Man MÅ jo elske konceptet: FERIE 🎈🎇🎆
Ikke en synderligt LANG ferie, men dog alligevel to ikke uvæsentlige fridage lige op til en weekend.
NICE!
Ikke mindst fordi jeg hver fjerde torsdag i fucking SEKS LEKTIONER I TRÆK har den usædvanlig begrænsede fornøjelse at undervise en af de klasser, hvor man er nødt til at vente 10 minutter med at påbegynde nogen form for undervisning, fordi ting (papirflyvere, blyanter, vandflasker, fodbolde, elever med løftbar legemsvolumen etc.) lige skal holde op med at lade sig kaste gennem luften først. Eller ud ad vinduerne.
Og når ting så gradvist er landet på et eller andet underlag, må man bruge kostbar tid på at bringe lydkulissen ned på et niveau, hvor fimrehårene i de tilstedeværende øregange ikke længere truer med at udvandre i total afmagt.
I denne klasse er elever med en svær grad af ADO (Almindelig Dårlig Opdragelse) stærkt repræsenteret.
Og netop derfor var det en SÆRLIG glæde for mig at opdage, at torsdag den 23. september var en af DE torsdage 💃💃💃
Den dag var jeg nemlig inviteret til "forfatterhygge" på det fine forlag henne i København, som jeg skriver for lige nu.
Jeg havde dog egentlig tænkt at takke nej. Arrangementet skulle finde sted fra 17 til 19, og jeg syntes, det måske var i overkanten at bruge SEKS timer på offentlig transport for at tilbringe TO med kindposerne fulde af tapas og vin. Og så på en hverdag.
MEN. Jo mere jeg tænkte over det, desto mere fik jeg den idé, at man jo kunne UDVIDE konceptet lidt. Man kunne jo for eksempel spørge sin forlovede (!!! 😄), om ikke hun ville med. Om ikke vi skulle tage et par feriedage, booke et hotel og indtage hovedstaden.
Så det gjorde vi. Og det blev en SPITZENKLASSETUR 🏆
Efter endt undervisning onsdag sprang vi på toget med ankomst til København H ved 17-tiden.
Undervejs fik jeg naturligvis gjort mig lidet heldigt bemærket i en komplet fyldt togvogn.
Jeg prøvede virkelig. Det gjorde jeg.
Men jeg KUNNE simpelthen ikke lade være med at skraldgrine da en stakkels ung kvinde i et sæde lige på den anden side af midtergangen, forskrækket spærrede øjnene op og gispede, da toget forlod Fyn og rullede ud på lavbroen ved Storebælt.
"Øh, stopper vi ikke i Nyborg?" lød det lidt forvirret fra kvinden, der åbenbart måtte have overset, at hun i Odense var stået på et lyntog uden stop før København.
Højst underholdende 😂😂😂
Nå, men efter det første øjebliks rundt på gulvet-hed genvandt kvinden heldigvis fatningen. Situationen var ikke værre, end at hun kunne lave en eftermiddagskaffeaftale hos sin mor i Nyborg om til en lidt småsen middagsaftale. Efter en kort lille fire timers detour omkring hovedstaden.
Onsdag aften havde englebassen og jeg sat mit Barn 2 og hans skønne kæreste, Sofie, stævne på Café Oscar på Regnbuepladsen.
Tror, de unge synes, det er okay at tage på homobar med Mutti/Schwiegermutter/Stiefmutter/Stiefschwiegermutter.
Og Anne-Mette og jeg er suckers for det sted. For det er bare en cool café, hvis lige vi end ikke kommer i fucking NÆRHEDEN af i Aarhus.
Forplejningen er god, og betjeningen består af temmelig søde bøsser. Hvoraf den ene ret overbevisende vandt Anne-Mettes hjerte, da han ved et "uheld" kom til at "spilde" mere hvidvin i hendes glas, end hun havde betalt for.
Café Oscar er et fast indslag for os, og vi kommer der gerne flere gange i løbet af et besøg i hovedstaden.
Torsdag formiddag havde vi booket billetter til kunstudstillingen i Cisternerne under Søndermarken.
