Det er snart en føljeton

Nåda.

I går skrev jeg ellers, at jeg ikke ville få tid til at skrive i dag. Og så gør jeg det alligevel. Nu ved du så, hvor troværdig jeg er 😂😂😂

Her kommer sidste, dugfriske nyt i dating-gate:

Den unge dame bliver ved med at skrive. Det gjorde hun i hvert fald indtil i eftermiddags.

Hold op, jeg må være lækker. Hehe 😎

Forklaring:

Jeg har i et par indlæg fortalt, at jeg føler mig smigret. Fordi jeg har en profil på et homodating-site og her har fået indtil flere henvendelser fra den samme unge skønhed. På 24.

Jeg har været lidt lunken i min respons. Fordi jeg tænker, at 24 er ret grænseoverskridende for en gammel eminence som mig. På 51. Også selv om jeg er lækker 😉

Så jeg har mest brugt damens henvendelser til at skabe lidt street credit i min flok af mænd (læs: mine fire nærmeste kolleger, som fortrinsvis er ungersvende, red.). Og det VIRKER fandme. De betragter mig for tiden med temmelig beundrende blikke.

MEN.

Jeg må tilstå, at jeg HAR været forbi hendes profil et par gange. Bare for at kigge. For hun SER altså ret godt ud, og hun pirrer min nysgerrighed lidt.

Desuden føles det selvfølgelig forbudt, hvilket ikke gør det mindre interessant 😂

Og hver gang jeg slår ind omkring damens profil, skriver hun til mig, at jeg da vist alligevel ikke er helt uinteresseret. Ledsaget af et smil.

Fuck.

I dag lokkede hun mig til venskab på Facebook. For så kunne vi pludre lidt derinde. Helt uforpligtende selvfølgelig.

Damn.

Jeg HAR ellers bedt til Gud om styrke til at lade damen ligge. Og det var Guds store chance. For jeg tror jo ikke på ham, men hvis han nu havde hørt efter, ville jeg måske overveje at begynde.

No such luck though. 

Så jeg blev Facebook-ven med damen.

Som jeg imidlertid hurtigt unfriendede igen. Beslutsomhed er ikke en af mine stærke sider.

Men helt ærligt. Det er fandme en mærkelig profil, hun har. Der ligger ikke andre billeder end profil- og coverbilleder, som ligner noget, der er taget af en professionel fotograf.

Hun har ingen venner, som man må se (men det er selvfølgelig en indstilling, man bare kan vælge at bruge, og det kan der være alle mulige grunde til).

Hun har næsten ingen opslag, og de få, der er, har højst fået to likes.

Og der er INGEN oplysninger om hendes fortid. Eller hendes nutid for den sags skyld.

Når man studerer hendes profil, er det, som om  hun kun har eksisteret i ganske få måneder.

Så øh ... ingen baggrunds- eller kontaktinfo, ingen statements, næsten ingen billeder, ingen kommentarer til hendes opslag, ingen likes, ingen begivenheder, ingen grupper.

Ikke noget som helst personligt faktisk.

Så det er så tæt på creepy, som det næsten kan komme.

En af mine kolleger mente i dag, at ungmøen må være gak, når hun sådan lægger an på mig. Og jeg var tæt på at kaste en fatwa over ham, den lille slambert. Thanks a lot!

Men jeg må tilstå, at jeg bliver mere og mere tilbøjelig til at give ham ret. Eller ... måske ikke ligefrem gak. Men hun begynder at fremstå lidt fake. Hvad hun ellers afviser i en messengerbesked, hvor hun bedyrer, at hun sandelig er harmløs, sød og fræk.

Yeah, right. 

Men set i bagklogskabens klare lys burde jeg måske være stoppet op, allerede da jeg så, at hun på dating-sitet kalder sig Medusa. For det kan sgudda ikke betyde noget godt.

Og jeg skal simpelt hen lade være med at være så fucking naiv.

Bum.

Nu skal jeg til kor.

Take care 💜💜💜