tirsdag den 25. november 2014

Penge eller kærlighed?

Damn, sådan nogle elever kan være dumme pengefikserede.

I 8. klasse arbejder vi for eksempel med temaet fame for tiden. Det giver mange snakke om berømtheder og penge.

Og i den forbindelse viste jeg dem en fotoserie af Lucifers hus, som er en kæmpe motherfucker af en luksusvilla i et pænt kvarter.

Det er faktisk en overordentlig dyr og overordentlig flot upper-middle-class-blærerøvs-bolig, hvor jeg har boet i 15 år. 

Og hold nu kæft, hvor blev mine elever forbavsede, da de så billederne. Jeg tror ikke, jeg normalt fremstår som en person, der kunne høre hjemme sådan et sted. Langt fra. Der er alt for lidt prinsesse og for meget Klodshans i mig til, at min fremtoning vækker den slags associationer.

Så de undrede sig.

Først troede de, at lærere må være ret pænt aflønnet (HA!). Og da jeg så havde bragt dem ud af den vildfarelse og fortalt dem, at jeg sandelig ikke havde tjent pengene selv, måtte de højlydt undre sig over, hvordan jeg nogensinde havde kunnet finde på at vende så mange penge ryggen.

Det var vist det dummeste, de havde hørt i hele deres lange 13-årige liv.

Jeg måtte da have haft fis i kasketten, når jeg kunne finde på at forlade så rig en mand. Og så KUN for en dame?!

Hmmm ...

Ved sgu ikke, om jeg kan overbevise dem om, at der findes ting i verden, der har større værdi end penge. For eksempel at finde fortryllelse i sit parforhold.

Men jeg gør et hæderligt forsøg.

onsdag den 19. november 2014

Stegt flæsk

Har længe haft mistanken.

Og nu er den bekræftet:

Jeg ER det mest impulsstyrede væsen i verdenshistorien. Bum!

Så således dette billede tone frem på min computerskærm i eftermiddags, da jeg tilfældigt kiggede på Jyllands-Postens online udgave:


Og gæt så, hvad jeg lagde i kurven i Rema 1000 ti minutter senere.

Fuck altså!

Jeg laver sgudda aldrig stegt flæsk med persillesovs.

Tænker, det er en fantastisk idé at bruge cookies mod mig. Jeg er bare FOR nem.

Hrmpf.

tirsdag den 18. november 2014

Note til mig selv

Kære Frue

Når du har en elev og hendes forældre til skole-hjem-samtale, og du gerne vil have pågældende elev til at sige mere i timerne, så LAD VÆRE med at bede hende om at give dig fingeren lidt oftere.

Forældre ser så mærkelige ud i ansigtet, når du siger den slags.

Kærlig hilsen
Mig Selv

onsdag den 12. november 2014

I fisk

Har haft en hel del fisk med i skole i dag. Tænker, jeg måske kan sælge dem. På lærerværelset. Her op til jul.

Der er masser at tage af. Og også andre dyr. Katte, giraffer, skildpadder, ænder og krokodiller to name a few.

Faktisk har jeg SYV KASSER fyldt med dyr i garagen.

Det har jeg, fordi jeg for nogle år siden havde bestemt, at jeg ville gøre mig rig ved at blive importmogul. Intet mindre kunne gøre det.

ImportMO-fucking-GUL!

Derfor investerede jeg i et parti eksotiske, håndskårne træting fra Bali, hvoraf jeg lagde nogle i en picnickuffert, som jeg havde lånt af mine forældre, og marcherede lige ind i Randers Regnskov.

Her solgte jeg for 558 kroner, mens indkøbschefen forsøgte at holde masken.

I Odense Zoo gik det på samme måde med indtjeningen. Øh ... selvfølgelig fratrukket det brændstof, den tid og den slitage på bilen, som det koster at tilbagelægge de 300 kilometer til og fra Odense.

Så gad jeg ikke det der importmoguleri mere. 

Det var sgu en skodmåde at blive rig på.

Og dermed får mine gode kolleger på lærerværelset altså chancen for at få neglene i et par billige kalender-/pakkespils-/julegaver.

Her er en giraf:


Og her er en krokodille og nogle skildpadder:


Og her er nogle flotte blyanter med katte og fisk:


Jep.





tirsdag den 11. november 2014

Creepy

Hold nu kæft for et bizart væsen, jeg har mødt i dag. Det er fandme uhyggeligt.

Prøv for eksempel at forestille dig en mand et sted i halvtredserne.

Han er høj og tynd som en strikkepind og har nogenlunde samme figur.

Hans brune garbadinebukser er trukket godt op over navlen og strammet til med en livrem, hvor andre mennesker har en talje. 

