tirsdag den 16. juli 2019

Nyt afsnit i føljetonen

Måske husker du dette indlæg. Og dette.

Og måske husker du ligefrem, at en bestemt rekvisit spillede en ikke ubetydelig rolle i sidstnævnte indlæg:



Yes: eksmandens gasdrevne redningsvest. Som viste sig ikke at være nær så smart-i-en-fart, som jeg havde troet. 

Da jeg tog den på, var den således ret fiks 😎

Men så faldt jeg i vandet ... 😱



Well, i går fulgte så tredje afsnit i min sommerthriller:

Min nye veninde, som vi jo kalder H, fordi hun hedder noget med H, var ikke sen til at spotte et forbedringspotentiale i mit udstyr 😉 For det går jo ikke rigtig an, at man ikke kan padle, fordi man er pakket ind i redningsvest. I hvert fald ikke, når man står på et paddleboard (for padling er ligesom noget af idéen med sådan en motherfucker).

Nå, men H er en hjælpsom kvinde, så da jeg var kommet hjem fra min jomfrurejse/Titanic-færd, skrev hun en besked:

"Var det noget?" Efterfulgt af et link. "Jeg køber nok en til min kone, og så kan jeg også lige bestille en til dig."

Jeg klikkede på linket, og frem tonede en svømmevest.

Ahhh, YES please! 🙏😄 Sådan en kunne jeg fandme godt bruge.

H var ikke sen til at omsætte ord til handling, og et splitsekund senere var vestene bestilt (efter at hun havde spurgt om min vægt, og jeg naturligvis havde løjet den lavere, end den er).

Hun var tilmed så betænksom at bestille dem til levering på et pakkeafhentningssted i Randers, for så kunne jeg hente dem, så snart de kom, og behøvede dermed ikke vente, til H og konen var vendt hjem fra den ferie i Frankrig, de skulle af sted på næste dag.

Så alt var smukt og lykkeligt. 

H og konen kørte sydover, og jeg modtog et par dage senere besked fra H om, at pakken var klar til afhentning. Ledsaget af den sms med pakkenummer, hun havde modtaget fra transportfirmaet.

Inden jeg kørte ud for at hente pakken, spurgte jeg for god ordens skyld H om, hvilket navn vestene var bestilt i. Man plejer jo at blive bedt om at medbringe ID ved afhentning af pakker, og det kunne i grunden være praktisk, hvis det var MIT navn, der stod på pakken.

Den var bestilt i Hs navn.

Fuck.

Ingen af os havde altså tænkt den tanke, at det ville være gunstigt, hvis pakken var bestilt i et navn, der passede med mit ID. Fælles brainfart.

Nå, men jeg er jo ikke den, der ikke er frisk på et bluffnummer nu og da 😋 Så i går formiddags kørte jeg hen til afhentningsstedet, mens jeg beroligede mig selv med, at jeg stort set ALDRIG bliver bedt om rent faktisk at VISE mit ID, når jeg skal hente pakker.

Og så måtte jeg jo bare forfalske Hs underskrift på kvitteringen for modtagelsen. No problemo 😄

Well. Jeg kan imidlertid fortælle, at man tilfældigvis i går var ved at oplære en ny medarbejder i den kiosk, hvor min pakke skulle hentes. Og at alle ekspeditioner som følge deraf fandt sted HELT efter bogen.

"Og når du så har scannet stregkoden på pakken, skal du bede om ID," fik hun således at vide.

Fuuuuck 😱😱😱

Et øjeblik senere stod jeg der og klappede mig selv dumt på bukserne, som om jeg ikke anede, at jeg fucking ALDRIG ville kunne hive Hs ID op af MIN lomme.

😂

"Øh ... naaaaarj ... jeg har vist ikke ID med," løj jeg. "Skal man have det?"

Oh my god! Jeg HADER at spille SÅ dum. 

Som om jeg ikke kunne læse, hvad der med ret tydelige bogstaver stod allerøverst i min afhentnings-sms:

"Medbring ID og oplys pakkenummer"

Right.

Men hey! Miraklernes tid er ikke forbi. 

For netop som jeg var ved at forberede mig på at forlade butikken med uforrettet sag, lød det fra den dame, der tydeligvis havde ansvaret:

"Det går nok. Jeg har jo set, at du har fået sms-beskeden."

(Det havde hun måske nok. Men hun havde sgu ikke spottet, at den var VIDERESENDT fra en anden telefon 😋)

Derefter gik det som smurt i sildesalat:

Jeg kvitterede for modtagelsen med en ulæselig underskrift og susede hjem med min pakke under armen.

Man lever vel på kanten 😂😎😂






Ingen kommentarer:

Send en kommentar