsættelse er ikke en af dem.

Til gengæld er hun et lille ordensmenneske. Dejligt med sådan et i huset. 

For eksempel kan hun sagtens finde på at kommentere, hvis en mælkebøtte har stukket hovedet op mellem fliserne på terrassen. Eller hvis græsset er blevet for langt, siden Mutti sidst har slået det.

Her har hun lige ryddet op i sit tøjskab:

Jeps, et lille ordensmenneske. Skabet er således fuldkommen ryddet.

Æstetisk sans har hun også. Og hun er ikke bange for at træffe og iværksætte beslutninger om boligindretningen her i forstadsvillaen.

For eksempel var denne gamle platte pludselig en dag forsvundet fra væggen i spisestuen:

Og var stuvet bort i gæsteværelset. Den er åbenbart grim.

Mens denne:

havde fundet plads midt på klaveret i stuen.

Men den er da også ... øh ... i hvert fald iøjnefaldende. 

Og så synes barnet, det er sjovt, at Mutti engang har gået på Fame-skole i USA og tilmed vundet en pris.

På messingpladen forneden har man angivet, hvilken pris jeg har vundet. Under mit navn, som er stavet forkert.

De andre prismodtagere fik priser for at være "Bedste sanger", "Bedste danser", "Bedste guitarist" osv.

Skolen ville også gerne give MIG en pris, men problemet var, at jeg faktisk ikke var "Bedste" noget som helst. Og da der ikke uddeltes priser for middelmådighed, måtte man være lidt kreativ og OPFINDE en, der passede lige til mig:

"International Arts Award" (som siger absolut INGENTING om evner).

Jeg var nemlig den eneste ikke-amerikaner i hele Northside School of the Arts og gav således skolen et internationalt anstrøg.

Det er denne stolte pris, barnet har gravet ud af et skab i bryggerset og plantet i stuen.

Musik fylder i det hele taget meget her på matriklen. 

Både Mette og Mutti spiller klaver. Mette bedre end Mutti og respekt for det! Jeg synger i kor. Og vi er begge flittige brugere af musik på Spotify og Youtube.

Min musiksmag er bred. Jeg kan lide både jazz og klassisk og rock og pop og latin. 

Mette er mest til dakke dak. 

Fuck, det er forfærdeligt 😱

Det er muligt, jeg fremstår som en sur, gammel tranlampe, men jeg HADER dakke dak. For det er totalt hjernedødt og gør ondt i alle tandhalse. Prøv bare at høre her. Hvis du overhovedet kan holde det ud:





Den slags fornøjelige toner klinger lystigt fra barnets mobiltelefon i en uendelighed. 

Til gengæld kan hun spille rigtig højt, for mobilen har en Bluetooth-forbindelse til denne store motherfucker, som hendes far har givet hende i fødselsdagsgave, hvilket han har kunnet gøre forholdsvis risikofrit, da hun IKKE BOR HOS HAM:

Motherfuckeren er forsynet med en praktisk bæresele, så barnet ikke behøver lade den blive liggende på værelset, men ubesværet kan bringe den med sig RUNDT I HUSET til fælles glæde og fornøjelse.

Oh yes, der er mange velsignelser ved at omgås en teenager som netop Barn 4. En af dem er overraskelsesmomentet.

Som nu forleden dag, da det storstøjende dakke dak-lort pludselig standsede og blev afløst af ... intet mindre end balsam for mors hårdt prøvede øregange:




Så der er sgu nok alligevel håb for ungmøen. Og kedelig er hun i hvert fald ikke. 💘💘💘

Laver ikke en skid

Eller ... det passer selvfølgelig ikke helt.

For jeg har været på tennisbanen i formiddags 🎾😇 Lidt spontant og på min tennismakkers initiativ. Og i støvregn, så den planlagte time blev til tre kvarter. But still ...

Og jeg har taget opvasken fra i går. Hvilket var forholdsvis overkommeligt, da middagen i går aftes bestod af take-away fra et af de lokale sushi-etablissementer. Så "opvasken" gik mest ud på at smide plastikbakker og brugte spisepinde ud = my kind of dishwashing 😂

Og jeg har sgu også lagt tøj i vaskemaskinen. Og, ikke mindst, trykket på startknappen.

