Sådan ser det ud, når jeg kigger op fra min lit de parade:
Det er loftet i mit soveværelse.
Men selv om det er et okay pænt loft. Så giver det mig ikke de store, skelsættende oplevelser at kigge op på det. Det skulle da lige være, hvis der lå en lækker kvinde oven på mig. Og så er det jo nok ligesom ikke loftet, der giver mig oplevelsen. Og formentlig heller ikke det, jeg kigger mest på.
Nå, men nu har jeg kort fortalt nærstuderet det idiotiske loft i dagevis. Uden at føle mig særlig godt underholdt.
Og bedre bliver det fandme da ikke af at kigge til siden:
Der ligger mit "kit" på min nathylde. Det er jo fucking deprimerende altså.
Øh ... har jeg for resten fortalt, at jeg ikke bryder mig specielt meget om at ligge syg?
Eneste formildende omstændighed er, at fire dages feber nu er blevet afløst af snot. Ganske vist i mængder, der gør Niagara Falls til skamme. Men trods alt bedre end feber 👍
Og godt, at der findes kemikalier, man kan sprøjte ind i kraniet, som kan bremse de klamme tsunamier lidt.
Og eneste anden formildende omstændighed (det giver ingen mening at skrive "eneste omstændighed" to gange, I know, men jeg har heldigvis kreativ frihed 😉) er den varme, der strømmer imod mig mange steder fra 💘
Jeg får sms'er, mail, chatbeskeder, opringninger og kommentarer på Facebook. Allesammen fra mennesker, som vil mig det godt, og MANGE af dem fra kolleger og elever, som HÅBER, jeg bliver frisk til at tage med til Berlin.
Noget må jeg have gjort rigtigt med SÅ meget hengivenhed 😄
Nå, men jeg har jo haft masser af tid til at reflektere. Eller ... jeg har faktisk brugt rigtig meget tid på at skrive med forskellige damer, hehe. Men LIDT tid har jeg også brugt på refleksion.
Jeg har reflekteret over, hvor jeg mon skal sætte mit kryds til folketingsvalget.
Og det bliver et banebrydende valg for mig.
Se, jeg har jo altid stemt blåt. Fordi det ligesom passede til min livssituation.
Min far var således virksomhedsejer og direktør, så det gav jo næsten sig selv, at mit barndomshjem var blåt. "Hellere død end rød", stod der på en af min brors plakater.
Så flyttede jeg hjemmefra og giftede jeg mig med the person formerly known as Lucifer. Som tjener røvmange penge. Flyttede ind i en svinsk stor velhavervilla. Og etablerede mit eget lille firma. Stadig blå vilkår altså.
MEN.
Så "blev" jeg sørme lesbisk. Gik fra the person formerly blablabla ... Flyttede i lejlighed i ludergaden. Og uddannede mig til lærer.
Og hov!
Nu var min situation en anden.
Så til kommunalvalget sidste gang vovede jeg det helt store og førhen utænkelige spring:
Jeg stemte på en SOCIALDEMOKRAT 😱😱😱
Og opdagede, at jeg hverken fik byldepest af det. Eller blev slået til jorden af en tordenkile.
Nu skal jeg snart stemme igen. Til et folketingsvalg. Og jeg har været helt i vildrede. For jeg kan godt mærke, at min blå fortid stadig har et par tentakler viklet ind i mit hår. Men det PASSER bare ligesom ikke til mit liv.
Socialdemokratiet så? Blødt rødt?
Njah. Jeg synes jo, at Socialdemokratiet førte en totalt blå politik, sidste gang de stod ved roret. Og så kan det jo være lige meget. Så kan jeg lige så godt stemme på Løkke.
Paludan kommer nok ikke lige på tale.
Om end man skal tage ham alvorligt.
Eller rettere sagt: Man skal tage det alvorligt, at sådan en spandfuld undermedicineret kneppeaffald (for nu at bruge et udtryk, han sikkert selv ville have brugt) virkelig kan samle stemmer nok til at komme i Folketinget. For så er der eddermame noget galt.
Så er der nogle politikere, der har sovet i timen og ikke har fået taget hånd om indvandrerproblematikkerne. Det MÅ for fanden da være muligt at leve fredeligt sammen, tænker jeg.
Nå, men jeg anede faktisk ikke mine levende råd, for jeg har jo stadig den overbevisning, at det er min fucking PLIGT at stemme. Så krydset SKAL sættes. Men hvor?
Det ved jeg nu 😄
For mens jeg lå der og iagttog loftet over min seng, gik det op for mig, at der er ET problem, som overskygger alle andre. Som faktisk ligegyldiggør (er der noget, der hedder sådan?) alt andet. ALT. Andet.
Og det er den klima- og ressourcekatastrofe, vi alle sammen i årevis har været på vej imod.
Fordi vi opfører os ufornuftigt. Vi producerer ufornuftigt, vi forbruger for meget, vi forbruger uhensigtsmæssigt. Vi har kort sagt en masse vaner, som er stærkt skadelige for jordkloden. Som den kloge professor Steen Hildebrandt siger.
Jeg tror, han har ret. Og jeg mener virkelig, at alt andet kan være ligegyldigt, hvis vi ikke har en klode, der er beboelig.
Hildebrandt har et citat i en af sine bøger: "Hvis ikke vi ændrer retning, ender vi der, hvor vi er på vej hen."
Den lader jeg lige hænge lidt.
...
...
Nå, men jeg satte mig for at finde ud af, hvilke partier der mon har den grønneste politik.
Det var nemt nok. For i følge DTU står de fleste partier næsten lige på CO2-udledning. Men to skiller sig åbenbart ud: Enhedslisten og Alternativet.
Og med mulighederne således indsnævret blev det en nem beslutning for mig. Alternativet fremstår nemlig som nogle amatørklaphatte.
Så jeg stemmer på:
Enhedslisten.
Ja, ja, jeg ved godt, at nogle af deres politikker er komplet gak, men nu er det ikke "nogle af deres politikker", det kommer an på for mig. For dem får de jo alligevel aldrig gennemført. Men hvis de kan sætte mere klima på dagsordenen, så er det super.
Og jeg må hermed konstatere, at de blå tentakler langsomt slipper grebet.
Nu vil jeg takke af for i dag. Jeg skal skrive til en dame 😉
Take care og vi høres ved 💘💘💘
Ingen kommentarer:
Send en kommentar