Hate it when that happens!

Jeg må være ærlig: 

Jeg bliver sgu lidt stram. 

Ikke i kussen. (Er jeg den eneste, der bliver bombarderet med opslag fra nogle, der kalder sig Partiet Stram Kus, på Facebook?)

Men i betrækket. Hver gang jeg står på tærsklen til at skulle til Berlin og så lægger mig med influenza få dage før.

Det sker heldigvis ikke så tit. Øh ... faktisk er det ikke sket før. Men det er det altså nu.

Fuck.

Begyndte at føle mig utilpas mandag aften. Tog selvfølgelig alligevel på job tirsdag. OG onsdag. Stupid me! Jeg har SÅ svært ved at respektere, når min idiotiske krop fortæller mig, at jeg skal blive i sengen.

Men onsdag måtte jeg altså kapitulere. Tog hjem fra arbejde, lige så snart jeg var færdig med at undervise. Og har ligget på lit de parade siden.

Med feber. Og muskelømhed. Og hovedpine. Og hoste. Og materialetræthed. Og ledsmerter. 

Har ikke været ved lægen. Men det lugter altså lidt af influenza, tænker jeg.

Jeg fristes til at sige øv.

For på mandag klokken syv afgår nemlig min bus. Mod Berlin. Jeg skal af sted med mit team og mine elever. Vi glæder os allesammen helt vildt, og vi har brugt megalang tid på at forberede turen. 

Og så er det sgudda en dårlig strategi at gå ned med influenza.

Havde faktisk tænkt mig at møde på job i dag. For i går aftes gik det okay. Ikke godt. Men okay. (Havde selvfølgelig også dopet mig med Panodil, som virker febernedsættende, så det er måske logisk nok.)

Det var nemlig vigtigt for mig at bevise over for alle, inklusive mig selv, at jeg er frisk nok til rejsen. Jeg tænkte, at min chef jo nødig skal begynde at få smarte idéer om at sende en anden med i mit sted.

Men ... så vågnede jeg i morges (og heldigvis for det 😉). Og det var totally no go bare så meget som at overveje at tage på arbejde.

Pis.

Har tilmed måttet lægge mig fladt ned (som om jeg ikke ligger ret fladt ned i forvejen) og ringe til chefen for at bede ham om at udtænke en plan B, hvis jeg ikke bliver klar. 

Nu har vi givet mig en frist til søndag formiddag. På det tidspunkt skal jeg give chefen en melding, og hvis jeg ikke er på benene, så ... Gys 😱

So keep 'em crossed, folkens! Jeg vil virkelig gerne med til Berlin.