OG jeg har overvejet at bage en squashkage, for min squashplante i drivhuset er lige så invasiv og leverer lige så mange produkter som frygtet, hvilket betyder, at jeg har et ret overvældende antal squash til fri disposition (sidste år havde jeg fejlagtigt anbragt planten MIDT i drivhuset, da jeg ikke anede, hvor stor sådan en motherfucker egentlig bliver, og afskar dermed mig selv fra fri adgang til den INDERSTE del af drivhuset resten af sommeren). 

Droppede dog planen igen, da jeg opdagede, at jeg er løbet tør for sukker, og hvem fanden gider tage i Rema i støvregn? (Det var en helt anden sag, hvis jeg manglede vin, men det gør jeg ikke.)

Bortset fra det: ikke en skid.

Faktisk har jeg ikke engang sat hår. Eller lagt makeup.

Er således gået helt i ferie-mode 💃💃💃

Og når man er i ferie-mode, skal man huske at lade sofaen springe på ryggen af en, hver gang det falder den ind. Og det gør det nu, kan jeg mærke 😉

😴

😴

😴

Nå. 

Så gik der sgu lige halvanden time med at knurre på sofaen, og klokken er 15.15. Min hektiske formiddag med både tennis, udsmidning af sushi-bakker og start af vaskemaskine må have taget hårdt på mig.

Eller også er det de seneste 14 dage, der har taget pippet fra mig. 

Og jeg ved godt, det er et sidespring, men gad vide, hvorfor man egentlig siger sådan? Hvad er det lige for et "pip", man tager fra nogen?

Nå, men mit pip er i de seneste 14 dage blevet til et halvkvalt kvæk. Så travlt har jeg haft.

Det begyndte med min mors 80-års fødselsdag. 

Fra fredag til mandag for to weekender siden. På en herregård i Vestjylland:

Med deltagelse af hele familien (min bror og hans familie, min søster og hendes familie, mig og Rotterne og to af deres kærester). Og mad fra slagteren i Vemb.

Vi hyggede med kongespil og brætspil og improviseret dans på køkkengulvet til Kool and the Gang. Og masser af gin-tonics og aperol spritz.

Boldspild havde vi heldigvis ikke meget af, men jeg forestiller mig, at sådan en voldgrav nok kan sluge lige så mange bolde som en sø ved en golfbane.

Tirsdag havde mine elever på 9. årgang sidste skoledag med masser af kalas og fællesspisning med deres lærere = mig og mine fire mænd (nu eksmænd 😭😭😭, som du kan læse en kærlighedserklæring til her).

Onsdag havde de tre klasser på årgangen translokation, som måtte afholdes i tre omgange på grund af fucking corona. Det betød også tre gange levering af velskrevet tale fra min side, tre gange reception og tre gange smalltalk med både afgangselever og deres forældre.

Torsdag havde min egen datter, Barn 4, translokation på sin egen skole. Hun forlader skolen med 26 12-taller på sit afgangsbevis og satte punktum for sin skolegang med dette smukke nummer på klaveret:

Som du måske fornemmer, er hun typen, der kan, præcis hvad hun sætter sig for. (Tag blot ikke fejl: Hun kommer ikke sovende til det, for hun har med kæmpestor selvdisciplin slidt sig til sine flotte karakterer og øvet sig på klaveret i hundredvis af timer gennem de sidste 9 år). 

Men her i huset siger vi heldigvis "fuck" til Janteloven og fejrer vores succeser, og dette her er sgu meget godt gået i en alder af 15. Bum.

Denne dag havde også Barn 1 fødselsdag, men hun holdt fest med veninderne, og det var måske meget godt, for jeg kunne jo ikke deltage.

Fredag fyldte jeg Yarisen op med afkom og vendte kølergrillen mod København. Ældste Søn (Barn 2) skulle nemlig forsvare sit speciale på DTU. Og blev dermed CAND.POLYT eller nærmere betegnet Master of Chemical and Biochemical Engineering, woop, woop 🎆💃🎇

Vi kunne således fejre endnu en succes, og jeg er super stolt af ham!

Knægten er allerede kaldt til sin fjerde jobsamtale på halvanden uge og vil formentlig spadsere direkte ud i et spændende job.

Om aftenen holdt vi kandidatfest hjemme hos The Person Formerly Known as Lucifer (eller min eksmand, om du vil) i Gentofte.

Sweetie var med.

Hun er den nye kvinde i mit liv 💘

Og hun har heldigvis lavet en suppe til mig med helt nye boller. I forhold til den gamle kvinde i mit liv altså.

For hun elsker at være sammen med min familie, og hun synes, The Person ... (fortsæt selv) er okay selskab.