Vi begav os derhen til fods. Gennem smukke Frederiksberg Have
der var usædvanligt mennesketom. Måske fordi det igen er blevet hverdag for de fleste.Det var min idé. Med Cisternerne.
Og Anne-Mette var forbeholden.
Hun er lettere klaustrofobisk og frygtede vist nok, at Cisternerne skulle implodere lige præcis i løbet af de 40 minutter, vi ville befinde os dernede. Hvilket jo også var meget sandsynligt, for når noget har stået siden 1859, MÅ det vel give efter i en formentlig nær fremtid.
Det var en vild oplevelse! Ulig noget andet, jeg før har begivet mig ud i. Og hvis du, kære læser, aldrig har været i Cisternerne, skal du skynde dig derned (inden de imploderer 😂).
Man padler selv rundt i små både. Det er næsten mørkt. Og næsten tyst.
Her og der lyser et kunstværk op. Kunstneren bruger aktivt både lys og skygge og vandets refleksioner til at nuancere værkerne.
Temaet er dystopisk. Det handler om sorte huller. Klimaforandringer. Og menneskeheden, som gradvist underminerer egne levevilkår. Det passer pissegodt til mørket og fugten og stilheden i Cisternerne.
Se nu bare her:
Vildt, ikke? 😵Anne-Mette glemte hurtigt sin klaustrofobi, og vi var begejstrede begge to.
17 til 19 var vi sjovt nok til forfatterhygge på det fine forlag. Anne-Mette var inviteret med som +1. Og tilmed som den eneste +1 i selskabet. Hvilket hun vist syntes var lidt akavet, da vi alle blev bedt om at præsentere os selv 😂
Nå, men hun klarede præsentationen fint (hun kunne for eksempel frejdigt fremføre, at hun tidligere har arbejdet for et konkurrerende forlag og dermed har et ret indgående branchekendskab 😏). Det blev hun dog hurtigt tilgivet, og hun faldt supergodt i snak med en del af de tilstedeværende forfattere og redaktører.
På vejen hjem til hotellet stak vi et smut omkring Netto på Rådhuspladsen og købte en billig hvidvin.
Fuck for et klamt sted 😲 Med klamme kunder. Og en voluminøs sikkerhedsvagt med mave ned til knæene.
De hylder, der ikke var halvtomme, var FYLDT med alkohol. Tror sgu ikke, jeg nogensinde har set så meget alkohol i en dagligvarebutik. Tænker, sortimentet sådan et sted er tilpasset klientellet.
Nå, men vi var jo kommet for at købe ... alkohol 😂 hvilket vi sjovt nok hurtigt spottede, og snart kunne vi forlade den klamme butik med vores hvidvin under armen.
Den tog vi med hjem i seng 😉
Fredag skulle vi tilbage til det mørke Jylland.
Men ikke før vi havde overrasket en kær gammel kollega, som for nylig har fået job på Københavns Hovedbibliotek. Vi havde ikke meldt vores ankomst til biblioteket på forhånd, og det var superfeelgood at se hendes glade forbavselse, da hun fik øje på os. Jeg fucking ELSKER at komme bag på folk, hehe 💃💃💃
Og heller ikke før vi havde været en tur på Paludan Bogcafé i Fiolstræde. Skynd dig derind, kære læser. Det er pissehyggeligt, og de laver god kaffe! 😋 Anne-Mette og jeg er HELT enige om, at der er noget totalt magisk ved at være omgivet af bøger. Smukt sted. Fed atmosfære.
Og HELLER ikke før vi også havde besøgt Statens Museum for Kunst. Hvortil vi købte årskort.
For tiden kan man se en særudstilling med værker af kvindelige kunstnere i alle mulige former for protest. Det er nemlig 50-året for rødstrømpebevægelsen, hvilket man har valgt at markere.
Budskabet er dobbelt so to speak. For ikke blot er udstillingen fyldt med protester fra kvinder. Kvinder er, som i så mange andre sammenhænge, også underrepræsenteret i kunstverdenen. Så man kan sige, at selve udstillingen ER en protest mod manglende ligestilling.
Nice move, SMK!
Så tog vi hjem.
Slut.
PS: Nå ja. Anne-Mette tog et godt billede af Yours Truly midt i Kongens Have. Værsgo:
