Om mig

Ude i byen siger de, jeg er "cool and funny"


Fint nok. Det tager jeg gerne på mig, hvis det skal være.

Men jeg vil også mene, at jeg er GOD til alt muligt.

For eksempel til at gå i biffen. Og til at rejse. Og til at vandre i Guds grønne natur (øh ... bortset fra ... at jeg altså ikke rigtig er overbevist om ham der Gud). Og til at spise lækker mad og drikke rødvin. Og til at læse bøger. Og til at spille tennis. Og til at se Netflix. Og til at skrive her på bloggen. Og til at holde i hånd. Og til at sætte kommaer.

Men ikke så god til havearbejde og lambada.

Hos andre kan jeg lide at se empati og ordentlighed. Skarpt efterfulgt af humor. Og intellekt.

Likes:

  • at skrive blogindlæg (sjovt nok)
  • de første tegn på forår
  • farven lilla – både farven og bogen
  • smagen af karamel
  • andre kvinder at kysse på
  • skæve tanker og ukonventionelle indfald
  • at give
  • et godt grin
  • mine børn, også kendt som Rotterne
  • en spændende bog i en fredfyldt krog
  • film – har i tidens løb lejet 814 film i Blockbuster, men nogen skal jo holde den biks kørende
  • skiferier
  • Mads & Monopolet
  • Antoni Gaudi - HAN turde dælme være out of the box!

Dislikes:

  • efterårsvejr om sommeren
  • lugten af kemiske toiletter
  • rosiner i brød og kager
  • edderkopper
  • sand i min solcreme
  • navler
  • at vaske op
  • homofober
  • hår i min mad
  • at sige farvel
  • arrogance og selvhøjtidelighed
  • at måtte svigte andre
  • at kaste op
  • fugle i almindelighed og duer i særdeleshed.

Jeg har oprettet De Syrlige Drops, fordi jeg har brug for et fristed. 

I mit arbejdsliv er jeg lærer og derfor nødt til i vid udstrækning at opføre mig pænt og moralsk korrekt. Hver dag fra 7.15 til 15.30.

Yuck!

Men her på Dropsene kan jeg være lige så ærlig, kikset, fjollet, skæv, påståelig, vranten, politisk ukorrekt og lesbisk, som jeg lyster. Næsten.

Navnet er bizart, I know. Men det er valgt med omhu, fordi sådan en fætter kan være både forfriskende og sur.

Tak fordi du kigger forbi. Du er hjerteligt velkommen :-)