Mens den gamle kvinde afskyede min eksmand og kategorisk nægtede at deltage i selskaber, hvor mine forældre ville være til stede.

Hvilket tit blev akavet. 

For hun INSISTEREDE på at blive inviteret med til diverse sammenkomster i min familie. Blot så hun kunne takke nej til invitationen (og dermed opnå en eller anden tilfredsstillelse, tænker jeg). Mens JEG derefter stod der til arrangementerne og måtte smålyve i et håbløst forsøg på at forklare, hvorfor damen ikke kunne være med.

Og hun blev RASENDE, hvis jeg plejede omgang med mine børns far. 

For eksempel da jeg i en efterårsferie havde inviteret Barn 3 og 4 med til Kreta med afgang fra Kastrup, og The Person blablabla ... tilbød os, at vi kunne tage til Gentofte aftenen før og overnatte i hans hus, hvorpå han ville stå op klokken 03.30 om morgenen og køre os i lufthavnen.

Det var et venligt tilbud, som jeg tog imod. Men det skulle jeg aldrig have gjort.

Fuck for en skideballe, jeg fik af ekskæresten 😱😱😱

Så de par gange, jeg efterfølgende overnattede i eksmandens hus, var det en lidt ... øh ... revideret version af sandheden, jeg fortalte derhjemme. Det var bedre, hun ikke vidste noget.

Jeg tror ikke, min ekskæreste var klar over, hvor ked af det jeg følte mig, når hun afviste min familie eller blev så vred over, at jeg somme tider var i samme hus som min eksmand. Eller det HÅBER jeg i hvert fald ikke. For så er hun mere kynisk, end jeg troede.

Og jeg forstod ikke hendes vrede. 

Jeg gjorde ikke noget forkert. 

Havde hun forestillet sig, at jeg efter MANGE års mentale trængsler ENDELIG havde fundet modet til at springe ud og for første gang havde oplevet rigtig kærlighed for blot at kaste mig TILBAGE i eksmandens favn og dermed den tilværelse, jeg var så glad for at have forladt?

I THINK not.

Sweetie derimod 💘💘💘 Min nye, skønne kæreste.

Hun er vild med min familie 😄 Faktisk ringer hun somme tider til både Rotterne og min mor. Bare for at høre, hvordan det går. Og det er en kæmpe lettelse for mig.

Så hun takkede omgående ja til at deltage i sønnikes kandidatfest i min eksmands hus sidste fredag.

OG til at tage med på familieudflugt til Furesøen om lørdagen. Picnic i det grønne. Med både paddleboards og kajakker og mad og øl i køletasker.

Søndag svingede jeg atter Yarisen vestover og kørte hjem til afrusning. To weekender i træk med næsten uophørlig kalas, og min kvindekrop trængte til en mad-og-drikke-i-overvældende-mængder-pause.

Mandag var jeg på job. 

Jeg ved godt, at visse mennesker mener, vi lærere er nogle dovne svin, der holder 11 ugers sommerferie (det har jeg set folk hævde i et kommentarspor til en artikel). Jeg kan kun tælle til fire. Ligesom velsagtens de fleste andre lønmodtagere.

Så jeg har været af sted hver dag i den forløbne uge. Elever havde vi selvfølgelig ingen af. Men der er meget, der skal udrettes i elevernes fravær. For eksempel planlægning af et helt skoleår.

Tirsdag havde Barn 4 fødselsdag, og jeg kørte direkte fra job til Aarhus, hvor vi spiste middag på en restaurant om aftenen. Hyggeligt og lækkert 😋

Onsdag var jeg til kombineret fødselsdagsfest og studentergilde hos Übermenschs (prøv lige at udtale DET ord 😂😂😂), aka min skønne venindes, søde søn. 

Det er livsbekræftende at se alle de glade, stolte studenter med deres flotte huer, og det var så fin en aften. Ikke mindst fordi den vakte gode minder om min egen studentertid.

I forgårs havde min yngste søn, Barn 3, fødselsdag. Men han var heldigvis ikke hjemme. Han har nemlig fået aftenarbejde og kunne ikke tage imod gæster på selve dagen.

Det gav mig et tiltrængt pusterum.

Det er jo ikke tilfældigt, at jeg har skrevet visse ord med fed i dette indlæg. De ord markerer tidspunkter, hvor jeg har haft travlt i de seneste to uger. Enten med arbejde eller fester eller andre sociale sammenkomster.

Og jeg kan blive helt stakåndet, når jeg scroller ned over mit indlæg. For SAtan, Hans-Otto. Det har været vildt.

Noget af det har været selvforskyldt.

Tre af mine børn (Barn 1, 3 og 4) har jo nemlig fødselsdag inden for otte dage (hvilket fortæller mig, at der må være en uge i efteråret, hvor der ikke rigtig kommer noget i fjernsynet, høhø 😂).

Og så har jeg ikke nævnt, at begge min søsters to børn faktisk har fødselsdag inden for de SAMME FUCKING OTTE DAGE. Og at jeg i år har måttet melde afbud til begge to på grund af andre arrangementer.

Til gengæld var jeg hjemme hos min mor i går. Her mødtes jeg med ugens tre fødselarer af egen avl (Barn 1, 3 og 4 altså), som syntes, det var synd, at mormor ikke havde været med til at fejre nogen af deres fødselsdage. 

Min mor kan med sine 80 år godt have lidt svært ved at overskue tingene, og jeg havde sagt, at jeg nok skulle sørge for alt. Hun behøvede bare lukke døren op, når vi bankede på, og eventuelt lave en kande kaffe.

Så da jeg langt om længe fik fri fra jobbet, susede jeg i Føtex og indkøbte jordbærtærte (som er min yndlingskage), chokoladekage, cookies, p-tærter, saftevand, lagkagelys og kageflag. Og hastede videre til fest.

Shit.

Derfor, kære læser, har jeg faktisk ikke lavet en skid i dag. 

Jeg regenererer mentalt. Og prøver at vænne min krop til, at den ikke nødvendigvis behøver indtage dobbelt-op på kalorier på daglig basis.

For med den mænge forplejning, jeg har modtaget i den senere tid, er jeg vokset i volumen og håber blot, at jeg dermed ikke trykker kloden ud af dens kredsløb.

Ikke mere nu.

Jeg skal spise 😋😋😋

Vinterferie

Nu skriver jeg så for tredje dag i træk! Håber, du ikke falder ned af stolen af forbavselse 😂

Det er selvfølgelig, fordi jeg har vinterferie - et guddommeligt koncept.

Rotterne (aka Fruens elskelige børn) er taget med The Person Formerly Known as Lucifer (aka Fruens eksmand) på skiferie i Italien/Schweiz. Og selv sidder jeg i forstadsvillaen og nyder min alenehed.

For ganske vist elsker jeg andre menneskers selskab. Men der er faktisk dødt løb mellem DET ... og mit eget 💃

Damn, hvor kan jeg hygge, når jeg er sammen med mig. Så bruger jeg tiden på at læse. Og blogge. Og nyde min råderet over tv-fjernbetjeningen, hehe. Og spise al den mad, som mit sidste hjemmeboende barn, Barn 4, ikke kan lide (hvilket nærmest er alt andet end kylling).

Og i denne ferie er jeg begyndt at spille klaver. 

Eller ... øh ... begyndt og begyndt. Jeg har sådan set altid boet i et hjem med klaver. Og jeg har modtaget i årevis af undervisning. Men spilleriet har ligget ret stille, siden jeg efterlod mit smukke flygel i min eksmands hus.

For tre år siden købte jeg så et klaver, som Barn 4 spiller på. Og nu har jeg altså selv sat mig til tangenterne 🎹 

Det er fedt! Jeg kommer i flow. Som i følge Aarhus Universitet er 

"en mental tilstand i hvilken personen er fuldstændig opslugt i det, vedkommende beskæftiger sig med. Det er karakteriseret som en fornemmelse af et energifyldt fokus, fuld involvering og succes med den igangværende aktivitet."

I går kom jeg så meget i flow, at jeg helt glemte aftensmaden. Og SÅ står det dælme skralt til 😂

Blot ved jeg ikke, om man kan betegne mine bestræbelser so far som en "succes", haha. Jeg læser noder, men jeg er lidt rusten, og det går langsommeligt som etableringen af Aarhus Letbane. Largo med largo på. Og så er Beethovens 7. altså lang!

I dag skulle min skønne kæreste være kommet på besøg. Hun er københavner. Og tilmed den eneste københavner, jeg har mødt, som er VILD med Randers 😂 Hun må absolut være forelsket 💘💘💘 

I morges skrev hun imidlertid, at hun er syg. Så hun udskyder turen et døgn 😭😭😭 

Stakkels sweetie. 

Og stakkels Beethoven. For nu har jeg jo hele dagen i dag til at mishandle ham yderligere.

