Berlin, here I come!

Wuhuuu 💃💃💃 (tre dansende damer).

Har sendt en sms til min chef. 

Ikke at det i sig selv er noget at juble voldsomt over. For det har jeg faktisk prøvet før. Uden de store jubelscener.

Men.

Jeg skrev for at melde mig klar til Berlin! 😄

Det er ellers længe siden, jeg har været så syg som i denne omgang. Og i så lang tid. For helvede altså.

Og jeg er endnu ikke på toppen. 

But close enough. 

Desuden har jeg stadig over et halvt døgn, før jeg stiger på bussen. Og jeg har et udvalg af stoffer til min rådighed, som jeg kan dope mig nogenlunde frisk med undervejs sydøstover, hehe.

Da jeg havde kontaktet chefen, gav jeg også lige besked til mit team (altså mine fire mænd + en kvindelig kollega, der har været så heldig at være en del af os i år). De har løbende spurgt bekymret ind til eminencens helbredstilstand.

And guess what:

Jeg har fået fem søde, glade sms'er retur. Fyldt med flag og klappende hænder og storsmilende emojis. 

Ahhh, det luner 💘🙏😍

Oplevede også noget totally feelgood i går. Som jeg vil dele, inden jeg skal i gang med at pakke.

Måske kan du huske Übermensch? Min kære og nære veninde, som jeg ikke måtte se for min kæreste (EKSkæreste altså). Hende har jeg tidligere fortalt om i et indlæg. Der sjovt nok hedder ... Übermensch 😉

Well, i går eftermiddags bankede det så pludselig på min dør. Men da jeg gik ud i gangen for at åbne, kunne jeg ikke se nogen stå udenfor. Det plejer man ellers at kunne, fordi den øverste tredjedel af min hoveddør består af en glasrude.

Hvad jeg derimod KUNNE se gennem glasruden, var en lille sølvpapirspakke med en påhæftet note. Og en damehånd med lakerede negle, som lod den lille pakke vandre frem og tilbage og hoppe op og ned som en dukke i et dukketeater. 

Jeg regnede hurtigt ud, at damehåndens ejerinde nok nærmest måtte ligge på knæ ude på min trappesten for sådan at kunne holde sig ude af syne, mens hendes pakke opførte sit lille dansestykke. Måske et lidt komisk arrangement at kigge på for eventuelle forbipasserende ude på fortovet.

Og jeg vidste da også med det samme, hvem det var, der lå derude:

Übermensch.

Åhh, haha 😂😂😂

Nå, men hun ville hverken kramme eller indenfor. Sjovt nok (jeg lignede lort og smittede helt sikkert). Faktisk ville hun bare ønske god bedring og aflevere den kage, hun havde bagt til mig.

Det kære lille væsen altså 😍

Og jeg fik det selvfølgelig omgående bedre. For jeg har jo kun jordforbindelse med det yderste af tåneglene, når man viser mig sådan en hengivenhed.

Lucky me 💘

Nu skal jeg pakke, og vi høres først ved om nogle dage.

Take care 💜💜💜