For enden af hans slanke fingre sidder en række lange negle. LANGE negle. Og med disse fingre og disse negle trækker han hele tiden ud i den løse hud på halsen. YUCK!

På hovedet har han hentehår, der bliver ved med at glide ned foran det ene tykke brilleglas.

Munden er fuld af skæve, gulnede tænder, og så lugter han af gammel piberøg.

Hans kontor lugter derimod indelukket og tungt af støvede bøger.

Alting ved og omkring ham har kort fortalt et tydeligt præg af hengemthed.

Og hans job?

Han er arkivar på et lokalhistorisk arkiv. Og han er præcis lige så vindtør som sit job.

GYS!

Se, HAN var creepy. Og det mente mine elever også. Eller som en af dem sagde efter besøget:

"Jeg tror, det er mænd som ham, der har fået dig til at blive lesbisk."

Hmm, hvis ikke den slags var usandt, så ville jeg nok give hende ret. Tror næsten, han kunne gøre hvem som helst lesbisk.

fredag den 7. november 2014

Lidt om indoktrineret intolerance

Fik da lige en øjenåbner forleden dag.

Stod og snakkede med en klasse om en film, vi så i sidste uge. Eleverne skulle give en karakteristik af en af personerne, som var homoseksuel og havde visse emotionelle vanskeligheder med erkendelsen af det.

Pludselig siger en dreng på forreste række i klassen følgende:

"Well, homosexuality is a choice, you know."

Og han sagde det tilmed fuldstændig nøgternt. For ham lod det til blot at være en konstatering, en henkastet ytring af et almenkendt og fuldstændig indlysende faktum.

"Excuse me," svarede jeg, "I don't think I heard you right."

Hvorpå drengen gentog sin utrolige påstand.

Og så fulgte ellers en længere diskussion. Tænkte, at mine udsagn og mine beskrivelser af egne oplevelser måtte være ret overbevisende. 

Da jeg jo ER homoseksuel altså. Prøver det på egen krop og i eget sind.

Og har følt mig anderledes, siden jeg knap kunne gå.

Men drengen var ikke til at rokke. Han stod fuldstændig fast. Som sømmet fast til linoleumsgulvet.

Jeg kunne åbenbart bare have VALGT at elske en mand. For venskabelige følelser ER kærlighed, måtte jeg forstå.

Tjoh, måtte jeg medgive ham, men det er jo ikke kærlighed som i rigtig fortryllende, romantisk forelskelse som den, Ladyen lader mig føle. (Og det burde jeg altså vide, fordi jeg har været sammen med en mand i mere end 20 år.)

Nej, men det ville det nok udvikle sig til.

Og sådan fortsatte vi i nogen tid, mens jeg undrede mig mere og mere, for jeg har aldrig før diskuteret med nogen, der var SÅ fastlåst i SÅ forvrængede holdninger. Og jeg følte min seksuelle orientering ret kompromitteret. 

Hvis seksualitet var et frit valg, havde jeg nok ikke satset på den version, som i mange år fik mig til at gå og skamme mig over mig selv, og som jeg hver eneste fucking dag må lægge øre til nedsættende bemærkninger om. Det måtte jeg vel kunne bringe ham til at forstå!

Øh ... indtil noget gik op for mig altså.

For pludselig kom jeg i tanker om, at en kollega for flere måneder siden i en lille bibemærkning havde nævnt, at en dreng i omtalte klasse er Jehovas vidne.

AHA! Mystery solved!

Hvorpå jeg naturligvis kastede håndklædet i ringen. Der var intet at stille op. Medlemmer af den sekt er jo blevet hjernevasket med intolerance siden fødslen. I grunden ikke særlig næstekærligt, if you ask me.

Gled dog elegant ud af diskussionen ved at sige, at vi nok aldrig vil blive enige, men at jeg naturligvis respekterer, at han har en anden mening end jeg.

Case closed.

tirsdag den 4. november 2014

Lidt om finske frimærker og bindegale russere

I Finland har de nogle flotte frimærker.

Og i Rusland har de nogle bindegale politikere.

Det kan give en spændende cocktail. Som for eksempel denne:


I artiklen i The Moscow Times står, at homofjendske hr. Milonov, som stod i spidsen for indførelsen af den ret omdiskuterede russiske antihomopropagandalov fra 2013, har bedt det russiske postvæsen om at sørge for, at breve frankeret med erotiske homomotiver fra Finland ikke omdeles.

Og til det finske folk, som han (måske i et lettere truende tonefald?) kalder "vores tætte naboer" (GYS!),  siger han, at han på det kraftigste vil opfordre til, at man afstår fra at benytte frimærkerne.

Finnerne er derimod begejstrede for deres nye frimærker, som naturligvis var forudbestilt i titusindvis allerede inden udgivelsen.

Til det kan jeg kun sige YAY! og opfordrer hermed Post Danmark til mere nytænkning ud i frimærkedesign.

Hehe. 

Lebbesnakke med teenagere

Begynder lige et helt andet sted, end overskriften antyder.

Med tysk på 9. årgang i går morges. 

Ifølge folkeskolereformen skal alle elever have 45 minutters bevægelse dagligt. Og det er alle læreres ansvar, at den bestemmelse føres ud i livet.

Så jeg skal altså tilbyde mine elever cirka 4-5 minutters bevægelse pr. lektion, hvis det skal gå op.

HADER den fucking bevægelse! 

Inden alle får rejst sig og forlader lokalet, får gennemført deres bevægelse og finder tilbage på plads, er der altid gået mindst 15 minutter. Og så skal de bagefter genfinde roen og koncentrationen og huske, hvor det var, de kom til rent fagligt, inden de forlod lokalet for at få deres lortebevægelse.

Pis.

Når man er en gammel udspekuleret rotte som jeg, regner man imidlertid hurtigt ud, at bevægelsen kan lægges i blokke. 

Så jeg havde reserveret en gymnastiksal i første lektion i går morges for at motionere 9C i 20 minutter, hvilket dækker alle mine lektioner i den klasse i denne uge.

For så blot at konstatere, at en havde ondt i foden, en havde ondt i knæet, en havde ondt i maven, en havde ondt i en piercing, en kunne ikke lade være med at hænge i trapezen, og fire bare ikke gad være med.

Så jeg stod tilbage med to ret indskrumpede hold, der modstræbende indlod sig på en omgang høvdingbold og tilsyneladende satte en ære i at lade alt løb foregå i gang.

For SATAN, hvor er de sløve, de 9.-klasser. De ligner sgu en flok plejehjemsbeboere.

Dobbeltpis.

Og med det lille syrlige drop klemt ud, kan jeg koncentrere mig om at følge min egen overskrift.

For jeg må igen konstatere, at mine elever generelt har et skønt, åbenhjertigt forhold til den kendsgerning, at jeg er homoseksuel.

Som for eksempel i 8B i fredags.

"Har du hørt om den 13-årige pige, der har begået selvmord, Frau Königin?"  sagde en elev. (Det har jeg sagt, de skal kalde mig, og det gør de også somme tider. Medmindre de kalder mig Ninja, men det er en anden historie.)

"Nej, det har jeg ikke. Hvad var der lige med hende?" spurgte dronningen tilbage.

"Hun troede, at hun var lesbisk, og det var hun ked af," forklarede han.

"Hmm, det kan være, at hun ikke havde nogen homoseksuelle i sit nærmiljø, som hun kunne læne sig op ad. Det kunne måske have været godt for hende," svarede jeg.

"Hvor gammel var du, da du fandt ud af, at du var lesbisk?" lød det så fra min elev. Og nu havde vi efterhånden hele klassens opmærksomhed.

"Jeg var vel et sted i 30erne, da det rigtig gik op for mig," svarede jegMen man er jo født sådan, og jeg var ret forvirret, da jeg var på jeres alder, for jeg havde heller ingen homoseksuelle i mit miljø, som kunne fortælle mig, at der ikke var noget galt med mig."  

"Hvordan opdagede du det så?"

"Jeg forelskede mig i en kvinde," sagde jeg og nød, hvordan samtlige elevers ører nu stod på stilke. Kærlighed og seksualitet er et ret tidløst emne, tænker jeg.

"Har du så aldrig været sammen med en mand?" fortsatte min elev.

"Jeg har været gift med en, som jeg har fire børn med."

"Er du glad for penge?"

Øh? 

Jeg fornemmede, at dialogen var ved at tage en drejning, og at homotemaet lå bag os.

Men det dukkede op igen senere på dagen, da jeg skulle undervise 8A.

Her var eleverne i færd med at lave plancher med tøjannoncer på tysk. De skulle klippe tøjbilleder ud og skrive annoncetekster og klistre det hele på et stykke farvestrålende karton.

Nogle havde fundet modelbilleder med særdeles veltrimmede og ret letpåklædte mænd og kvinder. Det viser sig, at englebasserne på 8. årgang sjovt nok føler sig draget af at producere undertøjsannoncer. 

Featuring six-packs og siliconebryster.

"Se," sagde en af drengene og fremviste et formentlig stærkt Photoshop-redigeret pragteksemplar af en modelmand med nøgen overkrop. "Hvad synes du om ham?"

"Hold da op, hvor er han flot," svarede jeg naturligvis.

"Ja," sagde drengen, "det er måske lige ved, at du bliver heteroseksuel, når du ser sådan en mand?"

Never in a lifetime, sweetie, haha.

Så sluttede sidste lektion, og jeg kørte hjem og var glad for dagens ordvekslinger.