Til gengæld glæder jeg mig til i morgen. 

Min kæreste er fantastisk. Hun er menneskeklog og empatisk. Og sjov og lattermild. Og fuld af komplimenter og kærlighedserklæringer. Ikke noget jeg blev super forvænt med at være i modtagerenden af i mine tidligere parforhold. Så jeg nyder det big time.

Og så kan hun gøre noget ved en kvindekrop 💥🎉💥 Damn 😂 

Hun kan TING. Som jeg ikke vil gå i detaljer med. Blot vil jeg nøjes med at sige, at jeg ikke anede, det kunne være sådan, og at jeg har en del at lære 😉 (og så håber jeg i øvrigt, at mine børn ikke læser med på mors blogindlæg og således bliver hængende lidt i illusionen om, at godt og vel midaldrende mødre nok ikke har et sexliv 😂😂😂).

Nå, men vi skal hygge os her i forstadsvillaen i et par dage, og på fredag suser vi så begge to til hovedstaden. Lørdag holder englebassen fødselsdagsfest med sushiekstravaganza, nammenam. Og så lakker den vinterferie mod enden.

En fin en af slagsen 💜

Så sænker roen sig ... snart

Så er fruen ved at være på den anden side af kalasugen.

Det har været superhyggeligt med alle de mange sammenkomster, ugen har budt på. Med sommerglad pludder i tonsvis. Og lækker mad. Og gode grin. Og vikingespil og stigegolf. Og krammere til højre og venstre.

Fredag skilte sig måske en lille smule ud. 

For fredag sagde vi på skolen farvel til eleverne og sendte dem hjem på ferie.

Den dag er fuld af tradition. 

Vi begynder om morgenen med morgenmad i klasserne. Venligst tilvejebragt af de respektive forældreråd.

I forbindelse med morgenmaden er jeg i den underskønne situation, at jeg er kontaktlærer i to klasser. 

("Klasselæreren" er afskaffet. Vist nok fordi klasselæreropgaven er en opgave, der udløser timer, hvilket vil sige, at den post vurderes at være så tidskrævende, at man så til gengæld ikke skal undervise i helt så mange lektioner som andre for at være på fuld tid. Det koster således skolerne et eller andet kronebeløb at have "klasselærere". 

Til gengæld er "kontaktlæreren" opstået. "Kontaktlæreren" har stort set samme funktion som "klasselæreren". Opgaverne er stort set de samme og lige så tidskrævende. Så titlen er bare en anden. MEN da man omdøbte posten, fjernede man samtidig de timer, den hidtil havde udløst. Smart. Men gennemskueligt.)

Min kontaktlæreropgave i de to klasser giver mig mange interessante gøremål. Den giver mig OGSÅ mulighed for at vælge mellem morgenmadsbuffeter på de dage, hvor vi spiser morgenmad med eleverne i klasserne.

For jeg deler nemlig kontaktlæreropgaven med to af mine mænd. Men da de hver især kun er kontaktlærer i en enkelt klasse, spiser mændene jo i sagens natur morgenmad i den klasse, de er kontaktlærer i. 

Mens JEG har mulighed for at vælge.

Hehe.

Som nu i fredags.

8C havde hverken medbragt drikkevarer eller smør til rundstykkerne. Så beslutningen var ret ligetil: morgenmad til fruen i 8A.

Har også somme tider tilvalgt 8B. Der er jeg ganske vist ikke kontaktlærer, men jeg har lige så mange lektioner derinde som i de to andre klasser. Og somme tider har 8B æg og bacon med 😋😋😋 

Nå, men efter morgenmaden er der aktivitetsløb for hele skolen nede på boldbanerne i et par timer, og så går vi på Bøgescenen.

Yes: DEN bøgescene 😉

Her taler Store Leder til masserne. Skolepatruljen og elevrådene takkes for deres indsats i årets løb. Vi synger et par sange. Vi uddeler scones og æblejuice til alle elever. Krammer dem en for en (hvilket kan være en krydret oplevelse, når man underviser udskolingselever, der endnu ikke har inkorporeret deodorant i deres faste morgenrutine). Og sender dem hjem på ferie.

Og SÅ ...

... går lærerne tilbage til skolen og begynder at forberede aftenens sommerfest.

Det vil sige. Nogle lærere går selvfølgelig hjem for at skifte tøj. Men jeg har jo 60 kilometer hjem, så det giver ingen mening for mig. Derfor har jeg altid festtøjet med hjemmefra og skifter på skolen. Gerne med den første iskolde dåseøl i hånden.

