Om ... øh ... tjah ...

Hmmm. 

Det er sgu lidt svært at finde en samlebetegnelse for dette indlæg. Sådan som jeg lige nu tænker, det kommer til at se ud i hvert fald.

For dels vil jeg gerne fortælle om nogle moralske overvejelser, der faldt ud til en bestemt side.

Og dels har jeg lyst til at skrive lidt om mit unge dating-prospect.

Og måske lidt om jobbet.

Og en lille smule om den tilstundende weekend.

Altså ikke særlig struktureret. Og absolut uden rød tråd. Sådan lidt ligesom partivarerne i Netto. Hvor karryketchup sagtens kan stå mellem gummistøvler og økologiske hygiejnebind.

Right. Men det er selvfølgelig MIN blog, så jeg kan gøre, hvad jeg vil.

Eller ... øh ... det kan jeg så ikke rigtig alligevel. Jeg kan for eksempel IKKE skrive et indlæg som det, jeg skrev i går.

For i går skrev jeg om et pænt stort tabu: forskelsbehandling af egne familiemedlemmer. 

Jeg skrev om en person, som er røvdårlig til at skjule, at hun bedre kan lide nogle medlemmer af sin familie end andre. Og jeg skrev indlægget, fordi den slags er noget, som gør ret dybt indtryk på mig. Og fordi jeg ønskede at fremkalde refleksion over emnet hos mine læsere.

MEN.

Jeg udleverede jo samtidig hovedpersonen i mit indlæg. Det kunne jeg faktisk ikke være bekendt. Og i dag har jeg altså haft så ondt i moralen, at jeg har fjernet indlægget igen.

Så hvis du var hurtig, nåede du at læse det. Og hvis ikke, så opsummerer jeg lige min pointe her:

LAD NU FOR HELVEDE VÆRE MED AT GØRE FORSKEL PÅ DINE NÆRMESTE FAMILIEMEDLEMMER.

Bum.

Og hermed videre til mit dating-prospect (slight change of subject 😉).

Måske husker du, at jeg somme tider færdes på et dating-site, der hedder boyfriend. (Det hedder det altså, selv om det for en kvinde er pisse irriterende at måtte oprette en profil på et site ved det navn. Og det stikker ærlig talt lidt til feministen i mig, for kunne man så da for fanden ikke finde en neutral betegnelse? Hrmpf!)

Nå, men der har jeg altså fået nogle beskeder fra en ung skønhed. På fucking 24! Hun vil gerne mødes.

Jeg har indtil videre takket pænt nej. Under henvisning til, at det ville være lidt grænseoverskridende, da jeg jo har en DATTER, som er ældre end det.

Hvortil damen har svaret, at "grænseoverskridende" jo er en måde at opleve noget nyt på.

Haha 😂 Det har hun selvfølgelig ret i.

Nå, men min datter på 25 kan godt finde på at spørge ind til Muttis datingliv. Vi har et ret åbent og ærligt forhold til hinanden 😊

Det gjorde hun således i lørdags.

Og selv om hun er en temmelig frisk ung kvinde, tror jeg nok, jeg fik udfordret hende lidt, da jeg sagde:

"Jamen, hvad ville du sige til at få en papmor, der tilfældigvis er et år yngre end ... DIG?"

Oh dear 😂 Den blotte tanke er jo virkelig ... øh ... "anderledes" 😱

På jobbet kan jeg imidlertid godt sole mig lidt i henvendelserne fra ungmøen. Jeg er jo i team med fire mænd. MINE mænd.

Og i går KUNNE jeg ikke modstå fristelsen til at vise dem et billede af damen. 

HA!

Street credit i tårnhøj potens. Og hold kæft for nogle anerkendende blikke, jeg fik der.

Der er kort fortalt ikke én af mine teamkolleger, der oprigtigt mener, jeg skulle takke nej 😂😂😂 De mener faktisk, jeg er GODT dum, hvis jeg sidder chancen overhørig.

Oh my god altså. Er det sådan en mandeting? At det er okay at date SÅ ungt?

Nå. 

Men det har selvfølgelig fået konsekvenser at vise dem det billede. For den unge dame in question kan jo se, jeg har besøgt hendes profil. Hvilket omgående har afstedkommet endnu en besked:

"Blev du lidt fristet alligevel? Smiler"

Fuck!

For det værste er jo, at jeg i virkeligheden ER lidt fristet. Men det må for helvede ikke ske, frue!

Og hvis jeg ellers troede på en gud, var det nok her, jeg ville skrive "Lord, give me strength!"

Jeg skynder mig videre til næste emne, som heldigvis er mere harmløst:

Den tilstundende weekend.

For shit, hvor tiden bare flyver. Af sted i overlydsfart som BMW'erne på E45, og det er snart weekend igen.

Jeg skriver nok egentlig mest om weekenden, fordi jeg ikke får tid til at skrive de næste par dage.

I morgen kommer jeg lidt småsent hjem fra job og skal til kor om aftenen. Og i overmorgen skal jeg til kollegakalas direkte efter arbejde.

Det er ikke med hele skolen, det der på fredag. Men med mine fire mænd. Og det løse. I form af fire andre kolleger, som jeg kender godt og arbejder nært sammen med.

Jeg glæder mig rigtig meget 💃 For det er sådan nogle fine mennesker. Kloge og sjove og inkluderende. Man føler sig super velkommen i deres selskab 😍😍😍

Tænker, jeg tager toget på job på fredag. For det plejer at ende med lækker mad og god rødvin i rigelige mængder.

Lørdag morgen klokken ni har jeg til gengæld et møde.

Fedt.

Nå, men jeg skal have min spanske tortilla ud af ovnen.

Take care, og måske høres vi ved på lørdag 💜💜💜