4½ uge. Nice 💃
På lærerværelset har vi i nogen tid spurgt ind til hinandens planer for ferien. Og i år bemærker jeg en tendens, som ikke har været der før.
Spørgsmålet lyder ikke så meget "Hvor skal du hen?" som "Skal du ud at flyve?"
Som om man kommer en lille smule i bad standing, hvis man svarer ja. Og dermed sætter et unødigt og forargeligt stort klimaaftryk. Og man har klart den bedste karma, hvis man skal på cykelferie. Eller med tog. Eller ingen steder skal.
Det sidste lever jeg fint op til. I hvert fald i de første tre uger.
Jeg skal nemlig ... overhovedet ingenting.
Altså ud over at klippe hæk. Har jo fucking 400 meter af det lort!
Eller ... øh ... klippe hæk, når jeg lige har bragt en enkelt lille detalje fra i forgårs på plads:
Så jeg må lige en tur i Jem & Fix og have mig en ny ledning, før det rigtigt spiller 😉
Og fjerne ukrudt. Og spille tennis. Og se Netflix. (Uha, streaming er heller ikke så godt for klimaregnskabet, men jeg har ikke sagt til nogen, at jeg har planlagt at streame, så det gætter de nok aldrig 😉)
Og læse. Og skrive med damer og forhåbentlig på et par dates. Og lave blogindlæg. Og lære at bruge mit nye SUP (aka paddleboard). Og spise lækker mad. Og drikke kolde øl med Übermensch. Og vandre med en god kollega. Og høste grøntsager i mit drivhus.
Og nyde min alenehed.
For tre af Rotterne (læs: fruens elskelige børn, red.) er rejst med The Person Formerly Known As Lucifer (læs: fruens eksmand, red.) til Polen for at vandre. Mens den sidste er landet i Californien for seks timer siden og senere på måneden skal deltage i spejdernes World Jamboree i West Virginia (dér kan man sgu snakke om aftryk).
Nå, men jeg bliver jo ikke ved med at være den samme klimaengel 😇 i hele sommerferien. For den 23. juli rejser jeg med det unævnelige transportmiddel til Dublin. (Der er ingen direkte togforbindelser, og jeg tænker, det er for lang en tur på mit paddleboard 😂)
Sammen med Barn 4, min datter på 15 (som i princippet godt kunne være med på boardet, fordi det kan bære 150 kilo 👍).
Dublin var barnets eget ønske. Weird kid. Tænk at pege på Dublin som 15-årig, når man faktisk kan vælge en hvilken som helst destination i Europa og lokke sin eftergivende mor med på den.
But Dublin it is, then. Jeg har aldrig været der, og jeg glæder mig til at opleve byen.
Nå, men nu vil jeg nyde et glas iskold rosé og ønske mig selv god ferie, inden den står på mad og Netflix.
Take care og vi høres sgudda nok ved 💘💘💘
Ingen kommentarer:
Send en kommentar