Og så er der ellers fest. Og det er bare nogle supergode fester. Hvor man jo kender og har meget til fælles med alle. Og vi snakker og synger og danser. Og er glade og behageligt overrislede.

I år skete der imidlertid noget uventet.

Min telefon ringede. Lidt over middag. Mens jeg stod ude ved Bøgescenen og netop havde ønsket den sidste elev god sommerferie.

Det var Barn 4. Yngstedatteren. På 14.

"Mor. Jeg er hoppet i Randers Havn," lød meldingen.

Jaså. 

Ikke at der egentlig var noget overraskende ved dén melding. Jeg har gennem tiden modtaget mange sjove meldinger 😂

Og eleverne i Yngstedatterens klasse hopper åbenbart i havnen på varme dage.

"Og mor?" fortsatte barnet så imidlertid. "Jeg tror, jeg er kommet til skade. Med mit knæ. Det gør ikke så ondt, men det bløder meget."

Fuck, hvor irriterende. Mor var jo lige på vej til fest. Og så skulle barnet absoLUT hoppe i havnen og slå hul på sig selv.

And one more thing: Der er cirka et kvarters gang fra Bøgescenen til skolen. Og dernæst ville det formentlig tage mellem tre kvarter og en time at køre hjem til Randers og få bragt barnet til læge.

I det hele taget en lidt ... øh ... uhensigtsmæssig situation.

Nå, men så er det jo godt, at man har mormor. Som ikke bor så langt fra Randers. Og selv om mormor somme tider har lidt svært ved at holde hovedet koldt, så hjælper hun gerne et nødstedt barnebarn, der heldigvis SELV kan bevare både ro og overblik.

Så eventyret endte, som eventyr skal: Barnet blev lappet sammen med et par sting (i øvrigt uden bedøvelse - fuck, det må gøre ondt), og mor kom til fest.

Temafest.

Grisefest på Mallorca. Med helstegt pattegris. Mænd i hawaiiskjorter. Damer i store solhatte. Og temarelaterede "props". 

Pissesjovt.

Tog toget hjem ved 22-tiden. Og tænker, at jeg KAN have tiltrukket et par blikke fra de andre passagerer, da jeg på bordet og gulvet foran mig i togvognen anbragte mine props:

En knaldrød solskærm, en oppustelig palme og en fake blomsterkrans, der har stået flot til min pæne kjole og mine nylonstrømper. (Kattemaden var til Erling og Anker, der var løbet tør herhjemme, og havde ingen relation til festen. In case you were wondering 😉 Man er jo ikke gak, vel?)

Nå, men nu restituerer jeg. Jeg var til hyggelig 18-års fødselsdag i går aftes. Hos Übermensch og hendes søn. 

Om lidt vil jeg gå op ad bakken til hendes hus og hente min bil, så jeg kan komme til tennis.

Og om to dage har jeg ferie 💃😎🍹

Hav en fortsat dejlig søndag 💜💜💜

Partyuge

Meget kan man sige om denne sidste uge inden sommerferien (elevernes sommerferie altså, for vi lærere skal også på job i næste uge), men livsforlængende er den sgu ikke.

I hvert fald ikke MIN version.

For det er PARTYUGEN 🎉💃🍹 Og det i en grad, så der ganske simpelt ikke findes andre uger hele året, der er så tæt pakkede med fester som denne. 

Vi startede i fredags. Med min mors fødselsdag. Hun holdt ikke noget stort på selve dagen. Vi i familien var bare velkomne til at suse ind omkring til en snack og et glas rosé efter arbejdstid. For at ønske tillykke.

OG for at hilse på onkel Helge.

Og grunden til, at onkel sådan kan tilrane sig en central placering ved min mors fødselsdag, er, at han til dagligt bor i Australien. Det har han gjort siden midt i 70erne. Og det er forholdsvis sjældent, at han lige stikker forbi til en pizzasnegl.

Han er som regel på besøg hjemme i Danmark en gang om året eller hvert andet år. Og det sker som regel i forbindelse med, at han skal til en eller anden konference i Europa. 

Han er en vigtig person. Verdenskendt hjertespecialist. Med en del rejseaktivitet. Og når han lander i Europa til en konference eller et vigtigt møde med andre vigtige mennesker, besøger han altid familien i Danmark. 

