tirsdag den 15. januar 2019

Smashing Sunday efterfulgt af ...

Sikke da lige en dejlig søndag, jeg der fik mig. I forgårs altså. 

Nå ja, det meste af dagen var selvfølgelig røv og nøgler, for jeg er ikke så vild med HADER fandme at gøre rent. 

MEN.

Da forstadsvillaen langt om længe var ... øh ... "justeret" og de øverste lag dermed skrabet bort. Og jeg også sådan lige tilfældigvis havde bagt en kage. Ja, så bankede det på døren.

Det var min skønne gamle veninde. Hende, som jeg har skrevet om her.

Übermensch, you know.

Og nu må jeg lige danse lidt 💃💃💃

For hvor var det bare FANTABULOUS at se hende igen 😄

Det var ikke præcis som i gamle dage, for der er jo gået otte år, og jeg har givet den stakkels kvinde nogle grimme kvæstelser, så vi skal ligesom finde helt ind til hinanden igen.

Men det var ret tæt på. Close enough i hvert fald. Og tiden fløj, mens vi pludrede og pludrede. 

Og da vi var færdige her hos mig, tog vi hjem til hende og hjalp hinanden med at lave mad og drikke rødvin. Mens vi pludrede lidt mere.

Så jeg er FULD af forhåbning om, at vi kan genoplive et unikt venskab, som jeg har savnet inderligt.

Nå, men mandag kom. Og gik heldigvis også over igen. For mandag blev jeg lige ramt af melankoli. Over min tabte kæreste.

Jeg kom nemlig til at tænke på, at "aldrig mere" i grunden er lang tid. Og jeg skal formentlig aldrig mere se min ekskæreste. 

Det er virkelig mærkeligt. 

Indtil for knap fire uger siden var vi jo super tætte, og jeg delte stort set alt med hende. Det har jeg skrevet nogle indlæg om i maj/juni, og hvis du roder lidt efter dem her på bloggen, finder du dem sikkert. 

Jeg var SÅ vild med den kvinde, og nu har vi pludselig taget hul på en anden evighed, end den jeg regnede med i de foregående otte år.

Jeg taber næsten vejret, når jeg tænker på endegyldigheden i det.

Det var jo noget andet, da jeg gik fra min eksMAND. 

For vi har fire fælles børn og vil dermed altid ligge og rode rundt et eller andet sted i hinandens periferi. Vi ses for eksempel hver anden weekend, når Barn 4, som er det sidste hjemmeboende barn, skal overdrages. Og vi vil have masser af kommunikation og fælles oplevelser linket til børnene fremover.

Men til eksKVINDEN har jeg kappet fortøjningen fuldstændig.

Vildt.

Så ja, det har været et par kontrastfyldte dage med både optur og nedtur.

Nu vil jeg til gengæld chatte lidt med mine nye lebbeveninder, så vi kan få arrangeret en vis sommerhustur 😉 Det hjælper lidt på humøret.

Take care and keep cruisin' 💘

Ingen kommentarer:

Send en kommentar