Sidste dag i alenehed

Det har nærmest været en slags retreat. Ikke at jeg er yogamenneske. Den slags knuder kan jeg ikke slå på mig selv.

Men jeg tror, jeg kan opnå næsten samme zen-følelse uden at tage benene på nakken.

For meget af det handler vel om ro i knolden, og det kan jeg udmærket opnå uden at hyre specialister i hverken yoga eller mindfulness, som vil anbringe min stive og usmidige kvindekrop i bizarre og smertefulde positioner.

MIT retreat har mest handlet om alenehed. Og ikke om at komme NED i gear. Men faktisk UD af gear. Stille tomgang.

Og det har jeg haft god lejlighed til i de sidste tre uger, hvor Yngstedatteren, som jo normalt bor hos mig, har været på ferie hos og med sin far.

Så der har været dage, hvor jeg ganske simpelt ikke har talt med andre. Perioder med komplet stilhed. Og refleksion. Og også UDEN refleksion faktisk. Hvor jeg må have været tæt på at opfylde hjernedødskriteriet.

SO nice! At jeg ikke har skullet forholde mig til nogen. Tage stilling, gøre rede, kommunikere, argumentere, pleje relationer. Den slags har jeg jo ligesom en del af i mit arbejdsliv.

Og så har der været andre perioder med Rammstein for fuld udblæsning. For nu har jeg jo købt billetter til næste års koncert i Aarhus, og jeg må hellere lære sangene, så jeg kan synge med. 

Det har været lige så befriende og lykkebringende. For selv om "Rammstein" og "zen" måske ikke naturligt hører til i samme sætning, så HAR det givet mig en ro, at jeg ikke har skullet afstemme noget med nogen. Heller ikke i forhold til, hvad der skulle flyde ud ad højttalerne.

Med passende intervaller har jeg valgt at bryde min alenehed. Jeg har været nogle gange på tennisbanen, indtil Ulla rejste til Portugal. Jeg har været på date. Jeg har haft besøg af en god seminarieveninde. Jeg har været på vandretur med en skøn kollega. Jeg har overnattet hos min mor og plejet HENDE lidt. Og jeg har været på sommerhusbesøg.

God og hyggelig afveksling fra alt det der zen.

Zen var der heller ikke meget af i Fjellerup i går. Fjellerup er et forfærdeligt sted. Turismevulgaritet i høj potens. 

Det er egentlig bare et gammelt sommerhusområde på nordsiden af Djursland (som er Jyllands "næse"). Flankeret af to-tre campingpladser. 

Men for helvede altså. Et par måneder om året sander området fuldstændig til med turister. I tætpakkede sværme. Larm og uro. Hylende unger. Irriterede forældre. Markeder med lavkvalitetspis. Og lange køer fucking ALLE vegne 😖

Damn.

Nu kan man måske undre sig over, at jeg i går søgte til Fjellerup, når jeg ikke er udpræget fan 😂

Og det er der faktisk en forklaring på: Det er lavvandet.

Jeg har jo købt mig et paddleboard. Det ved du, hvis du har fulgt med her på Dropsene i den senere tid.

Og dette paddleboard skal bruges. Men først skal jeg jo fucking LÆRE at bruge det. Og det er ikke helt nemt, kan jeg så afsløre. Så man falder i. Og når man falder i, skal man jo OP på motherfuckeren igen. Og det er bare lettest, hvis man kan bunde. An indisputable fact.

Derfor Fjellerup. 

Til gengæld var det fantastisk at komme hjem til min mennesketomme matrikel i går aftes. Tilbage til zen 😊

Men nu er det slut. I eftermiddag runder jeg min alenetid af og tager til 30-års fødselsdag hos en kollega. I morgen kommer Yngstedatteren hjem og skal være hos mig i de næste par uger. Og på tirsdag suser vi til Dublin.

Det bliver ikke mindre fedt. Bare anderledes.

Nu vil jeg i bad.

Take care 💘💘💘