Det er hyggeligt, for han er en fin fyr, og vi glæder os allesammen, når han skal komme.

Og det skulle han i sidste uge. 

Troede vi.

Der opstod imidlertid lige den lille bagatel, at onkel umiddelbart inden afrejsen fra Sydney i onsdags blev bremset i lufthavnen. Og nægtet indrejse i Danmark 😱😱😱

Fordi han er australsk statsborger, og hans pas udløber ... 18 SEPTEMBER. 

Og i onsdags var det den 19 JUNI.

And the problem is? tænker nu uoplyste bloglæser.

Og indtil for nylig ville jeg have været tilbøjelig til at give den uoplyste bloglæser ret. For ... øh ... er hans pas så ikke gyldigt i næsten tre måneder endnu?

Og kan han så ikke rejse, hvorhen han vil?

Det korte svar er nej.

Det kan han så ikke.

I Danmark skal et pas skal være gyldigt i MINDST tre måneder, for at man kan få indrejsetilladelse. 

Og onkels pas var gyldigt i tre måneder minus ÉN FUCKING DAG.

Regler er imidlertid regler (i særdeleshed efter Støjberg har været her), og selv om onkel sporenstregs kontaktede den danske ambassade i Australien OG hans flyselskab brugte to timer på at prøve at hjælpe ham, var det hele omsonst. Onkel måtte se sit fly lette uden ham og vende kølergrillen hjem mod villaen i Sydney.

Skal man absolut glæde sig over noget, så må det være påmindelsen om, at en udløbsdato i et pas er fucking FIKTIV. Det tror jeg sgu ikke, vi glemmer igen her i familien.

Nå, men hele familien (mig og mine rotter og min søster med mand og børn og min bror med kone og børn) var igen trommet sammen i søndags. Denne gang for at fejre min mor ordentligt. Med mad fra Smageriet og alting. 

Og naturligvis igen med onkel som planlagt midtpunkt, for søndag ville han nok være kommet over sit jetlag.

Jep.

Mandag var vi for en gangs skyld trommet sammen. Denne gang hos min søster, fordi min nevø havde fødselsdag. De plejer ellers at holde deres fødselsdagsfester i weekenderne. Men de ville gerne have onkel med til festen. Og han skulle rejse hjem midt i denne uge. Derfor blev det mandag.

Jep igen.

Og i går var det min ældste datters tur til at lade sig fødselsdagsfejre. Hun plejer OGSÅ at holde fest i en weekend. Men du kan jo selv gætte, hvorfor hun i år gjorde en undtagelse. Onkel havde jo heller aldrig set hendes nye lejlighed, så den ville hun gerne vise frem.

Jep igen.

Nå, men ikke mere onkel nu. Jeg opsummerer i stedet festprogrammet:

Fødselsdagskalas fredag, søndag, mandag, tirsdag.

Nu: to dages pause.

På fredag: sommerfest på skolen. 

På lørdag om formiddagen: fødselsdagsbrunch for de tre af mine fire børn, der har fødselsdag i denne uge (og yes, der MÅ være en uge om efteråret, hvor der ikke rigtig kommer noget i fjernsynet 😋)

På lørdag om aftenen: 18-års fødselsdag hos Übermenschs søn.

Og SÅ tror jeg, min midaldrende kvindekrop trænger til en festpause. Og min hjerne trænger til alenehed for en stund.

Shit.

Nå, men jeg må en tur til tennis.

Keep cruisin' 💜💜💜

Det har sgudda været en fin nok dag

Med sådan lidt af hvert, du ved.

Lagde ud med et træf i tennishallen klokken otte i morges. Den lader jeg lige hænge lidt: 

KLOKKEN FUCKING OTTE!

Ha! Hvor overskudsagtig var jeg lige dér!

RET så overskudsagtig, if I may say so.

Men det er sådan set også det mest positive, man kan sige om den seance. For damn, hvor spillede jeg ringe. 

For eksempel har jeg åbenbart sovet mig til en overbelastning af et ledbånd ved knæet.

Og hvordan helvede kan dét lige lade sig gøre?!

Vågnede op torsdag morgen med umanerlig ondt lige oven over højre knæ. Og der var ikke noget galt, da jeg lagde mig til at sove onsdag aften. 

Så gad vide, hvad jeg egentlig FORETAGER mig, fra jeg går i seng, til jeg står op? Ingen vilde seksuelle udskejelser i hvert fald. Efter jeg er gået fra kæresten bliver den slags højst til en våd fantasi nu og da. Og det får man sgudda ingen overbelastede ledbånd af.

Havde stadig ondt i morges, men valgte selvfølgelig alligevel at spille. Stupid me. Så det blev en ynk. Havde således mere end svært ved at holde mig inden for stregerne. Sendte forfærdende mange bolde i nettet. Og krablede omkring på banen som en fugl med brækket vinge på grund af mit idiotiske knæ.

Og nu er jeg typen, der sagtens kan finde på at gå all in, så hvis jeg absolut SKAL stinke til tennis, kan jeg lige så godt gøre foran et større publikum. Som for eksempel i dag. 

For grunden til, at vi havde været nødt til at booke banen klokken fucking otte, var, at man skulle afvikle jyske mesterskaber for U10-spillere fra klokken ni.

Og skal man spille jysk mesterskab klokken ni, dukker man selvfølgelig op i god tid, og er man U10-spiller, så har man også sine forældre med.

Fuck.

Nå, men lidelserne FIK en ende, og den gode motion kan ingen jo tage fra mig. Har måske forlænget mit liv med en halv time efter udfoldelserne i morges.

Klokken 11 stod jeg sammen med Barn 2 og 4 til surprise brunch for min søde niece, der fyldte 30 i dag.

Og nej, at Barn 1 og 3 måtte blive hjemme skyldtes ikke, at jeg havde trukket lod om, hvilke børn der kunne få lov at komme med til fest (som man jo gør), men at Barn 1 lå med blærebetændelse, mens Barn 3 skulle til eksamen på universitetet.

Ærgerligt for de to, men fint for os andre med lidt kalas. Nu er der jo også gået flere dage siden jule- og nytårsfestlighederne. Så man KAN jo længes.

Det meste af familien var selvfølgelig samlet. Også de familiemedlemmer, vi sjældent ser. 

Jeg er i særdeleshed glad for at snakke med min brors kones bror og hans kone. Okay, det er lidt langt ude, men vi ses en gang imellem, når familien mødes til fest som i dag, og de er ualmindelig SYM- og EMpatiske begge to. 

De spurgte lidt ind til bruddet mellem mig og ekskvinden i mit liv. Og jeg fortalte. Og de forstod. 

Og så skete der noget lidt mærkeligt. 

For nu har jeg snart indviet en pæn del mennesker i mit bristede forhold. Og det faktum, at jeg har gjort det forbi, er noget, jeg er meget afklaret om. Og jeg er så godt og vel i gang med at vende blikket andre steder hen end mod eksen. 

Men lige der. Mens jeg sad og snakkede med disse to virkelig-søde-men-langt-ude-familiemedlemmer-som-jeg-kun-ser-en-gang-imellem, der blev jeg sgu lige lidt påvirket.

Heldigvis. For jeg har spekuleret lidt over, hvor kold en motherfucker jeg må være, når jeg slet ikke bliver den mindste smule grådlabil over mit kuldsejlede kærlighedseventyr.

Nu er "grådlabil" godt nok et stærkt ord at bruge om det, jeg følte i dag, men jeg fornemmede lige en lille sorg over, at det ikke kunne fortsætte mellem mig og min ekskvinde.

Og det er godt, for så er jeg ikke lavet af sten.

Måske har jeg i virkeligheden beskyttet mig selv ved at gøre mig hård og ligeglad. Som en overlevelsesstrategi. Og måske giver jeg mig selv lov at føle igen, fordi det hele er ved at bundfælde sig.

Jeg tror, de følelser, der lige fik lov at titte frem i dag, er en forudsætning for at kunne komme trygt og sikkert videre. 

Det er jeg godt tilpas med 😊

Nå, men nu vil jeg lave mad. Brødrene Prices penne all'arrabbiata, nammenam. Og det bliver tilmed hurtigt overstået, for jeg lavede det allerede i går, så det skal bare vippes i mikrobølgeovnen.

Så skal jeg se resten af Schindlers Liste, som vi satte på i går, men den varer jo fucking tre timer og et kvarter, så vi nåede ikke at se den færdig. 

Det er Barn 4 på 14, der har bestemt, at det er det lystige mesterværk, vi skal muntre os med i weekenden. 

Det har hun bestemt, fordi jeg i julegave har givet hende en bucket list-plakat med de 100 film, man angiveligt bør se, inden man dør. Og på denne plakat figurerer altså Schindlers Liste.

For mig er det et gensyn, men det gør absolut ingenting.

Take care now, og så høres vi ved